Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 10
Offentligt
2763262_0001.png
3. etape af
Kalundborgmotorvejen
Sammenfattende rapport
Projektforslag og ny miljøkonsekvensvurdering
Dato
april 2023
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0002.png
Indhold
0. Baggrund ...................................................................................................................................................4
0.1 Opdatering af MKV og proces .................................................................................................................4
1. Trafikale effekter .......................................................................................................................................7
1.1 Trafikken i dag og i fremtiden ..................................................................................................................7
1.2 Trafikmængder ........................................................................................................................................8
1.3 Rejsetidsgevinster ...................................................................................................................................9
2. Tekniske forhold, vej, afvanding og bygværker ..................................................................................10
2.1 Linjeføring ..............................................................................................................................................10
2.2 Tværprofil ...............................................................................................................................................13
2.3 Hastighed...............................................................................................................................................13
2.4 Skærende veje og stier ..........................................................................................................................13
2.5 Cykelforhold ...........................................................................................................................................19
2.6 Rasteanlæg ...........................................................................................................................................19
2.7 Samkørselspladser ................................................................................................................................20
2.8 Afvanding ...............................................................................................................................................21
2.9 Bygværker .............................................................................................................................................21
3. Miljøkonsekvensrapport (MKR) .............................................................................................................22
3.1 Befolkning og menneskers sundhed......................................................................................................22
3.2 Landskab og kulturarv ...........................................................................................................................23
3.3 Natur og biodiversitet herunder Natura 2000.........................................................................................25
3.4 Overfladevand og grundvand ................................................................................................................28
3.5 Luft og klima ..........................................................................................................................................29
3.6 Materielle goder, jordarealer og jordbund ..............................................................................................29
4. Støj ...........................................................................................................................................................29
5. Areal .........................................................................................................................................................31
6. Ledninger ................................................................................................................................................32
7. Anlægsoverslag og bevilling .................................................................................................................33
8. Samfundsøkonomi .................................................................................................................................33
9. Gennemførelse af projektet og tidsplan ...............................................................................................34
10. Opsamling fra informationsmøder ......................................................................................................35
11. Bæredygtighed og klima ......................................................................................................................36
11.1 Bæredygtighed ....................................................................................................................................36
11.2 CO
2
fra anlæg og vedligehold ..............................................................................................................36
11.3 CO
2
fra trafikken ..................................................................................................................................37
11.4 Luftforurening i driftsfasen ...................................................................................................................37
12. Tilvalg – Østvendte ramper ved Knabstrup .......................................................................................37
12.1 Baggrund .............................................................................................................................................37
12.2 Trafikale forhold ...................................................................................................................................38
12.3 Miljøforhold og støj ..............................................................................................................................38
12.4 Fordele og ulemper..............................................................................................................................39
12.5 Økonomi ..............................................................................................................................................39
12.6 Øvrige forhold ......................................................................................................................................39
13. Tilvalg – Lokalvej i Jyderup mellem Holbækvej og Amtsvejen .......................................................39
13.1 Baggrund .............................................................................................................................................39
13.2 Trafikale forhold ...................................................................................................................................40
13.3 Miljøforhold og støj ..............................................................................................................................40
2
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0003.png
13.4 Fordele og ulemper..............................................................................................................................41
13.5 Økonomi ..............................................................................................................................................41
14. Tilvalg – Østvendte ramper ved Bjergsted ........................................................................................42
14.1 Baggrund .............................................................................................................................................42
14.2 Trafikale forhold ...................................................................................................................................43
14.3 Miljøforhold og støj ..............................................................................................................................44
14.4 Fordele og ulemper..............................................................................................................................44
14.5 Økonomi ..............................................................................................................................................44
15. Øvrige tilvalg ........................................................................................................................................45
16. Kattegatforbindelsen ...........................................................................................................................46
3
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0004.png
0. Baggrund
Med aftale om Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Venstre,
Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye
Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne er parterne enige om at gennemføre nye
investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investeringsplan på transportområdet for perioden 2022-2035.
Den del af aftalen, der omfatter fremtidens veje, står Enhedslisten og Alternativet uden for. Det fremgår af
aftalen, at miljøkonsekvensvurderingen (herefter benævnt MKV) for anlæg af Kalundborgmotorvejens 3.
etape opdateres, og der reserveres midler til at udbygge strækningen efterfølgende.
Figur 1. 3. etape af Kalundborgmotorvejen
Kalundborgmotorvejens 1. etape åbnede i 2013 på strækningen mellem Elverdam og Kvanløse. Motorvejens
2. etape, som bestod af en 6.5 km lang strækning syd om Regstrup mellem Kvanløse og Dramstrup, åbnede
for trafik i efteråret 2019.
3. etape passerer gennem Holbæk og Kalundborg kommuner.
0.1 Opdatering af MKV og proces
Vejdirektoratet færdiggjorde i 2012 en VVM-undersøgelse (VVM – vurdering af virkninger på miljøet, i dag
kaldes en VVM for MKV – Miljøkonsekvensvurdering) for anlæg af Kalundborgmotorvejens 3. etape. Da der
er gået ca. 10 år, er det derfor relevant at opdatere denne med baggrund i den politiske aftale om
”Infrastrukturplan 2035” om at anlægge projektet. Det skyldes ændringer i natur- og miljøforhold, lovgivning,
trafikale forhold, ændringer i praksis for støjbeskyttelse, behov for tilpasninger til lokale forhold m.m.
Siden VVM’ens offentliggørelse i 2012 er der desuden ved politisk aftale af 21. marts 2013 truffet beslutning
om linjeføring/udbygningsforslag. Af aftalen fremgår det blandt andet: ”For at skabe klarhed for disse borgere
har forligskredsen valgt linjeføring for en række af de undersøgte projekter”, og for udbygning af Rute 23
mellem Regstrup og Kalundborg fremgår det, at ”Vejdirektoratets hovedforslag vælges, og at øvrige
linjeføringer opgives. Der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring”.
I forbindelse med opdateringen er der blandt andet gennemført følgende:
•
•
•
•
•
Trafikberegninger
Skitseprojektering af veje, bygværker og afvanding
Miljøkonsekvensvurdering
Støjberegninger
Geoteknisk analyse
4
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0005.png
•
•
•
Arealanalyse
Beregning af anlægsoverslag
Samfundsøkonomisk beregning
Der har i processen været afholdt møder med Holbæk og Kalundborg Kommuner for at opdatere projektet i
forhold til relevante kommunale planer. Der har været afholdt møde med Region Sjælland om råstofforbrug,
samt med Miljøstyrelsen og Naturstyrelsen i forbindelse med placering af større og mindre faunapassager.
Der har ligeledes været dialog med enkelte berørte lodsejere og virksomheder m.m. Derudover har der
været afholdt informationsmøder om projektet i Mørkøv, Jyderup og Svebølle i november 2022.
Processen har medført forslag til ændringer til det vedtagne hovedforslag. Ændringerne er begrundet i lokal
udvikling, dialog med kommuner og borgere, ændringer i natur- og miljøforhold, ændringer i praksis for
udførelse af vejprojekter, støjforhold m.m. Derudover er der skærpet praksis i forhold til miljø og
naturlovgivningen på området, hvilket ligeledes har haft indflydelse på ændringer og opdateringer.
Nogle ændringer er indarbejdet i det opdaterede projektforslag, mens andre ændringsforslag er medtaget
som tilvalg.
Der er medtaget tretilvalg der ikke var en del at det vedtagne projekt fra 2012, men vurderes at kunne
indeholdes inden for kommissoriets rammer, i fald de besluttes. Disse er:
•
•
•
•
Østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke
Lokalvej i Jyderup mellem Holbækvej og Amtsvejen
Østvendte ramper ved Bjergsted Byvej
I forbindelse med opdatering af det samlede projektets anlægsøkonomi er det beregnet, at det samlede
projektforslag ikke kan indeholdes indenfor rammerne af projektets bevilling afsat i Infrastrukturplan 2035,
som er på 2,096,7 mio. kr. (prisniveau FL 2023). Derfor har Vejdirektoratet foreslået at udtage forskellige
elementer af det tidligere VVM-forslag fra 2012, for at præsentere et projektforslag til høring, som i givet fald
kan anlægges inden for projektets bevilling. De ændringer som Vejdirektoratet foreslår udtaget af projektet,
og medtages som tilvalg er:
•
•
•
•
•
•
Motorvej på den knap 7 km lange strækning mellem Cementvej og Bjergsted
Støjskærme i Jyderup
Støjskærme ved Tornved
Nødspor anlægges i grus på udbygningsstrækning mellem Knabstrup og Jyderup Øst
(Cementvejen)
Nødspor anlægges i grus på udbygningsstrækning mellem Bjergsted og Svebølle
Rasteanlæg mellem Mørkøv og Jyderup
De forskellig tilvalg er beskrevet nærmere i kap. 12 – 15 i denne rapport.
Dette notat sammenfatter forslag til det samlede og opdaterede projekt.
Der er desuden beskrevet perspektiver for strækningen, såfremt der anlægges en fast forbindelse over
Kattegat.
Opdateringen af miljøkonsekvensvurderingen har som gennemgående princip forholdt sig til ændringer i
forhold til projektet fra 2012 (fremover benævnt MKV 2012) og Vejdirektoratets hovedforslag.
5
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0006.png
Der er udarbejdet en ny Miljøkonsekvensvurdering og gennemført nye trafikale- og støjmæssige
beregninger. Der er derudover udarbejdet en række tekniske rapporter som nærmere beskriver de tekniske
forhold omkring projektet. Disse er tilgængelige på projektets hjemmeside
Kalundborgmotorvejen.
6
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0007.png
1. Trafikale effekter
1.1 Trafikken i dag og i fremtiden
Strækningen mellem Holbækmotorvejen og Kalundborg tjener i dag som et vigtigt bindeled mellem blandt
andet Kalundborgs store erhvervsvirksomheder og arbejdskraftsoplandet i den østlige del af Sjælland samt
Hovedstadsområdet
I dag kører der mellem 13.000 og 20.200 køretøjer på et gennemsnitlig hverdagsdøgn. Trafikken er størst på
motorvejen i den østlige ende, og mindst på den vestlige del på den eksisterende hovedvej ”Skovvejen”,
frem mod Kalundborg.
Figur 2. Oversigt over fordelingen af trafikken i dag. Der kører flest biler på den nuværende motorvejsstrækning, og færrest på
den vestlige ende.
