Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 171
Offentligt
En ny fremtid for havnesektoren i Danmark
Af lektor i erhvervsøkonomi ved Aalborg Universitet Business School Allan Næs Gjerding og Jens Kirketerp
Jensen, Executive MBA fra Aalborg Universitet
Erhvervshavnene i Danmark er under forandring og behovene for forandringer er stigende, for havne er ikke
længere blot havne. Den gruppe af havne, der kan betegnes som væksthavne vil i stigende grad være indu-
strisymbioser og erhvervscentre for den lokale industri. Havnene i sig selv er i dag virksomheder og de er lige
så forskellige som virksomhederne i andre industrisektorer, og det er ejerne, der sætter dagsordenen for
fremtiden for den enkelte havn. Samtidig er havnene gamle lokale klenodier, og de har været der så længe
vi husker, og det udgør en barriere for havnenes fremtid som vækstdrivere.
Fremtiden for havnesektoren i Danmark vil afhænge af hvilke målsætninger der på nationalt plan formuleres
af Folketinget for havnesektoren og hvilke målsætninger der opstilles for den enkelte havn af havnenes ejere;
kommunerne. Der vil for nogle havne være en logik eller en begrænsning i en lokal tænkning, mens der for
andre havne vil være et rationale og en realisme i en væksttænkning, der motiverer et internationalt per-
spektiv. Disse væksthavne kan blive en del af fremtiden og kan have en rolle i det danske og europæiske
samfund, såfremt havnenes ejere tør at tænke tanken til ende og gøre tanke til handling.
De havneejere, der ser perspektiverne og vil skabe væksthavne skal fokusere på en international positione-
ringer af havnene og samtidig tage de nødvendige konsekvenser, såfremt viljen er reel og strategien er un-
derbygget. Essentielt er, at havnene har kritisk masse med hensyn til innovationskraft og markedspotentiale
til at kunne positioneres internationalt som væksthavne og kan virkeliggøre det strategiske løft, der vil kræves
af havnen. Der skal således for den enkelte væksthavn ske et skifte fra
”havn”
til
”erhvervsdriver”,
hvor nye
roller for havnen skal formuleres.
Den innovative rolle og styrke som væksthavnene skal skabe som erhvervsdriver, kan tilvejebringes gennem
den vej andre europæiske havne og få danske havne allerede har valgt at gå for at skabe ressourcer og kom-
petencer til at gå vækstvejen. Vejen er fusioner og koncerndannelser.
Det er allerede muligt for havneejerne at skabe nye væksthavne gennem fusioner ved udnyttelse af gældende
lovgivning. Folketinget kunne dog skabe bedre rammevilkår med en modernisering af den mere end 20 år
gamle havnelov, idet havnenes fremtidige samfundsmæssige roller vil forudsætte og kræve nye samarbejder
og integration mellem havnene og aktører på havnene. En nytænkning som den traditionelle tænkning er
hæmmende for.
Væksthavnenes roller i fremtiden vil være at understøtte samfundsmæssig vækst og udvikling gennem foku-
seret virksomhedsdrift, og ikke som det i dag er tilfældet, med fokus på den kommunale opgave, det er at
skabe arbejdspladser. Konsekvensen har været, at der sker en tilsidesættelse af virksomhedsdriften i havnen.
I det nationale perspektiv må spørgsmålet være, hvorvidt havnene drives bedst i offentligt regi, eller om tiden
er moden til at drive havnene på basis af forretningsmæssig indsigt, sådan som det også var hensigten med
havneloven, da den blev formuleret i 1999.
På kommunalt niveau må spørgsmålet være, hvad kommunerne vil med havnene og hvordan. Kommunerne
ejer og driver ikke andre kommercielle industrivirksomheder som væksthavnene reelt er, så hvorfor hav-
nene?
–
og hvor ligger barriererne for nytænkning?
1|4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Henvendelse af 3/3-24 fra Allan Næs Gjerding og Jens Kirketerp Jensen, Fredericia om en ny fremtid for havnesektoren i Danmark
Derfor vil forandringer forme en ny virkelighed
Erhvervshavnene i Danmark vil i fremtiden stå overfor det dobbelte pres, der dels formes af kravet om en
samfundsmæssig rolle som erhvervsdrivere baseret på en bæredygtig økonomi, og dels interne behov for
innovation for at kunne sikre nytænkning og integration med havnebrugere. Der vil formes krav om at hav-
nenes roller i stadig stigende grad vil blive forandrede fra traditionelle lokationer, hvor skibe kan lægge til for
at laste og losse, og til lokationer, der er kendetegnede som erhvervsdrivere, økosystemer og vækstskabere.
Det vil være op til den enkelte havns ejer, altså kommunen, at beslutte, hvorvidt dennes havn skal forblive i
en lokal tænkning, og dermed skal forblive i den eksisterende driftskonstellation, eller om havnens fremtid
skal formes i en international tænkning, hvor udvikling af kompetencer og ressourcer er baseret på nye ejer-
forhold og samarbejdskonstellationer. Havnene i denne sidste konstellation er væksthavnene, hvor havnene
opfylder en fremtidig samfundsmæssig rolle som erhvervsdriver og hvor havnene agerer som centrale om-
drejningspunkter i en økosystemtænkning. Havnene skal dermed have mulighed for at handle uden om of-
fentlig rammesætning, men forretningsmæssigt, og på tværs af erhvervskonstellationer.
Lokale havne uden betydende infrastruktur
Der behøver her ikke at være tale om små provinshavne uden væsentlig industri eller trafik, men lige så vel
havne, der ikke længere spiller nogen væsentlig rolle i en international kontekst qua den almene samfunds-
mæssige udvikling og som dermed har en anden fremtidig rolle som erhvervspark eller boligområde.
Disse havne vil ikke fremtidigt have en position i en national kontekst som logistiskcentre og kritisk infra-
struktur, og vil således kunne skrives ud af den samlede nationale ligning af betydende infrastruktur.
Væksthavne som betydende infrastruktur og med internationalt perspektiv
Væksthavnene vil få roller af erhvervscentre med udgangspunkt i de eksisterende positioner som logistikcen-
tre, og dette uanset hvilket marked havnene arbejder i (containere, fisk, trailere, passagerer eller bulk etc.).
Skal havnene overleve og skabe vækst for det samfund de er en del af på linie med andre virksomheder, skal
kommunerne derfor slippe den traditionelle tænkning og etablere større ejerkonstellationer, der kan råde
over kompetencer og ressourcer, som kan positionere havnene i større erhvervsmæssige sammenhænge.
En række europæiske havnene har allerede identificeret behovet at større ejerskabskonstellationer og har
dermed set, at havnekoncerner er nødvendigheden, for at der kan skabes en markedsposition og samfunds-
mæssig vækst. De havnekoncerner, der allerede gennem en årrække har eksisteret i Europa er:
▪
ABP (Associated British Ports), der er en havnekoncern med samlet 28 havne
▪
Forth Ports, der ejer 6 havne i Skotland og England
▪
CMP (Copenhagen Malmö Port), der ejer havnene i København og Malmø
▪
ADP (Associated Danish Ports), der ejerhavnene i Fredericia og Nyborg samt Taulov Dry Port.
Havnesamarbejderne og havnekoncerndannelserne tager generet udgangspunkt i behov for at skabe res-
sourcer til udvikling og mulighederne for specialisering af havnene. Der har også i dannelsen af havnekoncer-
nerne været begrundelser, som har afsæt i at enkelte havne ikke havde mulighed for en fremtidig egen drift,
men skulle indgå i en større konstellation for at kunne fortsætte driften.
Senest har Port of Antwerp og Port of Zeebrugge, altså nogle af Europas største havne, indgået en samar-
bejdskonstellation under navnet Port of Antwerp Bruges. Dette samarbejde skal sikre stærkere digitale løs-
ninger og udvikling af nye services, der vil være ressourcekrævende at skabe og udvikle.
