Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 120
Offentligt
2813343_0001.png
Forslag
til
Lov om udvidelse af Øresundsmotorvejen
1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at udvide Øresundsmotorve-
jen, jf. bilag 1.
Stk. 2.
Sund & Bælt Holding A/S kan foretage de dispositioner, som er
nødvendige med henblik på gennemførelse af projektet, jf. stk. 1.
Kapitel 2
Rammerne for projektets miljømæssige påvirkninger
§ 2.
Anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, skal gennemføres inden for ram-
merne af de udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf.
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v.
§ 3.
Ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, udfører
Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger i henhold til den gen-
nemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a, i lov om offentlige
veje m.v.
Kapitel 3
Fravigelse af anden lovgivning og klageadgange
§ 4.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse eller dispensation
efter § 8 i lov om forurenet jord, § 65, stk. 1 og 2, i lov om naturbeskyt-
telse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning og ka-
pitel 8 og 8 a i museumsloven finder ikke anvendelse ved gennemførelsen
af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk.3.
Hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og 2, vareta-
ges ved gennemførelsen af anlægsprojektet af Sund & Bælt Holding A/S
efter denne lov.
1
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj
1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, L 206, side 7,
som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013, EU-Tidende 2013, nr.
L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009(147/EF af 30.
november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
§ 5.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, som træffes lov om vandforsy-
ning m.v., lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om miljøbe-
skyttelse, eller regler udstedt i medfør af disse love, kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til transportministe-
ren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der ved-
rører anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 4.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk.
3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk.
2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe
oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form,
til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Stk. 6.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommu-
nalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Kapitel 4
Ledningsarbejder
§ 6.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor anlægsprojek-
tet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt flytning af led-
ninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af Sund & Bælt Holding
A/S med datterselskaber under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales
af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved aftale,
ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom eller
ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens
§§ 37 og 38, jf. § 40.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende lednings-
ejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 6, stk. 2.
§ 7.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk.
1, skal Sund & Bælt Holding A/S tage hensyn til ledninger omfattet af § 6
og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at under-
søge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæs-
sige måde for begge parter.
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem Sund & Bælt Holding A/S med
datterselskaber og ejere af ledninger omfattet af § 6, om hvordan planlagte
anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt,
skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at have meddelt lednings-
ejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsar-
bejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan i særlige tilfælde lade de ledningsarbejder,
der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Stk. 4.
Beslutter transportministeren at udføre ledningsarbejder, jf. stk. 3,
kan ministeren overlade udførelsen af arbejdet til Sund & Bælt Holding A/S.
§ 8.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 6 og tvister om
erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 7 afgøres af ek-
spropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om fremgangs-
måden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om offent-
lige veje anvendelse.
Kapitel 5
Støjisoleringsordning
§ 9.
Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvorefter der kan ydes
tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter ud-
bygning af vejanlægget i § 1.
Stk. 2.
Udpegningen af helårsboliger skal ske på baggrund af en støjkortlæg-
ning, som Sund & Bælt Holding A/S er ansvarlig for at få udført.
Sund & Bælt Holding A/S kontakter de helårsboliger, som er omfattet af
ordningen.
Stk. 3.
Sund & Bælt Holding A/S’ tildeling af et tilskud skal ske ud fra ob-
jektive kriterier fastsat af Sund & Bælt Holding A/S.
Stk. 4.
En anmodning skal været modtaget senest 36 måneder efter det på-
gældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 5.
Sund & Bælt Holding A/S afgørelse om tilskud til facadeisolering
efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet. Klagefristen er 4 uger fra
den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende.
Stk. 6.
Ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60 måneder efter
det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
Stk. 7.
Forvaltningsloven finder anvendelse i forbindelse med Sund & Bælt
Holding A/S’ administration af støjisoleringsordningen.
Kapitel 6
Ekspropriation
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
§ 10.
Transportministeren bemyndiges til for Sund & Bælt Holding A/S ved
ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for
gennemførelse og drift af anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1.
Stk. 2.
Ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 3.
Ved erstatningsfastsættelsen efter stk. 2 finder § 103 i lov om offent-
lige veje m.v. anvendelse.
§ 11.
Sund & Bælt Holding A/S afholder alle omkostninger til ekspropriati-
oner m.v. efter § 10, stk. 1.
Kapitel 7
Sund & Bælt Holding A/S
§ 12.
Sund & Bælt Holding A/S' rettigheder og pligter kan udøves af et
selskab ejet helt eller delvist, direkte eller indirekte af Sund & Bælt Hol-
ding A/S.
Kapitel 8
Tilsyn og påbud
§ 13.
Transportministeren fører tilsyn med, at Sund & Bælt Holding A/S
overholder bestemmelserne i denne lov samt afgørelser truffet i medfør
heraf.
Stk. 2.
Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet
eller en anden statslig myndighed efter forhandling med vedkommende mi-
nister til at udøve tilsynet efter stk. 1. Ministeren kan i den forbindelse fast-
sætte regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren
har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller på-
klages til anden administrativ myndighed.
§ 14.
Transportministeren kan udstede påbud til Sund & Bælt Holding A/S
om at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, inden for rammerne
af denne lov og afgørelser udstedt i medfør af loven samt de udførte vurde-
ringer af projekternes indvirkninger på miljøet, jf. § 2.
Kapitel 9
Straf
§ 15.
Manglende efterkommelse af påbud udstedt efter § 14 straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 2.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter
reglerne i straffelovens kapitel 5.
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Kapitel 10
Domstolsprøvelse
§ 16.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt
inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller offent-
liggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter.
Kapitel 11
Ikrafttræden
§ 17.
Loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk.
2.
Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ophævelse.
Kapitel 12
Ændring af anden lovgivning
§ 18.
I lov om Sund & Bælt Holding A/S, jf. lov nr. 588 af 24. juni 2005
som senest ændret bl.a. ved § 17 i lov nr. 1797 af 28. december 2023 om
ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift
af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 1
indsættes som
stk. 6:
»Stk.
6.
Sund og Bælt Holding A/S kan efter transportministerens beslutning
bistå staten med undersøgelser m.v. inden for områder med relation til hen-
holdsvis transport og infrastruktur.«.
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2813343_0006.png
UDKAST
Bilag 1
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Bemærkning til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1.
2.
3.
Indledning.......................................................................................... 10
Lovforslagets baggrund ..................................................................... 10
Lovforslagets hovedpunkter .............................................................. 11
3.1.
3.1.1.
3.1.2.
3.1.3.
3.1.4.
3.2.
3.2.1.
3.2.2.
3.3.
3.3.1.
3.3.2.
Beskrivelse af anlægsprojektet ................................................... 11
Udvidelse af Øresundsmotorvejen med et ekstra spor ............ 12
Udvidelse af sammenfletningen med Amagermotorvejen ...... 12
Etablering af parallelrampe ved Ørestad................................. 12
Udvidelse af tilslutningsanlægget til Amager Strandvej ........ 13
Miljømæssige vurderinger .......................................................... 13
Gældende ret ........................................................................... 13
Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 16
Forholdet til anden lovgivning ................................................... 17
Gældende ret ........................................................................... 17
Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning 20
3.3.3 Fravigelse af anden lovgivning .................................................... 21
3.4.
3.4.1.
3.4.2.
4.
Ledninger .................................................................................... 23
Gældende ret ........................................................................... 23
Transportministeriet overvejelse og den foreslåede ordning .. 25
Ekspropriation ................................................................................... 26
4.1.
4.2.
Gældende ret ............................................................................... 26
Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ... 26
5.
Konsekvenser for FN’s Verdensmål ................................................. 27
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige ................................................................................................... 28
6.1. Anlægsøkonomi og tidsplan ........................................................... 28
6.2. Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige ......................................................................................... 28
7.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. 28
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
8.
9.
10.
Administrative konsekvenser for borgerne ....................................... 29
Klimamæssige konsekvenser ............................................................ 29
Miljø- og naturmæssige konsekvenser ........................................... 30
Planforhold .............................................................................. 30
Eksisterende forhold ............................................................ 30
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 30
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 31
10.1.
10.1.1.
10.1.2.
10.1.3.
10.2 Fredninger ..................................................................................... 31
10.2.1 Eksisterende forhold ................................................................... 31
10.2.2.
10.3.
10.3.1.
10.3.2.
10.3.3.
10.4.
10.4.1.
10.4.2.
10.4.3.
10.5.
10.5.1.
10.5.2.
10.5.3.
10.6.
10.6.1.
10.6.2.
10.6.3.
10.7.
10.7.1.
10.7.2.
10.7.3.
10.8.
10.8.1.
Påvirkning under anlæg og efter anlæg ............................... 32
Natur, flora og fauna ............................................................... 32
Eksisterende forhold ............................................................ 32
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 34
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 34
Natura 2000-væsentlighedsvurdering ..................................... 35
Eksisterende forhold ............................................................ 35
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 35
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 36
Støj og vibrationer................................................................... 36
Eksisterende forhold ............................................................ 36
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 36
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 37
Luftkvalitet og emissioner ...................................................... 37
Eksisterende forhold ............................................................ 37
Påvirkninger i anlægsfase.................................................... 37
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 38
Landskab, visualisering og lys ................................................ 38
Eksisterende forhold ............................................................ 38
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 38
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 39
Kulturarv og arkæologi ........................................................... 39
Eksisterende forhold ............................................................ 39
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.8.2.
10.9.
10.9.1.
10.9.2.
10.9.3.
10.10.
10.10.1.
10.10.2.
10.11.
10.11.1.
10.11.2.
10.11.3.
10.12.
10.12.1.
10.12.2.
10.12.3.
10.13.
10.14.
11.
Påvirkninger i anlægs- og driftsfase .................................... 39
Rekreative forhold, befolkning, sundhed og materielle goder 40
Eksisterende forhold ............................................................ 40
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 40
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 41
Overfladevand og spildevand ................................................. 41
Eksisterende forhold ............................................................ 41
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen .................................. 42
Grundvand............................................................................... 42
Eksisterende forhold ............................................................ 42
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 43
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 43
Jord, affald, råstoffer og terrænforhold ................................... 43
Eksisterende forhold ............................................................ 43
Påvirkninger i anlægsfasen.................................................. 44
Påvirkninger i driftsfasen .................................................... 45
Afværgeforanstaltninger ......................................................... 45
Kumulative forhold ................................................................. 46
Forholdet til EU-retten ................................................................... 46
VVM-direktivet....................................................................... 46
Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet ................................... 47
Århus-konventionen ................................................................ 48
Vandrammedirektivet ............................................................. 50
11.3.
11.4.
11.5.
11.6.
12.
13.
Hørte myndigheder og organisationer m.v. .................................... 51
Sammenfattende skema .................................................................. 51
9
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
1. Indledning
I lovforslagets § 1 bemyndiges Sund og Bælt Holding A/S til at udbygge
Øresundsmotorvejen. Projektet består af en udvidelse af Øresundsmotorve-
jen med en vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest, udvi-
delse af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en ny pa-
rallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutningsanlægget til Amager
Strandvej.
Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at foretage de dispositioner, der
er nødvendige med henblik på at gennemføre anlægsprojektet.
Loven vil udgøre miljøgodkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurde-
ringer.
Til brug for anlægsprojekterne indeholder lovforslaget en række bestemmel-
ser, som regulerer projekterne i forhold til miljø og planlægning, varetagelse
af naturhensyn, ledningsarbejder mv.
Den vedtagne lov skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at Sund & Bælt
Holding A/S kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsæt-
ning for at gennemføre projektet.
Det foreslås, at Sund & Bælt Holding A/S' rettigheder og pligter kan udøves
af et selskab ejet helt eller delvist, direkte eller indirekte af Sund & Bælt
Holding A/S.
Det foreslås endvidere, at transportministeren fører tilsyn med, at Sund &
Bælt Holding A/S overholder bestemmelserne i loven samt afgørelser truffet
i medfør heraf. I den forbindelse kan ministeren udstede påbud. Transport-
ministeren foreslås bemyndiget til at delegere sin kompetence til at føre til-
synet.
Herudover foreslås, at transportministeren med lovforslaget bemyndiges til
at fastsætte regler om ophævelse af loven, der vedtages med dette lovforslag,
når ministeren vurderer, at dette anlægsprojekt er færdigetableret, og lovens
bestemmelser ikke længere finder anvendelse i praksis.
Afslutningsvist foreslås det at ændre lov om Sund & Bælt Holding A/S så-
ledes, at der sker en kodificering af fast praksis ved, at det fremover fremgår
af selskabets lovgrundlag, at Sund & Bælt Holding A/S efter transportmini-
sterens beslutning kan bistå staten med undersøgelser m.v . inden for områ-
der med relation til henholdsvis transport og infrastruktur, da selskabet har
oparbejdet erfaring og kompetencer vedrørende undersøgelser i relation til
10
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
henholdsvis transport og infrastruktur, herunder særlig samfundskritisk in-
frastruktur, samt betalingsinfrastruktur.
2. Lovforslagets baggrund
Den 28. juni 2021 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) sam-
men med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-
stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Al-
liance, Alternativet og Kristendemokraterne en aftale om Infrastrukturplan
2035. Nye Borgerlige er senere udtrådt af forliget. Den del af aftalen, der
omfatter fremtidens veje, står Enhedslisten og Alternativet uden for.
Infrastrukturplanen omfatter bl.a. det i lovforslagets § 1 nævnte anlægspro-
jekt.
Det fremgår af aftalen, at der afsættes 632 mio. kr. til en udvidelse af Øre-
sundsmotorvejen og 15 mio. kr. til gennemførelse af en miljøkonsekvens-
vurdering. Forud for den politiske aftale var der frem mod 2021 gennemført
en forundersøgelse af en udvidelse af Øresundsmotorvejen, der pegede på,
at der et behov for en række ændringer i form af udvidelser og tilslutninger,
som er nødvendige for at opnå en forbedret trafikafvikling.
Forud for dette lovforslag er der gennemført en miljøkonsekvensvurdering
af anlægsprojektets indvirkninger på miljøet. Undersøgelserne er gennem-
ført af Sund & Bælt Holding A/S, som ved bekendtgørelse nr. 45 af 17.
januar 2023 (tidligere bekendtgørelse nr. 258 af 24. februar 2022) er bemyn-
diget til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2
a i lov om offentlige vejen m.v. i forbindelse med bl.a. udvidelse af Øre-
sundsmotorvejen.
Miljøkonsekvensrapporten har været i høring i perioden 13. oktober 2023
til den 8. december 2023. Der er modtaget 26 høringssvar, som er behandlet
i Trafikstyrelsens høringsnotat. Alle dokumenterne tilgængelige på Sund &
Bælt Holding A/S’ hjemmeside. Miljøkonsekvensrapportens konklusioner
er beskrevet i punkt 10.
Med Folketingets vedtagelse af lovforslaget bemyndiges Sund & Bælt Hol-
ding A/S til at gennemføre projektet i overensstemmelse med anlægsloven.
Anlægsloven udgør således miljøtilladelsen til projektet.
11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2813343_0012.png
UDKAST
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Beskrivelse af anlægsprojektet
Det nævnte anlægsprojekt i § 1 er en udvidelse Øresundsmotorvejen og er
derfor en udvidelse af et allerede eksisterende motorvejsanlæg.
Omfattet af anlægsprojektet er en udvidelse af Øresundsmotorvejen med
en ekstra vognbane i hver retning fra Vestamager til Lufthavn Vest, udvi-
delse af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etablering af en ny pa-
rallelrampe ved Ørestad og udbygning af tilslutningsanlægget til Amager
Strandvej.
Nedenstående beskrivelse i punkt 3.1.1- 3.1.4 er baseret på det anlægspro-
jekt, der er undersøgt og afrapporteret i miljøkonsekvensrapporten for an-
lægsprojektet nævnt i lovforslagets § 1.
3.1.1. Udvidelse af Øresundsmotorvejen med en ekstra vognbane i
hver retning.
Strækningen fra de østvendte ramper i tilslutningsanlæg 20 (København C)
til de vestvendte ramper i tilslutningsanlæg 18 (Tårnby) foreslås udvidet
fra tre til fire vognbaner i hver retning ved at inddrage cirka to meter af
midterrabatten og reducere de eksisterende nødspors- og vognbanebredder.
Strækningen fra de vestvendte ramper i tilslutningsanlæg 18 gennem Tårn-
bytunnelen og videre frem til tilslutningsanlæg 17 (Lufthavn Vest) foreslås
udvidet fra to til tre vognbaner i hver retning ved at inddrage cirka to meter
af midterrabatten og cirka 1,5 meter af yderrabatten til kørebane. Tårnby-
tunnelen er oprindeligt forberedt til tre vognbaner og et nødspor i hver ret-
ning.
Af hensyn til trafiksikkerheden som følge af de reducerede vognbanebred-
der og de tætliggende tilslutningsanlæg nedsættes den skiltede hastighed
fra 110 km/t til 90 km/t på hele Øresundsmotorvejen.
3.1.2. Udvidelse af sammenfletningen med Amagermotorvejen
Strækningen fra Amagermotorvejen til de østvendte ramper i tilslutnings-
anlæg 20 (København C) foreslås udvidet fra to til tre vognbaner i hver
retning ved at inddrage cirka to meter af midterrabatten og cirka 1,5 meter
af yderrabatten til kørebane, og vejforløbene tilpasses til udbygningen af
Amagermotorvejen i samarbejde med Vejdirektoratet.
Anlægsarbejderne koordineres med Vejdirektoratet.
12
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
3.1.3. Etablering af parallelrampe ved Ørestad
Mellem tilslutningsanlæg 19 (Ørestad) og 20 (København C) foreslås der
etableret en parallelrampe, der muliggør, at trafikken mellem disse tilslut-
ningsanlæg ikke påvirker trafikken på Øresundsmotorvejen i vestgående
retning. Rampen foreslås etableret med en vognbane og et nødspor adskilt
fra motorvejen med en cirka 2,5 meter bred spærreflade.
3.1.4. Udvidelse af tilslutningsanlægget til Amager Strandvej
Udvidelsen af tilslutningsanlæg 15 (Lufthavn) og 16 (Lufthavn Ø) omfat-
ter en ny rampe (en såkaldt fly-over rampe), der fører motorvejstrafikken
fra vest, over motorvejen til Amager Strandvej på en ny bro med en vogn-
bane og nødspor. Dette sikrer, at den pågældende trafik ikke belaster de to
trafikkryds på Amager Strandvej ved motorvejen.
Der foreslås etableret en ny rampe for Amager Strandvejstrafikken fra
nord til Øresundsmotorvejen mod vest uden om det nordlige kryds, hvori
trængslen derved reduceres. Den nye rampe etableres med en vognbane og
med nødspor langs en del af rampen.
En ny stibro vil føre sti-trafikken uden om rampetilslutningerne til Amager
Strandvej for dels at forbedre trafiksikkerheden og dels at reducere trængs-
len for biltrafikken til og fra motorvejen. På stibroen etableres en dobbelt-
rettet cykelsti og et dobbeltrettet fortov.
3.2. Miljømæssige vurderinger
3.2.1. Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011
om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet
(herefter VVM-direktivet), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-direktivet), er for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter implementeret i
vejloven ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige
veje mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af
VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter)
og ved lov nr. 434 af 16. marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje
m.v. og jernbaneloven (Implementering af VVM-direktivet for statslige vej-
og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør heraf (bekendtgørelse
om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved vurdering af
virkning på miljøet (VVM)) samt om administration af internationale natur-
beskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige
13
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
vej- og jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 (herefter
benævnt one-stop shop bekendtgørelsen).
