Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 146
Offentligt
2822359_0001.png
1. februar 2024
J.nr. 2024 - 635
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 210 af 8. januar 2024 (alm. del). Spørgsmålet er stil-
let efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Jeppe Bruus
/ Jeanette Rose Hansen
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 146: Kopi til orientering af skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål 210 om uoverensstemmelserne mellem PostNord og transportministeren vedrørende annulleringen af frimærker på grund af moms
2822359_0002.png
Spørgsmål
Er ministeren bekendt med uoverensstemmelserne mellem PostNord og transportmini-
steren vedrørende annulleringen af frimærker på grund af moms?
Svar
Den 1. januar 2024 trådte en ny postlov i kraft, hvorefter PostNord ikke længere er befor-
dringspligtig for indenlandske brevforsendelser.
Ophøret af befordringspligten har betydning for PostNords momsforhold. I henhold til
momsloven og EU’s momsdirektiv er
postydelser omfattet af befordringspligt momsfrita-
get. PostNord har således været omfattet af denne momsfritagelse for de postydelser, der
har været omfattet af befordringspligten indtil den 1. januar 2024. Da befordringspligten
er ophævet for indenlandske brevforsendelser, er postydelser vedrørende indenlandske
brevforsendelser også blevet momspligtige. PostNord og andre postvirksomheder skal
derfor opkræve og indbetale moms af postydelser knyttet til disse brevforsendelser.
Selvom postydelsen vedrørende indenlandske brevforsendelser er momspligtig, er salg af
frimærker momsfritaget i henhold momsloven og EU’s momsdirektiv. Dette gælder uan-
set, om der er befordringspligt eller ej. Det skyldes, at frimærker anses for at være et beta-
lingsmiddel, og der er ikke moms på betalingsmidler.
Jeg kan oplyse, at der har været en dialog i relation til den nye postlov, herunder vedrø-
rende momsreglerne for frimærker og postydelser. Dialogen har involveret såvel Trans-
portministeriet, PostNord som Skatteministeriet.
PostNord har besluttet at annullere muligheden for at anvende de eksisterende frimærker
på indenlandske brevforsendelser og oplyser på deres hjemmeside, at det skyldes moms-
reglerne.
Momsreglerne hindrer ikke, at de eksisterende frimærker også fremover kan anvendes
som betaling for indenlandske brevforsendelser. Det skyldes, at frimærker er momsfri,
uanset om de er købt før eller efter den 1. januar 2024. Momspligten indtræder således
først, når der leveres en postydelse. Uanset om der fremover anvendes frimærker, eller
der indføres andre måder, hvorpå betalingen for den momspligtige postydelse skal foregå,
vil PostNord skulle opgøre, hvor stor deres momspligtig omsætning i den enkelte moms-
periode er. Dette krav stilles til alle virksomheder, der sælger momspligtige varer og ydel-
ser.
Side 2 af 2