2|4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Henvendelse af 3/3-24 fra Allan Næs Gjerding og Jens Kirketerp Jensen, Fredericia om en ny fremtid for havnesektoren i Danmark
Den enkelte havns geografiske lokalisering er essentiel for havnens markedsmæssige potentialer, men ikke
tilstrækkelig i en fremtidig kontekst. Som det følger af de havnekoncerner, der allerede eksisterer i Europa,
så er kritisk masse i form af såvel udviklingsressourcer som markedsvolumen vigtige i en fremtidig udvikling
og overlevelse for så vidt angår havne, der skal bidrage til vækst i det omgivende samfund.
Sammenholdes hovedparten af havnene i Danmark med havnene i Europa eller blot de største havne i Dan-
mark følger, at havnene i Danmark generelt er ganske små og uden at have økonomisk styrke til at positionere
sig i en europæiske kontekst. De enkelte havne er dermed også for små til at forme en relevant innovations-
kraft i et lokalt økosystem såvel som i investeringsmæssig sammenhæng. Disse ressourcer og innovations-
kraften kan skabes ved dannelsen af havnekoncerner, hvormed skabes den kritiske masse, der giver styrken
til at kunne positionere hver af havnene i koncernen i de relevante markedssegmenter og derigennem opti-
mere det samlede udbytte i koncernen. Dermed er der skabt grundlag for yderligere vækst.
Der er særligt to parametre, der er interessante i relation til den fremtidige omstilling af havnesektoren. Disse
parametre er dels interessenterne og dels den fremtidige finansieringen.
Finansiering
Den fremtidige finansiering af havnenes investering
–
primært anlægsinvesteringer
–
vil skulle baseres på
lånoptagelse på det kommercielle marked eller på fondskapital. Heri vil ligge det forhold, at der vil være krav
til strategier og forudsætningerne for de businesscases, der skal begrunde investeringerne. Dette er modsat
ikke er tilfældes i dag, hvor havnene kan låne i KommuneKredit på grundlag af kommunegarantier, der alene
forudsætter byrådenes velvilje til at der hjemtages lån til egne havne.
Der foreligger yderligere det forhold, at den nuværende finansieringsform er konkurrenceforvridende, idet
de kommunale selvstyrehavn har lettere og billigere låneadgang end aktieselskabshavnene, hvilket ikke er
formålstjenligt i et nationalt perspektiv. Yderligere kan finansiering baseret på kommunale garantier være i
strid med EU’s statsstøtteregler,
hvormed denne lånemulighed potentielt kan bortfalde.
At lånoptagelse baseret alene på kommunale garantier, og ikke på forretningsmæssige krav til indtjening og
likviditetsstrømme, kan være problematisk, er blevet synliggjort ved de investeringer, der er realiseret på
havnene i Hanstholm og Frederikshavn. Disse investeringer har givet de pågældende havne og de ejende
kommuner tydelige udfordringer i økonomisk henseende.
En finansiering af havnene baseret på forretningsmæssige forhold vil således udgøre en økonomisk sundere
rammesætning af havnene i fremtiden.
Interessenter
Hos interessenterne omkring havnene, og her særligt hos byrådene, skal modnes holdninger og forståelse
for havnenes fremtidige roller. De skal fraskrive sig den dominerende indflydelse over den lokale havn. Sam-
tidig skal byrådene erkende at modellen til fremtidig vækst går gennem en forretningsmæssig og strategisk
drevet havn, hvor det sekundære afledte udbyttet er erhvervsaktivitet, arbejdspladser og skatteindtægter.
Det er nødvendigt, at kommunerne slipper det tankesæt, at havneudvidelse er lig med havneudvikling og
erhvervsudvikling. Det skal modsat handle om driftsoptimering og optimering af udnyttelsen af den infra-
struktur som havnene råder over.