Reglerne for miljøvurderinger af Sund & Bælt Holding A/S med dattersel-
skabers’ etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter findes i lov om offentlige veje m.v., jf. lovbekendtgørelse
nr. 421 af 25. april 2023 (herefter vejloven) kapitel 2 a, idet Sund & Bælt
Holding A/S er bemyndiget til at udøve de beføjelser, som Vejdirektoratet
er tillagt efter kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. eller regler fastsat i
medfør af samme kapitel, i forbindelse med udvidelse af Øresundsmotorve-
jen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om dele-
gation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Sund &
Bælt Holding A/S.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal be-
skrive og vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger
på følgende faktorer: 1) befolkning og menneskers sundhed, 2) biologisk
mangfoldighed med særlig vægt på arter og naturtyper, der er beskyttet i
henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147 /EF, 3) jordarealer,
jordbund, vand, luft og klima, 4) materielle goder, kulturarv og landskabet
og 5) samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 10, skal be-
skrivelsen også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som
følge af projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastrofer,
der er relevante for det pågældende projekt.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Sund & Bælt Holding A/S’ etable-
ring, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projek-
ter, der er omfattet af lovens bilag 1, som bl.a. på grund af deres art, dimen-
sioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på mil-
jøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på miljøet samt admini-
strativ tilladelse.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, 1. pkt., kræver Sund & Bælt Holding
A/S’ etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyt-
tede projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ
tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
For statslige vejanlæg omfattet af vejloven og tilladt ved anlægslov vil even-
tuelle ændringer eller udvidelser af projektet i anlægsfasen være omfattet af
den administrative procedure, jf. vejlovens § 17 c-17 e, i hvilken forbindelse
der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændrin-
gen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf.
vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
14
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ
godkendelse af eventuelle senere ændringer eller udvidelser af anlægspro-
jektet i anlægsfasen, jf. vejlovens § 17 b.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til pro-
jekter (ændringer eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen
og eventuelt meddeles tilladelse.
One-stop shop bekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017) er
udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter regler om fælles og sam-
ordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor der
både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens
kapitel 2 a og krav om vurdering efter regler, der implementerer Rådets di-
rektiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF. Væsentlighedsvur-
dering og eventuel konsekvensvurdering indgår i miljøkonsekvensrappor-
ten.
Projekter, der vedtages ved anlægslov, er ikke omfattet af one-stop shop be-
kendtgørelsen, men rapporterne skal leve op til de indholdsmæssige krav i
VVM-direktivet, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af
30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret senest ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning 2019/1010/EU af 5. juni 2019,
(herefter fuglebeskyttelsesdirektivet) og rådets direktiv 92/43/EØF af 21.
maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, som ændret
senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 (herefter habitatdi-
rektivet).
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet pålægger medlemslandene
at bevare en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karak-
teristiske, ved at udpege særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er
beskyttede. Fuglebeskyttelsesområder og habitatområder indgår i det sam-
menhængende europæiske, økologiske netværk, der betegnes Natura 2000.
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med
bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virknin-
ger på Natura 2000-området (konsekvensvurdering), hvis en væsentlig på-
virkning af Natura 2000-områdets bevaringsmålsætninger ikke kan ude-
lukkes. Hvis væsentlighedsvurderingen viser, at der ikke kan udelukkes, at
et projekt kan påvirke et Natura 2000-områdes bevaringsmålsætning væ-
sentligt, skal der herefter gennemføres en konsekvensvurdering i forhold
til de pågældende bevaringsmålsætninger for det berørte område. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet væsentligt påvirker et Natura
15
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres,
medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige be-
skyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt. Skal projektet gennemføres
af bydende nødvendige samfundsinteresser, selvom virkningen er negativ,
træffes alle nødvendige kompensationsforanstaltninger, der opvejer den
væsentlige påvirkning, og Kommissionen underrettes herom. De kompen-
serende foranstaltninger skal være på plads, inden den væsentlige påvirk-
ning indtræffer.
Habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet sætter ligeledes rammer
for beskyttelsen af arter og deres levesteder. Efter habitatdirektivets artikel
12, stk. 1, gælder en generel beskyttelse af bilag IV dyrearter og deres le-
vesteder også uden for Natura 2000-områderne. Det samme gælder efter
habitatdirektivets artikel 13, stk.1, for beskyttelse af plantearter nævnt i bi-
lag IV. Beskyttelsen af fugle omfatter alle vilde fugle også udenfor Natura
2000-områderne, jf. fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og artikel 9. Fra-
vigelse af beskyttelsen efter habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, og artikel
13, stk. 1, med henblik på eksempelvis at varetage væsentlige samfunds-
mæssige interesser forudsætter, at der ikke findes nogen anden brugbar
løsning, og at fravigelsen ikke hindrer opretholdelse af den pågældende
bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. habitatdi-
rektivets artikel 16.
3.2.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet ved lov bemyndiges Sund
& Bælt Holding A/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse
med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og
miljøkonsekvensrapporten.
Anlægsprojektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Fol-
ketinget ved anlægslov i overensstemmelse med vejlovens kapitel 2 a, jf.
bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om delegation af kompetencen i
kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.
Anlægsprojektets indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i de mil-
jømæssige undersøgelser, dvs. miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet
skal gennemføres inden for rammerne af vurderingen af anlægsprojektets
indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2. Det påhviler Sund & Bælt
Holding A/S at sikre, at anlægsprojektets indvirkninger på miljøet holdes
inden for rammerne af vurderingerne i de miljømæssige undersøgelser af
projektet.
16
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke konstateret væ-
sentlig påvirkning af Natura 2000-områder i forbindelse med projektet. Der
er heller ikke konstateret påvirkning af bilag IV-arter, hvorfor der i forbin-
delse med anlægsprojektet ikke udføres afværgeforanstaltninger af hensyn
til bilag IV-arter.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger af anlægsprojek-
tet i § 1 er det således vurderingen, at gennemførelsen af anlægsprojektet
kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet. Vedtagel-
sen af lovforslaget udgør godkendelse af projektet i forhold til habitatdirek-
tivets artikel 6, stk. 3.
Der er desuden foretaget vurdering af overensstemmelse med gældende
vandplanlægning og havstrategi.
Reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige vejanlæg og dertil knyt-
tede projekter i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. og regler udstedt i
medfør heraf, finder desuden anvendelse ved ændringer og udvidelser af an-
lægsprojektet inden for bemyndigelsen i § 1, jf. bekendtgørelse nr. 45 af 17.
januar 2023 om delegation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige
veje m.v. til Sund & Bælt Holding A/S.
Til brug for gennemførelse af anlægsprojektet indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og
planlægning, varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder m.v. Lovforsla-
get udgør på nogle punkter en fravigelse af regler i den almindelige plan-,
natur- og miljølovgivning m.v., herunder afskæring af klageadgange, hvil-
ket hænger sammen med, at projektet med dette lovforslag vedtages i en-
keltheder af Folketinget. Fravigelsen af anden lovgivning indebærer ikke, at
bl.a. de planlægningsmæssige, kulturhistoriske, rekreative og natur- og mil-
jømæssige hensyn, der ligger bag de pågældende bestemmelser i den almin-
delige lovgivning, tilsidesættes i anlægsprojektet. De nævnte hensyn vare-
tages i stedet af Sund & Bælt Holding A/S i anlægsprojektet efter reglerne i
lovforslaget.
3.3.
Forholdet til anden lovgivning
3.3.1. Gældende ret
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest
forudsætte godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur-
og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gæl-
dende ret foreskriver krav om tilladelse eller dispensation, ny eller ændret
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
planlægning mv., hvis der skal gennemføres fysiske indgreb i natur og land-
skabet, som er nødvendige for at realisere et anlægsprojekt som det omhand-
lede, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne, etableres va-
rige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstaltninger af hen-
syn til natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning
der finder anvendelse på projektet, eller hvilke tilladelser eller dispensatio-
ner, der er nødvendige for projektets gennemførelse.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli
2020 (herefter planloven) vil etablering af et anlægsprojekt beliggende i
landzone kræve en landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der
for visse projekters vedkommende skulle ske ændringer i kommune- og lo-
kalplaner. Planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplaner indehol-
der bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer i eksisterende plan-
lægning og dispensation fra eksisterende planlægning.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres
væsentlige bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i muse-
umsloven omhandler bl.a. sikring af kultur- og naturarven i forbindelse med
den fysiske planlægning og forberedelse af jordarbejder mv., samt om be-
varing af fortidsminder og sten- og jorddiger. Loven foreskriver i kapitel 8
og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til tilstandsændringer af beskyt-
tede diger og fortidsminder.
Ifølge § 19, stk. 1, jf. stk. 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse
nr. 5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse (herefter miljøbeskyttelsesloven)
skal der indhentes tilladelse hos kommunalbestyrelsen, hvis stoffer, produk-
ter og materialer, der kan forurene grundvand, jord og undergrund, nedgra-
ves i jorden, udledes eller oplægges på jorden eller afledes til undergrunden.
Tilladelser efter § 19 kan ændres eller tilbagekaldes af hensyn til faren for
forurening af vandforsyningsanlæg, gennemførelsen af en ændret spilde-
vandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan eller miljøbe-
skyttelsen i øvrigt, jf. miljøbeskyttelseslovens § 20, stk. 1. Under de samme
betingelser kan kommunalbestyrelsen bestemme, at forhold, som med eller
uden tilladelse var lovlige ved lovens ikrafttræden, skal ændres eller ophøre,
jf. lovens § 20, stk. 2, jf. stk. 3.
Miljøbeskyttelseslovens § 27, stk. 1, indebærer, at stoffer, der kan forurene
vandet, ikke må tilføres vandløb, søer eller havet, ligesom sådanne stoffer
ikke må oplægges således, at der er fare for, at vandet forurenes. Der kan
dog efter miljøbeskyttelseslovens § 28 gives tilladelse til, at spildevand til-
føres vandløb, søer eller havet. Kommunalbestyrelsen og miljøministeren
kan efter reglerne i loven meddele tilladelse, jf. miljøbeskyttelseslovens §
18
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
27, stk. 2 og 3. Miljøbeskyttelseslovens § 28 regulerer tilladelsen til, at spil-
devand tilføres vandløb, søer eller havet. I medfør af § 27, stk. 2, må stoffer,
jf. stk. 1, der er aflejrede i vandløb, søer eller havet, ikke uden kommunal-
bestyrelsens tilladelse påvirkes, så de kan forurene vandet.
Det følger af lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27.
marts 2017 (herefter jordforureningsloven), § 8, stk. 2, at hvis det kortlagte
areal er fastlagt af regionsrådet som indsatsområde, jf. § 6, stk. 1, eller hvis
det kortlagte areal anvendes til et af de formål, der er nævnt i § 6, stk. 2, skal
ejer eller bruger ansøge kommunalbestyrelsen om tilladelse før påbegyndel-
sen af et bygge- og anlægsarbejde på arealet.
Lov om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelsesloven), jf. lovbekendt-
gørelse nr. 1986 af 27. oktober 2021, indeholder en række bestemmelser om
beskyttelse af visse naturtyper og om beskyttelseslinjer.
I naturbeskyttelseslovens kapitel 2 er der fastsat en række forbud mod til-
standsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. sø- og å-beskyttelseslinjen
(naturbeskyttelseslovens § 16) og skovbyggelinjen (naturbeskyttelseslovens
§ 17). Herudover er der forbud mod tilstandsændringer af bl.a. følgende na-
turtyper: naturlige søer, vandløb udpeget som beskyttede, heder, moser, fer-
ske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3). Gennemfø-
relsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil forudsætte dispensation fra kommunalbestyrelsen, jf. na-
turbeskyttelseslovens § 65, stk. 1 og 2.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr.
941 af 27. juni 2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af lednings-
anlæg mv. i det åbne land (vej- og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i med-
før af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at et anlægsprojekt, der anlægges
i det åbne land, skal have en godkendelse.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om
fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger
(vandrammedirektivet) er i dansk ret blandt andet implementeret i lov om
vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med til-
hørende bekendtgørelser. Ifølge loven skal miljøministeren blandt andet op-
stille miljømål, iværksætte indsatsprogrammer og overvågning og vedtage
vandområdeplaner med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god
tilstand for overfladevandområder og grundvandsforekomster i overens-
stemmelse med vandrammedirektivet, medmindre direktivets undtagelses-
bestemmelser kan finde anvendelse.
Miljømål for de afgrænsede vandforekomster i de fire vandområdedistrikter
i Danmark er fastsat i bekendtgørelse nr. 448 af 11. april 2019 om miljømål
19
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
for overfladevandområder og grundvandsforekomster. Indsatsprogrammer
for vandområdedistrikterne er fastsat i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april
2019 om indsatsprogrammer for vandområdedistrikter (indsatsbekendtgø-
relsen). Det følger af indsatsbekendtgørelsens § 8, at myndighederne ikke
må træffe afgørelser, hvis afgørelsen kan medføre forringelse af målsatte
overfladevandområder eller grundvandsforekomster eller hindre opfyldelse
af fastsatte miljømål.
Lov om havstrategi, jf. lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019
med senere ændringer, implementerer Europa-Parlamentets og Rådets di-
rektiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fæl-
lesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategidirektivet). Det
følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale og kommunale
myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bun-
det af de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage
over de afgørelser, der træffes i relation til projektet, medmindre klagead-
gangen efter den relevante lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse
som oftest også være fastsat regler om klagemyndighed og opsættende
virkning af klage.
3.3.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i en-
keltheder ved lov, hvilket bl.a. indebærer, at anlægsloven skal udgøre det
fornødne retsgrundlag for, at Sund & Bælt Holding A/S kan gennemføre de
fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre pro-
jektet.
Bemyndigelsen i lovforslagets § 1 indebærer således, at Sund & Bælt Hol-
ding A/S kan gennemføre de fysiske indgreb, som er nødvendige for at rea-
lisere anlægsprojektet. Disse indgreb gennemføres i overensstemmelse med
anlægslovens bestemmelser og inden for rammerne af de udførte miljøkon-
sekvensvurderinger.
Der er ikke i miljøkonsekvensvurderingerne konstateret væsentlig påvirk-
ning af Natura 2000-områder i forbindelse med projektet. Der er ligeledes i
forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne ikke konstateret påvirkning
af beskyttede arter. Dette er nærmere beskrevet i de bagvedliggende miljø-
mæssige vurderinger.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger, som beskrevet i
punkt 9, er det således vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske
20
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i habitatdirektivet, lov om naturbe-
skyttelse § 29 a, herunder bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fred-
ning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, samt § 6
a, stk. 1 og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265 af 21. marts 2019 om jagt
og vildtforvaltning, der gennemfører artsbeskyttelsen i habitatdirektivets ar-
tikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivet.
De indgreb, som Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at foretage med
hjemmel i anlægsloven, kan efter de almindelige regler i plan- og miljølov-
givningen m.v. kræve en forudgående tilladelse eller dispensation eller in-
deholde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af projektet. Hen-
sigten er imidlertid - i overensstemmelse med, hvad der normalt er praksis
ved anlægslove - at indgrebene skal kunne foretages uden forudgående til-
ladelse eller dispensation og uden hensyn til forbud og begrænsninger. Ind-
grebene vil skulle ske inden for rammerne af de bagvedliggende EU-direk-
tiver og forordninger, herunder vandrammedirektivet samt habitatdirektivet
og fuglebeskyttelsesdirektivet.
3.3.3 Fravigelse af anden lovgivning
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige
grundlag for de fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 4, at en
række konkrete bestemmelser og tilladelseskrav i anden lovgivning fraviges
med anlægsloven.
Fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de planlægningsmæssige,
kulturhistoriske og miljømæssige hensyn m.v., der ligger bag de pågæl-
dende bestemmelser, ikke varetages i projektet. De nævnte hensyn varetages
i stedet af Sund & Bælt Holding A/S efter reglerne i anlægsloven. Anlægs-
projektet skal gennemføres efter anlægslovens bestemmelser og i overens-
stemmelse med bemærkningerne i dette lovforslag samt inden for rammerne
af vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som
loven indebærer, er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser
af projektet, der er samlet i de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den
øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse
for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf
for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Hvor bestemmelserne i de
nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser for myndigheden, og hvor
der efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets in-
teresser i et givent projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til
projektet kan indgå med betydelig vægt.
21
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det forhold, at den almindelige lovgivning, som ikke er fraveget, fortsat
gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truffet en række kon-
krete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for Sund & Bælt Hol-
ding A/S og selskabets entreprenører. De kompetente myndigheder har fort-
sat tilsynskompetencen for så vidt angår de bestemmelser, som ikke er ud-
trykkeligt fraveget i forslaget til § 4, og det kan ikke udelukkes, at der vil
blive meddelt påbud, forbud m.v. vedrørende overholdelsen af de afgørelser
eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på an-
lægsprojektet. Sådanne afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets
realisering og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til
Miljø- og Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i
henhold til de fastlagte procedurer i den pågældende lovgivning. I visse til-
fælde vil en klage have eller kunne tillægges opsættende virkning for pro-
jektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder grundlag for at hjemvise en
afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at meddele afgø-
relse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil
herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller ret-
lig lovliggørelse). Klagesager kan derfor indebære betydelige risici og usik-
kerheder for anlægsprojektet i form af forsinkelse og fordyrelse.
Det foreslås derfor i § 8, stk. 1, at kommunalbestyrelsens afgørelse vedrø-
rende anlægsprojektet, som træffes efter lov om vandløb med undtagelse af
kapitel 13, lov om vandforsyning m.v., samt regler udstedt i medfør af disse
love, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Kommunalbe-
styrelsens afgørelser i henhold til de nævnte love, kan dog påklages til trans-
portministeren.
Transportministeren vil som ressortmyndighed og ejer af Sund & Bælt Hol-
ding A/S have en konkret viden om rammerne for det samlede projekt, som,
hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved stillingtagen til konkrete klage-
sager. Endvidere foreslås det af samme grund, at transportministeren kan
beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i § 8, stk. 1,
nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojektet, jf. forslaget til § 8, stk. 3.
Der foreslås i § 8, stk. 4, tillige en bestemmelse om, at transportministerens
afgørelse ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med
retlig interesse har mulighed for at rejse en sag ved domstolene.
Bestemmelserne i § 8 vedrører alene afgørelser, som skal træffes i forhold
til arbejder m.v. til brug for gennemførelse af selve anlægsprojektet. Når
anlægsprojektet er gennemført og afsluttet, finder bestemmelserne ikke an-
vendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov for afgø-
relser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlæggene.
22
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Forslaget ændrer ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reg-
lerne i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøg-
ning skal indeholde, og de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende
arbejder kan foretages, samt de vilkår, som stilles i tilladelserne.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §§ 4 og 8 nedenfor.
3.4. Ledninger
3.4.1. Gældende ret
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på
ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendigt flytning af
ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for rammerne
af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren,
medmindre andet er særligt bestemt ved aftale eller kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lovbekendtgørelse nr. 386
af 13. april 2023 om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom (herefter ekspropriationsprocesloven) eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Til-
svarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbe-
kendtgørelse nr. 1234 af 4. november 2015 (privatvejsloven), for så vidt an-
går ledninger i eller over private fællesveje og udlagte private fællesveje i
byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for led-
ninger i eller over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22.
september 2009 (UfR 2009.2978 H - Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet
er betegnelsen for en udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor
der uden vederlag er givet tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom.
