April 2024
Til Folketingets Transportudvalg
Renovering af Aarhus H
–
En bekymringsskrivelse
–
med et oplæg til løsning
Kan renoveringen af Aarhus Hovedbanegård (Aarhus H) suppleres og planlægges, så den giver større økonomiske
og samfundsmæssige fordele?
–
Det nu valgte omfang af renoveringen af Aarhus H giver hos Dansk Banegods
anledning til bekymringer for så vidt angår fremtiden for godstransporten såvel som for persontrafikken i Jylland
på både kort sigt og over en længere årrække. Dansk Banegods ser imidlertid muligheder for at opnå en samfunds-
mæssig gevinst ved et mindre supplement til renoveringen.
Den planlagte renovering af Aarhus H
Den plan, der for indeværende er valgt for renoveringen af Aarhus H, vil strække sig over en periode fra 2025 til
2026, hvor renoveringen gennemføres over flere etaper med sekventielle nedlukninger af banegården, så det vil
være muligt at opretholde et vist omfang af persontogtrafik i perioden. Renoveringen er planlagt og tidsmæssigt
disponeret, så det er muligt at overholde den tidsplan, der er fastlagt for elektrificeringen af banenettet. Denne
planlægning er der naturligvis fuld respekt om set i relation til den nødvendige opgradering af jernbanen og Dan-
marks klimamålsætninger.
Under dele af renoveringsperioden vil det imidlertid ikke være muligt at køre banegods gennem Aarhus H, hvorfor
banegodstrafik nord for Aarhus reelt vil være nedlukket i perioder under renoveringen, og måske som en konse-
kvens også efter renoveringen og nedlukningen.
Grunden til bekymringerne
Den proces, der er valgt med hensyn til renoveringen af Aarhus H vil have konsekvenser for godstransporten og
persontrafikken i Jylland på såvel kort som lang sigt.
De umiddelbart identificerede problemer er:
▪
Passagerkapaciteten på Aarhus H vil være reduceret i en periode, og vil i dele af denne periode være
halveret. Dette vil forventeligt medføre en øget belastning af motorvejsnettet.
▪
Der vil reelt være lukket for banegodstrafikken nord for Aarhus i væsentlige dele af renoveringsperioden.
▪
Danmark vil i dele af renoveringsperioden lukke for den del af
EU’s
TEN-T, ScanMed-korridor, der forløber
gennem Jylland mellem Fredericia og Hirtshals/Frederikshavn.
▪
Med den valgte renoveringsløsning, vil der efter renoveringen kun kunne håndteres godstog af samme
længde som før renoveringen, altså togstammer med en længde på 567
–
581 meter. Der vil således efter
renoveringen fortsat ikke kunne håndteres godstog af den længde som det i øvrigt er tilladt at køre med
i den resterende del af Danmark; nemlig 835 meter. Der opnås således ingen forbedringer for godstrafik-
ken ved renoveringen.
▪
Med det fortsat ineffektive manøvrekoncept for vending af togstammer på Aarhus H, betyder tidsforbru-
get, at Danmark ikke på en fremadrettet vis vil understøtte opfyldelsen af
EU’s vækstmål for
banegods-
transport med en vækst på 50% frem mod 2030 og 100% frem mod 2050.
▪
Med anlægsarbejderne i forbindelse med udvidelse af motorvej E45 over de kommende år, vil der være
behov for aflastning af motorvejen af hensyn til personbiltrafikken. Dette kan optimalt ske ved overflyt-
ning af lastbiler fra motorvej E45 og over på jernbanen. Dette understøtter renoveringsløsningen ikke.
1|2