Det er forventningen, at trafikken på hele strækningen vil stige med cirka 1 procent pr. år frem til 2030. Det er
ikke forventningen, at der vil blive udfordringer med trængsel på strækningen. Men den manglende kapacitet
kan alligevel forringe muligheden for en nem og hurtig adgang til den ønskede arbejdskraft, som
erhvervslivet i regionen har, specielt i de travleste perioder på døgnet. Den nuværende rundkørsel ved
Tømmerup er i dag en flaskehals i morgen- og eftermiddagsspidstimerne
Som led i denne MKV er der derfor undersøgt, hvilke trafikale konsekvenser det vil have at anlægge den 3.
og sidste etape af Kalundborgmotorvejen.
7
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0008.png
1.2 Trafikmængder
Når Kalundborgmotorvejen er færdigetableret, vil den eksisterende motorvej i den østlige ende få mere
trafik. Her forventes der at køre mellem 18.000 og knap 25.000 køretøjer på et typisk hverdagsdøgn i 2030.
På strækningen tættest mod Holbækmotorvejen svarer dette til omkring 25 pct. forøgelse i trafikken. Midt på
strækningen kommer der omkring 45 pct. flere køretøjer, mens trafikken nær Svebølle vil stige med næsten
80 pct.
Mertrafikken skyldes, at kapaciteten bliver øget hele vejen til Kalundborg, og flere trafikanter derved får
mulighed for at komme hurtigere frem og tilbage. Det trækker både trafik til og fra de omkringliggende veje,
og der vil blive kørt flere ture end ellers.
Figur 3. Illustration af, hvor der forventes at køre flere eller færre biler som følge af 3. etape af Kalundborgmotorvejen.
På den nye motorvej i vest vil der køre cirka 17.000 på et gennemsnitlig hverdagsdøgn. Dog ses der kun en
lille forøgelse af trafikken på Holbækmotorvejen, som følge af 3. etape af Kalundborgmotorvejen.
De kommuner, hvor der primært vil genereres flest ture, er Kalundborg og Holbæk. Her stiger det samlede
antal ture med henholdsvis 1.600 og 900 på et gennemsnitligt hverdagsdøgn.
Parallelveje aflastes
De omkringliggende parallelle veje til Kalundborgmotorvejen vil omvendt blive aflastet. Det skyldes, at en del
af trafikken bliver ført over på Kalundborgmotorvejen, hvor det er muligt for trafikanterne at reducere deres
rejsetid sammenlignet med en tur på de mindre parallelle veje.
For eksempel forventes trafikken på den tidligere hovedrute Holbækvej/Kalundborgvej at falde mellem 80 og
90 pct, da den aflastes markant af en ny motorvej.
Aflastninger vil også ske på veje som Rute 155, hvor trafikken vil falde med cirka 10 pct., og nogen steder på
ruten (ved Eskebjergvej) med næsten 65 pct.
8
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0009.png
Syd for Kalundborgmotorvejen vil Slagelse Landevej få et fald på næsten 2.000 køretøjer, svarende til en
reduktion af trafikken på cirka 15 pct.
Dog vil de veje, der støder til Kalundborgmotorvejen opleve mere trafik end ellers, da de leder trafik fra
parallelvejene ind til den nye motorvej. For eksempel kommer der omkring 1.700 flere køretøjer ved
Amtsvejen mod Jyderup, og 2.000 flere på Kalundborgvej nord for Løgtved.
1.3 Rejsetidsgevinster
Hurtigere at pendle
En færdiggørelse af Kalundborgmotorvejen vil gøre det hurtigere at rejse mellem den vestlige del af Sjælland
ved Kalundborgområdet og hovedstadsregionen.
For eksempel kan en pendler spare 7 minutter på sin tur i morgenmyldretiden fra Roskilde til Kalundborg.
Samme besparelse gælder for området øst for Roskilde.
Figur 4. Ændringer i rejsetid til Kalundborg i 2030 i morgenmyldretiden
Den forbedrede rejsetid betyder en forøgelse af arbejdskraftsopland i 2030, der ændrer sig fra 1,29 mio. til
1,41 mio., svarende til en forøgelse på 9 pct.
9
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0010.png
Figur 5. Rejsetid til Kalundborg i 2030 i morgenmyldretiden
De samlede rejsetidsgevinster løber op i cirka 1.400 timer pr. dag, som trafikanterne i alt sparer i trafikken
som følge af den nye motorvej.
I den tekniske rapport for trafikberegninger, der kan findes på projektets hjemmeside, er de trafikale
beregninger nærmere gennemgået og dokumenteret.
2. Tekniske forhold, vej, afvanding og bygværker
Der er gennemført en opdatering af de vej-, afvandings- og bygværkstekniske forhold. Særligt resultaterne
fra miljøvurderingen af projektet, dialog med kommuner og borgere har medført mindre ændringer af
linjeføringen, tilslutningsanlæg, skærende veje samt ikke mindst behov for anlæg af nye faunapassager. For
en detaljeret gennemgang henvises til miljøkonsekvensrapporten samt de tekniske rapporter for vejteknik,
afvanding og bygværker, som er tilgængelige på projektets hjemmeside.
På projektets hjemmeside
Kalundborgmotorvejen,
er der et zoombart kort hvor vejprojektet med forslag til
permanente arealer og midlertidige arbejdsarealer er vist. Her vises de støjmæssige konsekvenser af
projektet. Det er muligt at søge på en adresse i kortet.
2.1 Linjeføring
Projektet består i lighed med undersøgelsen fra 2012 af en udbygningsstrækning og en
nybygningsstrækning. Udbygningstrækningen er en udbygning af den eksisterende Rute 23 på den ca. 20
km lange strækning fra Dramstrup til Svebølle til en motorvej med 4 spor. Nybygningsstrækningen er fra
Svebølle (Kalundborgvej), og frem til den nuværende rundkørsel ved Tømmerup øst for Kalundborg, hvor
10
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0011.png
der anlægges en ny 4-sporet motorvej. Denne forløber i en bue nord for Viskinge, hvorefter den drejer mod
syd og krydser den eksisterende Rute 23 ved Dønneland, og forløber herefter mellem den eksisterende Rute
23 og Nordvestbanen.
Linjeføringen for motorvejen er uændret på udbygningsstrækningen. På nybygningsstrækningen er
linjeføringen i forhold til 2012 projektet rykket lidt mod nord over et forløb på cirka 2,0 km omkring
brooverføringen af Kalundborgvej tæt på banen og lidt mod syd over et forløb på ca. 1,3 km frem mod
tilslutningen i Tømmerup.
Se tabel 1 samt figur 7 og 8.
Figur 6. Nybygningsstrækningen
Nr. på
figur
7
Lokalitet
Ændring
Begrundelse
Ved brooverføring af
Kalundborgvej
Linjeføring flyttet mod nord
Mindre skæv brooverføring samt
længere væk fra banen
Linjeføring er ført mere retvinklet ind
i krydset ved Tømmerup
8
Øst for Kalundborg
Linjeføring flyttet mod syd
Tabel 1. Justeret linjeføring på nybygningsstrækningen
11
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0012.png
Figur 7. Justeret linjeføring ved brooverføring af Kalundborgvej
(lilla linjeføring er fra 2012, mens den røde linjeføring er det aktuelle projekt)
Figur 8. Justeret linjeføring øst for Kalundborg
(lilla linjeføring er fra 2012, mens den røde linjeføring er det aktuelle projekt)
12
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0013.png
2.2 Tværprofil
For at bibeholde så meget som muligt af det eksisterende tværprofil på udbygningsstrækningen vil
tværprofilet på denne strækning variere, men dog vil minimumsbredden på midterrabatten være ca. 3 m. På
nybygningsstrækningen etableres et tværprofil som vist på figur 9 med 3 m nødspor, 1,5 m indre kantbane, 2
* 3,75 m kørespor, 3 m nødspor og en yderrabat på 1,5 m.
Figur 9. Tværprofil på nybygningsstrækningen. På udbygningsstrækningen vil tværprofilet variere.
På delstrækningen gennem Natura 2000 området ved Bregninge Å, er det nødvendigt at indsnævre
tværprofilet mest muligt for at undgå indgreb i de prioriterede skovnaturtyper. Delstrækningen er på ca. 300
m, hvor midterrabatten bliver indsnævret til 1,0 m, den indre kantbane indsnævres til 1,0 m, nødsporet udgår
og yderrabatten indsnævres til 1,0 m.
2.3 Hastighed
Der forventes skiltet med 110 km/t på udbygningsstrækningen. De eksisterende kurver på vejen er for små til
130 km/t, og det vil kræve omfattende ændringer/udbygninger af den eksisterende strækning, hvis
hastigheden skal kunne hæves til 130 km/t. Nybygningsstrækningen bliver projekteret til 130 km/t.
2.4 Skærende veje og stier
I forbindelse med opdateringen er der sket en række mindre ændringer af de skærende og tilstødende veje
og stier. I dette afsnit gennemgås disse fra øst mod vest.
Figur 10. Skærende veje og stier på 3. etape af Kalundborgmotorvejen
13
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0014.png
Oversigtstabel med de skærende veje og stier
I oversigten i tabel 2 er kort beskrevet og begrundet de ændringer, der er foretaget siden MKV-
undersøgelsen fra 2012. De steder, hvor der etableres tilslutninger til motorvejen, benævnes
tilslutningsanlæg (TSA). Beskrivelsen er fra øst mod vest.
Nr.
Skærende
veje
og stier
Knabstrup
Møllebakke/
Knabstrupve
j
Ændring
jf. opdateringen
Mindre justeringer.
Overføringen af Knabstrup
Møllebakke/Knabstrupvej er
stort set uændret, men den
eksisterende stitunnel under
rute 23 foreslås nedlagt, og
der etableres derfor nu
cykelbaner på
brooverføringen, hvilket er en
ændring.
På den første del af
udbygningsstrækningen bliver
lokalvejen, der er etableret
som en del af 2. etape, forlagt
frem til Knabstrupvej.
Mindre justeringer. Der
etableres en stiforbindelse
over motorvejen med adgang
til Orekrog Skov.
Holbækvej bliver forlagt og der
anlægges et lille
parkeringsområde ved
Holbækvej til 2-4 biler.
Ringstedvej/Skamstrupvej i
Mørkøv fastholdes som
overføring over motorvejen
med tilslutning til motorvejen i
alle retninger som det er i dag
med cykelbaner og fortov. Det
vil sige anlæg af cykelstier
udgår i forhold til MKV 2012.
Bennebovej f
oreslås
lukket
for motorkøretøjer, og der
etableres en stioverføring.
Stioverføringen er flyttet ca. 45
m længere mod øst end i MKV
2012 og Bennebovej føres
som tidligere direkte til en
adgangsvej, som bliver
adgang til Holbækvej 176 og
Bennebovej 27. Adgangsvej til
Bennebovej 26 bliver etableret
fra Håbetvej fremfor, som i
MKV 2012, hen langs
motorvejen til Bennebovej,
hvilket medfører, at
Bemærkninger
1
Der har været ønsker om
et tilslutningsanlæg ved
Knabstrup Møllebakke for
at forbedre adgangen fra
motorvejen til Knabstrup.
Der er medtaget et tilvalg
til projektet med anlæg af
østvendte ramper.
Tilvalget er beskrevet og
vurderet i kap. 12
2
Holbækvej -
Tvede sti
3
TSA,
Ringstedvej/
Skamstrupv
ej i Mørkøv
4
Bennebovej
Ændringen er sket for at
optimere
adgangsforholdene til
ejendomme og for at
mindske længden af
stibroen.
14
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0015.png
Nr.
Skærende
veje
og stier
Ændring
jf. opdateringen
vejadgangen under broen
udgår.
Bemærkninger
5
TSA
Jyderup Ø,
Cementveje
n
Tilslutningsanlægget ved
Cementvejen bibeholdes.
Cementvejen forlænges ned til
Holbækvej, og der etableres et
prioriteret T-kryds mellem
Cementvejen og Holbækvej i
stedet for en rundkørsel for
blandt andet at forbedre
trafiksikkerheden.
Rampernes tilslutning til
Cementvejen er flyttet, så der
kan etableres et signalanlæg
ved rampekrydsene.
Dønnerupvej tilsluttes
Cementvejen længere mod
nordøst for at etablere et
forsat prioritet T-kryds mellem
Cementvejen og Bødkervej.
Den tidligere foreslåede
underføring af vejen under
banen lige syd for en større
transportterminal (matrikel
10cg, Industriparken 30) ville
være kompliceret at udføre
pga. en nødvendig
banelukning, en flytning af en
pumpestation samt en dyr
nedrivning og genopførsel af
et sprinkleranlæg. Den
oprindelige løsning ville give
dårligere adgangsforhold til
det øvrige industriområde og
medføre ekstra trafik på
Lynggårdsvej til og fra
Jyderup. Det er i forbindelse
med forlængelsen af
Bødkervej til Industrivej
forudsat, at der i fremtiden
skal kunne køre modulvogntog
mellem de to fragtterminaler
ved hhv. Cementvejen og
Industriparken.
Bødkervejs forlængelse
krydser banen som en
overføring øst for
transportterminalen, hvilket
giver færre udfordringer.
Ingen ændringer.
Rampernes tilslutning til
Cementvejen er flyttet lidt,
så der kan etableres
signalanlæg ved
rampekrydsene for at
forbedre trafiksikkerheden.
6
Bødkervej
Den nye løsning er
fremkommet i dialog med
Holbæk Kommune og
blandt andet Frode
Laursen som har 2
transportterminaler i
området. Den er mere
simpel at udføre end det
tidligere forslag bla. med
en overføring over banen.
Løsningen forventes ikke
at medføre ekstra trafik på
Lynggårdsvej til og fra
Jyderup.
7
Jernbane
(NV-banen)
15
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0016.png
Nr.
Skærende
veje
og stier
Industrivej,
stitunnel
Holbækvej
Ændring
jf. opdateringen
Ingen ændringer.
Ingen ændringer
Bemærkninger
8
9
Stiunderføringen ved
Industrivej bibeholdes.
Det nuværende
tilslutningsanlæg ved
Holbækvej i midten af
Jyderup nedlægges som i
MKV 2012, da det ligger
for tæt på de øvrige
tilslutningsanlæg i Jyderup
i forhold til at sikre en
forsvarlig trafikafvikling.
Overføringen af
Holbækvej opretholdes, så
det fortsat er muligt at
komme på tværs af
motorvejen og for at
undgå øget trafik i
Jyderup.
Rampernes tilslutning er
flyttet, så der kan
etableres signalanlæg ved
rampekrydsene, og gør
det nemmere at
opretholde trafik i
anlægsfasen Der skal evt.
ske mindre justeringer
såfremt tilvalget med en
parallelvej mellem
Holbækvej og Amtsvejen
tilvælges.
Ramperne ved Holbækvej
forudsættes først lukket hvis der
på et senere tidspunkt etableres
motorvej gennem Jyderup
10
TSA
Jyderup V,
Amtsvejen/S
ølyst
Skovvej
Amtsvejen/Sølyst Skovvej
(rute 225) føres over
motorvejen. Overføringen er i
forhold til MKV 2012 flyttet ca.
50 m mod øst og rampernes
tilslutning er forsat, så der kan
etableres signalanlæg ved
rampekrydsene. Der etableres
cykelbaner over broen.
11
Bjergsted
Byvej
Der etableres en overføring af
Bjergsted Byvej, som
bibeholder adgangen til
Amtsvejen nord for det nye
tilslutningsanlæg Jyderup
Vest, således at der sikres
mulighed for at komme mellem
de rekreative skovområder på
hver side af rute 23 og således
Bjergsteds adgang til Jyderup
opretholdes. Overføringens
placering er uændret.
Mindre ændringer. Ved
Bregningevej/Bjergsted Byvej
bliver den eksisterende
rundkørsel nedlagt, og der
etableres i stedet en ny
overføring. Overføringen er
flyttet lidt mod øst og Gl.
Skovvej er forlagt en smule for
at undgå fredningen af
Bjergsted Bakker så meget
som muligt. Desuden er
vejtilslutning af Bjergstedvej
Der i
ndgår
et tilvalg til
projektet med anlæg af
østvendte ramper på
baggrund af forventning
om øget tung trafik på
grund af råstofindvinding i
området. Tilvalget er
beskrevet og vurderet i
kap. 13.
12
Bregningeve
j/
Bjergsted
Byvej
16
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0017.png
Nr.
Skærende
veje
og stier
Ændring
jf. opdateringen
flyttet længere mod nord.
Broen udvides med
cykelbaner.
Bemærkninger
13
Nyrandsvej
Overføringen er uændret og
broen forlænges for at få plads
til 2 ekstra spor på motorvejen.
Tilslutningsanlægget bliver
forlænget, så det tilpasses
udbygningen af rute 23 til
motorvej som tidligere
foreslået. Tung trafik til og fra
betonvarefabrikken, der i dag
benytter den eksisterende
rundkørsel ved Bjergsted vil i
fremtiden i stedet skulle
benytte tilslutningsanlægget
ved Frederiksberg (rute 155).
Kalundborgvej forbindes via
en ny vej parallel til
Frederiksberg.
Vejforlængelsen sikrer at
trafikken mellem Kalundborg
og rute 155 ikke kører gennem
Viskinge by. Parallelvejen
erstatter den tidligere
foreslåede vejbro ved
Kalundborgvej. Trafikken
ledes på denne måde mere
direkte til tilslutningsanlægget
ved Frederiksberg.
Syd for Ærtebjerg krydser
motorvejen den eksisterende
rute 23, hvor Dønneland i dag
er tilsluttet rute 23.
Overføringen flyttes mere mod
nord, da forlægningen betyder
en større vinkel over
motorvejen og derved et
mindre bygværk, samtidig med
at afstanden til banen øges.
Dønneland tilsluttes den
forlagte Kalundborgvej, og
adgangsvejen til/fra
Mindegårdsvej tilsluttes
Dønneland fremfor den
nordlige del af Kalundborgvej
(vist på figur 7). Overføringen
af Kalundborgvej udvides med
cykelbaner.
Se under nr. 15.
14
TSA ved
Frederiks-
berg
15
Kalundborgv
ej – Ny
parallelvej
Den nye løsning er
fremkommet i dialog med
Kalundborg Kommune for
at forbedre
trafikafviklingen og
mindske gennemkørsel i
Viskinge by.
16
Kalundborgv
ej
tæt på
banen
Flytning af motorvejen
giver en bedre afstand til
banen og brooverføringen
en større vinkel over
motorvejen og dermed et
mindre bygværk.
17
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0018.png
Nr.
Skærende
veje
og stier
Skovbakker
ne
Ændring
jf. opdateringen
Ingen ændringer.
Bemærkninger
17
Skovbakkerne bliver
afbrudt, hvor motorvejen
krydser. Som i den
tidligere VVM fra 2012
lægges motorvejen og
overføringen af
Aldersrovej så tæt på
jernbanen som muligt, og
Aldersrovej føres over
motorvejen i samme tracé
som den eksisterende vej.
Se ovenfor
Ændringen er mere simpel
mht. forholdene og
trafikafvikling for højskolen
og ejendommene.
18
19
Aldersrovej
Højskolevej
Ingen ændringer.
Den tidligere foreslåede
stioverføring ved Højskolevej
ændres til en vejoverføring i
fuld vejbredde. Dermed
udelades den tidligere
foreslåede vejtilslutning vest
for højskolen til Tingvejen,
hvilket forbedrer adgangen til
Højskolen.
Ingen ændringer.
20
Tingvejen
Tingvejens krydsning af
den eksisterende sydlige
banebro er
vægtbegrænset, hvilket
medfører, at der skal
opretholdes
trafikforbindelse nordpå.
Den nye løsning er
fremkommet i dialog med
Kalundborg Kommune på
baggrund af ønske om en
ny Kærbyvej til
trafikbetjening af
kommende
erhvervsområde. De
økonomiske konsekvenser
skal drøftes nærmere med
Kalundborg Kommune.
21
Ny
Kærbyvej
Efter ønske fra Kalundborg
Kommune bliver overføringen
af Kærbyvej ændret til en ny
og mere østlig overføring som
benævnes ”Ny Kærbyvej”. Ny
Kærbyvej bliver nord for
motorvejen tilsluttet Holbækvej
og sydligt er vejforløbet
tiltænkt at forløbe over banen
med en tilslutning til vejnet syd
for banen. Vejforbindelsen kan
anvendes til vejbetjening af
det kommende
erhvervsområde, jf.
kommuneplanrammerne.
Bygværket over motorvejen er
forberedt, så der kan
anlægges østvendte ramper
når det trafikale behov tilsiger
det. Se figur 11
Overføring udgår. Kærbyvej
afbrydes på begge sider af
motorvejen.
22
Kærbyvej
Overføringen erstattes af
Ny Kærbyvejs overføring.
18
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0019.png
Nr.
Skærende
veje
og stier
Holbækvej/
Hovvejen
Ændring
jf. opdateringen
Motorvejen afsluttes i den
eksisterende rundkørsel, som
foreslås ombygget til et
signalreguleret kryds i stedet
for en rundkørsel. Ændringen
sker på baggrund af hensyn til
trafikafvikling og
kapacitetsmæssige
vurderinger. Den endelige
udformning af krydset bliver
detaljeret i den videre fase.
Dette gælder også afvikling af
cykeltrafik i krydset. For at få
en bedre tilslutning og
udformning af krydset er
motorvejen forlagt lidt mod syd
i forhold til tidligere.
Hastigheden vil gradvis blive
skiltet ned ved afslutningen af
motorvejen på den sidste
strækning ind mod krydset i
Tømmerup.
Bemærkninger
23
Signalanlægget vil
forbedre trafikafviklingen.
Tabel 2. Oversigt over skærende veje og stier og beskrivelse af ændringer i forhold til projektet fra 2012
.
Figur 11. Ny Kærbyvej og mulige erhvervsområder - principskitse
2.5 Cykelforhold
Generelt er cykelforholdene i forbindelse med de skærende veje bibeholdt eller forbedret i forhold til MKV
2012. I de fleste tilslutningsanlæg og langs de øvrige mere overordnede skærende veje er der cykelbaner.
19
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0020.png
Cykelbanerne på de mere overordnede skærende veje var ikke med i MKV 2012, men er prioriteret for at
fremme cyklismen.
2.6 Rasteanlæg
I MKV’en fra 2012 er der foreslået at anlægge et rasteanlæg på begge sider af motorvejen på strækningen
mellem Mørkøv og Jyderup. Disse
Den principielle udformning af pladserne kan ses på figur 12. Af økonomiske hensyn medtages
rasteanlæggene som et tilvalg til projektet.
Figur 12. Principiel udformning af rasteanlæg mellem Mørkøv og Jyderup
2.7 Samkørselspladser
Der var i VVM undersøgelsen fra 2012 ikke forudsat anlagt samkørselspladser, men det er vurderet efter
samråd med kommunerne, at der er behov herfor ved Cementvejen.
Der foreslås derfor anlagt en samkørselsplads af mellemstørrelse ved Cementvejen. Placering er vist på
figur 13.
20
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0021.png
Figur 13. Placering af samkørselsplads ved Cementvejen i Jyderup (vist med skraveret rektangel)
2.8 Afvanding
I store træk følges principperne for det afvandingstekniske projekt fra 2012. Afvandingssystemet er dog
opdateret til at følge nyeste regel- og dimensioneringsgrundlag. Der etableres opsamling af vejvand i
vejsiderne på hele strækningen, og vejvandet ledes i lukkede systemer til en række regnvandsbassiner, hvor
urenheder opsamles og bundfældes. Herfra ledes vandet videre til lokale recipienter (åer og vandløb). I
projektet forventes etableret samt udvidet 35 regnvandsbassiner, hvilket er en væsentlig forøgelse fra VVM-
projektet i 2012, hvor der var planlagt 22. Den foreløbige placering af bassinerne er markeret på
projekttegningerne.
Der henvises til den afvandingstekniske rapport, som er tilgængelig på projektets hjemmeside for yderligere
oplysninger om de afvandingstekniske forhold.
2.9 Bygværker
Med baggrund i mindre ændringer i linjeføring og placering af skærende veje og stier, samt nye krav til miljø
ift. faunapassager, er antallet, placeringen og størrelsen for en række bygværker ændret i større eller mindre
omfang i forhold til MKV 2012. I projektet indgår der 6 eksisterende bygværker, der genanvendes ved
ombygning/renovering (på udbygningsstrækningen), etablering af 13 nye bygværker, nedlæggelse af 2
bygværker og etablering af 6 større faunapassager. Derudover etableres et antal mindre faunapassager og 8
støttevægge.
Bygværkstype
Større faunapassager
Mindre faunapassager
Overføringer
Antal
5
15
13
21
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0022.png
Bygværkstype
Underføringer
Eksisterende bygværker
Tabel 3. Oversigt over bygværker.
Antal
0
6
Der er forslag om ændringer fra det tidligere projekt følgende steder:
•
Underføring af en sti ved Knabstrup Møllebakke bliver nedlagt
•
Underføring af banen ved
Frode Laursens transportcenter
er ændret til en overføring af banen i
forbindelse med en forlængelse af Bødkervej til Industrivej
•
Overføring af Kalundborgvej udgår
•
Overføring af Højskolevej som sti er ændret til en overføring af Højskolevej som vej
•
Overføring af Kærbyvej udgår og erstattes af en overføring af en ”Ny Kærbyvej”
•
Underføring af sti ved Tømmerup rundkørsel udgår til fordel for et signalanlæg
I den brotekniske rapport, der kan findes på projektets hjemmeside, kan ses en detaljeret gennemgang af
bygværkerne på strækningen.
22
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0023.png
3. Miljøkonsekvensrapport (MKR)
Der er ifm. opdateringen af MKV 2012 gennemført en helt ny og omfattende feltregistrering af natur (flora og
fauna), som danner grundlag for opdateringen af miljøvurderingerne i miljøkonsekvensrapporten (MKR),
samt nødvendige projekttilpasninger og på den baggrund er nødvendige afværgeforanstaltninger opdateret.
MKR’en har identificeret projektets forventede direkte og indirekte påvirkninger på miljøet på grund af
projektets natur, størrelse eller placering. MKV’en indeholder
•
•
•
•
•
Metode- og datagrundlag
Miljøstatus
Miljøvurdering i driftsfasen
Miljøvurdering i anlægsfasen
Afværgeforanstaltninger og overvågning
Metoden for miljøvurderingen er valgt således at en påvirkning fra projektet kan være hhv.
væsentlig
negative, væsentlig positive
eller
ikke-væsentlige.
Derudover skal det bemærkes, at vurderingerne er
inddelt i to, påvirkninger under anlæg samt permanent påvirkninger når vejen er i drift.
I dette afsnit er de mest relevante påvirkninger og konklusioner oplistet efter fagemnerne som i dispositionen
i MKR’en. De mere konkrete vurderinger om væsentlighed kan læses i MKR’en.
Miljøkonsekvensvurderingen, som gennemgås i det følgende, er udført for projektet før der blev gennemført
tilpasninger, hvorved en række elementer nu er tilvalg.
3.1 Befolkning og menneskers sundhed
Trafik
I anlægsfasen vil der være gener i forbindelse med midlertidige trafikrestriktioner i form af
hastighedsnedsættelser og kørebaneindsnævringer på den del der udbygges. Derudover vil der være en
betydelig lastbiltrafik med jord og byggematerialer, hvilket vil medføre gener.
Støj
I anlægsfasen vil der foregå støjende aktiviteter. Alle anlægsaktiviteter forudsættes som udgangspunkt at
skulle foregå i dagperioden kl. 07-18. De anlægsaktiviteter, som foretages i dagperioden, vil ikke medføre en
støjpåvirkning ved boligerne, som er højere end forskrifterne. Derfor vurderes anlægsfasen at have
en ikke-
væsentlig påvirkning
af befolkningen og menneskers sundhed.
I driftsfasen vil udbygning og etablering af en ny motorvej medføre, at nogle boliger vil opleve en øget
støjpåvirkning, mens andre vil få en reduktion af støjen.
Forøgelsen af støjen skyldes etablering af en ny motorvej dels at trafikken forventes øget på enkelte lokale
veje. Reduktion af støjen sker som følge af etablering af støjskærme eller støjvolde samt at trafikken på en
del af den eksisterende Rute 23 reduceres ved nybygning af motorvejsstrækningen fra Viskinge til
Kalundborg.
Der vil i 0-alternativet være 984 støjbelastede boliger med et støjniveau over 58 dB, mens der i
projektscenariet vil der være 991 støjbelastede boliger. Overordnet vil der for hele projektet være flere
boliger, som opnår en hørbar reduktion af støjen, end boliger der får en hørbar forøgelse af støjen.
Selvom det totale antal af støjbelastede boliger i projektscenariet kun øges med syv boliger i forhold til 0-
alternativet, vil udbygning og etablering af motorvejen betyde, at støjen øges over de vejledende
23
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0024.png
grænseværdier ved nogle boliger, på trods af at der etableres den foreslåede støjafskærmning. Således
øges det beregnede støjbelastningstal (SBT) med 11 %. I kapitel 4 er de støjmæssige tiltag nærmere
beskrevet.
Rekreative forhold
I anlægsfasen vurderes det, at påvirkningerne af rekreative områder er
væsentlige,
da der dels inddrages
skov, herunder hundeskov, dels skabes en øget barriere, indtil de tværgående stier og veje er etablerede og
i drift.
Projektet medvirker permanent reduktion af fredskovsarealer i Orekrog Skov, arealer i den sydlige del af
Mørkøv, arealer i Bjergsted Skov og Grevindeskov, arealer ved Løgtved og syd for Birkendegaard i
driftsfasen.
Desuden vil reduktionen af fredskovsarealerne også have en påvirkning på jagtinteresser, særligt i
Grevindeskov. Ved rejsning af erstatningsskov mindskes en del af påvirkningen.
Opgraderingen og udbygningen af rute 23 til motorvej vil betyde, at vejen vil komme til at udgøre en større
barriere for rekreative anvendelser via stisystemer og cykelruter end den eksisterende rute 23. Der etableres
overgange flere steder langs ruten for at mindske påvirkningen, og de eksisterende overgange bevares og
tilføres flere steder cykelbaner.
Det kommuneplanlagte rekreative område ved Mørkøv, som bl.a. anvendes til kræmmermarked, vil blive
påvirket, hvis der etableres en støjvold på arealet hvilket kan medføre en halvering af arealet.
3.2 Landskab og kulturarv
Landskab
Påvirkningen af fredningen ved Bjergsted Bakker vurderes at være
væsentlig
i anlægsfasen, da der i
forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslutning til Bjergsted Byvej inddrages dele af randmorænen og
foregår anlægsaktiviteter inden for det fredede område.
Sammenfattende kan det konkluderes, at på strækningen, hvor den eksisterende vej udvides, vurderes
påvirkningen generelt til at være
ikke-væsentlig,
med undtagelse af, hvor der laves nye tilslutningsanlæg og
store faunapassager.
Påvirkningen ved Tømmerup Kirke vurderes dog kumulativt at være
væsentlig,
da påvirkningen her
forstærkes af udbygning af erhvervsarealer i Kalundborg Øst.
Påvirkningen af fredningen ved Bjergsted Bakker vurderes at være
væsentlig
i driftsfasen, da der i
forbindelse med ændringen af Gl. Skovvejs tilslutning til Bjergsted Byvej inddrages dele af randmorænen.
Kulturarv
Ved en langhøj i Grevindeskov og ved Bregninge Å kan der potentielt være en
væsentlig
påvirkning af de
kulturhistoriske interesser, som dog vurderes at kunne afværges.
Langhøjen ligger i dag umiddelbart op ad Amtsvejen, der skal føres over Kalundborgmotorvejen, og
Amtsvejen vil blive udvidet for at give plads til svingbaner og cykelbaner. Amtsvejen vil blive udformet, så
den ikke berører fortidsmindet, men det kræver opmærksomhed i anlægsfasen hos entreprenører etc.
I Bregninge Ådal vil en grundvandssænkning blive undgået. Desuden vil der blive udført arkæologiske
forundersøgelser og eventuelle udgravninger, inden anlægsarbejder starter. Dette afværger ikke helt en
24
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0025.png
potentiel påvirkning, men betyder, at eventuelle fund af fortidsminder kan undersøges og fjernes og derved
søges bevaret intakte.
Figur 14. Beskyttet stendige i skovbrynet af Grevindeskoven
25
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0026.png
Figur 15. Eksisterende forhold og fremtidige forhold set fra Bjergsted Skov mod Jyderup. Amtsvejen i baggrunden
3.3 Natur og biodiversitet herunder Natura 2000
Miljøvurderingen af den kommende motorvej på strækningen bygger på, at der allerede er en stærkt
trafikeret vej, som er anlagt i en periode, hvor man ikke tog hensyn til naturen ved etablering af
infrastrukturanlæg.
Den kommende motorvej rummer en række faunapassager. Sammenholdt med de andre
afværgeforanstaltninger, der er indarbejdet i projektet som projektforudsætninger, vurderes det økologiske
fodaftryk (påvirkningen af flora og fauna) af den kommende vej at være mindre end aftrykket fra den
eksisterende vej.
Samtidig vurderes den økologiske funktionalitet af området for arter omfattet af habitatdirektivets bilag IV at
kunne bevares ved en realisering af projektet både i anlægsfasen og i driftsfasen.
Barriereeffekt
Det kommende vejanlægs barrieeffekt for faunaen i området begrænses væsentligt ved de i projektet
indarbejdede faunapassager, forbedrede vandløbsunderføringer for odder, vildthegn der leder til
faunapassagerne, etablering af nye ledelinjer for flagermus på tværs af vejanlægget, ledende paddehegn
26
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0027.png
samt etablering af nye paddevandhuller der i forbindelse med faunapassagerne er tilpasset paddernes
levevilkår. Samlet vurderes den kommende motorvejs barrieeffekt at være mindre end det eksisterende
vejanlægs.
Skov
Fredskov, der inddrages permanent, erstattes med puljeskov (op til 42 ha), mens skov, der inddrages
midlertidigt, gentilplantes, og skovkulturerne plejes gennem de første 5 år. Potentiel biologisk værdifuld skov,
der inddrages permanent eller midlertidigt, vil blive erstattet ved at træer i eksisterende skove veteraniseres
for at opretholde skovenes økologiske funktionalitet for de vedboende flagermus, insekter, svampe, fugle
m.m.
Selvom disse afværgeforanstaltninger implementeres, vurderes påvirkningen af skov samlet set at være
væsentlig,
da erstatningsskoven ikke etableres lokalt (kun veteraniseringen), og da erstatningsskoven vil
være mange år om at udvikle sig til biologisk værdifuld skov.
§ 3-beskyttet natur
Arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens §3, der inddrages permanent eller midlertidigt, erstattes ved
forbedret naturpleje på andre plejekrævende naturarealer i tilknytning til motorvejen. Dette drejer sig primært
om overdrev og mose samt enkelte engarealer og søer. I alt skal der plejes eller erstattes 6 ha. I
anlægsfasen afværges permanente påvirkninger af § 3-beskyttede arealer ved at udlægge køreplader ved
etablering af midlertidige arbejdsveje m.m.
Bilag IV-arter
På anlægsarealer med
markfirben,
som der er fire af langs vejen, vil der ske en frahegning, indsamling og
flytning af individer forud for opstart af anlægsarbejderne. Individerne flyttes til den del af lokaliteterne, som
ikke påvirkes, eller til udvalgte sydvendte vejskråninger og nyetablerede støjvolde, hvor der bliver etableret
erstatningshabitat med løst sand, grus og sparsom beplantning, før de flyttede markfirben genudsættes. I
driftsfasen vil der være mange nye sydvendte vejskråninger og støjvolde, som udgør perfekte levesteder for
markfirben. Samlet vurderes områdernes økologiske funktionalitet for markfirben derfor at kunne opretholdes
både i anlægs- og driftsfasen.
Der vil blive nedlagt eller delvis nedlagt en række vandhuller, ligesom en række vandhuller vil miste deres
økologiske funktionalitet som vandhul eller som ynglested for
bilag IV-beskyttede paddearter.
Alle nedlagte
eller økologisk ikke funktionelle vandhuller erstattes minimum i forholdet 1:2. På nybygningsstrækningen,
hvor der samtidig skal tages hensyn til den øgede barriereeffekt, erstattes vandhuller i forholdet op til 1:4.
Sammenholdt med etablering af en lang række faunapassager og ledende paddehegn vurderes områdets
samlede økologiske funktionalitet for padder at være forbedret i forhold til 0-alternativet. I anlægsfasen vil
der ske en flytning af bilag IV-beskyttede padder til erstatningsvandhuller forud for nedlæggelse af
eksisterende ynglevandhuller. Der opsættes ligeledes paddehegn i anlægsfasen for at sikre, at vandrende
padder ikke forvilder sig ind på arbejdsarealerne.
Der bliver ikke fældet eksisterende yngle- elle rastetræer for
flagermus
i anlægsfasen, og
entreprenørmaskiner m.m. kører så langsomt, at flagermus kan undvige dem. For at undgå negative
påvirkninger af lysfølsomme arter (vandflagermus, frynseflagermus og langøret flagermus) vil der som
afværgeforanstaltning ikke være belysning af arbejdspladser og arbejdsveje i de mørke timer i
flagermusenes aktive periode (april-oktober).
I driftsfasen vil den øgede hastighed på vejen og ikke mindst anlæg af de sidste 10 km motorvej i nyt tracé
øge barrieeffekten for flagermus, der krydser vejen i transportflugt og sandsynligvis også øge antallet af
trafikdræbte individer. Med en kombination af de i projektet indarbejdede faunapassager samt tilpasninger af
27
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0028.png
vej- og stianlæg til krydsende trafik, så de passer til flagermus, vurderes barrieeffekten fra den nye vej dog at
blive mindre i forhold til de eksisterende forhold.
Det kan på baggrund af de indsamlede flagermusdata ikke afgøres, om en øget støjbelastning fra den nye
vej vil kunne påvirke den økologiske funktionalitet af Bjergsted Skov for de potentielt støjfølsomme arter som
frynseflagermus og langøret flagermus, hvorfor der igangsættes supplerende flagemusundersøgelser i
Bjergsted Skov i andet og tredje kvartal 2023. Viser disse undersøgelser, at der potentielt kan være en
påvirkning af de to nævnte arter, skal der implementeres afværgeforanstaltninger ved vejens passage
gennem Bjergsted Skov.
Sammenfattende vurderes den økologiske funktionalitet af områderne at kunne opretholdes for flagermus i
projektets anlægs- og driftsfase, såfremt der er fokus på ovenstående tiltag og justeringer.
Figur 16. Undersøgte nøglelokaliteter for flagermus, skovområder og ledelinjer. Enkelttræer undersøgt for ynglekolonier og
mellemkvarterer fremgår ikke grundet detaljeringsniveauet.
Natura 2000
Vejen krydser Bregninge Å, som indgår i et Natura 2000-område (nr. 156). For anlægsarbejder ved
Bregninge Å og i nærheden af Natura 2000-området er der lavet en væsentlighedsvurdering hvori det er
28
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0029.png
vurderet, om en væsentlig påvirkning kan udelukkes på udpegningsgrundlaget. Dette gælder både for det
konkrete Natura 2000-område (nr. 156) og to andre Natura 2000-områder (nr. 154 og 157), som er i
hydrologisk forbindelse med Natura 2000-området.
For langt størstedelen af habitatnaturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget kan en væsentlig
påvirkning udelukkes. Det skyldes, at de påvirkninger, som projektet vil medføre, enten ikke påvirker
levesteder for arter eller habitatnatur-typer på udpegningsgrundlaget eller vil være kortvarige og fuldt
reversible og derved ikke-væsentlige.
For enkelte arter, som har levested i vandløbet (odder og pigsmerling), for havørn og for vandløbet som
naturtype har en væsentlig påvirkning ikke kunne udelukkes. Det skyldes, at der skal arbejdes i eller omkring
de steder, hvor arterne lever, og da habitatnaturtypen Bregninge Å (vandløb) omlægges. Der er derfor
gennemført en Natura 2000-konsekvensvurdering for disse arter og naturtyper.
For odder konkluderes det, at odder i anlægsfasen kan blive forstyrret lokalt og kortvarigt omkring
arbejdsarealet, men at den samlede bestand ikke vil blive skadet, ligesom enkeltindivider heller ikke
vurderes at blive påvirket. Når vejen er færdig, vurderes forholdene for spredningen under motorvejen at
være forbedret i forhold til de nuværende forhold, da passagen forbedres markant.
Pigsmerling er ikke registreret i nærheden af broen over Bregninge Å under elfiskeriet. Der er således ikke
kendskab til levesteder nedstrøms krydsning af Bregninge Å. Da forholdene for pigsmerling vurderes at være
ringe, da arten er forholdsvis stationær, og da arten ikke er fundet i umiddelbar nærhed af rute 23, og
vandløbet omlægges til et bedre forløb, vurderes pigsmerling ikke at blive påvirket ved den kortvarige og
forbigående sedimentation af suspenderet materiale, som vil ske ved tilslutning af det nye vandløbsprofil.
Havørn er kortlagt som ynglende ca. 1,5 km fra motorvejen. Støjudbredelsen for anlægsarbejderne og
driftstøj fra motorvejen nær redepladsen vurderes at være under niveauer, som forstyrrer havørnes
yngleaktivitet.
Broen over Bregninge Å skal udvides, der skal laves en ny faunapassage, og åen vil umiddelbart omkring
underføringen få et nyt forløb.
I driftsfasen vurderes positiv påvirkning på vandløbet, Bregninge Å, da det får et mere naturligt forløb med
forbedrede fysiske forhold.
Natura 2000-konsekvensvurderingen konkluderer således, at projektet ikke vil medføre skadelige virkninger
for arter og habitatnaturtypernes mulighed for gunstig bevaringsstatus inden og uden for Natura 2000-
områderne og derved, at der ikke er en skadelig virkning på områdernes integritet, og påvirkningen er
ikke-
væsentlig.