3|4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 171: Henvendelse af 3/3-24 fra Allan Næs Gjerding og Jens Kirketerp Jensen, Fredericia om en ny fremtid for havnesektoren i Danmark
Det er muligt
Det her foreliggende notat er udarbejdet i forlængelse af en MBA-afhandling skrevet ved Aalborg Universitet
i efteråret 2023, og altså parallelt med at regeringens Havnepartnerskab har været i proces samt umiddelbart
efter at Thisted Kommune har måttet omdanne Hanstholm Havn fra en kommunal selvstyrehavn til en kom-
munal havn. Endelig er afhandlingen skrevet umiddelbart før de økonomiske problemer hos Frederikshavn
Havn er blevet tydelige for offentligheden.
Målsætningen med MBA-afhandlingen var at belyse, hvorvidt det vil være muligt at omstille havnesektoren
fra et rent offentligt regi til et kombineret forretningsmæssigt og offentligt regi, for derigennem at skabe
fokus på den forretningsmæssige drift som udgangspunkt for vækstskabelse. Havnesektoren er kendetegnet
ved en omfattende iboende kompleksitet, hvorfor problemstillingen er belyst gennem en simulering gennem
en havnekoncern, der dannes ved fusion af eksisterende havne.
Tiden for havnesektoren er, som anført ovenfor, kendetegnet ved turbulens, og ud af turbulensen bør formes
en ny og fremadrettet konstellation omkring havnene. En fremadrettet konstellation for rammesætningen
af havnene vil medføre udfordringer og kræve nytænkning.
Der er i MBA-afhandlingen identificeret finansieringsmuligheder, der bryder med den traditionelle Kommu-
neKredit-finansiering og som samtidig prioriterer en forretningsmæssig drift af havnene. Det er samtidig kon-
stateret, at havnene er investeringsmæssigt interessante for kapitalfonde at gå aktivt ind i, i langsigtede sam-
arbejder. Forudsætningen er imidlertid, at havnene har en væsentlig størrelse, som kun få havne i dag kan
opfylde, hvorfor fusioner mellem havne vil være vejen til fremtidig vækst og udvikling. Det er imidlertid es-
sentielt, at der er tale om kommerciel, langsigtet kapital, der forstår infrastruktur og dens tidshorisonter.
MBA-afhandlingen viser, at en helt central udfordring i omdannelsen af havnesektoren og etablering af hav-
nekoncerner med et europæisk perspektiv, er interessenterne omkring havnene og håndteringen af interes-
senterne i relation til accept af nye ejerkonstellationer. Heri ligger også behovet for en kognitiv omstilling,
hvormed erkendes, at den fysiske havn vil fortsætte med at eksistere, selvom ejerforholdet forandres.
En kulturanalyse i MBA-afhandlingen viser, at den største barriere i forandringen af havnene fra et kommu-
nalt regi til en forretningsmæssig kontekst ligger i magtstrukturerne omkring havnene og den deraf følgende
modvilje mod at kommunerne skal slippe den ultimative kontrol over havnene. Villigheden til nytænkning og
overføring af magtforhold til nye ejerforhold vil være altafgørende for at skabe havnekoncerner gennem fu-
sioner, for derigennem af skabe kompetencer og ressourcer til innovation og vækst.
Der er med MBA-afhandlingen identificeret en model for tilvejebringelse af den sikkerhed som kommunerne
vil efterspørge for at bevare sikkerheden for at havnen og havnedriften opretholdes, selv om havnen ikke
ligger i et kommunalt ejerforhold. Denne sikkerhed tilvejebringes gennem centrale aftaledokumenter, der
formuleres ved dannelsen af en havnekoncern med et majoritetsejerskab hos en kapitalfond og med kom-
munale mindretals aktionærer. Dokumenter er aktionæroverenskomst, ejerstrategi og forretningsplan.
Det strategiske perspektiv for havnene berøres naturligvis i MBA-afhandlingen som grundlag for udformning
af organisationen og de forretningsmæssige koncepter. Det er evident, at havnekoncernernes strategiske
perspektiver skal baseres på relevans og realisme samt økonomisk bæredygtighed og effektivitet, for at være
interessante for investorer.
4|4