Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 221
Offentligt
2854650_0001.png
Transportminister Thomas Danielsen
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Kopi: Folketingets Transportudvalg
22. april 2024
Let de administrative byrder og fjern gebyr på gods- og buskørselstilladelser
I forbindelse med finansloven for 2023 blev der indført et gebyr på gods- og buskørselstilladelser
på 1.500 kr. pr. stk. for at få en tilladelse til buskørsel og godskørsel. Før 2023 var det gratis at få
en tilladelse. Gebyret er en ekstra udgift til bus- og godskørsel og en unødig administrativ byrde
for transportbranchen, som i forvejen er presset af nye afgifter og politisk bestemte omkostninger.
Udover at gebyret gør det dyrere at drive transportvirksomhed i Danmark, så rammer selve indret-
ningen af gebyret også skævt. En tilladelse gælder som udgangspunkt i 10 år, men transportvirk-
somhederne skal betale et gebyr for hver ekstra bekræftet kopi de beder om, uanset hvor længe
tilladelsen løber. Det vil sige, at hvis en transportvirksomhed køber 10 ekstra lastbiler i 2024 eller
overtager en virksomhed, så skal virksomheden betale 15.000 kr. for en bekræftet kopi. Hvis tilla-
delsen udløber i 2025, så skal de betale gebyret en gang til for nye bekræftede kopier. Derudover
skal gebyret være omkostningsdækkende, men dette rammer skævt, da afgiften er ens for både
den første og de efterfølgende kopier til trods for, at Færdselsstyrelsen kun har meget få omkost-
ninger ved at udstede den ekstra kopi.
Gebyret er samtidig indført i en tid, hvor mange transportvirksomheder står overfor store investe-
ringer i forbindelse med den grønne omstilling, hvor transportsektoren kommer til at løfte et stort
samfundsansvar.
Vi vil derfor opfordre regeringen til at finde finansiering i finansloven for 2025 til at afskaffe geby-
ret på gods- og buskørselstilladelser. Derudover bør der ligeledes afsættes et engangsbeløb til at
H. C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Danmark
+45 4117 0083
[email protected]
di.dk
+45 4061 2007
[email protected]
di.dk
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 221: Kopi til orientering af brev af 22/4-24 til transportministeren vedrørende bus- og godskørselstilladelser, fra DI Transport
2854650_0002.png
kompensere de transportvirksomheder, der allerede har betalt gebyrer i 2024-2025, for at undgå
konkurrenceforvridning.
Med venlig hilsen
Rune Noack
Transportpolitiskchef
DI Transport
Lars William Wesch
Branchedirektør
ATL - Transportens arbejdsgivere