3.4 Overfladevand og grundvand
Det vurderes, at det i anlægsfasen er muligt at begrænse påvirkningen fra sediment- og sandvandring i
vandløbene, så påvirkningen fra denne forventes at blive
ikke-væsentlig.
I driftsfasen vurderes det, at de planlagte regnvandsbassiner har en tilstrækkelig tilbageholdelse og
sedimentation af såvel eutrofierende og iltforbrugende stoffer som miljøfremmede stoffer, så vandløbenes
kvalitetselementer ikke forringes, og en fremtidig opfyldelse af den økologiske målsætning ikke hindres.
Udledning af BOD, kvælstof (N) og fosfor (P) efter blanding i vandløbene ved udledningspunktet vil ligge
inden for samme niveau som de eksisterende koncentrationer, der er målt i vandløbene. Projektets
udledninger vil fortynde især kvælstofkoncentrationerne i vandløbene. Denne positive effekt er imidlertid
kortvarig, og den samlede påvirkning fra de udledte næringsstofferne vurderes at være
ikke-væsentlig.
29
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0030.png
Vandløbene, som der udledes til, har generelt høje BOD-koncentrationer. Projektet vil bidrage til kortvarige
forhøjede koncentrationer af BOD under sommer-vandføring, hvor en påvirkning af bentiske invertebrater og
fisk i disse vandløb ikke kan udelukkes. Da påvirkningen er kortvarig - ca. et døgn pr. år - forventes
udledningen fra projektet ikke at hindre målopfyldelse i de vandløb der berøres af vejanlægget, og samlet set
vurderes påvirkningen at være
ikke-væsentlig.
Det vurderes, at det med de planlagte udledningsmængder fra bassinerne kan udelukkes, at der vil
forekomme en hydraulisk belastning eller hydromorfologisk påvirkning af recipienterne, hvormed
påvirkningen vurderes at være
ikke-væsentlig.
Samlet set vil målsætning for enkelte kvalitetselementer for projektets målsatte vandområder overholdes.
Det forventes ikke at være nødvendigt at sænke grundvand midlertidigt eller permanent, og at vejbanen
etableres med asfalt, så vejvandet og eventuelle spild ikke siver til grundvandet, men opsamles i bassiner,
hvor det bundfældes, inden det ledes til vandløb.
3.5 Luft og klima
For anlægsfasen vurderes påvirkningen på den lokale luftkvalitet at være
ikke-væsentlig.
Her er der særligt
lagt vægt på, at arbejderne foregår i korte perioder og i forholdsvise åbne områder langs projektstrækningen.
For driftsfasen er vurderingen, at motorvejens udbygning vil give anledning til øgede udledninger i forhold til
0-alternativet i kraft af øget trafik. Samtidig vil der i forhold til i dag ske en reduktion i emissioner fra køretøjer
i kraft af overgang til mere el, brint og andre ikke fossile drivmidler, som har en reduceret lokal emission.
Luftkvaliteten i undersøgelsesområdet forventes dermed ikke at blive væsentlig ændret i forhold til i dag.
For anlægsfasen er vurderingen, at der på årlig basis vil ske en CO₂-e udledning på ca. 17.750 tons CO₂-
e/år. Denne CO₂-e udledning må vurderes som øget set i forhold til Klima, Energi og Forsyningsministeriets
vejledning. På den baggrund vurderes projektets udledning af CO₂-e i anlægsfasen at medføre en væsentlig
klimapåvirkning.
For driftsfasen er vurderingen, at der samlet set i 2030 sker en stigning i den årlige CO₂-udledning på op til
7.116 ton CO₂ per år og i 2040 ca. 3.330 ton CO₂ per år som følge af projektet og set i forhold til 0-
alternativet. Denne forskel vurderes som lille, set i forhold til Klima, Energi og Forsyningsministeriets
vejledning.
3.6 Materielle goder, jordarealer og jordbund
I anlægsfasen er der vurderet at være en
ikke-væsentlig
indvirkning på materielle goder, da
arealinddragelsen er midlertidig, udover selve nybygningsløsningen. I driftsfasen er arealindgrebet med
regnvandsbassiner og støjvolde i særligt værdifulde landbrugsområder vurderet som
væsentligt.
Projektets miljøbelastning i forbindelse med råstoffer, håndtering af affald og eventuel forurenet jord samt
forurening som følge af vejens drift vurderes at have en
ikke-væsentlig
påvirkning af omgivelserne.
For en detaljeret gennemgang af miljøvurderingerne henvises til miljøkonsekvensrapporten, som er
tilgængelig på projektets hjemmeside.
4. Støj
På baggrund af de nye trafikberegninger er der gennemført nye beregninger af støjudbredelsen. Der er
gennemført beregninger for et basisscenarie uden et anlæg af motorvejen og et scenarie med motorvejen
30
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0031.png
anlagt med trafik i 2040. Muligheden for at begrænse støjen med støjskærme og støjvolde er blevet
undersøgt for de dele af strækningen, hvor der er mere end 5 sammenhængende boliger, der er belastet
over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for vejstøj på 58 dB for boliger og 53 dB for sommerhuse.
I basisscenariet uden en udbygning til motorvej i 2040 er antallet af støjbelastede boliger med L
den
over 58
dB er opgjort til i alt 984, mens antallet af boliger i intervallet med L
den
53-58 dB er opgjort til 1074.
Som afværgeforanstaltning til reduktion af støjen fra motorvejen, er der vurderet muligheder for etablering af
nye støjskærme og volde. I opdateringen er der foretaget indledende støjberegninger med flere højder for at
finde den løsning, som giver den bedste effekt i forhold til omkostningerne. På baggrund af undersøgelsens
resultater er der for alle boligområder i byområder og områder med flere end fem ”tætliggende”
enkeltejendomme i det åbne land, som udsættes for en støjpåvirkning over 58 dB, udført analyser til
vurdering af effekten af etablering af ny støjafskærmning. Der er medtaget en række lokaliteter med forslag
til støjafskærmning, som angivet i tabel 5 og på fig. 17.
Lokalitet
Placering
ift. vejen
Cirka
længde
(m)
1.220
Højde
(m)
Bemærkninger
Mørkøv, nord
nord
7 og 9-
12
6
9-12
6
Jordvold og skærm ved
ramper og bebyggelse
Mørkøv, syd
Lovleds Huse
Tornved
syd
nord
nord
670
805
640
Jordvold
Medtages som tilvalg, hvis
der ikke anlægges motorvej
gennem Jyderup
Medtages som tilvalg, hvis
der ikke anlægges motorvej
gennem Jyderup
Medtages som tilvalg hvis
der ikke anlægges motorvej
gennem Jyderup
Jyderup, nord
nord
2.330
7
Jyderup, syd
syd
1.230
7
Bjergsted
Stenrand
Ærtebjerg
Holbækvej
Tingvejen
syd
syd
nord
nord
syd
770
660
720
660
640
6
6
6
9-12
9-12
jordvold
jordvold
Tabel 5. Forslag til støjafskærmning. Længder og højder kan ændre sig i en senere fase
31
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0032.png
Figur 17. Forslag til støjafskærmning
I dette scenarie med anlæg af motorvejen i 2040, og anlæg af den foreslåede støjafskærmning, er antallet af
støjbelastede boliger med L
den
over 58 dB opgjort til i alt 991, mens antallet af boliger i intervallet med L
den
53-58 dB er opgjort til 1.164.
Udover støj fra trafikken når motorvejen er færdig vil der være støj af anlæg af motorvejen. Det vil primært
være støj relateret til anlæg af selve motorvejen det vil sige jord- og belægningsarbejder og støj relateret til
anlæg af eller udvidelse af bygværker. Det vil på strækningen være forskelligt hvor meget man som nabo
bliver påvirket af støj i de cirka 4 år der vil være anlægsarbejder på strækningen. I praksis vil
anlægsarbejderne flytte sig løbende i forhold til den anlægstakt og logistik der bliver planlagt senere.
I miljøkonsekvensvurderingens støjafsnit er disse støjpåvirkninger fra anlægs- og driftsfasen nærmere
beskrevet og vurderet.
5. Areal
En del ejendomme vil blive berørt enten direkte ved et arealindgreb, eller ved at motorvejen kommer til at
udgøre en barriere, fordi krydsning kun bliver mulig ved over- og underføringer. Det medfører ændrede
32
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0033.png
adgangsforhold for flere ejendomme. Ulemperne for landbrugsejendommene vil blive søgt minimeret ved
jordfordeling. Af opdateringen fremgår det, at ca. 210 ejendomme berøres af projektet i forskelligt omfang.
Nogle ejendomme bliver pålagt servitut om f.eks. byggelinje, færdselsret, faunapassage eller andet, mens
nogle bliver eksproprieret delvist eller i sin helhed. Der kan komme justeringer i projektet i den senere
detailprojektering, hvor ejerne af de berørte ejendomme vil blive hørt. Det kan derfor ikke på nuværende
tidspunkt opgøres præcist, hvor meget areal der skal anvendes på den enkelte ejendom. Der skal bruges
areal til motorvejen og dertil hørende ændringer og anlæg af andre veje, regnvandsbassiner,
samkørselsplads, rasteanlæg, støjvolde mm. Det er areal, der afstås permanent fra ejendommene.
Derudover skal der bruges arbejdsarealer midlertidigt i anlægsfasen. Normalt er det et op til 10 meter bredt
areal langs hele motorvejen, til- og frakørselsramper, krydsende veje, rundt om regnvandsbassiner samt ved
samkørselsplads og øvrige anlæg.
Desuden kan der være brug for større arbejdsarealer i forbindelse med anlæg af broer og tunneler, oplag af
materialer, skurby og lignende. Arbejdsarealerne vil blive brugt midlertidigt, typisk 2-4 år, hvorefter de leveres
tilbage til ejerne. Der betales for brugen af arealerne.
Der vil også blive behov for arealer til etablering af erstatningsnatur; f.eks. erstatningsvandhuller.
Erstatningsnatur søges etableret ved aftale – alternativt ved ekspropriation.
I tabel 6 er det omtrentlige omfang af de forventede ekspropriationer for det opdaterede projekt
sammenholdt med VVM projektet fra 2012.
Antal
Antal ejendomme der forventes totaleksproprieret
Antal ejendomme der berøres af arealerhvervelse
Permanent arealbehov (antal ha)
Midlertidige arbejdsarealer (antal ha)
Tabel 6. Omtrentligt omfang af de forventede ekspropriationer
26
210
202
110
Der er kun tale om forventede ekspropriationer, da der ikke er faste kriterier for, hvornår en ejendom vil
kunne eksproprieres i sin helhed, for eksempel fordi støjniveauet er på et bestemt niveau eller hvis boligen
ligger i en bestemt afstand fra motorvejen. Det er ekspropriationskommissionen, der tager beslutning om det
på grundlag af en samlet vurdering og besigtigelse af forholdene på stedet.
