Transportministeren
21. marts 2024
2024-108
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Transportudvalget
Folketinget
DSB’s køreplanforslag for fjern-
og regional-
togtrafikken og S-togtrafikken i 2025 (K25)
DSB er i gang med at planlægge køreplanen for fjern- og regional-
togtrafikken såvel som S-togtrafikken i 2025 (K25). Af denne
grund er DSB’s køreplanforslag –
i overensstemmelse med bestem-
melserne i DSB-kontrakten
–
behandlet nu.
DSB’s trafikforpligtelser i
både fjern- og regionaltogtrafikken og i
S-togtrafikken er fastlagt i kontrakten mellem Transportministeriet
og DSB om trafik udført som offentlig service.
DSB har med sit køreplanforslag fremsat en enkelt anmodning om
at fravige sine trafikale forpligtelser i fjern- og regionaltogtrafikken
i køreplanen for 2025. Anmodningen vedrører strækningen mel-
lem København H og Roskilde, hvor DSB vil omlægge fire togaf-
gange fra søndag aften til fredag aften, hvor der er flere passagerer.
Det er DSB’s vurdering, at passagererne samlet set vil få en bedre
trafikbetjening ved, at anmodningen imødekommes.
Ministeriet imødekommer den fremsatte anmodning. Af bilag 1 til
dette brev fremgår en gennemgang af anmodningen, herunder de
argumenter, ministeriet har lagt vægt på ved vurderingen af imø-
dekommelsen af anmodningen.
DSB har ikke fremsat anmodninger om at fravige sine trafikale for-
pligtelser i S-togtrafikken.
Uanset at anmodningen imødekommes, vil DSB køre ca. 86.000
flere togkilometer i fjern- og regionaltogtrafikken, end DSB er for-
pligtet til, jf. DSB-kontrakten. I S-togtrafikken kører DSB ca.
161.000 flere togkilometer end krævet i DSB-kontrakten.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen