TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 164
Offentligt

Ny forskningsrapport fra DTU

om veje og trafiksikkerhed

Transportudvalget 2023-24

TRU Alm.del - Bilag 164

Offentligt

TRAFIKSIKKERHEDEN

OG KOM ULYKKER TIL LIVS

– VI HAR IKKE RÅD TIL AT LADE VÆRE!

FÅ STYR PÅ

Foto: Rådet for Sikker Trafik

2020

SIKRE VEJE &

ASFALTINDUSTRIEN

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Forord

Den pjece, du nu sidder med i hånden eller læser på din skærm, er et sammendrag af en ny

forskningsrapport fra Danmarks Tekniske Universitet, DTU: ”Vejens omgivelser, udformning og

tilstand – betydning for trafiksikkerheden”.

Bag denne pjece står foreningerne SIKRE VEJE og Asfaltindustrien, der sammen med DTU har

ydet økonomisk støtte til forskningsprojektet.

Denne pjece er SIKRE VEJEs og Asfaltindustriens egen viderebearbejdning af rapporten.

De to foreninger konkluderer, at rapporten sætter to streger under, at der er en sammenhæng

mellem manglende vedligeholdelse af vores veje og antallet af trafikulykker. På baggrund af

nye data fra skadestuer og politi, som samkøres på en ny måde med eksisterende vejdatasy-

stemer, bidrager rapporten med ny viden på trafiksikkerhedsområdet. Nu ved vi eksempelvis,

at sporkøring og dårlige rabatter giver flere ulykker for cyklister og bilister, end vi hidtil har

troet.

Rapportens resultater kalder på handling. For udover de tragiske og personlige omkostninger

ved trafikulykker koster én ulykke samfundet 2,8 mio. kr. Det svarer til en samfundsmæssig

udgift på 30 mia. kr. årligt.

Formålet med denne pjece er at give vejingeniører og trafikplanlæggere i kommuner, hos

rådgivere og entreprenører et indblik i forskningsresultaterne, så de kan bruge denne nye

viden proaktivt i forhold til drift og vedligeholdelse, så trafiksikkerhed kommer til at spille en

større rolle i fremtidens planlægning. Men politikerne i teknik- og miljøudvalg bør også læse

med.

Konkret er målet at sætte en ny dagsorden for vores fælles arbejde med trafiksikkerhed, få

gjort forskningsrapportens resultater konkrete og brugbare og bringe antallet af ulykker ned.

Øget trafiksikkerhed er dyrt, men det er dyrere ikke at gøre noget – og i øvrigt uetisk ikke at

bruge ny viden til at nedbringe antallet af trafikulykker.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Lidt om SIKRE VEJE

og Asfaltindustrien

SIKRE VEJE er brancheforeningen for virksomheder, der arbejder

på vejen med trafiksikkerhed, mens Asfaltindustrien organiserer

danske asfaltproducenter og deres leverandører.

Indhold

Forord

Trafiksikkerhed skal inddrages,

når vejvedligehold prioriteres

Dårligt vedligehold giver flere ulykker,

men data kan blive bedre

Sporkøring og dårlige rabatter er livsfarligt

Cyklister er særligt udsatte for slaghuller

og dårlige rabatter

Der er også noget, der virker

Vejen har en større betydning for

ulykker end hidtil antaget

Konklusion: Lav cykelstier, reparer

slaghuller, revner og sporkørte veje

Key findings

Stikordsregister

Fakta om pjecen

Lidt om veje

og trafiksikkerhed

Danmark har 74.558 km asfalterede veje, heraf 3.835 km

statslige motor- og hovedveje. Resten er kommunale veje.

Hertil kommer ca. 25.000 km private veje.

I Danmark bruger vi hvert år ca. 9 mia. kr. på kommunale veje.

I kroner og øre koster en trafikulykke i gennemsnit samfundet

2,8 mio. kr. og en trafikulykke med dødelig udgang 34,5 mio.

kr. (i 2018-priser, jf. DTU Management, 2018). I 2018 blev i alt

12.680 trafikulykker rapporteret til politiet. Det svarer til en

samfundsøkonomisk omkostning på ca. 30 mia. kr. Disse penge

går til bl.a. redning, sygebehandling, sygeløn, genoptræning samt

reparation af veje og vejudstyr.

Vores fælles mission

Både SIKRE VEJE og Asfaltindustrien arbejder for bedre trafiksikkerhed til

gavn og glæde for trafikanter og ikke mindst vores medarbejdere.

På opfordring af DTU har vi sponsoreret en del af deres forskning i trafiksikkerhed ved

at bidrage til gennemførelsen af et stort postdoc-projekt om den samfundsøkonomiske

betydning af investeringer i trafiksikkerhed.

Med denne pjece vil vi gerne formidle de vigtige resultater af denne forskning, specielt hovedkonklusionen:

At investeringer i trafiksikkerhed er en rigtig god samfundsøkonomisk investering.

Foto: Adobestock

God fornøjelse med læsningen…!

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Trafiksikkerhed skal inddrages,

når vejvedligehold prioriteres

Det er generelt gået i den rigtige retning med hensyn til trafik-

sikkerhed, herunder udviklingen i antallet af trafikulykker.

"Det nuværende skadespoint

egner sig ikke som en indikator

for trafiksikkerheden på

det pågældende vejstykke"

Forskningsrapporten, DTU

På det seneste er der dog sket en stagnation, måske endda en

negativ udvikling på nogle områder, fx for antallet af dræbte

cyklister. Og i 2019 ser antallet af trafikdræbte ud til at stige,

uden at vi i vejbranchen umiddelbart kan finde en konkret

forklaring.

Denne udvikling betyder, at vi er nødt til at gå nye veje for

fortsat at forbedre trafiksikkerheden.

Det koster samfundet mange penge hver gang, der sker en tra-

fikulykke. De samfundsøkonomiske omkostninger pr. rapporteret

ulykke er på 2,8 mio. kr., og de personrelaterede ulykkesomkost-

ninger for hver gang, en trafikant bliver dræbt, er på 34,5

mio. kr. i 2018 priser (DTU Management, 2018). I 2018 blev

12.680 trafikulykker rapporteret til politiet, hvilket svarer til en

samfundsøkonomisk omkostning på ca. 30 mia. kr. Blandt disse

var der 175 dræbte, hvilket svarer til en samfundsøkonomisk

omkostning på ca. 6 mia. kr.

I de senere år har der været en del fokus på tilstanden af de

danske veje, og analyser viser et samlet efterslæb på ca. 3,9

mia. kr. alene på de kommunale veje. Og de statslige veje (som

dog ikke indgår i rapporten), der ellers lige var bragt i orden,

risikerer at forfalde p.g.a. mangel på bevillinger og prioritering.

Bedre brug af vejdata

Flere og flere kommuner indsamler derfor data, som benyttes

til at vurdere, hvordan vejenes tilstand er, og hvordan en

genoprettelse skal prioriteres. På trods af kommunernes ønske

om at benytte vejdata i trafiksikkerhedsarbejdet sker dette

kun i en mindre grad. Når der skal laves prioriteringer af hvilke

opgaver, der skal fokuseres på, er det dermed stadig primært

kommunernes forvaltningssystem samt driftsøkonomiske

vurderinger, der benyttes som grundlag for prioriteringen.

Det er uhensigtsmæssigt, da det ikke i tilstrækkelig grad giver

mulighed for at inddrage trafiksikkerhed i prioriteringen af vej-

vedligeholdelse og dermed opnå den samfundsmæssige gevinst.

"Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning

er det ikke nok at fokusere på den enkelte

kommunes driftsøkonomi"

Anders Hundahl,

Direktør, Asfaltindustrien

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Dårligt vedligehold giver flere ulykker,

men data kan blive bedre og hindre ulykker

Datakilderne kan blive bedre, men det ændrer ikke ved konklusionen overordnet set

– jo dårligere vedligeholdelse af veje, jo flere trafikulykker.

Med udgangspunkt i analyse af data fra syv forskellige

datakilder – fra politiets data til sygehusenes data og fra

ulykkesdata til vejbelægningsdata – er der nu meget kraftig

indikation af, at der er en sammenhæng mellem trafikulykker

og vejens tilstand, udformning og omgivelser.

Desuden vil en mere ensartet registrering i hele landet og ved

de forskellige datakilder gøre data meget mere anvendelige

i forhold til fremtidens forskning inden for sammenhængen,

tilsvarende kan data der indeholder trafikmæssige overvejel-

ser være til stor gavn.

Men det afgørende er, at data sammenkædes korrekt, så det

sikres, at de sammenkædede oplysninger så vidt muligt

vedrører samme tid og sted. Korrekt sammenkædning kombi-

neret med dybdeanalyser og modellering af data og faktorer.

Derfor har denne forskningsrapport banebrydende karakter

inden for forskning mellem trafikulykker og vejene.

Vi har i vejbranchen længe haft det på fornemmelsen; det

nye er nu, at der officielt påvises en sammenhæng – jo

dårligere vedligeholdte veje og jo dårligere udformning og

omgivelser, de har – jo flere trafikulykker finder der sted.

Den forskning og de resultater, denne forskningsrapport har

skabt, åbner op for endnu flere undersøgelser af sammen-

hængen. Det betyder, at vi stadig bliver klogere på, hvordan

samfundet kan spare masser af penge ved at træffe de rigti-

ge valg, når det gælder om at forøge og forbedre trafiksikker-

heden og dermed sikre færre trafikulykker.

Peter Cameron, SIKRE VEJE

Foto: Sikkertrafik.dk

"Konsekvensen af trafik-

ulykker på grund af dårlig

vedligeholdelse af veje er klar

– samfundet taber stort!"

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Sporkøring og dårlige

vejrabatter er livsfarligt

Resultaterne viser eksempelvis, at vejbelægningsskader som

samlingsrevner og sporkøring (det vil sige, at hjulene efter

meget kørsel har trykket asfaltveje ned, så der opstår et

næsten usynligt hjulspor) og svedninger (når asfalten bliver

blød og fugtig i meget varmt vejr) er registreret langt ofte-

re på vejstykker, hvor der er registreret trafikulykker end på

vejstykker, hvor der ikke er registreret ulykker. Resultaterne

viser desuden, at rabatfald (hvor rabatten er højere og skråner

ned mod kørebanen og regnvandet derfor ikke kan afledes)

langs kørebanen optræder langt hyppigere på vejstykker med

dødsulykker end på vejstykker uden ulykker.

Det kalder på handling, og at vi som vej- og trafikfolk så hurtigt

som muligt sætter ind over for ”de usynlige dræbere”, især

sporkøring og dårligt vedligeholdte rabatter. Vi skal helt ud på

vejene og se, hvor disse forhold optræder. Vi skal registrere

dem og lægge en plan for, hvordan vi gør noget ved det.

"Vi skal blive bedre til at skelne

ulykkestyper fra hinanden for

at kunne prioritere vejvedlige-

holdelsen optimalt"

Peter Cameron, SIKRE VEJE

På sigt skal vi sørge for, at vores data bliver bedre. Vi skal

konstruere vores vejdatasystemer således, at vi dels inddrager

fejl på vejrabatter m.m. og dels laver en ny vægtning for

vejbelægningsskaderne baseret på vejbelægningsskadernes

effekt på trafiksikkerheden. Fx bør sporkøring vægtes højere

end slaghuller i beregningen af skadespointværdien, hvilket

ikke er tilfældet i de nuværende beregninger. De nuværende

måder at registrere skader på kan ikke umiddelbart bruges som

trafiksikkerhedsindikator.

Desuden er det vigtigt at skelne de forskellige ulykkestyper fra

hinanden for at kunne lave en prioritering af vejvedligeholdelse

ud fra vejens generelle tilstand.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Cyklister er særligt

udsatte for slaghuller

og dårlige rabatter

Rapporten konkluderer, at 50% af cykelulykkerne sker på veje

med meget dårlig tilstand på belægningen. 18% sker på veje i

meget dårlig stand med mange afskalninger, lapper og revner/

krakeleringer. Desuden kommer cyklister mere alvorligt til skade,

når ulykken sker ved et slaghul i asfalten.

Rapporten viser desuden, at vejens omgivelser har en effekt

på forekomsten af ulykker. Først og fremmest ses, at et rabat-

fald, som hindrer regnvandsafledning, giver en større

sandsynlighed for ulykker. Og at for lidt lys, særligt på landet,

medfører flere ulykker end på godt oplyste veje.

Hvad angår motorkøretøjer, er der større risiko for, at føreren

bliver skadet ved et uheld, når der er rabatfald langs kørebanen

eller mod kørebanen, altså at vejrabatten er højere end vejen

og derfor ikke kan lede regnvandet væk.

Der er også noget,

der virker

Fra resultaterne ses det, at det for kommunale landeveje

med midterrabat gælder, at ulykkerne er langt mindre alvor-

lige i forhold til ulykker på øvrige kommunale landeveje.

Det ses af resultaterne, at veje med midterrabat giver min-

dre alvorlige skader til føreren end veje uden midterrabatter,

der ligeledes reducerer risikoen for ulykker i det hele taget.

For cyklister gælder det, at især cykelstier reducerer antallet

af alvorlige uheld. Og for begge grupper er det et faktum, at

gode gade- og vejbelysning øger sikkerheden.

af cykelulykkerne sker

på veje med meget dårlig

tilstand på belægningen

50%

"Sandsynligheden for, at

føreren af motorkøretøjet

kommer alvorligt til skade er

mindre, hvis ulykken er sket

på en vej med midterrabat,

i forhold til på en vej

uden midterrabat"

Peter Cameron,

SIKRE VEJE

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Vejen har en større betydning

for ulykker end hidtil antaget

Især viser resultaterne, at cyklister er særligt sårbare over for

dårlig vejvedligeholdelse. Her udgjorde især slaghuller, fejl

på rabatter og manglende cykelinfrastruktur, fx cykelsti, et

problem.

På trods af, at vejbelægningens tilstand havde størst effekt på

forekomsten af cyklistulykker, viser resultaterne også en stor

effekt på forekomsten af trafikulykker med motorkøretøjer.

Som et af de mere overraskende resultater kan nævnes den

store effekt på forekomsten af ulykker, når der var registreret

sporkøring på et vejstykke på trods af, at dette er en belæg-

ningsskade, som kun er registreret på en mindre andel af kom-

munevejene. Ligeledes har afskalninger, lapper og store revner

også en effekt på forekomsten af trafikulykker.

"Sporkørte veje er overrasken-

de farlige. Det kræver øget op-

mærksomhed og forskning på det

område"

Anders Hundahl,

Direktør, Asfaltindustrien

Resultater baseret på lysintensitetsdata og trafikulykkesdata

viser tydeligt, at lyset har en effekt på forekomsten af trafi-

kulykker. Resultaterne viser, at en meget lav intensitet af lys

medvirker til en højere forekomst af ulykker på veje uden for

byerne. Dermed kan det konkluderes, at en bedre belysning på

veje kan bidrage til en mindre forekomst af ulykker.

Der er i projektet skelnet mellem resultater for forekomsten af

ulykker samt resultater for alvorlighedsgraden af ulykker. Alt

afhængig af, hvilke vejfaktorer der betragtes, ses det, at visse

faktorer har en betydning for både forekomsten af ulykker og

alvorlighedsgraden af disse, mens andre kun har en betydning

for enten forekomsten eller alvorlighedsgraden. Det kan virke

teoretisk, men det er erkendelser, vi skal tage med i vores dagli-

ge arbejde med veje og sikkerhed.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Konklusion!

Lav cykelstier, reparer slaghuller,

revner og sporkørte veje

De behandlede scenarier i forskningsrapporten indikerer, at

det er muligt at opnå store reduktioner i antallet af alvorlige

cyklistskader, hvis man anlægger flere cykelstier, udbedrer

slaghuller og belyser vejene bedre. For ulykker med motorkøre-

tøjer kan den største samfundsøkonomiske gevinst findes ved

at udbedre store revner og anlægge autoværn og midterrabat

på flere veje. Generelt konkluderes det, at der bør forskes mere

i forhold, der kan have indflydelse på trafiksikkerheden som ex.

afstribning, skiltning, kantpæle, vejtræer og autoværn, og på

forekomsten af trafikulykker, da der er behov for mere data

herpå.

Og der bør forskes i endnu flere forhold, der kan have indflydel-

se på antallet af ulykker. Rapporten konkluderer sammenhæng

på enkelte områder – vi tror, at der er en tilsvarende sammen-

hæng med mange andre forhold, der ikke er optimale.

Der er med rapporten åbnet op for en ”flig” af sammenhænge

og bevist, at der er sammenhæng – hvis vi skal være endnu

bedre til at forebygge ulykker, så skal vi sikre os, at der ikke er

en tilsvarende sammenhæng mellem ulykker og andre forhold

– for hvis der er det, så skal de forhold indgå i fremtidig plan-

lægning og vedligeholdelse.

Konklusionen for os i vejbranchen er klar: Vil man øge trafiksikker-

heden, er der behov for at rette mere fokus på de danske vejes

udformning og omgivelser. Vejene er ikke sikre nok til trafikanter,

som det ser ud i dag, og samfundet taber stort på det. Der bør

aldrig ske ulykker alene af den grund, at vejene ikke er gode nok,

hvad angår trafiksikkerhed. Der ligger et fælles ansvar hos vejin-

geniører, trafikplanlæggere, rådgivere og entreprenører at løfte

den opgave fremadrettet, så vi kan komme de kedelige statistik-

ker til livs og undgå store samfundsøkonomiske tab.

INVESTE-

RINGER

VÆLG

SELV

BESPARELSER

GOD

SAMFUNDS-

ØKONOMI

Den

GODE

cirkel

FÆRRE

TRAFIK-

ULYKKER

MERE

TRAFIK-

SIKKERHED

DÅRLIG

SAMFUNDS-

ØKONOMI

Den

ONDE

cirkel

FLERE

TRAFIK-

ULYKKER

MINDRE

TRAFIK-

SIKKERHED

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Key findings

Rapportens væsentligste konklusioner i kort form

Belægningens betydning

Cyklistulykker sker især ved:

•

Dårligt vedligeholdt belægning og manglende saltning

og renholdelse

Slaghuller, krakelering og skader ved riste

Bilulykker sker især ved:

Sporkørte veje

Lapper, afskalninger og store revner

Cyklister kommer alvorligst til skade ved slaghuller

Bilister kommer oftere ud for dødsulykker ved

afskalninger

•

Alvorlighedsgrad:

Cyklistulykker:

•

Stoppesteder og parkeringsarealer giver flere,

men mindre alvorlige ulykker

Bilulykker:

Midterrabat giver mindre alvorlige ulykker

Dårligt holdte rabatter giver mere alvorlige ulykker

Alvorlighedsgrad:

Samfundsøkonomi

•

En dødsulykke koster 34 mio. kr.

(2 mio. kr. uden velfærdstab (dvs. ”værdien af et liv”)

En alvorlig ulykke koster 5 mio. kr.

En lettere tilskadekommen person koster 0,7 mio. kr.

Sporkøring giver flest ulykker

Mens den største samfundsmæssige besparelse opnås

ved at udbedre skader i belægningen som ex. revner,

da disse forekommer hyppigt

Midterrabat har den største effekt på ulykkers

alvorlighedsgrad

Mens udbedring af rabatter reducerer antallet af

alvorlige skader i forhold til antal ulykker

Vejens udformning og omgivelser

Cyklistulykker sker især ved:

•

Uhensigtsmæssig design af vejen, især områder med

parkerede biler giver flere ulykker

Manglende cykelsti og dårlig rabat er farligt for især

yngre og ældre cyklister

Kantsten over 7 cm. giver flere ulykker

Bilulykker sker især ved:

Dårlige rabatter giver flere ulykker

God gade- og vejbelysning på landet giver færre ulykker

på landet

•

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Ordforklaring

Midterrabat

En vej forsynet med kørebaner i to retninger

adskilt af en midterrabat, der ikke er beregnet

til trafik

Rabatfald

På veje uden kantsten skal rabatten lede vandet

væk fra kørebanen. Ved rabatfald opstår der

problemer med at bortlede vandet fra kørebanen

Udgivelsesår 2020

Må citeres med kildeangivelse

Redaktion:

Michael Stisen

Anders Hundahl

Layout og design:

Boye Grafik

Forsidefoto:

Sikkertrafik.dk

Sporkøring

Hjulene har, efter megen kørsel, trykket asfaltvejen

ned, så der opstår næsten usynlige hjulspor

Revner

Revner er korte eller lange linjer, der skiller ellers

sammenhængende belægning

Rivninger

Nedbrydning af en vejbelægning, når sten og

bitumen forsvinder og asfaltbelægningen får et

revet udseende.

Lys

Lys på vejen giver færre ulykker på landet.

I byen er effekten usikker

Afskalninger

Afskalninger er afgrænsede stykker af slidlaget,

som har revet sig løs fra underliggende lag.

Afskalninger er tilnærmelsesvis plane og flade

Krakeleringer

Revner på langs og tværs, der er spredt ud i et

netmønster.

www.sikreveje.dk

Revneforseglinger

Revner på op til ca. 1 cm bredde repareres og

forsegles med en bitumenopløsning. Den forseglede

revne ses som sorte striber i belægningen.

Kilde: Vejdirektoratet, Vejledning til hovedeftersyn.

Slaghuller

En skade på belægningens overflade, hvor materialet

er nedbrudt og har efterladt et hul med stejle kanter,

ujævn bund og hvor de ubundne bærelag evt. er synlige

www.asfaltindustrien.dk

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 164: Materiale til brug for møde med KL og Asfaltindustrien 27/2-24 om vejvedligehold

Fakta om pjecen

Pjecen er udgivet i februar 2020 af

SIKRE VEJE og Asfaltindustrien. Den

bygger på: ”Vejens omgivelser, ud-

formning og tilstand – betydning for

trafiksikkerheden” fra 2019 udarbej-

det på DTU af post doc Kira Hyldekær

Janstrup, seniorforsker Mette Møller og

seniorforsker Ninette Pilegaard under

ledelse af professor Otto Anker Nielsen.

Rapporten har fået økonomisk støtte fra

DTU, SIKRE VEJE og Asfaltindustrien.

Kontakt:

Peter Cameron

[email protected] / 40 59 51 96

Anders Hundahl

[email protected] / 40 43 93 70

SIKRE VEJE er brancheforening for

virksomheder, der arbejder på og

leverer udstyr til vejene.

Asfaltindustrien er arbejdsgiver- og

brancheforening for asfaltproducenter

og leverandører.

Se mere på

sikreveje.dk