Reglen indebærer, at ledningsejeren som "gæst" skal bekoste ledningsarbej-
der, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede benyttelse af det areal,
hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder som ud-
gangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejen-
dommen. Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på private
arealer, var således også efter ekspropriation omfattet af gæsteprincippet.
Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har fundet udtryk i vejlovens § 106
(den gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse omfatter arbejder, der er
iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål, som myndig-
heden kan varetage.
Højesteret har ved dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H – Flintholm
Station) fastslået, at gæsteprincippet i vejloven også finder anvendelse for
23
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
veje, hvor ledningsarbejde udføres i forbindelse med et ”sammensat anlægs-
projekt”, uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne nødven-
dige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (UfR 2017.1536 H - Cityringen)
fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstem-
melse med vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I
begrundelsen for dommen anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som
§ 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på et almindeligt retsprincip som gæ-
steprincippet, er der en klar formodning for, at bestemmelsen skal fortolkes
i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold af dette retsprin-
cip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere lovgivning.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - Vintapperrampen) udtalte Høje-
sterets flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der
giver en ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som
forpligter sig til at beskytte ledningen, bevarer retten til at ændre anvendel-
sen af arealet, selv om dette måtte indebære, at ledningen må flyttes. Det
fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter gæsteprincippet har pligt til
også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse eller omlægning
af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller omlæg-
ning.
I dom af 23. oktober 2018 (UfR 2019.464 H - prøvegravninger i Frederiks-
sundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af led-
ningsejere (ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en led-
ningsejers forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering,
og at gæsteprincippet indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse
en mere præcis placering af sin ledning end den, der følger af ledningsejer-
registerloven, og til at betale omkostningerne forbundet hermed, hvis disse
oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om arealejerens æn-
drede anvendelse af arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af
ledninger.
I dom af 15. februar 2022 (UfR 2022.1635 H - Aalborg Kloak) udtalte Hø-
jesteret, at det ulovbestemte gæsteprincip er udviklet i retspraksis med sigte
på tilfælde, hvor tilladelsen til ledningsejeren beror på en aftale med areal-
ejeren og må ses i lyset af det gavemoment, der kan ligge i en sådan aftale.
Gæsteprincippet er en udfyldningsregel og finder derfor kun anvendelse,
hvis ikke andet fremgår eller kan udledes af den pågældende aftale. Høje-
steret fastslog at anbringelse af ledninger, der beror på en offentligretlig af-
gørelse (landvæsenskommissionskendelse) truffet med hjemmel i lov, ikke
24
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
kan begrunde en anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, da de hensyn,
der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer om anbringelse af ledninger
kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, herunder det
nævnte gavemoment, ikke i almindelighed kan overføres på sådanne til-
fælde. I disse tilfælde er der en formodning for, at arealejeren selv skal be-
tale for ledningsomlægning, der sker på arealejerens foranledning, og det
kræver særlige holdepunkter i den offentligretlige afgørelse, hvis dette ud-
gangspunkt skal fraviges.
Højesteret har i dom af 14. marts 2022 (UfR 2022.2004 - Holstebromotor-
vejen) fundet, at de hensyn, der ved aftaler mellem ledningsejer og arealejer
kan begrunde anvendelse af det ulovbestemte gæsteprincip, ikke i alminde-
lighed kan overføres til en situation, hvor ledningerne var anbragt i henhold
til deklarationer, der beroede på en ensidig ejerdisposition, idet en kommune
var både ledningsejer og arealejer, da ledningerne blev anbragt. Højesteret
bemærkede herved, at der i sådanne tilfælde normalt er en formodning for,
at pålæggelse af en deklaration om sikring af ledninger har til formål bl.a.
at fastslå, at ledningsejeren ikke skal betale for ledningsomlægninger, der
sker på arealejerens foranledning, hvis der på et senere tidspunkt ikke læn-
gere er identitet mellem ledningsejeren og arealejeren. Retstillingen var ikke
ændret som følge af, at ledningerne var overdraget til andre, hvorfor areal-
ejeren skulle afholde udgifterne til arbejdet vedrørende de fire ledninger. De
øvrige 17 ledninger var anbragt i henhold til aftaler, hvor der var aftalt er-
statning. Højesteret udtalte bl.a., at det i en situation, hvor der er aftalt er-
statning, påhviler arealejeren at godtgøre, at betalingen ikke udgør vederlag
for, at ledningsanlægget ikke skal ligge på gæstevilkår.
3.4.2. Transportministeriet overvejelse og den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre led-
ningsarbejder, dvs. der skal bl.a. flyttes eller omlægges en række forskellige
typer forsyningsledninger. Det forudsættes, at flytning og omlægning af led-
ninger til placering på ejendomme tilhørende tredjemand som udgangspunkt
sker ved frivillig aftale herom eller ved ekspropriation med hjemmel i lov-
givningen for de pågældende ledninger. Nærværende lov indeholder ikke
hjemmel til ekspropriation til placering af ledninger på tredjemands ejen-
dom.
Lovforslaget indeholder i §§ 9-11 regler om udførelse af og betaling for led-
ningsarbejder nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler
om flytning og omlægning af ledninger og om behandlingen af eventuelle
tvister om erstatning for ledningsarbejder mv. Bestemmelserne skal sikre, at
25
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
anlægsprojektet ikke stilles ringere, end hvad der ellers gælder for vejpro-
jekter i henhold til vejloven, og at der skabes klarhed om, at gæsteprincippet
finder anvendelse i forbindelse med ledningsarbejder, som er nødvendig-
gjort af anlægsprojektet omfattet af denne anlægslov, jf. § 1.
3.5.
Ændring af lov om Sund & Bælt Holding A/S
3.5.1. Gældende ret
Sund og Bælt-koncernen reguleres bl.a. af lov om Sund & Bælt Holding
A/S, som fastlægger nogle af koncernens aktiviteter og forpligtelser. Loven
indeholder i den forbindelse bl.a. bestemmelser om Sund og Bælt Holding
A/S’ ejerskab af en række selskaber, som er blevet pålagt at varetage en
række opgaver relateret til henholdsvis transport og infrastruktur på vegne
af staten.
Det fremgår bl.a. af loven, at A/S Storebæltsforbindelsen forvalter og driver
den faste vejforbindelse over Storebælt, samt at A/S Øresundsforbindelsen
forvalter og driver tilslutningsanlægget for vejtrafik til den faste forbindelse
over Øresund. Loven regulerer også ansvaret for vedligeholdelse og reinve-
steringer i relation til jernbanerne på den faste forbindelse over Storebælt,
tilslutningsanlægget til den faste forbindelse over Øresund, samt de danske
jernbaneanlæg til den kommende Femern Bælt-forbindelse.
Det fremgår også af loven, at Sund og Bælt Holding A/S kan foretage op-
gaver vedrørende regulering af vejtrafik, herunder i relation til vejafgifts-
ordninger, miljøzoneordninger og betalingshåndtering, idet omfang sådanne
opgaver tildeles selskabet ved lov.
Loven regulerer desuden koncernens kommercielle aktiviteter via selska-
berne BroBizz A/S, Partner A/S og Operatør A/S, som drives på forretnings-
mæssigt grundlag.
Endelig regulerer loven bl.a. spørgsmål om låneadgang og garantier, beta-
ling for adgang til Storebæltsforbindelsen, samt tv-overvågning m.v.
3.5.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Sund og Bælt-koncernen har oparbejdet erfaring og kompetencer vedrø-
rende undersøgelser af særligt kystnære og kyst-kyst projekter m.v. i rela-
tion til henholdsvis transport og infrastruktur, herunder særlig samfundskri-
tisk infrastruktur, samt betalingsinfrastruktur. Det har medført, at der er tra-
dition for, at Sund og Bælt Holding A/S udfører undersøgelser mv. for sta-
ten, når der skal udarbejdes et beslutningsgrundlag om eventuel etablering
26
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
af kommende infrastruktur, og hvor det er vurderet, at selskabets kompeten-
cer og erfaringer mv. Koncernen gennemførte bl.a. forundersøgelser om en
fast forbindelse af Femern Bælt som senere dannede grundlag for vedtagelse
af en projekteringslov og senere en anlægslov for projektet. Inden for de
senere år har selskabet fx gennemført kyst-kyst delen af en forundersøgelse
af en fast forbindelse over Kattegat samt forestået planlægning og projekte-
ring af flere baneprojekter, herunder fx Ny Københavns Lufthavn station.
Senest med Infrastrukturplan 2035 er Sund og Bælt Holding A/S blevet ud-
peget til at gennemføre en række undersøgelser, som skal danne grundlag
for kommende beslutninger om etablering af infrastruktur. Dette omfatter
udover udvidelse af Øresundsmotorvejen bl.a. Østlig Ringvej, et storm-
flodssikringsprojekt og en fast forbindelse mellem Als og Fyn.
I lyset af Infrastrukturplan 2035, hvor bl.a. udvidelse af Øresundsmotorve-
jen blev besluttet, foreslås det at ændre lov om Sund og Bælt Holding A/S,
således, at det udtrykkeligt fremgår af selskabets lovgrundlag, at Sund og
Bælt Holding A/S, efter transportministerens beslutning kan bistå staten
med undersøgelser m.v. inden for områder med relation til henholdsvis
transport og infrastruktur.
Forslaget betyder, at det fremover vil fremgå udtrykkeligt af koncernens
lovgrundlag, at transportministeren kan anmode selskabet om at bidrage til
undersøgelser m.v. som f.eks. skal danne grundlag for en senere beslutning
om etablering af infrastruktur mv. Forslaget kodificerer dermed den gæl-
dende praksis for, at Sund og Bælt Holding A/S kan bistå staten med under-
søgelser mv. Forslaget medfører i realiteten alene, at den instruktionsbefø-
jelse, som i forvejen er tillagt transportministeren i § 8, stk. 2, i lov om Sund
& Bælt Holding A/S, i overensstemmelse med praksis, suppleres med denne
nye bestemmelse, så forholdet mellem transportministeren og selskabet vil
være sammenlignelig med, hvad der sædvanligvis forvaltningsretligt er gæl-
dende for et almindeligt over-/underordnelsesforhold, og som kendes fra
Transportministeriets styrelser mv., for så vidt angår undersøgelser mv. in-
den for transportministeriets ressortområde. Formålet er dermed at tydelig-
gøre, at transportministeren kan pålægge selskabet opgaver for så vidt angår
undersøgelser mv. på lige fod med f.eks. Vejdirektoratet og Banedanmark.
Bestemmelsen vil ikke omfatte gennemførelse af større anlægsprojekter
uden tilknytning til selskabets eksisterende anlæg, men alene undersøgelser
mv.
27
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
4. Ekspropriation
4.1. Gældende ret
Af grundlovens, jf. lov nr. 169 af 5. juni 1953, § 73 fremgår, at ejendoms-
retten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden
hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov og mod fuld-
stændig erstatning.
I vejlovens kapitel 10 er der regler om ekspropriation til henholdsvis stats-
lige og kommunale vejprojekter. Af § 96 fremgår det, at vejmyndigheden
kan ekspropriere til offentlig vej eller sti, når det er nødvendigt af hensyn til
almenvellet. Det samme gælder, når en ekspropriation til private veje og
stier er nødvendig på grund af 1) anlægsarbejder m.v. på offentlig vej, jf. §§
48 og 97, 2) beslutninger om oprettelse eller benyttelse af adgange til of-
fentlige veje, jf. § 50, stk. 4, § 54, og § 56, stk. 1, eller 3) beslutninger om
vejadgang på grund af nedlæggelse af offentlige veje.
Af vejlovens § 97, stk. 1, følger det, at der kan eksproprieres til nyanlæg,
udvidelse og ændring af bestående anlæg, tilbehør og nødvendige supple-
rende foranstaltninger.
Offentlige veje er i vejloven defineret som veje, gader, broer og pladser, der
er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune
efter vejloven. De offentlige veje inddele i statsveje og kommuneveje, jf.
vejlovens § 3, nr. 3.
Da Øresundsmotorvejen ikke er en offentlig vej, sådan som dette er define-
ret i § 3 i vejloven, finder vejlovens ekspropriationsbestemmelser ikke an-
vendelse.
I medfør af § 20 i lov om Sund & Bælt Holding A/S er transportministeren
bemyndiget til for selskaber reguleret af eller oprettet i henhold til lov om
Sund & Bælt Holding A/S, dvs. Sund & Bælt Holding A/S med dattersel-
skaber, ved ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til
drift og vedligeholde af de i loven omhandlede anlæg, dvs. bl.a. Øresunds-
motorvejen. Transportministeren er imidlertid ikke bemyndiget til at er-
hverve fast ejendom ved ekspropriation for så vidt angår nyanlæg eller ud-
videlse af eksisterende anlæg tilhørende Sund & Bælt Holding A/S.
4.2. Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Lovforslaget indeholder en bestemmelse, hvorefter transportministeren be-
myndiges til for Sund & Bælt Holding A/S ved ekspropriation at erhverve
fornødne arealer og rettigheder til udvidelse af Øresundsmotorvejen. Ek-
spropriation kan kun ske, hvis det er nødvendigt at erhverve de pågældende
28
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
arealer m.v. enten midlertidigt eller permanent for at kunne gennemføre an-
lægsprojektet.
Ekspropriation skal ske efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspro-
priation vedrørende fast ejendom. Ved erstatningsfastsættelsen finder vejlo-
vens § 103 anvendelse.
Til gennemførelsen af anlægsprojektet skal der midlertidigt og permanent
erhverves arealer og rettigheder. Der skal dels erhverves areal permanent til
selve vejudvidelsen og etablering af en stibro, dels er der behov for midler-
tidige arbejdsarealer under anlægsfasen. I forbindelse med anlægsprojekter-
nes gennemførelse kan der også blive pålagt servitutter og ske en ændring i
adgangsforhold.
Der forventes ikke behov for permanent ekspropriation af boliger, men der
vil i forbindelse med etablering af stibroen kunne være behov for ekspropri-
ation af tekniske anlæg, herunder pumpestation ved Amager Strandvej. Der
skal desuden erhverves areal ved tilslutningsanlæg 15 (Lufthavn) og 16
(Lufthavn Øst).
Ud over de arealer der skal anvendes permanent til udvidelse af vejanlægget,
vil der være behov for at kunne anvende arealer midlertidigt under anlægs-
arbejdet. Desuden kan der blive brug for arbejdsarealer i forbindelse med
oplag af materialer og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlerti-
digt i anlægsperioden, hvorefter de leveres tilbage til ejerne.
Erstatning for ekspropriation til brug for midlertidige eller permanente an-
læg og for pålæg af servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis
af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriati-
onsprocesloven og vejloven.
5. Konsekvenser for FN’s Verdensmål
Udvidelse af Øresundsmotorvejen vil forbedre fremkommeligheden på mo-
torvejen, som er den sjette mest belastede motorvejstrækning i Danmark for
så vidt angår forsinkelser og med store udfordringer i myldretiden med tra-
fikale sammenbrud.
Udvidelsen vil således være medvirkende til en bedre trafikafvikling, samt
en højere regularitet i rejsetiden, og dermed være en gevinst for såvel pend-
lere som erhvervsliv. Dette vil understøtte verdensmål nummer ni Industri,
innovation og infrastruktur, herunder delmålene 9.1 (udvikling af god, påli-
delig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling
og menneskelig trivsel).
29
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2813343_0030.png
UDKAST
Udvidelsen forbedrer trafiksikkerheden på strækningen, hvilket vil under-
støtte verdensmål nummer tre Sundhed og trivsel via delmål 3.6 (reduktion
af antallet af dødsfald og tilskadekomster som følge af trafikulykker).
Luftforureningen som følge af projektet er vurderet minimal, hvorfor pro-
jektet ikke har direkte negative konsekvenser i forhold til delmål 3.9 (reduk-
tion af dødsfald og sygdom som følge af udsættelse af farlige kemikalier,
samt luft-vand og jordforurening). I forhold til sundhed og trivsel generelt
vil støjpåvirkningen fra motorvejen påvirke negativt til trods for støjreduce-
rende asfalt og den planlagte nedsatte hastighed.
Anlæg og efterfølgende drift af motorvejen kræver både råstoffer og energi.
I såvel anlæg som drift vil der blive arbejdet med råstof- og ressourcebespa-
rende tiltag samt CO
2
-reducerende løsninger bl.a. gennem krav til leveran-
dører og CO2-besparende proces- og produktvalg, hvilket vurderes at un-
derstøtte delmål 9.4 (opgradering af infrastrukturen med henblik på øget
bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle
processer samt mere effektiv udnyttelse af ressourcer). Dette vil også un-
derstøtte verdensmål nummer tolv Ansvarligt forbrug og produktion gen-
nem delmål 12.2 (bæredygtig forvaltning og effektiv udnyttelse af naturres-
sourcer) samt delmål 12.5 (reducering af affaldsgenerering gennem fore-
byggelse, reduktion, genvinding og genbrug).
6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-
kvenser for det offentlige
6.1. Anlægsøkonomi og tidsplan
Den samlede bevilgede anlægsomkostning for staten ved projektet med ud-
videlse af Øresundsmotorvejen omfattet af anlægsloven kan opgøres til
703,6 mio. kr. inklusiv central reserve (FFL-23,
vejindeks 125,9)
fordelt
over perioden 2024 – 2029 opdelt i to etaper der ikke igangsættes samtidigt.
Etape 1 er arbejder langs motorvejen og etape 2 er tilslutningsanlægget i
Kastrup.
Budget (mio.
DKK)
703,6
2024
22,6
2025
50,1
2026
166,9
2027
222,5
2028
189,2
2029
52,3
30
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
6.2. Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Implementeringskonsekvenserne for det offentlige vil omfatte alle aktivite-
ter for Sund og Bælt A/S som bygherre, mens en række øvrige berørte myn-
digheder, herunder Tårnby Kommune og Københavns Kommune, skal be-
handle ansøgninger i relation til gennemførelse af anlægsprojekterne.
Efter færdiggørelsen af projektet vil Sund og Bælt A/S have opgaver med
drift og vedligeholdelse af vejstrækningen, idet strækningen vil være regu-
leret af lov om Sund & Bælt Holding A/S.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for er-
hvervslivet m.v.
Anlægsprojektet vil medføre en forkortet og mere pålidelig rejsetid på
strækningen, hvilket medfører positive økonomiske konsekvenser for er-
hvervslivet. Det fører til flere fordele – både ved transport af varer og bedre
adgang til arbejdskraft. En fordel er for eksempel reducerede rejseomkost-
ninger, når varer eller tjenesteydelser skal transporteres. Fordelene kan øge
virksomhedernes produktivitet, da deres konkurrenceevne forbedres. Mere
indirekte effekter vil være positive konsekvenser som følge af et større ar-
bejdskraftopland, da rejsetiden og omkostningerne for pendlerne også vil
blive reduceret.
Indskrænkning i trafikken på eksisterende veje i anlægsperioden kan med-
føre midlertidige negative konsekvenser for erhvervslivet.
Der skal i anlægsperioden gennemføres en række ledningsarbejder nødven-
diggjort af anlægsprojektets gennemførelse.
8. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både midlertidige ar-
bejdsarealer i anlægsfasen og permanente arealerhvervelser til brug for
selve anlægsprojektet. Der vil for de borgere, der berøres af ekspropriation,
være midlertidige administrative konsekvenser afledt af processen omkring
ekspropriation. Således vil ejerne af de berørte ejendomme bl.a. blive ind-
draget direkte ved korrespondance med Sund & Bælt Holding A/S med dat-
terselskaber og ekspropriationskommissionen.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
9. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer f.eks. asfalt, stål og beton til anlægsprojek-
tet. Fremstillingen af dem medfører udledning af CO2, som bidrager til den
31
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
globale opvarmning. I anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der
både udsender CO2 og luftforurenende stoffer (primært NOX) og støv.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil over en analyseperiode på 50 år bi-
drage med et klimaaftryk på cirka 40.000 ton CO2-ækvivalenter.
