Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 129
Offentligt
2816031_0001.png
25. januar 2024
J.nr. 2023 - 8461
Til Folketinget
Skatteudvalget
Hermed endeligt sendes svar på spørgsmål nr. 76 af 10. november 2023 (alm. del).
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mona Juul (KF).
Jeppe Bruus
/ Magnus Rønning-Andersson
TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 129: Kopi til orientering af skatteministerens svar på Skatteudvalgets spørgsmål 76 og 77 om skanning af pakker for ulovlige varer
2816031_0002.png
Spørgsmål
På det seneste er der kommet en del ny machine learning og andre AI-relaterede teknolo-
giløsninger indenfor skanning af pakker og forsendelser, der kommer ind i Danmark. Vil
ministeren redegøre for, om det vil være muligt at integrere sådanne løsninger i Toldsty-
relsens arbejde, så ulovlige varer ikke kommer ud til forbrugerne?
Svar
Jeg henholder mig til følgende, som jeg har modtaget fra Toldstyrelsen og Udviklings- og
Forenklingsstyrelsen:
”Toldstyrelsen
benytter ikke AI-løsninger til kontrol af post og forsendelser, da det er
vurderingen, at der endnu ikke er en tilgængelig løsning, som er hurtig og sikker nok.
Toldstyrelsen har ikke kendskab til AI-relaterede teknologiløsninger, som er bedre til at
finde og identificere varer, der er ulovlige at indføre i Danmark end den løsning, som
Toldstyrelsen anvender i dag. Styrelsen udtager i dag forsendelser til scanning og kontrol
på baggrund af risikoanalyser, stikprøver og informationer fra andre myndigheder. Der
kan endvidere henvises til endeligt svar på SAU alm. del - spm. 77.
Toldstyrelsen deltager i et projekt i regi af EU-Kommissionen om AI-understøttet identi-
ficering af indførselsforbudte varer i forbindelse med kontrol af indgående bagage. Her
bidrager Toldstyrelsen til at forbedre AI-løsningen og med genkendelse af den bagage,
der skal udtages til toldkontrol.
I forbindelse med implementering af
EU’s
toldkodeks (EUTK) frem mod udgangen af
2025 tilsigtes det at muliggøre brug af avancerede statiske analysemetoder, herunder ma-
chine learning.
Toldstyrelsen og Udviklings- og Forenklingsstyrelsen er løbende i dialog om anvendelsen
af AI og machine learning og den generelle teknologiske udvikling på området, herunder i
forhold til toldkontrol af post og forsendelser der kommer ind i Danmark.”
Side 2 af 2