Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 14
Offentligt
2764197_0001.png
Transportministeren
Finansudvalget
Folketinget
6. oktober 2023
2023-3891
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Finansudvalget har i brev af d. 24. august 2023 stillet mig følgende
spørgsmål (FIU alm. del 302), som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær (DD).
Spørgsmål nr. 302:
Vil ministeren bedes redegøre for, hvor mange penge der årligt
særskilt er afsat til kollektiv transport i landdistrikterne i hen-
holdsvis 2018, 2019, 2020, 2021, 2022 og 2023?
Svar:
Kollektiv transport i form af offentlig servicetrafik finansieres ved
passagerindtægter og offentlige tilskud.
Overordnet set yder kommuner og regioner tilskud til den lokale
kollektiv transport, mens staten yder tilskud til kollektiv transport
på den statslige jernbane. Staten yder derudover målrettede tilskud
til kollektiv transport f.eks. i form af tilskud til rabatter.
Hovedparten af den lokale kollektiv transport finansieres således af
kommuner og regioner.
Herudover gennemføres en række investeringer i jernbanenettet
med det formål at give et løft til togtrafikken i hele Danmark, her-
under i, til og fra landdistrikterne.
Transportministeriet har gennemgået de forskellige udgiftstyper,
og må konstatere, at det ikke er regnskabsmæssigt muligt menings-
fuldt at udskille udgifter særskilt til kollektiv transport i landdi-
strikter. Det er dermed desværre ikke muligt at opstille den efter-
spurgte oversigt.
Med
venlig
hilsen
Thomas Danielsen