Cirka 70 procent af CO2-ækvivalenter stammer fra materialeproduktionen.
Produktionen af materialer til autoværnene, med en armeringsgrad på 10
procent, er den primære kilde til CO2-emissioner efterfulgt af spuns i ma-
terialeproduktionsfasen. Transportfasen bidrager med cirka 20 procent af
den samlede udledning.
Vejudvidelsen vil give anledning til en udledning på cirka 0,3 procent af
den samlede forventede udledning fra transportsektoren i 2030 på 11,5
mio. tons CO2. Udledningen er således ikke betydende, men projektet
medfører en øget CO2 udledning.
Som følge af udbygningen af vejanlægget forventes trafikken at stige. Alli-
gevel forventes et fald i de samlede emissioner og CO2 fra drift af motor-
vejene i forhold til dagens situation, hvilket primært skyldes en forvent-
ning om udskiftning af bilparken med el- og hybridbiler.
10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Som baggrund for miljøvurderingen er der i 2020 samt i 2022 udført kort-
lægning af eksisterende plan-, miljø- og naturforhold. Kortlægningen af mil-
jøforhold omfatter en besigtigelse af landskabsforholdene og særlige land-
skabsværdier på strækningen, samt kortlægning af naturforholdene. Miljø-
vurderingen er afgrænset geografisk til undersøgelseskorridoren, som frem-
går af figur 2.1 i miljøkonsekvensrapporten.
Miljøkonsekvensrapporten omhandler de forventede miljømæssige konse-
kvenser af udvidelsen af Øresundsmotorvejen, jf. lovens § 1.
Generelt vil miljøpåvirkningerne af anlægsprojektet være begrænset, da der
i forvejen er et eksisterende vejanlæg, som påvirker omgivelserne, og som
udgør en eksisterende barriere.
10.1. Planforhold
10.1.1. Eksisterende forhold
Projektet er beliggende i Københavns Kommune og Tårnby Kommune,
både inden for landzone, byzone og kystnærhedszone og er på omfattet af
Københavns Kommuneplan 2019 og Tårnby Kommuneplan 2014-2026.
32
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
I Københavns Kommune ligger undersøgelseskorridoren inden for tre
kommuneplanrammer og én lokalplan, og i Tårnby Kommune inden for
seks kommuneplanrammer og fem lokalplaner.
10.1.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der vil skulle etableres flere midlertidige arbejdspladser i landzone, der
skal benyttes i hele anlægsperioden.
I anlægsfasen vil der skulle etableres et midlertidigt arbejdsareal i relation
til etablering af ny parallelrampe ved Ørestad, der delvist er placeret inden
for kommuneplanramme i Københavns Kommune. Det vurderes, at der vil
være en mindre påvirkning af kommuneplanen ved etableringen af ar-
bejdsarealet.
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen med en vognbane i hver retning berø-
rer flere områder omfattet af kommuneplanrammer i Københavns Kom-
mune, samt flere områder omfattet af kommuneplanrammer i Tårnby
Kommune. Samlet set vurderes denne påvirkning at være af mindre eller
ubetydelig betydning. Udvidelsen berører desuden områder omfattet af én
lokalplan i Københavns Kommune samt fire områder omfattet af lokalpla-
ner i Tårnby Kommune. Det er vurderet, at udvidelsen af Øresundsmotor-
vejen med en vognbane i hver retning alene vil have en mindre eller ubety-
delig påvirkning af lokalplanerne i anlægsfasen.
Tilslutningsanlægget til Amager Strandvej berører flere områder i Tårnby
Kommune omfattet af kommuneplanramme, men ikke af kommuneplan-
rammer i Københavns Kommune, samt én lokalplan i Tårnby Kommune.
Det vurderes, at projektet alene vil have ingen eller en mindre påvirkning
af kommuneplanrammerne og lokalplanen.
10.1.3. Påvirkninger i driftsfasen
Kommuneplanrammer i både Københavns Kommune og Tårnby Kom-
mune omfatter tekniske anlæg og trafikanlæg, erhvervsområde, boligom-
råde, centerområde og butikker, samt rekreativt område. Øresundsmotor-
vejen er således i forvejen beliggende inden for eller under kommuneplan-
rammernes fysiske udstrækning, hvorfor der enten vurderes ingen eller en
ubetydelig påvirkning af kommuneplanrammerne. Hvis projektet medfø-
rer, at motorvejens udstrækning ikke kan holdes inden for kommuneplan-
rammens område, vil der ske afklaring med kommunen.
Det er vurderet, at projektet alene vil have en ubetydelig påvirkning af lo-
kalplanerne i driftsfasen.
33
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.2 Fredninger
10.2.1 Eksisterende forhold
Der er to fredninger omkring Øresundsmotorvejen - Kalvebodkilen og Ka-
strup Strandpark.
Øresundsmotorvejen løber tværs gennem fredningen Kalvebodkilen frem
til sammenfletningen med Amagermotorvejen. Fredningens formål er at
sikre en opretholdelse og muliggøre en forbedring af de biologiske og
landskabelige værdier, der er knyttet til området. Derudover er formålet at
fastholde og regulere almenhedens ret til færdsel i området og dets anven-
delse til fritidsformål i øvrigt. I fredningen er der udlagt et område til
transportkorridor, som Øresundsmotorvejen ligger inden for.
Fredningen af Kastrup Strandpark ligger som en kile langs Amager Strand-
vej frem til den østligste del af motorvejen.
10.2.2. Påvirkning under anlæg og efter anlæg
I anlægsfasen skal der etableres en midlertidig arbejdsplads inden for det
fredede område, Kalvebodkilen. Anlægsprojektet sker inden for den ud-
lagte transportkorridor i det fredede område. Det er derfor vurderet, at an-
lægget i anlægs- og driftsfase ikke vil være i strid med fredningsbestem-
melserne og fredningens formål, idet udvidelsen af parallelrampen holdes
inden for den nuværende vejprofils afgrænsning og inden for den udlagte
transportkorridor i fredningen.
Der vil i anlægsfasen være en mindre påvirkning af fredningen Kastrup
Strandpark, da Kastrup Digevej skal benyttes til arbejdskørsel i anlægsfa-
sen. Kastrup Strandpark er beliggende i undersøgelseskorridoren, men
selve tilslutningsanlægget til Amager Strandvej vil ikke berøre arealer in-
den for fredningen af Kastrup Strandpark.
10.3. Natur, flora og fauna
10.3.1. Eksisterende forhold
Inden for undersøgelseskorridoren er der flere naturarealer, der er registre-
ret som værende beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Det drejer sig
hovedsageligt om arealer ved sammenfletningen med Amagermotorvejen,
hvor der registreret fire strandenge og tre søer.
I 2022 er alle registrerede § 3-arealer besigtiget, og eventuelt ikke tidligere
registreret natur samt sjældne eller fredede arter er ligeledes registreret, for
herved at have et uddybende og fyldestgørende datagrundlag at bygge vur-
deringerne af projektets muligt påvirkninger på.
34
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Generelt er der ved besigtigelserne i 2022 registret § 3-strandeng på area-
lerne inden for Natura-2000-området på Kalvebod Fælled, og nyt § 3-over-
drev er fundet på motorvejsskråningerne, samt ved hundeskoven lige nord
for Øresundsmotorvejen i den vestlige del. Arealerne er uden særlige na-
turværdier, men der er enkelte steder med enkelte fredede og sjældne arter,
herunder orkidéer, som dog ikke vil blive påvirket af projektet. Der er ikke
fundet natur med en estimeret naturtilstand over middel.
Et lille areal med fredskov ligger inden for undersøgelseskorridoren. Det
er kortlagt efter § 25 i skovloven som særlig værdifuld (vådbundsskov),
men afgrænsningen er ikke identisk med fredskovsarealet. Ved besigti-
gelse af arealet i 2022 blev det konstateret, at fredskoven inden for under-
søgelseskorridoren ikke indeholder fredede, sjældne, rødlistede eller bilag
IV-arter.
Øresundsmotorvejen krydses af et enkelt § 3-beskyttet vandløb, men der er
ikke fundet naturværdier i vandløbet. Der er registreret ganske få bilag IV-
arter. Der er et fund af spidssnudet frø i 2016 i den nordligste del af Kalve-
bod Fælled. Siden området blev inddæmmet i 1920 er der ikke fundet stor
vandsalamander.
Arealerne er i 2022 undersøgt for egnede levesteder for bilag IV-arter. Der
blev konstateret egnet rastesteder for flagermus, egnet levested for mark-
firben samt for padder og stor vandsalamander, uden arterne dog blev kon-
stateret ved besigtigelsen.
Den fredede plante kødfarvet gøgeurt er fundet umiddelbart syd for Øre-
sundsmotorvejen ved tilkørsel 19. Arten er tidligere kun registreret i 1995
og 1998.
Der er registreret fuglearter - hovedsageligt overflyvende rovfugle som
dughøg, spurvehøg og vandrefalk. Der er udelukkende registreret ynglende
fugle på Kalvebod Fælled uden for undersøgelseskorridoren.
Ifølge data på svampeatlas.dk er der nylige fund af rødlistede svampe. I
Fasanskoven på Kalvebod Fælled nær Øresundsmotorvejen er der blandt
gjort fund af rødlistede (sårbare) svampe, herunder grov lakporesvamp,
som er på rødlisten som truet og er fundet ved Kastrup Lystbådehavn i
2021.
Ved tilslutningsanlæg 19 er der på Kalvebod Fælled fundet snog, som er
fredet. Arealerne i området, hvor snogen blev observeret, er ikke et opti-
malt levested for arten, da vegetationen generelt er meget høj.
Inden for undersøgelseskorridoren er der enkelte spredningskorridorer
langs med eller på tværs af Øresundsmotorvejen ud over den naturlige
35
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
spredningsmulighed på Kalvebod Fælled. Der er observeret en ræveunge i
den vestligste af korridorerne og derudover forventes grævling, hare og
vildt at benytte korridorerne, men der findes ingen registreringer af patte-
dyr på arealerne på arter.dk
Inden for undersøgelseskorridoren er der udelukkende én potentiel økolo-
gisk forbindelse. Denne er beliggende ved Kastrup Digevej og omfatter
den § 3-beskyttede sø ved tilslutningsanlæg 15 samt kyststrækningen fra
Kastrup Lystbådehavn og ned langs kysten til Dragør. Det fremgår af
Tårnby Kommunes Kommuneplan 2021-2033, at de potentielle økologiske
forbindelser, såsom kyststrækninger, sikrer sammenhæng og sprednings-
muligheder mellem de grønne områder og naturområderne.
10.3.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsarbejdet vurderes ikke at påvirke § 3-beskyttet natur, fredskov og
den særligt værdifulde fredskov. Der vil heller ikke ske påvirkning af fre-
dede, rødlistede og sjældne arter.
Projektet medfører en ubetydelig påvirkning af bilag IV-arter og andre ar-
ter i området. De flagermusegnede træer og bygninger vil ikke blive påvir-
ket af projektet, og motorvejsudvidelsen vil ikke forøge barriereeffekten i
et omfang, som påvirker den nuværende økologiske funktionalitet for om-
rådets fauna, herunder bilag IV-arter.
Det kan ikke afvises, at der under anlægsfasen vil være en midlertidig og
mindre påvirkning af områdets øvrige dyr i form af en øget mængde støv,
støj og tung trafik. Da der ikke arbejdes inden for vigtige levesteder, og
der primært er tale om arbejde på en eksisterende vejstrækning i en be-
grænset periode vurderes det, at der vil være tale om en mindre påvirkning
ved anlægsarbejdet.
I anlægsfasen vil der ske en aktiv bekæmpelse af invasive arter ved op-
gravning og eventuelt slåning af gyldenris. De blotlagte jorde vil blive til-
sået med danskproducerede frø (dansk vildeng), som naturligt forekommer
i området, for at hindre, at arealerne ikke bliver spirringsbed for invasive
arter. Det vurderes, at projektet dermed bidrager aktivt til at bekæmpe in-
vasive arter lokalt, samt fremmer biodiversiteten i lokalområdet.
10.3.3. Påvirkninger i driftsfasen
Der forventes ingen påvirkning af § 3-beskyttet natur, fredskov og den
særligt værdifulde fredskov, ligesom der ikke vil ske påvirkning af fre-
dede, rødlistede og sjældne arter, samt bilag IV-arter.
36
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Den § 3-beskyttede sø i sammenfletningen med Amagermotorvejen vil
blive tilført en øget mængde regnvand fra et nyetableret regnvandsbassin,
der modtager vejvand fra den udvidede motorvej og desuden fra et eksiste-
rende regnvandsbassin. Den § 3-beskyttede sø er i forvejen næringsbela-
stet, uden stor naturmæssig værdi og svært tilgængelig for padder. Den
øgede mængde vand vil have samme kvalitet som det vand, der udledes i
dag, og det vurderes derfor at have en ubetydelig påvirkning af søens na-
turtilstand eller egnethed som levested for padder.
Fuglelivet vil potentielt kunne blive påvirket ved etablering af en fly-over-
rampe. Det vurderes dog, at områdets fugleliv i forvejen er stærkt påvirket
af flytrafikken, som har en afskrækkende effekt på fuglelivet.
I relation til invasive arter vil der blive iværksat en bekæmpelsesstrategi
med tilhørende overvågningsprogram for at sikre, at de invasive arter ikke
genindvandrer på arealerne. Hvis spredning undgås, vil projektet have en
positiv effekt, da de invasive arter hermed bekæmpes lokalt. Det vurderes,
at anlægsprojektet dermed bidrager positivt til at forbedre biodiversiteten i
området.
10.4. Natura 2000-væsentlighedsvurdering
10.4.1. Eksisterende forhold
Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og havet syd for” og Natura
2000-område nr. 142 ”Saltholm og omliggende hav” ligger i en afstand fra
udvidelsen af Øresundsmotorvejen, som har gjort det relevant at vurdere
påvirkningen fra projektet i anlægs- og driftsfasen.
Natura 2000-område nr. 143 er specielt udpeget for at beskytte de marine
naturtyper sandbanke, lagune og bugt, samt på land de store, sammenhæn-
gende strandengsarealer og grå/grøn klit, som levested for yngle- og træk-
fugle. Området har international betydning som fuglelokalitet. Området
rummer vigtige ynglelokaliteter og er desuden et vigtigt rasteområde for
flere trækfugle. For eksempel er området en af Danmarks vigtigste lokali-
teter for overvintrende små skalleslugere.
Natura 2000-område nr. 142 er specielt udpeget for at beskytte de store,
sammenhængende arealer af strandenge og lavvandede havområder og de
dertil knyttede bestande af yngle- og trækfugle samt sæler.
Da anlægsarbejdet foregår på en eksisterende motorvejsstrækning, vil det
øgede støjniveau ikke være væsentligt i forhold til den allerede eksiste-
rende trafikstøj på strækningen. Det vil alene være tale om en mindre stig-
ning i det eksisterende støjniveau og ikke en pludselig nyopstået støjkilde.
37
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.4.2. Påvirkninger i anlægsfasen
De midlertidige forstyrrelser i anlægsfasen har ikke konsekvenser for de
arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for de to Natura 2000-
områder, herunder fouragerende fugle uden for området.
10.4.3. Påvirkninger i driftsfasen
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil ikke medføre en øget mængde
kvælstof, da mængden af NOX, der udledes på årlig basis, er vurderet til at
falde markant grundet forventning om flere elbiler.
Støj fra den udvidede motorvej vil være lavere i forhold til 0-alternativet.
Dette skyldes nedsættelsen af hastigheden på strækningen til 90 km/t, hvil-
ket mere end modsvarer effekten af den øgede trafik som følge af projek-
tet, således at arterne på udpegningsgrundlaget ikke påvirkes negativt.
Samlet set vurderes det, at projektet ikke vil påvirke naturtyper, arter eller
forringe integriteten for Natura 2000-område nr. 142 ”Saltholm og om-
kringliggende hav” og Natura 2000-område nr. 143 ”Vestamager og ha-
vene syd for”, og dermed ikke påvirke udpegningsgrundlaget i de to Na-
tura 2000-områder herunder fouragerende fugle uden for området.
10.5. Støj og vibrationer
10.5.1. Eksisterende forhold
Projektstrækningen har i dag 2.970 boliger med en støjbelastning på over
58 dB.
10.5.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der vil i anlægsfasen forekomme støj i forbindelse med anlægsarbejdet.
Der vil hovedsageligt være tale om almindeligt støjende anlægsarbejde.
Der er i beregningerne antaget en gennemsnitlig kildestyrke på 110 dB(A)
for anlægsarbejdet. Arbejdet vil geografisk bevæge sig gennem hele tra-
ceet, og dermed vil støjudsendelsen i området variere alt afhængigt af,
hvor anlægsarbejdet finder sted. Med undtagelse af fræsning forventes alt
anlægsarbejde udført inden for normal arbejdstid (hverdage i dagsperiode).
Fræsning vil på grund af arbejdsmiljø, samt fremkommeligheds- og sikker-
hedsmæssige hensyn blive udført i aften- og natperioden. Fræsningen vil
kunne udføres inden for en periode på maksimalt to uger pr. etape.
Støj i forbindelse med arbejdet med etablering af ny parallelrampe ved
Ørestad og nye tilslutningsramper ved Amager Strandvej vil desuden bestå
i nedramning af spuns i forbindelse med en støttevæg, der etableres ved
38
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
rampen. Nedramning af spuns forventes at vare en til to måneder, hvor der
er benyttet en kildestyrke på 125 dB(A).
Støjpåvirkningen fra anlægsarbejder i dagperioden vurderes ubetydelig.
Kun i området ved tilslutningsanlægget til Amager Strandvej, hvor arbej-
det foregår meget tæt på boliger, er det vurderet, at op til fem boliger vil
blive påvirket.
10.5.3. Påvirkninger i driftsfasen
Motorvejen er anlagt under niveau for bygninger og opholdsarealer. Ud-
bygningen af Øresundsmotorvejen vil i driftssituationen forbedre støjfor-
holdene i området i forhold til 0-alternativet.
Støj fra den udvidede motorvej vil være lavere i forhold til 0-alternativet.
Dette skyldes nedsættelsen af hastigheden på strækningen til 90 km/t, hvil-
ket mere end modsvarer effekten af den øgede trafik som følge af projek-
tet.
Sund & Bælt Holding A/S undersøger i øjeblikket muligheden for at ind-
føre differentierede hastighedsbegrænsninger, så hastigheden kun nedsæt-
tes i myldretid.
Støjpåvirkningen fra den udvidede Øresundsmotorvej vurderes som væ-
rende væsentlig, da der fortsat vil være næsten 4.000 støjbelastede boliger
i området.
10.6. Luftkvalitet og emissioner
10.6.1. Eksisterende forhold
Der er indhentet måleresultater for luftkvaliteten fra målestationer placeret
i nærhed af motorvejsstrækningen i Københavns byområde og Køben-
havns Lufthavn. Resultaterne er anvendt til at beregne baggrundskoncen-
trationen af NO2 og partikler. Beregningerne viser, at baggrundsforurenin-
gen ligger under EU’s luftkvalitetskrav.