Vejdirektoratet har hidtil overtaget 13 ud af de 26 ejendomme, som forventes totaleksproprieret.
6. Ledninger
Ledninger er kun omtalt meget kort og overordnet i VVM-undersøgelsen fra 2012. Større ledninger i og i
nærheden af motorvejens linjeføring er ifm. opdateringen blevet kortlagt, og der er foretaget en vurdering af,
hvordan de ledninger, der krydser motorvejen eller ligger for tæt på, kan håndteres. Når det besluttes at
anlægge motorvejen, vil flytning af ledninger ske efter dialog og aftale med ledningsejerne. Der er desuden
mange mindre ledninger, kabler og rør, som vil blive kortlagt og håndteret i forbindelse med
detailprojekteringen.
33
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0034.png
7. Anlægsoverslag og bevilling
Anlægsoverslaget udregnes ved anvendelse af Vejdirektoratets overslagssystem på baggrund af mængder,
beregnet ud fra skitseprojektet, og enhedspriser, beregnet ud fra tidligere gennemførte anlægsarbejder.
Fysikoverslaget er behæftet med usikkerhed, da udgifter bl.a. til ekspropriationer, jordarbejder og bro- og
asfaltarbejder ikke kan beregnes præcist på forhånd. Vejprojektets detaljerede udformning, mængder mv.
kendes først på et senere tidspunkt, ligesom udviklingen i priserne på ejendomsmarkedet og konjunktur- og
konkurrencesituationen på licitationstidspunktet er af væsentlig betydning for anlægsudgifternes endelige
størrelse.
I henhold til retningslinjerne for ny anlægsbudgettering vil projektbevillingen på finansloven (ankerbudgettet)
være basisoverslaget tillagt 10 %. Den samlede bevilling på finansloven vil være ankerbudgettet tillagt en
reserve under Transportministeriets departement på 5 %.
Basisoverslag
1823,2
Ankerbudget
(baisoverslag + 10%)
1914,4
Samlet anlægsbudget
(basisoverslag + 15%)
2,096,7
Tabel 7. Bevilling i mio. kr. for anlæg af 3. etape af Kalundborgmotorvejen
Da det samlede projektforslag overstiger projektets bevilling på 2.096,7 mio. kr (FL 2023 priser), er der
udtaget elementer af projektet til tilvalg. Disse er nærmere beskrevet i kap. 12 - 15.
8. Samfundsøkonomi
Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse af projektet. Den samfundsøkonomiske analyse er
gennemført på baggrund af analyser med Landstrafikmodellen og Transportministeriets
samfundsøkonomiske værktøj Teresa, og følger den samfundsøkonomiske manual for transportområdet.
I den samfundsøkonomiske analyse opgøres så mange omkostninger og effekter knyttet til projektet som
muligt – i kroner og øre. Dette sker via Transportøkonomiske Enhedspriser, hvor der f.eks. er
priser/omkostninger for rejsetidsgevinster og for klimapåvirkning. Der er således ikke medtaget effekter som
følge af tab af naturværdier, påvirkning af rekreative områder, barriereeffekter i byer, eller betydning for
lokalisering af boliger og arbejdspladser.
Omkostninger og effekter opgøres frem til 50 år efter åbningsåret. Der beregnes tre resultatparametre:
Nettonutidsværdien
beregnes ved at diskontere effekterne med diskonteringsrenten, som er 3,5 % de
første 35 år, og derefter 2,5 %. Et projekt er rentabelt, hvis nutidsværdien er positiv.
Intern rente
er den diskonteringsrente, som giver en nettonutidsværdi på nul. Der benyttes en skiftende
”normal” diskonteringsrente (se ovenfor). Derfor er grænsen for rentabilitet lidt under 3,5%, i praksis ofte
omkring 3,3 %.
Nettogevinst pr. offentlig krone
er kort fortalt nettonutidsværdien divideret med nutidsværdien af offentlige
nettoomkostninger (typisk omkostninger til anlæg og drift, samt afgiftsændringer). Den giver kun mening,
hvis projektet har positiv nettonutidsværdi.
34
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0035.png
Alle resultater vises for en lav og en høj CO
2
pris, som er på hhv. ca. 1.030 kr. pr. ton og 2.120 kr. pr. ton i
2030, stigende til ca. 1.460 kr. pr. ton og 3.020 kr. pr. ton i 2040.
Nettonutidsværdi
(lav/høj CO
2
pris)
114/172 mio. kr.
Intern rente
(lav/høj CO
2
pris)
3,4/3,5 pct.
Nettogevinst pr. offentlig krone
(lav/høj CO
2
pris)
0,1/0,1
Tabel 8. Samfundsøkonomiske effekter for en udbygning af 3. etape af Kalundborgmotorvejen
På projektets hjemmeside er de nærmere forudsætninger og resultater beregningerne gennemgået i det
tekniske baggrundsnotat om samfundsøkonomi. Der er her også vist flere resultater for en høj CO
2
pris
(2.120 kr.) og en lav (1.030 kr.). De samfundsøkonomiske effekter er beregnet med udgangspunkt i
projektets bevilling. Hvis de foreslåede tilvalg vælges, vil den samfundsøkonomiske effekt blive marginalt
dårligere, da anlægsprisen stiger. Det samme gør sig gældende, hvis der ikke anlægges motorvej gennem
på en delstrækning hvilket medfører et tidstab for trafikanterne.
9. Gennemførelse af projektet og tidsplan
Det forventes, at selve anlægsarbejderne på den cirka 28 km lange strækning kan gennemføres på 4 år. Det
er ambitionen, at trafikken på Rute 23 kan opretholdes i stort set hele anlægsperioden. Der forventes at
være en hastighedsbegrænsning på 70 eller 80 km/t på strækningen, hvor der foregår anlægsarbejder. På
kortere strækninger kan denne være lavere. Det vil være muligt at afvikle trafikken med et spor i hver retning,
også på de strækninger hvor der i dag er 2 spor i hver retning.
Det forventes, ikke at der vil være behov for omkørsel. Hvis det mod forventning bliver aktuelt, søges
perioden minimeret mest muligt, da de lokale veje langs det meste af strækningen ikke er egnet til væsentligt
mere trafik.
På den cirka 20 km lange udbygningsstrækning er der forskellige tværprofiler:
•
•
•
Et spor i hver retning uden nødspor, både med og uden midterrabat
To spor i hver retning uden nødspor
Ved rundkørsler samt kryds, er eksisterende Rute 23 indsnævret til 1 spor i hver retning
Der er forskellige hastighedsbegrænsninger på forskellige strækninger. I forbindelse med anlægsarbejdet vil
der, hvor det er muligt at lave en symmetrisk udvidelse, være ét spor i hver retning på hver sin side af
midten. På steder hvor der foregår broarbejder, og på delstrækninger, hvor man ikke kan lave symmetrisk
udvidelse, vil der fortsat være ét spor i hver retning, men de vil være ført sammen i den ene vejside, mens
udvidelsesarbejderne foregår i den anden side.
På den cirka 8 km lange nybygningsstrækning vil det være muligt at arbejde uden at genere trafikken på
Rute 23 i væsentligt omfang. Der bliver dog restriktioner omkring broer og ved tilslutningerne.
Ved passagen af Bregninge Å gennem Natura 2000 området kommer der en særlig udfordring for
anlægsarbejderne. På grund af de prioriterede naturtyper på strækningen skal selve anlægsaktiviteterne
35
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0036.png
holdes inden for et meget begrænset areal. Der skal etablere en pælefunderet bro ved Bregninge Å, ligesom
der skal etableres støttevægge med spuns på strækningen for at undgå at påvirke de beskyttede områder.
Anlægsarbejderne skal foregå fra vejsiden lige som arbejdspladsen skal etableres på fremtidige vejareal.
Derfor må der forventes en lavere skiltet hastighed gennem dette område i anlægsperioden
I den vejtekniske rapport som er tilgængelig på projektets hjemmeside, er der en mere detaljeret
gennemgang om overvejelserne omkring tilrettelæggelse af anlægsarbejderne, men den endelige
planlægning af udførelse og restriktioner i forbindelse med anlægsarbejderne sker først i den videre
projektfase.
Den overordnede tidsplan for forberedelse og gennemførelse af projektet ser således ud.
•
•
•
•
•
•
2023:
Medio 2023 – 2025:
2023:
2024:
Medio 2024 – 2025:
2025 – 2028:
Geotekniske undersøgelser
Arkæologiske undersøgelser
Anlægslov
Detailprojektering og udbud af projektet
Ekspropriationer
Anlægsarbejder
Det forventes, at den samlede strækning kan åbne for trafik i 2028. I praksis vil delstrækninger blive færdige
før andre, og der vil løbende blive åbnet for trafik på disse, når de er klar.
10. Opsamling fra informationsmøder
Der har i processen været dialog med borgerere, kommuner og andre som bliver påvirket af projektet.
Der blev afholdt informationsmøder i november 2022 i Mørkøv, Jyderup og Svebølle.
Møderne var velbesøgte med samlet ca. 700 deltagere i de 3 møder.
I Mørkøv var borgerne særligt optaget af ønsket om at etablere ramper til motorvejen ved Knabstrup,
placering og nødvendigheden af rasteanlægget mellem Mørkøv og Jyderup. Derudover var der fokus på
fortsat god adgang til Orekrog Skov ved Tvede.
På møderne i Jyderup var ramper også et tema. Her gav flere udtryk for, at de ønskede at bibeholde det
nuværende tilslutningsanlæg ved Holbækvej, som Vejdirektoratet foreslår nedlagt. Derudover var der
bekymring for det ændrede trafikmønster i byen som en ændring af tilslutningsanlæggene omkring Jyderup
vil medføre.
I Svebølle bekymrede man sig blandt andet om trafikken i og omkring Bjergsted, samt forslaget om at
undersøge muligheden for anlæg af østvendte ramper. Dette i sammenhæng med trafikken i forhold til
grusgravområderne i området, som forventes at fortsætte i en længere årrække fremover. Trafikken i og
omkring Viskinge var ligeledes et tema. Derudover var trafikafviklingen i rundkørslen ved Tømmerup, som
allerede i dag er en udfordring, i fokus. Ligeledes var der drøftelser om de fremtidige udfordringer i området
grundet den positive erhvervsudvikling i Kalundborg.