10.6.2. Påvirkninger i anlægsfase
I anlægsfasen vil omgivelserne blive påvirket af udstødningsgasser fra en-
treprenørmateriel og af støv fra jordarbejde og kørsel. Der er dog tale om
en mindre påvirkning af begrænset varighed. Påvirkningen vurderes derfor
som ubetydelig, og der vil som udgangspunkt ikke være behov for afvær-
geforanstaltninger i anlægsfasen. Enkelte huse og boligblokke i en afstand
af cirka 30-50 meter fra den eksisterende motorvej kan dog opleve større
gener fra f.eks. røggasserne på grund af den korte afstand. Ved arbejde
39
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
meget tæt på disse boliger kan det ikke udelukkes, at der i visse tilfælde
kan være behov for lokale afværgeforanstaltninger.
10.6.3. Påvirkninger i driftsfasen
De beregnede emissioner fra trafikken i driftsfasen vurderes for projektfor-
slag og 0-alternativet at have en mindre påvirkning på luftkvaliteten for
hele projektstrækningen. For NOX ses et fald i den årlige emission i for-
hold til eksisterende forhold (2018). Der vurderes derfor ikke at være no-
gen væsentlig påvirkning af mennesker og eventuelle følsomme naturom-
råder f.eks. i form af kvælstofdeposition.
Da den nuværende baggrundsforurening er på et lavt til middel niveau,
vurderes det, at luftkvalitetskravene vil være overholdt med fin margen, og
at påvirkningen fra udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil være mindre.
I forhold til CO2-udledning forventes et skift i fordelingen af biltyper og
deres primære energikilde (færre benzin- og dieselbiler samt flere eldrevne
biler), hvorfor den samlede udledning er faldende i både i 0-scenariet og
for den udvidede motorvej.
Påvirkningen vurderes derfor som ubetydelig, da CO2-udledningen fra tra-
fikken er i samme størrelsesorden, som hvis Øresundsmotorvejen ikke ud-
bygges.
10.7. Landskab, visualisering og lys
10.7.1. Eksisterende forhold
Jernbanen ligger parallelt med Øresundsmotorvejen - mod vest ligger den
nord for motorvejen og mod øst ligger den syd for motorvejen. Denne in-
frastrukturkorridor er anlagt lavere end det omgivende terræn og med jord-
volde på hver side. Voldene er anlagt med en kronehøjde på cirka tre meter
over det omgivende terræn og cirka seks meter over vejniveau. Voldene er
tæt beplantet med buske og træer og udgør et markant visuelt landskabs-
træk langs hele strækningen. Nogle steder er voldene desuden suppleret
med støjskærme, som med tiden er tilgroet. De fleste steder langs korrido-
ren er der derfor ikke nogen direkte visuel kontakt til selve vej- og jernba-
neanlæggene fra omgivelserne. Motorvejen og jernbanen kan primært ses
fra de 11 broer, der krydser anlæggene, overdækningen ved Tårnby Station
og motorvejens tilslutning til Englandsvej.
40
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.7.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Anlægsfasen vil medføre en midlertidig påvirkning på bilister, cyklister og
fodgængeres landskabsoplevelse. Dette skyldes især anlægsarbejdet, her-
under indsnævring af vognbaner, ændret afmærkninger og kørsel med ent-
reprenørmaskiner. Da de fleste anlægsaktiviteter vil foregå inden for det
eksisterende vejareal, vil den landskabelig påvirkning i anlægsfasen pri-
mært opleves af bilister, som kører på Øresundsmotorvejen. Fodgængere
og cyklister vil primært opleve anlægsaktiviteterne fra broerne, som kryd-
ser Øresundsmotorvejen. Tilslutningsanlægget til Amager Strandvej, hvor
der etableres en ny fly-overrampe og nye tilkørselsramper, vil medføre ter-
rænændringer. Ved samme tilkørselsanlæg er der også foreslået en ny
stibro for at øge kapaciteten for bilisterne på Amager Strandvej og for at
adskille de lette trafikanter fra biltrafikken. I forbindelse med tilkørsels-
ramperne bliver de eksisterende støjskærme ændret, og der etableres nye
støjskærme.
I anlægsfasen vil der potentielt være lokal lyspåvirkning fra de midlerti-
dige arbejdspladser. Mest markant vil være lys fra arbejdspladsen ved til-
slutningsanlæg 20, da arbejdspladsen etableres i et område, hvor der i dag
ikke er belysning. Der arbejdes imidlertid udelukkende i dagtimerne, når
der ses bort fra de korte perioder, hvor der skal fræses asfalt. I de perioder
vil der være lys på arbejdspladsen om natten.
10.7.3. Påvirkninger i driftsfasen
Da det meste af anlægget er gravet ned i terræn, vil der kun være påvirk-
ning fra svinglys. Ved ramperne er der allerede i dag svinglys, og flere tra-
fikanter vil medføre mere svinglys. Den nye fly-overrampe ved tilslut-
ningsanlæg 15 og 16 vil medføre, at svinglys bliver synligt for omgivel-
serne, men fly-overrampen konstrueres således, at svinglyset minimeres.
Ved tilslutningsanlæg 15 og 16 bliver der også etableret en ny cykel- og
gangsti, som vil være oplyst og synlig fra motorvejen.
10.8. Kulturarv og arkæologi
10.8.1. Eksisterende forhold
Der er registreret 12 ikke-fredede fortidsminder, én fredet bygning ved Ve-
stre Bygade 9, og 11 bevaringsværdige bygninger beliggende i området
omkring Tårnby Kirke.
41
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.8.2. Påvirkninger i anlægs- og driftsfase
Der er udarbejdet en arkivalsk kontrol af Københavns Museum for Køben-
havns Kommune og en arkivalsk kontrol af Kroppedal Museum for Tårnby
Kommune.
På baggrund af den arkivalske kontrol udarbejdet af Københavns Museum
er det vurderet, at der med stor sandsynlighed vil forekomme væsentlige
arkæologiske og kulturhistoriske fortidsminder i forbindelse med jordar-
bejder i anlægsfasen. Derfor vil det være nødvendigt at udføre arkæologi-
ske forundersøgelser for at sikre, at anlægsfasen ikke vil have en væsentlig
påvirkning af eventuelle fund.
På baggrund af den arkivalske kontrol udarbejdet af Kroppedal Museum er
det vurderet, at der særligt ved tilslutningsanlægget til Amager Strandvej
kan forekomme væsentlige arkæologiske og kulturhistoriske fortidsminder
i forbindelse med jordarbejder under deponeringslaget. Derfor vil det være
nødvendigt at udføre arkæologiske forundersøgelser for at sikre, at anlægs-
fasen ikke vil have en væsentlig påvirkning af eventuelle fund. Det vurde-
res derfor, at projektet vil have en mindre påvirkning af arkæologiske og
kulturhistoriske interesser i anlægsfasen.
Desuden vurderes det for både Københavns og Tårnby Kommune, at der
vil være ubetydelige påvirkninger af arkæologiske og kulturhistoriske inte-
resser i driftsfasen.
10.9. Rekreative forhold, befolkning, sundhed og materielle goder
10.9.1. Eksisterende forhold
Der er flere rekreative områder i form af Naturpark Amager, Kalvebod
Fælled, Tårnby Bypark samt Tårnby og Kastrup Kirkegård.
Desuden ligger der flere fritidsområder og faciliteter langs Øresundsmotor-
vejen, så som Royal Golf Center, Københavns Skyttecenter, Københavns
Flugtskytte Klub, Kalvebod Hundepark, flere kolonihaveforeninger,
Tårnby Skatepark, Tårnby Stadion, FDF Korsvejen samt korsvejsmarke-
det, Kastrup Idrætsanlæg og Kastrup Lystbådehavn.
Derudover er der registreret nationale stier og ruter, som Amarminoen, den
nationale cykelrute N6, supercykelstien Ørestadsruten, Margueritruten
samt flere gang- og cykelstier, som krydser Øresundsmotorvejen.
42
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.9.2. Påvirkninger i anlægsfasen
Der skal anlægges et arbejdsareal i udkanten af byparken på Tårnbytunne-
len. Det forventes, at der vil være en del anlægstrafik til og fra arealet, som
vil påvirke de besøgende. Det vurderes, at der vil være en mindre påvirk-
ning af de rekreative områder i anlægsfasen, da de rekreative faciliteter i
byparken stadig kan benyttes i anlægsfasen.
Det vurderes, at der vil være en mindre påvirkning af kolonihaveforenin-
gerne beliggende langs motorvejen i form af støvgener i større perioder fra
jord- og grusarbejder.
Kastrup Lystbådehavn vil opleve en mindre påvirkning i anlægsfasen på
grund af færre parkeringspladser samt anlægsaktiviteter.
Det vurderes samlet set, at projektet vil have en mindre påvirkning af de
rekreative områder, fritidsområder og faciliteter samt nationale stier og ru-
ter i anlægsfasen.
Resultatet af støjberegningerne viser, at boliger tæt på motorvejen kan
blive påvirket af støj over grænseværdierne på 70 dB(A) i dagperioden i
anlægsfasen. Der vil som udgangspunkt ikke forekomme bygge- og an-
lægsarbejde uden for tidsrummet 7-19 på hverdage og ingen særligt stø-
jende aktiviteter uden for tidsrummet 8-17. Dette er med undtagelse af
fræsning, der af hensyn til trafik- og arbejdsmiljøsikkerhed vil foregå om
aftenen og natten.
På baggrund af støjberegningerne vurderes det, at det ikke kan udelukkes,
at der vil forekomme en sundhedsskadelig støjpåvirkning af befolkningen
ud over de støjgrænseværdier, som accepteres i henholdsvis Københavns-
og Tårnbys Kommuner. Påvirkning fra anlægsarbejdet vurderes derfor at
være væsentlig i forhold til menneskers sundhed.
10.9.3. Påvirkninger i driftsfasen
Det vurderes, at projektet vil have en ubetydelig påvirkning af de rekrea-
tive områder, fritidsområder og faciliteter, samt nationale stier og ruter i
driftsfasen, da det forventes, at disse kan benyttes som i dag.
Støjbelastningen fra trafik i området vurderes allerede at være væsentlig og
vil efter udvidelsen stadig være væsentlig på trods af hastighedsnedsæt-
telse og støjdæmpende slidlag. Støj kan forårsage helbredsmæssige konse-
kvenser såsom stress og søvnforstyrrelser, der kan have følgevirkninger
som forhøjet blodtryk og hjertesygdomme. Det er derfor vurderet, at på-
virkning på befolkningens sundhed er væsentlig.
43
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.10. Overfladevand og spildevand
10.10.1.
Eksisterende forhold
Den eksisterende motorvej afvander til Københavns Havn, Nordre Land-
kanal og Øresund. Om sommeren ledes mindre vandmængder til Grøbel-
renden på Kalvebod Fælled for at pleje strandengene.
I vandområdeplan 2021-2027 er Københavns Havn, Øresund og Kalvebo-
derne alle del af vandområdet Nordlige Øresund (ID 6). Nordlige Øresund
er målsat med god økologisk tilstand og god kemisk tilstand, mens den
samlede tilstand er moderat økologisk tilstand og ikke-god kemisk tilstand.
10.10.2.
Påvirkninger i anlægs- og driftsfasen
Udvidelsen af Øresundsmotorvejen vil ikke medføre fysisk påvirkning af
vandløb eller hav. Der er ingen ændringer i de nuværende udledningspunk-
ter, som fortsat vil være til Københavns Havn, Nordre Landkanal og Øre-
sund ved Amager Strandvej i Kastrup. Der vil også fortsat være mulighed
for udpumpning til Grøblerenden på Kalvebod Fælled i sommermånederne
for at sikre vand til ynglende vadefugle.
Arealet, som skal afvandes, udvides med 13,2 ha og det samlede areal, der
afvander til vejafvandingssystemet, vil være på i alt 116,1 ha.
Vejafvandingssystemet ændres, så vejvand fremover renses svarende til
bedst tilgængelige teknik (BAT). De eksisterende åbne regnvandsbassiner,
i hver ende af Øresundsmotorvejen (E1 og H4) ombygges, så de lever op
til krav om bedst tilgængelig teknik, bl.a. ved udvidelse af volumen og
etablering af forbassin. Der anlægges derudover et nye åbent vådt regn-
vandsbassin nord for E1. Vand fra disse bassiner udledes i Københavns
Havn.
Der er ikke plads til et åbent vådt regnvandsbassin ved Nordre Landkanal,
og vejvand, der ledes til hertil, renses i stedet i sedipipes eller lignende
renseanlæg, der lever op til BAT.
Det er vurderet, at projektet ikke vil forringe tilstanden i overfladevandsfo-
rekomsterne eller forhindre målopfyldelse. Det er derudover vurderet, at
projektet ikke er til hinder for opnåelse af god tilstand i henhold til Dan-
marks Havstrategi og de 11 deskriptorer.
44
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.11. Grundvand
10.11.1.
Eksisterende forhold
Der er fire terrænnære grundvandsforekomster langs motorvejen. Ifølge
Vandområdeplanerne har en af disse ringe kvantitativ tilstand og ringe ke-
misk tilstand, to har god både kvantitativ og kemisk tilstand, mens den sid-
ste har god kvantitativ tilstand og ringe kemisk tilstand,
Der er ingen områder med særlige drikkevandsinteresser langs motorvejs-
strækningen. Dele af strækningen går gennem et område med drikkevands-
interesser samt et område defineret som nitratfølsomt indvindingsom-
råde/indsatsområde/indvindingsopland.
Der foregår allerede i dag en omfattende grundvandssænkning (dræning) i
forbindelse med det eksisterende jernbane- og motorvejsanlæg, som gravet
ned til omkring kote -3,5 meter DVR90 mod vest og til + 3 meter DVR90
mod øst.
10.11.2.
Påvirkninger i anlægsfasen
I anlægsfasen vurderes der at blive behov for midlertidig grundvandssænk-
ning ved tilslutningsanlægget til Amager Strandvej.
For at sikre at grundvandssænkningen ikke medfører jord- og grundvands-
forurening, overvåges grundvandsspejlet lokalt omkring grundvandssænk-
ningen, og der iværksættes afværgeforanstaltninger i form af f.eks. recirku-
lering af grundvandet, hvis der er behov for det.
Der vil blive udført geotekniske og hydrologiske forundersøgelser de ste-
der, hvor der skal udføres midlertidig grundvandssænkning for at vurdere
de konkrete behov for afværgeforanstaltninger i forhold til grundvandet.
Det forventes, at der kan blive behov for re-infiltration af det oppumpede
vand.
Ud over den midlertidige grundvandssænkning kan der på hele stræknin-
gen blive behov for lænsning af overfladevand ved udgravning til nye
vognbaner. Der forventes ikke behov for decideret grundvandssænkning i
den forbindelse, men hvis det bliver tilfældet, kan der være behov for
vandprøvetagning eller rensning af vandet inden udledning eller tilslutning
til kloak.
45
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
10.11.3.
Påvirkninger i driftsfasen
Det vurderes, at påvirkningen i driftsfasen vil være ubetydelig, når arbejdet
som forudsat udføres efter gældende lovgivning med de nødvendige af-
værgeforanstaltninger.
Hvor vejen udvides, vil der blive lagt dræn under vejkassen i samme ni-
veau som de eksisterende dræn. De fleste steder vil drænene blive lagt i
moræneler, mens det naturlige grundvand allerede står under drænniveau
andre steder.
Projektet vil ikke hindre senere målopfyldelse eller forringe den nuvæ-
rende kvalitet eller kvantitet i områdets grundvandsforekomster.
10.12. Jord, affald, råstoffer og terrænforhold
10.12.1.
Eksisterende forhold
Der er konstateret i alt fire V1-kortlagte lokaliteter og ni V2-kortlagte lo-
kaliteter. Anlægsarbejder inden for forureningskortlagte områder skal ud-
føres i overensstemmelse med regler om håndtering af forurenet jord.
Undersøgelseskorridoren omfatter to større områder, der er områdeklassifi-
ceret, beliggende ved henholdsvis Sundby-området i Københavns Kom-
mune og Kastrup/Tårnby By i Tårnby Kommune. Områdeklassificering af
et areal udløser pligt til at anmelde jord, der skal bortskaffes.
Dele af motorvejsstrækningen betragtes som blødbundsområde. I forbin-
delse med opgravning af blødbundsmaterialer skal det sikres, at udvask-
ning af jernforbindelser (okker) minimeres, og det skal sikres, at overflade-
vand fra oplag af materialerne ikke udledes til vandløb eller andre beskyt-
tede naturområder.
Affald skal håndteres efter kommunernes affaldsregulativer. Affald søges
så vidt muligt genanvendt i henhold til den tidligere regerings “Strategi for
cirkulær økonomi” (2018). Tilsvarende skal der så vidt muligt anvendes
genanvendte materialer som substitut for nye råstoffer.
Ifølge Råstofplan 2016/2020 for Region Hovedstaden findes der ingen rå-
stofinteresseområder inden området. Det nærmeste område er beliggende
cirka 21 km mod nordvest.
10.12.2.
Påvirkninger i anlægsfasen
Inden anlægsarbejdet igangsættes, skal der udarbejdes en jordhåndterings-
plan. Inden denne plan kan udarbejdes, skal der foretages jordforurenings-
undersøgelser på kortlagte ejendomme, områdeklassificerede arealer og i
46
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
rabatjord. Der tages stilling til, hvor jorden skal bortskaffes til, og om der
skal foretages genindbygning og/eller mellemdeponering.
Der skal foretages jordarbejder i et V2-kortlagt areal ved Københavns
Flugtskytte Klub. Desuden findes der et V2-kortlagt areal, som er en tidli-
gere losseplads, ved tilslutningsanlæg 16 (Amager Strandvej). Når der skal
udføres anlægsarbejder på de kortlagte arealer, vil arbejdet og eventuelle
afværgeforanstaltninger blive foretaget i henhold til gældende regler for
håndtering af forurenet jord.
Der anvendes så vidt muligt genanvendelige materialer som substitut for
nye råstoffer.
Affald, som opstår i anlægsfasen i projektet, skal håndteres efter kommu-
nens affaldsregulativer. Affald til bortskaffelse i forbindelse med anlægs-
arbejder på lossepladsen skal håndteres særligt efter tilladelse fra kommu-
nens miljømyndighed.
Ved tilladelse til terrænreguleringer og eventuelt dispensationer i forhold
til servitutter med videre, er det kommunen, der afgør, hvilke tilladelser
der skal søges om.
Der er på hele den vestlige del af Øresundsmotorvejen fundet invasive
plantearter. I forbindelse med gravearbejder, skal overskudsjorden håndte-
res efter bekendtgørelsen om invasive arter, og kommunen skal kontaktes
for det videre forløb.
10.12.3.
Påvirkninger i driftsfasen
Det forventes, at der på sigt vil ske en diffus forurening af de nye arealer
langs den udvidede motorvej. Derudover kan der ske spild af olie og andre
miljøfremmede stoffer i forbindelse med trafikuheld, hvilket kan give jord-
og/eller grundvandsforurening. For at undgå en væsentlig påvirkning af
omgivelserne gennemføres en række afværgeforanstaltninger som beskre-
vet i punkt 8.14.
Ved almindelig drift og vedligehold af vejen skal der anvendes materialer,
ressourcer og råstoffer som for eksempel asfalt, stabilgrus m.v., f.eks. i
forbindelse med reparation. Det vurderes, at der ved eventuelt reparationer
kan ske en genanvendelse af bl.a. grus og asfalt. Det vurderes, at ressour-
ceforbruget i driftsfasen vil have en ubetydelig påvirkning på miljøet.
I forbindelse med almindeligt drift- og vedligehold af vejen vil der blive
generet affald. Det vurderes, at affaldsanbringelsen vil have en ubetydelig
påvirkning på miljøet, når håndteringen og bortskaffelse af affaldet sker i
henhold til de gældende regulativer og vejledninger på området.
47
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det vurderes, at påvirkningen i driftsfasen vil være ubetydelig, idet håndte-
ringen sker efter gældende lovgivning, beredskabsplan samt afværgeforan-
staltninger.
10.13. Afværgeforanstaltninger
Ved jordarbejder på motorvejsskråninger skal de invasive arter, kæmpe-
bjørneklo og sildig gyldenris, fjernes forsvarligt, og det skal sikres, at de
ikke spredes med frø, jord eller rødder i forbindelse med anlægsarbejder.
Støvgener undgås ved befugtning af kørselsveje og overholdelse af reduce-
rede kørselshastigheder.
Før anlægsarbejdet igangsættes, gennemføres arkæologiske forundersøgel-
ser og udgravninger, hvis nødvendigt, for at sikre eventuelle ikke fredede
fortidsminder under jorden.
Opgravning af blødbundsmaterialer håndteres således, at udvaskning af
jernforbindelser (okker) minimeres. Det sikres, at overfladevand fra oplag
af blødbundsmaterialer ikke udledes til vandløb eller andre beskyttede na-
turområder.
Hvis der konstateres uforudsete mindre forureninger ved syn eller lugt,
skal forureningerne afgrænses horisontalt og vertikalt. Ved større uforud-
sete forureninger standses arbejdet, og kommunen kontaktes for det videre
forløb.
Ved jordarbejder, hvor der er viden eller mistanke om forurening, skal ar-
bejdet udføres under fuldt miljøteknisk tilsyn.
10.14. Kumulative forhold
Udbygning af Ørestaden, udvidelse af Amagermotorvejen, Østlig Ringvej,
Ny Københavns Lufthavn Station, dobbelte svingbaner på Englandsvej,
Plejeplan for Kalvebod Fælled, Lokalplan 143 fra Tårnby Kommune, Na-
turpark Amager, eventuelt vendespor ved Københavns Lufthavn station,
udvikling af Københavns Lufthavn er projekter, der er identificeret som
potentielt bidragende med kumulativ effekt.
Det er vurderet, at ved anlægsarbejder på Amagermotorvejen, Ny Køben-
havns Lufthavn Station og et eventuelt vendespor ved Københavns Luft-
havn Station samtidig med Øresundsmotorvejen kan der være en kumula-
tiv påvirkning. Projekterne vil blive koordineret tæt mellem de ansvarlige
anlægsmyndigheder og bygherrer, således at væsentlige kumulative på-
virkninger undgås.
48
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
11.
Forholdet til EU-retten
Det vurderes samlet, at anlægsprojektet i § 1 kan gennemføres inden for EU-
rettens rammer.
11.1.VVM-direktivet
VVM-direktivet, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014 er implementeret i vejlovens kapitel 2 a, og
regler udstedt i medfør heraf, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil
knyttede projekter.
Sund & Bælt Holding A/S er bemyndiget til at udøve de beføjelser, som
Vejdirektoratet er tillagt efter kapitel 2 a i vejloven, eller regler fastsat i
medfør af samme kapitel, i forbindelse med udvidelse af Øresundsmotorve-
jen, jf. § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 45 af 17. januar 2023 om dele-
gation af kompetencen i kapitel 2 a i lov om offentlige veje m.v. til Sund &
Bælt Holding A/S.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Sund & Bælt Holding A/S’
etablering, udvidelse eller ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, der er omfattet af vejlovens bilag 1 eller 2, ikke administrativ til-
ladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Folketingets vedtagelse af en anlægslov vil udgøre tilladelsen til anlægspro-
jektet i overensstemmelse med tilladelseskravet i VVM-direktivets artikel
2, stk.1.
Anlægsprojektet, som er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder
ved lov, fremgår af lovforslagets § 1 samt projektbeskrivelsen i lovforsla-
gets almindelige bemærkninger. Projektets indvirkning på miljøet er beskre-
vet og vurderet i miljøkonsekvensrapporten herunder vurderingen af projek-
tets indvirkning på Natura 2000-områder. Miljøkonsekvensrapporten er ud-
arbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens kapitel 2 a. Lovforsla-
gets afsnit 8 indeholder en sammenfatning af de vurderede påvirkninger af
miljøet.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i vejlo-
vens kapitel 2 a for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage
eller domstolsprøvelse.
Med Folketingets vedtagelse af loven bemyndiges Sund & Bælt Holding
A/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslaget,
projektbeskrivelserne og de udførte vurderinger af projektets indvirkninger
på miljøet. Loven udgør VVM-tilladelsen.
49
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af loven og inden
for rammerne af vurderingen af projektets indvirkning på miljøet. Eventu-
elle ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede projek-
ter, der er omfattet af vejlovens bilag 2 (screeningspligtige ændringer), vil
være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kapitel 2 a.
11.2.Habitat- og fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet, er der i Dan-
mark udpeget en række særlige beskyttelsesområder (Natura 2000-områ-
der).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med
bl.a. anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af, om projektets i sig
selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura
2000-område væsentligt. Hvis det ikke kan udelukkes, at planen eller pro-
jektet kan påvirke et område væsentligt, skal projektet - i forbindelse med
andre planer og projekter – vurderes med hensyn til virkningerne på områ-
det under hensyn til bevaringsmålsætningerne herfor (konsekvensvurde-
ring). Hvis konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura
2000-området (udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres,
medmindre betingelserne i direktivets artikel 6, stk. 4, er opfyldt.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af anlægsprojektet i lov-
forslagets § 1 i forhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødven-
dige undersøgelser af projektets virkninger på Natura 2000-området er der-
for gennemført inden lovforslagets vedtagelse. Der er udført de nødvendige
vurderinger af projekternes påvirkninger af Natura 2000-områder.
Som anført i punkt 10 er det i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen
af anlægsprojektet i lovforslagets § 1 konstateret, at ingen Natura 2000-om-
råder vil blive væsentligt påvirket af de pågældende projekter.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af
visse dyre- og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-
arter).
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødven-
dige foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det natur-
lige udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a),
med forbud mod bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse
eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder. En tilsvarende forpligtelse
gælder efter artikel 13, for så vidt angår de plantearter, der er omfattet af
bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesordning gælder efter fugle-
50
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
beskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i vild til-
stand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor
EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, artikel 13, stk. 1, og fuglebeskyttelses-
direktivets artikel 5 er gennemført i dansk ret ved en række bestemmelser,
herunder det generelle forbud i naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og
vildtforvaltningslovens § 6 a og § 7, samt artsfredningsbekendtgørelsen.
Ved dette lovforslag sker der ikke fravigelse af den nævnte lovgivning.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen ikke konstateret på-
virkning af bilag IV-arter. Der udføres derfor ikke afværgeforanstaltninger
af hensyn til bilag IV-arter i forbindelse med anlægsprojektet. Der henvises
til afsnit.
11.3.Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i bekendt-
gørelse nr. 10 af 13. marts 2003 af Århus-Konvention af 25. juni 1998 om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt ad-
gang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet (Århuskonventionen).
EU er kontraherende part under Århus-konventionen, og konventionen er
derfor også gennemført i EU-retten, jf. herved Europa-Parlamentets og Rå-
dets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed for offentlig delta-
gelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på mil-
jøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere
VVM-direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om in-
tegreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-di-
rektiv), for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage og dom-
stolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konven-
tionen inden for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlem-
mer af den berørte offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang
til ved en domstol og/eller et andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk
organ at få prøvet den materielle og processuelle lovlighed af enhver afgø-
relse, handling eller undladelse, der er omfattet af bestemmelserne i kon-
ventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse, fastsættes i
overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse
med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse
inden for rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der ar-
bejder for at fremme miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter
national lovgivning, anses for at have tilstrækkelig interesse, jf. også kon-
ventionens artikel 2, stk. 5.
51
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af kon-
krete projekter (VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direk-
tivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offent-
ligheden, der opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til
administrative eller retslige procedurer for at anfægte private personers og
offentlige myndigheders handlinger eller undladelser, der er i strid med na-
tionale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne forpligtelse, som ikke er
gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende lovforslag
også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af be-
stemmelsens stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådig-
hed, inklusive foreløbige retsmidler, hvor dette findes passende, der skal
være rimelige og retfærdige, betimelige og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-
konventionen og VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der
har retlig interesse efter dansk rets almindelige regler, herunder også orga-
nisationer omfattet af Århus-konventionens artikel 2, stk. 5, således bl.a.
indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-retten for de danske
domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-530/11,
Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold ved-
rørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkost-
ningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. For-
pligtelsen påhviler samtlige retsinstanser.
11.4.Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge
forringelse af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grund-
vandsforekomster og beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevand-
områder og grundvandsforekomster med henblik på at opnå god økologisk
og god kemisk tilstand for overfladevandområder og god kemisk og kvanti-
tativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist kan under
visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021, hen-
holdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af vand-
områdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der
foreligger en forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandom-
råde, hvis et eller flere kvalitetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller
bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra god til moderat tilstand - selvom det
52
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse. Hvis vandområdet alle-
rede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver yderligere
forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.
EU-Domstolen har i Association France Nature Environnement-dommen
(C-525/20) endvidere fastslået, at også en midlertidig kortsigtet forringelse
uden langsigtede konsekvenser kan udgøre en forringelse i vandrammedi-
rektivets forstand.
Endvidere har EU-Domstolen i dommen Land Nordrhein-Westfalen (C-
535/18) angående vandrammedirektivet og målsat grundvand udtalt, at be-
grebet forringelse af tilstanden skal forstås ens, uanset om der er tale om
overfladevand eller grundvand.
Det skal sikres, at anlægsprojektet ikke vil medføre varig eller midlertidig
forringelse af tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen
af de fastsatte mål for forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for over-
fladevandområder og grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplan-
lægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende
bekendtgørelser. Bindende vandplanlægning for vandrammedirektivets an-
den planperiode 2015-21 er fastsat efter lov om vandplanlægning i bekendt-
gørelse om miljømål for overfladevandområder og grundvandsforekomster,
bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets, grundvandets og be-
skyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale natur-
beskyttelsesområder og bekendtgørelse om indsatsprogrammer for vandom-
rådedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at miljøkvalitetskrav i Øresund
vil være overholdt, og at der ikke være en påvirkning eller forringelse af
tilstanden eller af muligheden for at opnå god økologisk og kemisk tilstand
for overfladevandområdet Nordlige Øresund.
Projektområdet går ikke igennem områder med særlige drikkevandsinteres-
ser. Projektet vurderes ikke at hindre senere målopfyldelse eller forringe den
nuværende kvalitet eller kvantitet i områdets grundvandsforekomster.
Projektet vurderes ikke at være til hinder for opnåelse af god tilstand i hen-
hold til Danmarks Havstrategi.
12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den [indsæt] til den [indsæt] været
sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
53
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2813343_0054.png
UDKAST
13. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/min-
dre udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Økonomiske konsekvenser Ingen.
for stat, kommuner og regio-
ner
Negative konsekvenser/mer-
udgifter (hvis ja, angiv om-
fang/Hvis nej, anfør »In-
gen«)
Anlægsprojektet finansieres
via finansloven af Trans-
portministeriet.
Anlægsudgifterne kan opgø-
res til 703,6 mio. kr. ekskl.
Centralreserve (FFL-23, ve-
jindeks 125,9) fordelt over
perioden 2024-2029 opdelt i
to etaper, der ikke igangsæt-
tes samtidig.
De berørte kommuner vil i
relation til anlægsprojektet
skulle behandle diverse an-
søgning og anmeldelser.
Indskrænkning i trafikken på
eksisterende veje i anlægs-
perioden kan medføre mid-
lertidige negative konse-
kvenser for erhvervslivet.
Implementeringskonsekven- Ingen.
ser for stat, kommuner og re-
gioner
Økonomiske konsekvenser Anlægsprojektet medfører
for erhvervslivet
en forkortet og mere pålide-
lig rejsetid på strækningen,
Det vil medvirke til flere
fordele for erhvervslivet i
form af reducerede omkost-
ninger til transport af varer
og bedre adgang til kvalifi-
ceret arbejdskraft.
Forbedret konkurrencesitua-
tion for erhvervslivet og for-
bedret rekrutteringsgrundlag
Administrative konsekven- Ingen.
ser for erhvervslivet
Administrative konsekven- Ingen.
ser for borgerne
Klimamæssige
ser
konsekven- Ingen
Ingen.
Der vil være konsekvenser i
forbindelse med ekspropria-
tion
Der forventes en CO2-ud-
ledning fra anlægsfasen på
cirka 40.000 tons
Anlægsprojektet vil have en
begrænset negativ påvirk-
ning af natur og miljø, da
der i forvejen er et eksiste-
rende vejanlæg, som påvir-
ker omgivelserne, og som
udgør en eksisterende barri-
ere.
54
Miljø- og naturmæssige kon- Færre støjbelastede boliger
sekvenser
langs strækningen som kon-
sekvens af hastighedsned-
sættelse og udlægning af
støjreducerende slidlag.
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
2813343_0055.png
UDKAST
Forholdet til EU-retten
Anlægsprojektet er omfattet af reglerne om vurdering af
indvirkningerne på miljøet og om inddragelse af offentlig-
heden, der følger af Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. decem-
ber 2011 om vurdering af visse offentlige og private projek-
ters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet) som ændret
ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 om ændring af direktiv 2011/92/EU. Det er
vurderet, at projektet gennemføres inden for rammerne af
VVM-direktivet.
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger
er det vurderingen, at gennemførslen af projektet kan ske
inden for rammerne af habitatdirektivet, fuglebeskyttelses-
direktivet og vandrammedirektivet.
Ja
Nej
x
Er i strid med de fem princip-
per for implementering af er-
hvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimums-
krav i EU-regulering (sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det foreslås i
stk. 1,
at Sund & Bælt Holding A/S bemyndiges til at udvide
Øresundsmotorvejen, jf. bilag 1.
Projektet består af en udvidelse af Øresundsmotorvejen med en ekstra vogn-
bane i hver retning på strækningen mellem Vestamager til Københavns
Lufthavn, udvidelse af sammenfletningen ved Amagermotorvejen, etable-
ring af en ny parallelrampe ved Ørestad, og udvidelse af tilslutningsanlæg-
get til Amager Strandvej.
Det foreslås i
stk. 2,
at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage de dispositi-
oner, som er nødvendige med henblik på gennemførelse af projektet, jf. stk.
1.
Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage de dispositioner, som er nød-
vendige med henblik på gennemførelsen af den samlede udbygning, herun-
der bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning af veje og nødvendige led-
ningsarbejder mv.
Der henvises til punkt 3.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 2
55
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
§ 2,
at anlægsprojektet som nævnt i § 1, stk. 1, skal gennem-
føres inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets påvirknin-
ger på miljøet, jf. kapitel 2 a i lov om offentlige veje mv.
Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges Sund & Bælt Hol-
ding A/S til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse med be-
stemmelserne i lovforslagets § 1, stk. 1, jf. lovens bilag 1, og projektbeskri-
velsen i lovforslagets almindelige bemærkninger. Anlægsprojektets indvirk-
ninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser
af projektet, det vil sige miljøkonsekvensrapporten, som ligger til grund for
Folketingets vedtagelse af loven.
Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede bemyndigelse for Sund
& Bælt Holding A/S til at igangsætte og gennemføre anlægsprojektet. An-
lægsloven træder således i stedet for den administrative tilladelse, som pro-
jektet ellers skulle have haft i henhold til vejloven. Ved meddelelse af en
VVM-tilladelse efter de almindelige regler ville det være en forudsætning,
eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet etableres i overensstemmelse
med de forudsætninger, der er lagt til grund i den tilvejebragte VVM-rede-
gørelse, og således holder sig inden for de miljømæssige vurderinger, der
fremgår af redegørelsen.
Bestemmelsen i § 2 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. I henhold til denne bestemmelse påhviler det således Sund
& Bælt Holding A/S – og i praksis dennes entreprenører – at udføre de på-
gældende bygge- og anlægsarbejder på en sådan måde, at indvirkningerne
på miljøet holdes inden for rammerne af de udførte vurderinger af projektets
indvirkninger på miljøet. Trafikstyrelsen fører tilsyn hermed.
Bestemmelsen i § 2 indebærer ikke en begrænsning i adgangen til at gen-
nemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, når dette
i anlægsfasen sker i overensstemmelse med kapitel 2 a, i lov om offentlige
veje m.v. og inden for bemyndigelsen i § 1. Det følger af reglerne i vejlovens
kapitel 2 a, at Trafikstyrelsen er VVM-myndighed for eventuelle ændringer
og udvidelser af anlægsprojektet. Sund & Bælt Holding A/S skal således
anmelde eventuelle ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for
miljøet, til Trafikstyrelsen, som i overensstemmelse med reglerne i kapitel
2 a vil skulle vurdere, om den anmeldte ændring eller udvidelse skal under-
gives supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling
til, om ændringen eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.
Der henvises til afsnit i de almindelige bemærkninger.
Til § 3
56
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i § 3, at ved gennemførelse af anlægsprojektet nævnt i § 1,
stk. 1, udfører Sund & Bælt Holding A/S afværgeforanstaltninger i hen-
hold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering, jf. kapitel 2 a, i lov
om offentlige veje m.v.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som
iværksættes. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i
miljøkonsekvensrapporten vil kunne blive identificeret i forbindelse med
yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning af
projekterne. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i ste-
det for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang
disse i øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet. Der henvises til
de almindelige bemærkninger punkt 10.13.
Det skal bemærkes, at der ikke er vurderet behov for afværgeforanstaltnin-
ger af hensyn til Natura-2000-områder og bilag IV-arter, da disse ikke vil
blive påvirket af projektet.
Til § 4
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, og arealer i nærheden
af motorvejen er omfattet af en række bestemmelser i den almindelige plan-
, natur- og miljølovgivning, herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, planlo-
ven, miljøbeskyttelsesloven, jordforureningsloven og museumsloven, som
regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på arealer.
Det foreslås i
stk. 1,
at anlægsprojektet nævnt i § 1 ikke kræver dispensation
eller tilladelse efter § 8 i lov om forurenet jord, § 50 og § 65, stk. 1 og 2, i
lov om naturbeskyttelse og § 35, stk. 1, i lov om planlægning.
Bestemmelsen vil indebære, at der uanset naturbeskyttelseslovens § 3 og
uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som
kan blive berørt i forbindelse med anlægsprojektet. Som det fremgår af mil-
jøkonsekvensrapporten, er der arealer beskyttet efter naturbeskyttelseslo-
vens § 3, herunder det eksisterende regnvandsbassin H4, hvis volumen ud-
vides i forbindelse med projektet.
Bestemmelsen vil derudover indebære, at der ikke skal indhentes landzo-
netilladelse efter planlovens § 35 til opførelse af de anlæg, der er omfattet
af lovforslaget.
Endelig vil bestemmelsen indebære, at der ikke efter § 8 i jordforurenings-
loven skal indhentes tilladelse fra Tårnby Kommune eller Københavns
Kommune til ændret anvendelse af forurenede arealer inden for projektom-
rådet eller til opgravning og håndtering af jord.
57
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om plan-
lægning, og kapitel 8 og 8 a i museumsloven ikke finder anvendelse ved
gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at an-
lægsloven udgør den retlige ramme for anlægsprojektet, og gennemførelsen
af anlægsprojektet kræver derfor ikke fysisk planlægning efter planloven.
Det er derfor heller ikke påkrævet at vedtage nye planer eller ændre i eksi-
sterende planlægning for at kunne gennemføre anlægsprojektet. Arbejder,
der fremgår af afsnit i de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt
anlægsprojektets miljøkonsekvensrapport, der skal udføres for at gennem-
føre anlægsprojektet, både i det permanente og det midlertidige projektom-
råde, kræver heller ikke dispensation eller lignende fra en eksisterende plan-
lægning.
Herudover foreslås det, at museumslovens kapitel 8 og 8 a fraviges. Beva-
ringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår arealer, der er
nødvendige for gennemførelsen af anlægsprojektet, varetages således af
Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber efter denne lov. Sund & Bælt
Holding A/S med datterselskaber vil således blive bemyndiget til helt eller
delvist at fravige beskyttelsen af fortidsminder, der er beskyttet efter muse-
umsloven. Det bemærkes, at Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber
under alle omstændigheder vil følge principperne i museumsloven, jf. § 3,
stk. 3. Som følge af museumsloven skal Sund & Bælt Holding A/S med
datterselskaber, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske
fund, standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil
herefter blive anmeldt til Kulturministeriet, som vil blive anmodet om at
vurdere, hvorvidt arbejdet kan fortsætte, eller om det skal indstilles, indtil
der er foretaget en nærmere undersøgelse.
Sund & Bælt Holding A/S vil i stedet efter denne lov vurdere de bevarings-
mæssige hensyn efter museumsloven i forhold til det konkrete projekt. For
at sikre den nødvendige sagkundskab, skal Sund & Bælt Holding A/S med
datterselskaber i forbindelse med anvendelsen af denne bestemmelse ind-
drage de relevante instanser, herunder Slots- og Kulturstyrelsen, til belys-
ning af sagerne.
Som det fremgår af miljøkonsekvensrapporten, er der ikke registreret fre-
dede fortidsminder i området, men der er tidligere fundet spor af fortidsmin-
der i området.
I
stk. 3
foreslås det, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1
og 2, varetages ved gennemførelsen af anlægsprojektet af Sund & Bælt Hol-
ding A/S efter denne lov.
58
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Selv om lovforslagets § 4, stk. 1, vil indebære, at dele af den almindelige
plan-, natur- og miljølovgivning m.v. fraviges, varetages hensynene bag
disse regler stadigvæk i projektet ved, at Sund & Bælt Holding A/S med
datterselskaber ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven, og
de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger samt ram-
merne beskrevet i miljøkonsekvensrapporten for projektet. Disse rammer
sikrer samlet en varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget
gennem de fravegne bestemmelser. Der henvises for en beskrivelse af de
relevante arbejder, som gennemføres i anlægsprojektet, og som normalt kan
kræve tilladelse efter de omhandlede bestemmelser, til afsnit i de alminde-
lige bemærkninger samt den udarbejdede miljøkonsekvensrapport, der lig-
ger til grund for projektet.
Bestemmelsen finder alene anvendelse i anlægsfasen, indtil anlægsprojek-
tet, jf. § 1, stk. 1, er færdigt og taget i brug. Ved den efterfølgende admini-
stration efter de nævnte love skal det lægges til grund, at anlægget kan drives
og vedligeholdes på normal vis, når projektet er gennemført, men hvis der
som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer i tilstanden, f.eks. i et
naturområde, finder de normale regler anvendelse.
Der henvises til punkt 3.3. i de almindelige bemærkninger.
Til § 5
Ifølge miljøbeskyttelseslovens kapitel 11 kan kommunalbestyrelsens afgø-
relser og beslutninger efter loven eller regler, der er fastsat med hjemmel i
loven, som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Til-
svarende gælder som udgangspunkt for afgørelser truffet af miljøministeren
efter nærmere fastsatte bestemmelser i miljøbeskyttelsesloven eller regler
fastsat med hjemmel i loven.
Efter kapitel 16 i vandløbsloven kan vandløbsmyndighedens (kommunalbe-
styrelsens) afgørelser, bortset fra afgørelser om erstatning og andre økono-
miske spørgsmål, og miljøministerens afgørelser efter § 37 a som udgangs-
punkt påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Dog kan afgørelser efter
lovens kapitel 11 a (om miljøskade) som udgangspunkt ligeledes påklages
til Miljø- og Fødevareklagenævnet.
Ifølge kapitel 13 i vandforsyningsloven kan bl.a. kommunalbestyrelsens af-
gørelser efter loven samt miljøministerens afgørelser efter nærmere fastsatte
bestemmelser i loven som udgangspunkt påklages til Miljø- og Fødevare-
klagenævnet.
59
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Efter kapitel VI i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
47 af 15. januar 2019, fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne over-
holder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det
omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stil-
ling til den pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Inden-
rigs- og Sundhedsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere
angivne afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af
Ankestyrelsen, samt at Indenrigs- og Sundhedsministeriet er øverste tilsyns-
myndighed i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller undladelser som
led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov om kommunernes
styrelse, at reglerne viger for anden lovgivning.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelse vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter lov om
vandforsyning m.v., lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13 eller lov
om miljøbeskyttelse eller regler udstedt i medfør af disse love, ikke kan på-
klages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang, klagemyndig-
hed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges, således at
klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med det samlede
anlægsprojekt ikke følger de normale regler i de respektive love og afskæ-
res. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af fremdriftshen-
syn. Det vil fortsat være muligt at indbringe afgørelserne til Folketingets
Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende virkning. Afgørelserne kan
desuden fortsat indbringes for domstolene, dog med den frist, der fremgår
af lovforslagets § 17.
Bestemmelsen er ikke begrænset til arbejder i projektområdet, idet bestem-
melsen også omfatter andre afgørelser efter de i § 4, stk. 1, nævnte love, når
disse påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre for-
sinkelse eller lignende. I et sådan tilfælde skal det dog være uproblematisk
at vurdere, at en afgørelse kan siges at påvirke projektet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor
disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 4, dvs. at de regler, der gælder for
ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved afgørel-
ser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og betingelser,
som gælder for tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene.
Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte
love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, hvis der f.eks. i driftsfasen efter anlægsprojektet er gennemført
måtte være behov for afgørelser efter de nævnte love.
60
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2,
at kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende an-
lægsprojektet i henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages til
transportministeren.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er fortsat regule-
ret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som gælder for
tilladelser, dispensationer m.v. efter lovene, fortsat gælder. Hvor det ved
udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage hensy-
net til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til anlægs-
projektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge afgørende
vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil i den for-
bindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren kan beslutte at overtage kommu-
nalbestyrelsens beføjelser, der er nævnt i stk. 1, i en nærmere bestemt sag,
der vedrører anlægsprojektet nævnt i § 1.
Adgangen til at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser vedrører alene
kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere bestemt enkeltsag (call in),
som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de i stk. 1 nævnte love. Be-
stemmelsen kan bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på grund af væsentlige hen-
syn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og afgjort af en myndighed,
der har betydelig indsigt i sammenhængen og rammerne for anlægsprojek-
tet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant i forhold til stk. 2,
hvis kommunen ikke træffer afgørelse i en sag, der er af væsentlig betydning
for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren skal - ligesom efter stk. 2 - træffe afgørelse efter be-
stemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet
til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller fordy-
relse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende love,
kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at træffe af-
gørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på de al-
mindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan dog
også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.
Det foreslås i
stk. 4,
at transportministerens afgørelser i klagesager efter stk.
2 og i sager, hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser
efter stk. 3, ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Bestemmelsen vil ikke ændre ved, at sagerne kan indbringes for Folketin-
gets Ombudsmand eller domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende trans-
portministerens afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist
og omkostninger i lovforslagets § 17.
61
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
I
stk. 5
foreslås det, at transportministeren til brug for behandlingen af sager
efter stk. 2 og 3 kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at
tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres
efter lovene nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune, herunder
om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren kan fastsætte regler om,
at kommunalbestyrelsen til brug for ministerens behandling af klagesager
efter stk. 2, eller call in-sager efter stk. 3, har pligt til at tilvejebringe oplys-
ninger til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de i stk. 1
nævnte love, inden for Tårnby og Københavns Kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen er i besiddelse af - eller som kommunalbestyrelsen
med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe - til brug for transportmini-
sterens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i miljø-
beskyttelseslovens § 83, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan pålægge kom-
munalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af
forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte kommunes område.
Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Det foreslås i
stk. 6,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn
med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
Baggrunden for bestemmelsen er, at fravigelsen af reglerne om klagead-
gang, klagemyndighed og opsættende virkning af klage i stk. 1, kan inde-
bære, at de kommunale tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke
har efter gældende lovgivning i forhold til andre bygge- og anlægsprojekter.
Da dette ikke er hensigten, foreslås det i stk. 6, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser omfat-
tet af stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige reglerne
om klageadgang i de i stk. 1 nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 1, herunder sagsbehandlingsreg-
ler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages sammen med en
vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse, lovlige/saglige
kriterier og officialmaksimen.
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med. Det vil indebære, at de kommunale tilsyns-
myndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks. reg-
lerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring m.v.
samt aktindsigt efter offentlighedsloven.
62
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til punkt 3.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 6
Det foreslås i
stk. 1,
at arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødven-
digt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes af
Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber under gennemførelsen af
anlægsprojektet, betales af ledningsejeren, jf. dog stk. 2.
Det medfører, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt
flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes under
gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af ledningsejeren.
Det foreslås i
stk. 2,
at stk. 1 ikke finder anvendelse, hvis andet er særligt
bestemt ved aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission
nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse ef-
ter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Det foreslås i
stk. 3,
at arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkom-
mende ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af stk.
2.
Det medfører, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af led-
ningsejer. For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af
vejlovens § 77, stk. 3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og
praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne,
men med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Bestemmelsen svarer til bestemmelserne i andre anlægslove, herunder § 7
i lov nr. 802 af 7. juni 2022 om udvikling af statsvejnettet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at i forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojek-
tet nævnt i § 1 skal Sund & Bælt Holding A/S tage hensyn til ledninger
omfattet af § 9 og drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med hen-
blik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
63
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i
gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter
skal vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrette-
lægges på den mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og led-
ningsejeren. Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at
fremsætte forslag til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde,
når dette medfører, at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på
eller flytning af ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med
henblik på at undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på
den samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Bestemmelsen indebærer, at Sund & Bælt Holding A/S med datterselska-
ber som anlægsmyndighed skal koordinere anlægsarbejdet med lednings-
arbejderne bl.a. ved så tidligt som muligt at indgå i en dialog med led-
ningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller mv.
Det foreslås i
stk. 2,
at kan der ikke opnås enighed mellem Sund & Bælt
Holding A/S med datterselskaber og ejere af ledninger omfattet af § 9, om,
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover led-
ningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde påbegyndes,
gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Det medfører, at hvis ikke der kan opnås enighed med ledningsejeren om,
hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori eller hvorover led-
ningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan transportministeren efter at
have meddelt ledningsejeren, at det planlagte anlægsarbejde på arealet på-
begyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve bestemte ledningsarbejder
udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, såfremt der ikke
kan opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbej-
der på arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges.
Transportministeren kan i så fald kræve, det vil sige påbyde, ledningseje-
ren at udføre de ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af
anlægsarbejdet. Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennem-
føres inden for de fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 10, stk. 2, til at ud-
stede et påbud til ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet
eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsar-
bejder.
64
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber skal som anlægsmyndig-
hed, hvis forholdene gør det nødvendigt, rette henvendelse om udstedelse
af et påbud til transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at
meddele påbud til ledningsejeren. Transportministeren har tilsvarende
kompetence i andre anlægslove, herunder lov nr. 802 af 7. juni 2022 om
udvikling af statsvejnettet, lov nr. 1157 af 8. juni 2021 om anlæg af Ly-
netteholm, lov nr. 1552 af 27. december 2019 om anlæg af en Nordhavns-
tunnel m.fl.
Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber skal forinden have drøftet
det planlagte anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbej-
det tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægspro-
jektet og ledningsejeren.
Det foreslås i
stk. 3,
at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de
ledningsarbejder, der er nævnt i stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden
for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte led-
ningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil så-
ledes f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af led-
ningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller
kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af
deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til
at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i
det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne
komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller
bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved tek-
niske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 10, stk. 3, til at ud-
føre de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet
eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsar-
bejder. Transportministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove,
som er nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 3, svarer desuden, for så vidt an-
går ledninger i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i vejlovens
§ 79, stk. 4.
Det foreslås i
stk. 4,
at beslutter transportministeren at udføre ledningsar-
bejder, jf. stk. 3, kan ministeren overlade udførelsen af arbejdet til Sund &
Bælt Holding A/S med datterselskaber.
65
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
I andre anlægsprojekter, som udføres af Banedanmark og Vejdirektoratet,
vil Transportministeriet på baggrund af det almindelige over-/underordnel-
sesforhold delegere opgaven med at udføre de nødvendige ledningsomlæg-
ninger til den underliggende styrelse.
I nærværende lov er det imidlertid ikke en underliggende styrelse, som er
anlægsmyndighed for projektet, men derimod det offentlig ejede selskab
Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber, som ejes af staten (100
procent).
Forslaget skal sikre, at der er klar hjemmel til, at transportministeren kan
delegere opgaven til Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber om at
udføre de arbejder, som ministeren har hjemmel i stk. 3 til at gennemføre i
det omfang, at der er truffet afgørelse herom.
Forslaget vil ikke ændre på, at det fortsat vil være transportministeren, som
i sidste ende er ansvarlig for udførelsen.
De foreslåede bestemmelser i stk. 1-3 svarer til bestemmelserne i andre an-
lægslove, herunder lov nr. 802 af 7. juni 2022 om udvikling af statsvejnet-
tet. Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 svarer til § 12, stk. 4, i lov nr.
1157 af 8. juni 2021 om anlæg af Lynetteholm.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 9 og til de al-
mindelige bemærkninger i punkt 3.4.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af § 9 og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af
§ 10 afgøres af ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til
lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overensstemmelse med
administrativ praksis på området, at ekspropriations- og taksationsmyndig-
hederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har kompetencen til at af-
gøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af den foreslåede §
9, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af den
foreslåede § 10, uanset om det konkrete anlægsarbejde, som nødvendiggør
ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af ekspropriationskommissionen i
forbindelse med ekspropriation af fast ejendom til anlægsprojektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter lovforsla-
gets § 11 til at behandle tvister omfattet af forslagets §§ 9 og 10 gælder,
66
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
uanset om tvisten udspringer af et ledningsarbejde nødvendiggjort af gen-
nemførelsen af anlægsprojektet.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i
lov om offentlige veje anvendelse.
Bestemmelsen medfører, at reglerne i vejlovens § 103 skal finde anven-
delse ved erstatningsfastsættelsen i tvister omfattet af lovforslagets §§ 9 og
10, herunder at der i en eventuel erstatning kan foretages fradrag for gene-
relle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større
fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 3.4.
Til § 9
I forbindelse med en række statslige anlægsprojekter på vejområdet har der
været etableret en ordning, hvor støjramte boliger har kunnet søge tilskud til
støjisolering. Det har været Vejdirektoratet, som har stået for administratio-
nen af den ordning, som har været administreret i henhold til ”Projektvej-
ledning for administration af Vejdirektoratets støjisoleringsordning (Vejdi-
rektoratet, 2009)”.
Der ønskes etableret en lignende ordning i forbindelse med udvidelsen af
Øresundsmotorvejen.
Det foreslås i stk.
1,
at Sund & Bælt Holding A/S etablerer en ordning, hvor-
efter der kan ydes tilskud til facadeisolering af helårsboliger, der er særligt
støjramte efter udbygning af vejanlægget i § 1.
Med ordningen sikres, at ejerne af de helårsboliger, som Sund & Bælt Hol-
ding A/S udpeger som særligt ramt af støj som følge af udvidelsen af Øre-
sundsmotorvejen omfattet af lovforslaget, kan søge om tilskud til støjisole-
ring af facader.
Ejerne af en udpeget helårsbolig ikke er forpligtet til at tage imod tilbuddet
om et tilskud.
Udgifter til ordningen afholdes af anlægsbevillingen for det enkelte anlægs-
projekt, jf. lovens § 1.
67
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 2, 1. pkt.,
at udpegningen af helårsboliger skal ske på bag-
grund af en støjkortlægning, som Sund & Bælt Holding A/S er ansvarlig for
at få udført.
For at sikre et objektivt kriterie for hvilke helårsboliger, der skal tilbydes at
blive omfattet af ordningen, vurderes det, at dette bedst sker på basis af en
støjkortlægning af det pågældende område.
Det foreslås i stk.
2, 2. pkt.,
at Sund & Bælt Holding A/S kontakter ejerne af
de helårsboliger, som er omfattet af ordningen.
Som det er tilfældet for Vejdirektoratets støjisoleringsordning, vil det være
Sund & Bælt Holding A/S, som først skal tage kontakt til ejerne af de hel-
årsboliger, som selskabet vurderer er omfattet af ordningen.
Kontakten skal ske direkte og vil eksempelvis ikke være opfyldt, hvis det
udelukkende sker på Sund & Bælt Holding A/S’ hjemmeside eller i lokale
medier.
Det vil være Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, hvilket støjniveau sel-
skabet vurderer skal være omfattet af ordningen. Transportministeriet finder
det dog naturligt, at selskabet i sin administration lader sig inspirere af Vej-
direktoratets ordning, hvor Vejdirektoratet bruger en indsatsgrænse på 63
dB. Dermed vil det også sikres, at ejere af boliger ud til Øresundsmotorve-
jen, hvor udvidelsen foretages af Sund & Bælt Holding A/S, ikke står dårli-
gere end, hvis motorvejsprojektet var foretaget af Vejdirektoratet.
Det foreslås i stk.
3,
at Sund & Bælt Holding A/S’ tildeling af et tilskud skal
ske ud fra objektive kriterier fastsat af Sund & Bælt Holding A/S.
Det betyder, at Sund & Bælt Holding A/S skal udarbejde en metode, hvorpå
tildelingen af tilskud kan ske uden, at det vil kræve et skøn. Det skal således
være muligt på en simpel måde at finde ud af, hvilket tilskud man vil kunne
få. Det kan f.eks. være ved fastsættelse af en procentdel af en samlet udgift
til et støjisoleringsprojekt, som kan dækkes. Heri kan også være et loft over
det maksimale beløb, der ydes tilskud med.
Det vil være Sund & Bælt Holding A/S’ beslutning, hvilke objektive kriterer
selskabet fastsætter. Transportministeriet finder det dog naturligt, at selska-
bet i sin administration lader sig inspirere af Vejdirektoratets ordning, som
har vist sig at fungere, og som samtidig også sikrer sammenlignelige ord-
ninger.
Det foreslås i stk.
4,
at en anmodning skal været modtaget senest 36 måneder
efter det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
68
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Ordningen er omfattet af anlægsprojekternes økonomi. Af hensyn til den
økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojekterne er det nødvendigt
at indsætte en frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter et vejanlæg
er taget i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en støjramt
bolig til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge om
tilskud herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Et vejanlæg betragtes som taget i brug, når vejen er åbnet for trafik i alle
vognbaner.
Det er kun ejere, som Sund & Bælt Holding A/S har rettet henvendelse til,
som vil være omfattet af tilbuddet om et tilskud til facadeisolering.
Det betyder dermed også, at Sund & Bælt Holding A/S – forudsat at der ikke
er sket nogen fejl – vil kunne afslå en anmodning om et tilskud fra ejer af
en helårsbolig, som ikke er omfattet af ordningen. Selskabet vil være for-
pligtet til at sikre sig, at der ikke måtte være sket en fejl i forbindelse med
kontakt til boligejer. Eksempelvis hvis ejer af en støjramt helårsbolig ikke
har fået en henvendelse fra selskabet.
Det foreslås i stk.
5, 1. pkt.,
at Sund & Bælt Holding A/S afgørelse om til-
skud til facadeisolering efter stk. 1 kan påklages til Transportministeriet.
Det medfører, at Sund & Bælt Holding A/S’ afgørelse om tilskud vil
kunne påklages til Transportministeriet.
Det foreslås i
stk. 5, 2. pkt.,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen
er meddelt den pågældende.
Det medfører, at modtageren af en afgørelse skal have klaget inden for fire
uger fra den dag, hvor denne har modtaget Sund & Bælt Holding A/S’ af-
gørelse.
Det foreslås i stk.
6,
at ordningen om tilskud til facadeisolering ophører 60
måneder efter det pågældende vejanlæg, jf. § 1, er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger i forbindelse
med projekter, som Vejdirektoratet har gennemført, vurderes det at være
nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen for det enkelte anlægspro-
jekt.
Det betyder, at Sund & Bælt Holding A/S tilskud skal være udnyttet inden
60 måneder efter, at vejanlægget er taget i brug. Det følger således af stk. 4,
at hvis en ansøgning er indsendt inden de i stk. 4 foreslåede 36 måneder,
69
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
skal selve det tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdig-
meldt og begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter, at vej-
anlægget er taget i brug.
Det foreslås i stk.
7,
at
forvaltningsloven
finder anvendelse i forbindelse med
Sund & Bælt Holding A/S’ administration af støjisoleringsordningen.
Da Sund & Bælt Holding A/S vil træffe afgørelser i forbindelse med admi-
nistrationen af støjisoleringsordningen, foreslås det, at forvaltningsloven og
offentlighedslovens regler skal finde anvendelse i forbindelse med admini-
strationen af reglerne.
Til § 10
Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten er ukrænkelig. In-
gen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det.
Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Ekspropriationsprocesloven finder anvendelse ved ekspropriation vedrø-
rende fast ejendom for staten eller for koncessionerede selskaber, når der i
lovgivningen er hjemlet ekspropriation til formålet, jf. lovens § 1. Lovens
kapitel indeholder reglerne om fremgangsmåden.
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren bemyndiges til for Sund & Bælt
Holding A/S ved ekspropriation at erhverve de arealer og rettigheder, der
er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet nævnt i § 1, stk. 1.
De nødvendige arealer og ejendomme m.v. kan være arealer og ejen-
domme, der permanent skal bruges til anlægget, og som derfor skal ek-
sproprieres til fordel for projektet. Der kan enten være tale om en totalek-
spropriation eller en delvis ekspropriation afhængig af hvor stor en del af
den pågældende ejendom, der er brug for til anlægget af projektet.
Bemyndigelsen giver ligeledes ministeren hjemmel til midlertidigt at ek-
spropriere arealer til brug for adgangsvej, arbejdsplads, materialedepot
m.v. Når anlægsarbejderne er færdige, er udgangspunktet, at de midlerti-
digt eksproprierede arealer så vidt muligt reetableres og derefter leveres
tilbage til den oprindelige ejer.
Det foreslås i
stk. 2,
at ekspropriation efter denne bestemmelse sker efter
reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom, hvis der ikke kan indgås aftale herom.
Der henvises i øvrigt til punkt 4 de almindelige bemærkninger.
70
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Til § 11
Det foreslås i
§ 11,
at Sund & Bælt Holding A/S afholder alle omkostnin-
ger til ekspropriationer m.v. § 10, stk. 1.
I § 10 foreslås det, at transportministeren bemyndiges til for Sund & Bælt
Holding A/S med datterselskaber ved ekspropriation at erhverve de arealer
og rettigheder, der er nødvendige for gennemførelse og drift af projektet
nævnt i § 1.
Forslaget medfører, at Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber skal
afholde alle omkostningerne i forbindelse ekspropriationerne i § 10.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i punkt 4.
Til § 12
Det foreslås i § 12, at Sund & Bælt Holding A/S’ rettigheder og pligter kan
udøves af et selskab ejet helt eller delvist, direkte eller indirekte Sund &
Bælt Holding A/S. Dette følger allerede af den almindelige selskabsret,
men særskilt bestemmelse herom indføres for sikre, at der ikke kan opstå
tvivl i lyset af den lovgivningsmæssige bemyndigelse til Sund & Bælt Hol-
ding A/S.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren fører tilsyn med, at Sund & Bælt
Holding A/S overholder bestemmelserne i denne lov samt afgørelser truffet
i medfør heraf.
Sund & Bælt Holding A/S har ved udførelsen af anlægsprojektet ansvaret
for at sikre, at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og in-
den for rammerne af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på
miljøet. Sund & Bælt Holding A/S fører i den forbindelse tilsyn med pro-
jektets entreprenører. Såfremt Sund & Bælt Holding A/S’ entreprenører ikke
overholder bestemmelserne i denne lov og afgørelser udstedt i medfør heraf,
kan Sund & Bælt Holding A/S anmelde dette til transportministeren, f.eks.
med henblik på at der udstedes påbud.
Transportministerens tilsynsopgave efter stk. 1 omfatter det overordnede til-
syn med, at Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber overholder sine
forpligtelser som anlægsmyndighed for anlægsprojektet nævnt i § 1. I den
forbindelse fører transportministeren tilsyn med, at Sund & Bælt Holding
71
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
A/S sikrer, at anlægsprojektet gennemføres inden for rammerne af projek-
tets miljøkonsekvensvurderinger, jf. lovforslagets § 2.
Tilsynet efter stk. 1 omfatter desuden tilsyn med overholdelsen af transport-
ministerens afgørelser, som træffes i medfør af lovforslagets § 5, stk. 2,
hvorefter transportministeren kan behandle Sund & Bælt Holding A/S’
klage over kommunalbestyrelsens afgørelser efter lovforslaget § 5, stk. 1,
eller efter overtagelse af kommunalbestyrelsens beføjelser i en konkret sag
(call-in) i medfør af lovforslagets § 5, stk. 3.
Den foreslåede bestemmelse i stk. 1 ændrer ikke i øvrigt ved de almindelige
tilsynsregler i lovgivningen. I det omfang regler i plan-, natur- og miljølov-
givningen m.v. ikke er udtrykkeligt fraveget ved anlægsloven eller i medfør
af anden lov og dermed fortsat gælder for anlægsprojektet, vil der i medfør
af disse regler kunne træffes en række konkrete afgørelser om tilladelser og
godkendelser m.v. over for Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber
samt disses entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsyns-
kompetencen i forhold til de regler, som ikke er fraveget, og i forhold til
konkrete afgørelser truffet af statslige og kommunale myndigheder efter
disse regler.
Transportministeren har som tilsynsmyndighed efter stk. 1 pligt til at rea-
gere på henvendelser fra borgere og myndigheder, som finder, at anlægslo-
ven, transportministerens afgørelser efter anlægsloven eller eventuelle vil-
kår i sådanne afgørelser ikke overholdes. Der vil dog være tilfælde, hvor et
ulovligt forhold er af så underordnet betydning, at ministeren ikke har pligt
til at reagere. Grænsen for, hvornår et forhold er af underordnet betydning,
ligger ikke fast og vil variere afhængigt af, hvilken type af miljømæssige
indvirkninger på omgivelserne m.v., der konkret er tale om.
For det tilfælde, at der skal ske ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet
bemærkes, at anmeldelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet
og eventuelt meddeles tilladelse hertil af Trafikstyrelsen, er det styrelsen,
der fører tilsyn med overholdelse af bestemmelserne i vejloven og med, at
vilkår m.v. for at gennemføre ændringen eller udvidelsen, herunder vilkår
fastsat i styrelsens afgørelse herom, overholdes. Den foreslåede bestem-
melse i § 16, stk. 1, ændrer ikke herved.
Med
stk. 2
foreslås det, at transportministeren kan bemyndige en myndighed
under ministeriet eller en anden statslig myndighed efter forhandling med
vedkommende minister til at udøve tilsynet efter stk. 1 og 2. Transportmi-
nisteren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en
anden myndighed, som ministeren har henlagt tilsynet til, ikke skal kunne
indbringes for ministeren eller påklages til anden administrativ myndighed.
72
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen vil således indebære, at transportministeren kan delegere til-
synet efter stk. 1 og stk. 2, til en myndighed under ministeriet, en anden
statslig myndighed efter forhandling med vedkommende minister. Bestem-
melsen vil endvidere indebære, at ministeren i den forbindelse kan fastsætte
regler om, at afgørelser truffet af en anden myndighed, som ministeren har
henlagt tilsynsbeføjelsen til, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller
påklages til anden administrativ myndighed.
Tilsynsmyndigheden kan i sidste ende beslutte at politianmelde Sund &
Bælt Holding A/S eller Sund & Bælt Holding A/S’ entreprenører, såfremt
et udstedt påbud ikke overholdes, jf. den foreslåede § 14.
Til § 14
Det foreslås i § 14, at transportministeren kan udstede påbud til Sund & Bælt
Holding A/S om at gennemføre anlægsprojektet nævnt i § 1, stk. 1, inden
for rammerne af denne lov og afgørelser udstedt i medfør af loven samt de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger af miljøet, jf. § 2.
Da der er tale om en forvaltningsretlig afgørelse, skal denne leve op til for-
valtningslovens regler. Såfremt transportministeren, jf. § 13, stk. 2, delege-
rer tilsynet til en myndighed under ministeriet eller en anden statslig myn-
dighed, vil delegationen ligeledes omfatte kompetencen til at udstede påbud.
I praksis vil det således være den relevante tilsynsmyndighed, som eventuelt
udsteder påbud som led i udøvelsen af tilsynet.
Det forudsættes, at tilsynsmyndigheden tilrettelægger tilsynet således, at de
mindst indgribende tilsynsmidler bringes i anvendelse først og øges om nød-
vendigt, f.eks. hvis bygherren ikke imødekommer krav. Det forudsættes så-
ledes, at tilsynsmyndigheden forud for udstedelsen af et påbud går i dialog
om bestemte forhold, herunder enten mundtligt eller skriftligt henstiller eller
indskærper bestemte forhold, før der udstedes et påbud.
Til § 15
I
stk. 1
foreslås det, at manglende efterkommelse af påbud udstedt efter §
16, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden
lovgivning.
Lovforslagets § 16, stk. 2, fastslår, at transportministeren som led i udøvelse
af tilsynet efter lovens § 16, stk. 1, kan udstede påbud til Sund & Bælt Hol-
ding A/S med datterselskaber eller disses entreprenører om at gennemføre
anlægsprojektet, som nævnt i § 1, inden for rammerne af denne lov, og reg-
ler og afgørelser udstedt i medfør af loven, samt de udførte vurderinger af
projektets indvirkninger på miljøet, jf. § 2. Bestemmelsen tager således sigte
73
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
på tilfælde, hvor enten Sund & Bælt Holding A/S med datterselskaber eller
disses entreprenører ikke efterkommer påbud udstedt efter lovens § 16, stk.
2.
Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor transportministeren efter lov-
forslagets § 16, stk. 3, har delegeret tilsynet efter § 16, stk. 1 og 2, til en
anden myndighed. Der henvises i øvrigt til den foreslåede § 16 med tilhø-
rende bemærkninger.
Bestemmelsen skal sikre overholdelse af bestemmelserne i lovforslaget
samt VVM-direktivets artikel 10 a og artikel 3, litra a, i Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv (2008/99/EF) af 19. november 2008 om strafferetlig
beskyttelse af miljøet (miljøstraffedirektivet).
Ved fastsættelse af bødens størrelse efter stk. 1 og 2 skal sikres overholdelse
af miljøstraffedirektivets artikel 5, hvorefter medlemsstaterne træffer de
nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de i direktivets artikel 3 og 4
omhandlede strafbare handlinger kan straffes med strafferetlige sanktioner,
der er effektive, står i et rimeligt forhold til den strafbare handling og har en
afskrækkende virkning.
I
stk. 2
foreslås det, at der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan
fastsættes straf i form af bøde for overtrædelse af forskrifterne.
Dette svarer til miljøbeskyttelseslovens hovedregel om straf i form af bøde
for overtrædelse af loven. Bestemmelsen kan navnlig være relevant ved for-
skrifter, der udstedes i medfør af lovens § 5, stk. 1.
Bødens fastsættelse vil bero på en konkret vurdering af sagens omstændig-
heder i det enkelte tilfælde, og bødeniveauet skal svare til niveauet for en
tilsvarende overtrædelse af miljøbeskyttelsesloven eller regler udstedt i
medfør heraf.
Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor enten Sund & Bælt Holding A/S
med datterselskaber eller disses entreprenører overtræder forskrifter udstedt
efter loven.
Det foreslås i stk. 3, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Til § 16
Reglerne for prøvelse af sager ved domstolene er reguleret i retsplejeloven.
74
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 1,
at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal
være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten
eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode
ikke kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter
loven. Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter
en prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fravi-
ges af den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang
det vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighe-
dens hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende
anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er
meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.
Det betyder i praksis, at har man eksempelvis et tilfælde, hvor afgørelsen
er dateret til en mandag, men afgørelsen først offentliggøres om torsdagen
i samme uge, da vil fristen skulle regnes fra torsdagen, da det tidspunkt
ligger sidst.
Det foreslås i
stk. 2,
at, at retten ved søgsmål om forhold vedrørende mil-
jøet, der er omfattet af loven, skal påse, at omkostningerne ved sagen ikke
er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler alle
retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i retspleje-
loven. Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter,
som den vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sa-
gens forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat mv. erstattes
med et passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af
retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte udgif-
ter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne foreligge,
hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være uoverkommeligt
høje for den pågældende, hvor der i henhold til lovgivningen eller interna-
tionale forpligtelser mv., er et krav om, at de tilgængelige retsmidler ikke
må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal forslaget ses i sammenhæng
med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-kon-
ventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt
75
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse med konventi-
onen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der knytter sig her-
til, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11. april 2013 i
sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014 i sag C-
530/11, Kommissionen mod Storbritannien.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft den 1. juli 2024.
Det foreslås i
stk. 2,
at transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens
ophævelse.
Det foreslåede vil indebære, at transportministeren ved udstedelse af en
bekendtgørelse vil kunne ophæve loven på det tidspunkt, hvor lovens be-
stemmelser, herunder dennes eventuelle pligter og rettigheder, ikke læn-
gere vurderes relevante, hvilket oftest i praksis vil sige, når anlægsarbej-
derne er tilendebragt, og det færdige anlæg er overgået til en driftsfase.
Det er i øvrigt hensigten at forsyne denne bekendtgørelse med en selvstæn-
dig solnedgangsklausul i form af en bestemmelse om, at bekendtgørelsen
automatisk ophæves efter det tidspunkt, hvor den har opfyldt sit formål,
dvs. har ophævet loven.
Til § 18
Det følger af § 1, stk. 1, i lov om Sund & Bælt Holding A/S, at Sund &
Bælt Holding A/S ejer aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øre-
sundsforbindelsen, Sund og Bælt Partner A/S, BroBizz A/S og A/S Fe-
mern Landanlæg. Sund & Bælt Holding A/S kan for selskaber, som Sund
& Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte, varetage
opgaver i form af styring af finansiering, drift og vedligeholdelse. Sund &
Bælt Holding A/S kan overlade disse opgaver til selskaber, som Sund &
Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indirekte.
Det følger af § 1, stk. 4, at Sund & Bælt Holding A/S kan foretage aktivite-
ter med henblik på at forberede opgaver vedrørende regulering af vejtrafik.
Sund & Bælt Holding A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt. til
selskaber, som Sund & Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis og direkte
eller indirekte. Sund & Bælt Holding A/S kan efter transport-, bygnings-
og boligministerens beslutning igangsætte forberedende opgaver.
Det følger af § 1, stk. 5, at Sund & Bælt Holding A/S kan varetage opgaver
vedrørende regulering af vejtrafik, som pålægges selskabet ved lov eller i
76
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
henhold til lov, herunder i relation til vejafgiftsordninger, miljøzoneord-
ninger og betalingshåndtering, samt information om disse. Sund & Bælt
Holding A/S kan beslutte at overlade opgaver efter 1. pkt. til datterselska-
ber, som Sund og Bælt Holding A/S ejer helt eller delvis, direkte eller indi-
rekte.
Det foreslås i
§ 18
at der i lovens § 1 indsættes som stk. 6, at Sund & Bælt
Holding A/S kan efter transportministerens beslutning bistå staten med un-
dersøgelser m.v. på de områder, hvor selskabets kompetencer inden for
henholdsvis transport og infrastruktur.
Som det fremgår i de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5 er der på
Transportministeriets område praksis for, at Sund og Bælt-koncernen bi-
står staten med undersøgelser m.v. på de områder, hvor det vurderes hen-
sigtsmæssigt at udnytte selskabets kompetencer inden for henholdsvis
transport og infrastruktur.
I blandt andet Infrastrukturplan 2035 er Sund og Bælt Holding A/S blevet
udpeget til at gennemføre en række undersøgelser, som skal danne grund-
lag for senere beslutninger om etablering af infrastruktur, herunder forbe-
rede udvidelse af Øresundsmotorvejen og undersøgelse af et Østlig Ring-
vejs projekt. I lyset heraf er det vurderet hensigtsmæssigt at kodificere den
gældende praksis for, at selskabet kan bistå staten. Bestemmelsen er dog
ikke begrænset til selskabets opgaver i relation til Infrastrukturplan 2035,
men kan også finde anvendelse på undersøgelser m.v., som endnu ikke er
besluttet.
Forslaget medfører alene, at den instruksbeføjelse, som i forvejen er tillagt
transportministeren i § 8, stk. 2, i lov om Sund og Bælt Holding A/S, i
overensstemmelse med praksis, suppleres med denne nye bestemmelse, så
forholdet mellem transportministeren og selskabet vil være sammenligne-
lig med, hvad der sædvanligvis forvaltningsretligt er gældende for et al-
mindeligt over-/underordnelsesforhold, som kendes fra Transportministeri-
ets styrelser mv., for så vidt angår undersøgelser mv. inden for transport-
ministeriets ressortområde.
Bestemmelsen vil ikke omfatte gennemførelse af større anlægsprojekter
uden tilknytning til selskabets eksisterende anlæg, men alene undersøgel-
ser mv. Undersøgelser m.v. skal imidlertid forstås bredt og dækker også
naturligt tilknyttede opgaver både før og efter undersøgelserne. Selskabet
har også fortsat mulighed for at gennemføre mindre anlægsarbejder og ud-
videlser af eksisterende anlæg i henhold til lov om Sund & Bælt Holding
A/S.
77
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 120: Udkast til lovforslag om udvidelse af Øresundsmotorvejen, fra transportministeren
UDKAST
I forbindelse med, at transportministeren beslutter, at Sund og Bælt Hol-
ding A/S skal bistå staten med undersøgelser m.v., er der fast praksis for,
at selskabets opgave, finansiering heraf m.v., vil blive fastlagt i et kommis-
sorie og lignende, som blandt andet nærmere afgrænser opgavens omfang,
organisering, tidsplan og økonomiske ramme.
78