36
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0037.png
11. Bæredygtighed og klima
11.1 Bæredygtighed
Vejdirektoratet har fokus på at indarbejde bæredygtige løsninger i anlægsprojekterne. Nogle af de elementer
der indgår i arbejdet med bæredygtige løsninger, er at
•
•
•
•
•
Reducere støjgener fra trafikken
Reducere forbrug af råstoffer
Forbedre biodiversiteten
Forbedre trafiksikkerheden
Forbedre arbejdssikkerhed og have fokus på ordentlige løn- og arbejdsvilkår
Der har i forbindelse med projektet været gennemført bæredygtighedsworkshops og der er opstillet en
handlingsplan, som rækker frem mod projektets gennemførelse.
I projektet har fokus været at udnytte den eksisterende jord, som bliver i overskud i forbindelse med
anlægsarbejderne. Det sker bl.a. ved at udføre flere strækninger med støjafskærmningen i form af jordvolde
fremfor støjskærme af eksempelvis stål. Ligeledes er der også set på, om udformningen af bygværkerne kan
ske på en måde, der begrænser materialeforbrug, som primært er beton, stål.
Her er der gennemført beregninger af økonomi og CO₂ forbrug af udvalgte bygværker, som peger på, at det
er lykkedes at reducere bygværkernes klimabelastning uden at anlægsudgifterne stiger.
Det forventes ligeledes, at der i det kommende udbudsmateriale bliver stillet krav til entreprenørerne om at
arbejde med at reducere klimabelastninger i de løsninger, som skal anvendes. Kravene er ikke udarbejdet
endnu, men kunne være:
•
•
•
Udledningskrav til udvalgte materialer.
Maksimere genbrug og genanvendelse af materialer
Reducere udledninger fra byggepladserne blandt andet ved krav om grøn strøm
Derudover falder udledningerne i takt med at der indfases flere og flere elbiler i de kommende år.
11.2 CO
2
fra anlæg og vedligehold
Anlæg af 3. etape af Kalundborgmotorvejen vil medføre klimabelastninger både i forbindelse med
anlægsfasen, men også efter at vejen er åbnet.
Anlæg og vedligehold, koster på "CO
2
-kontoen,". Det skyldes at der udvindes, forarbejdes, transporteres og
anvendes materialer. Noget af det foregår i Danmark, mens andre dele foregår i udlandet. I projektet er den
samlede udledning af CO
2
-ækvialenter (efterfølgende blot benævnt CO
2
) fra anlægsfasen beregnet ved
hjælp af et beregningsværktøj der hedder InfraLCA.
Beregningen viser, at den samlede CO
2
-udledning fra anlægsprojektet er cirka 112.500 tons. Af de 112.500
ton, der udledes i anlægsfasen frem til 2028 vurderes cirka 71.000 tons at udledes i Danmark. Til
sammenligning udledte fremstillingserhverv og bygge- og anlægssektoren i Danmark i 2022 cirka 5 mio.
tons.
37
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0038.png
Hertil kommer en forventet gennemsnitlig årlig udledning på 734 ton fra det efterfølgende vedligehold af
anlægget, der dækker over udskiftning af dele af anlægget – nyt slidlag fx – i 50 år fra åbningen. Til
sammenligning udledte bygge- og anlægsbranchen i Danmark i 2018 cirka 15 mio. tons.
11.3 CO
2
fra trafikken
Når vejen er åbnet, vil der ske en klimabelastning fra trafikken. På det nuværende grundlag vurderes det, at
den nye motorvej over en 50 års periode efter åbningen samlet set vil udlede knap 100.000 ton CO
2
mere
end hvis forbindelsen ikke var etableret. I gennemsnit cirka 2.000 tons om året. Til sammenligning udledte
vejtransporten i Danmark i 2020 cirka 12 mio. tons CO
2
.
Udledningen vil være større i årene efter åbningen af motorvejen, end i en situation uden motorvejen. Men i
takt med indfasningen af elbiler falder CO
2
-udledningen fra vejtrafikken.
11.4 Luftforurening i driftsfasen
Udledningen af NO
X
følger i store træk samme mønster som CO
2
. Stigninger i kørte km på vejene opvejes til
en vis grad af lastbilernes reducerede omvejskørsel, hvilket medfører en stigning på cirka 121 tons i
perioden 2030 til 2080. Partikeludledningen vil samlet set stige med cirka 2 ton, da reduktionen i
udledningen fra lastbilerne ikke opvejer merudledningen fra personbiler.
I Miljøkonsekvensrapporten er der en mere detaljeret gennemgang af klimaeffekterne og forudsætningerne
for beregningerne.
12. Tilvalg – Østvendte ramper ved Knabstrup
12.1 Baggrund
Der har siden den tidligere VVM-undersøgelse fra 2012 blev færdig været ønsker om at etablere østvendte
ramper ved Knabstrup. Ønsket kommer oprindeligt fra Knabstrup Lokalforum og det bakkes op af Holbæk
Kommune. Ønsket er første gang formuleret i 2014 af Holbæk Kommune i et høringssvar til lov om anlæg af
motorvej syd om Regstrup (2. etape af Kalundborgmotorvejen).
Baggrunden for ønsket er at give en nemmere adgang til motorvejen for beboere i og omkring Knabstrup.
Lokalsamfundet forudser desuden at forretningslivet i Knabstrup får sværere ved at drive forretning og at
områdets udvikling generelt standses som en konsekvens af de fremtidige adgangsforhold. Nærmeste
tilslutningsanlæg mod øst, <3> Jernløse, ligger ved Regstrup. Beboerne i Knabstrup finder at den planlagte
forbindelsesvej til det nærmeste tilslutningsanlæg uden ramper mod øst er en ubelejlig omvej med 3
krydsninger af motorvejen. Bilisterne møder 2 T-kryds og en rundkørsel undervejs.
Længde af ruten fra Knabstrup til de østvendte ramper ved
<3> Jernløse
er cirka 5 km og køretiden er
estimeret til cirka 6 min.
Nærmeste tilslutningsanlæg mod vest ligger ved Mørkøv, cirka 4 km vest for Knabstrup.
Lokalfora i Holbæk Kommune har forud for offentliggørelse af VVM-undersøgelsen for 2. etape i 2011 i et
samarbejde med Vejdirektoratet været med til at fastlægge forløbet af de forlagte veje i projektet.
Vejdirektoratet har skitseret et forslag til østvendte ramper ved Knabstrup Møllebakke for at kunne vurdere
konsekvenserne af et evt. anlæg af disse. Se Figur 18.
38
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0039.png
I forbindelse med de aktuelle MKV-undersøgelser, har områdets lokalforaer også ytret ønske om vestvendte
ramper ved Knabstrup. Disse er dog udeladt i projektet, da Knabstrup har adgang til motorvejen fra Mørkøv.
.
Figur 18. Forslag til anlæg af østvendte ramper ved Knabstrup (vist med grønt)
12.2 Trafikale forhold
Det rådgivende ingeniørfirma Viatrafik har i 2021 udarbejdet en trafikanalyse for Holbæk Kommune.
”Udvidelse af Kalundborgmotorvejen, Trafikanalyse – notat dateret 8. februar 2022”.
Analysen vurderer, at østvendte ramper vil blive benyttet af 600-800 køretøjer i døgnet pr. rampe, såfremt et
tilslutningsanlæg med østvendte ramper anlægges ved Knabstrup.
12.3 Miljøforhold og støj
Tilslutningsanlægget er beliggende inden for nordligste afgrænsning for bevaringsværdigt landskab udpeget
i Holbæk Kommuneplan 2021, og indenfor Holbæk Kommunes udpegning i Kommuneplan 2021 til værdifuldt
kulturmiljø. Udpegningen gælder kulturmiljøet omkring Knabstrup Hovedgård. Kulturmiljøet omkring
hovedgården er karakteriseret ved store skovarealer samt sten- og jorddiger i forbindelse hermed. Det
registrerede dige beliggende vest for Knabstrup Møllebakke er ikke længere eksisterende. Påvirkningen
vurderes at være ikke-væsentlig.
Broen over motorvejen etableres med ledelinjebeplantning på ramper. Denne afværgeforanstaltning skal
ligeledes videreføres ved etablering af østvendte ramper, så ledelinjepassagen for flagermus sikres, og den
økologiske funktionalitet af området i relation til flagermus bevares.
Der er ikke foretaget støjberegninger for en motorvej med østvendte ramper ved Knabstrup, men en
overordnet vurdering er, at den forholdsvis begrænsede trafik på ramperne ikke vil medføre væsentlig
ændring i støjpåvirkning ved de nærmeste få boliger i driftsfasen.
39
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0040.png
Der vil kunne forventes en længere periode med anlægsaktiviteter og støjpåvirkning af nogle få boliger.
12.4 Fordele og ulemper
Fordelen ved de østvendte ramper er sparet rejsetid for trafikanter fra nærområdet og nemmere adgang til
Knabstrup. Trafiksikkerheden forbedres da trafikanter undgår 2 T-kryds uden lysregulering per køretur. Den
nemmere adgang til Knabstrup fra øst vil have en positiv indvirkning på opretholdelsen og udviklingen af
Knabstrup by.
Det vil være nødvendigt at forlænge bygværket over motorvejen, da den østvendte rampe skal føres under
den skærende vej.
12.5 Økonomi
Det er beregnet, at de østvendte ramper kan anlægges for 17 mio. kr. (samlet bevilling, prisindeks FL 2023)
Såfremt tilvalget ikke bliver medtaget, vil en senere beslutning om anlæg af ramperne gøre projektet
væsentlig dyrere, da broen skal forlænges.
12.6 Øvrige forhold
Der har i forbindelse med projektet og på informationsmøderne været fremsat ønsker om også at anlægge
vestvendte ramper, således at der kommer et fuldt tilslutningsanlæg ved Knabstrup. Ønsket kommer primært
fra Knabstrup og Mørkøv Lokalforum og beboere i Knabstrup med argumentet om at det vil styrke adgang til
motorvejen og forbedre muligheden for udvikling af Knabstrup, samt aflaste trafikken i Mørkøv.
Det har siden den tidligere VVM-undersøgelse været forudsat, at trafikanter fra Knabstrup der skal mod
Kalundborg skal anvende Holbækvej til Mørkøv og køre på motorvejen ved Mørkøv (Ringstedvej). Der er
ikke gennemført konkrete beregninger af en anlægsudgift af at anlægge vestvendte ramper, men et groft
skøn er, at de kan anlægges lidt billigere end de østvendte ramper da broen ikke skal forlænges. Det er
vurderet, at vestvendte ramper vil blive benyttet af cirka det samme antal trafikanter som de østvendte
ramper.
13.
Tilvalg – Lokalvej i Jyderup mellem Holbækvej og Amtsvejen
13.1 Baggrund
Der blev i den tidligere VVM-undersøgelse undersøgt forskellige muligheder for placering af
tilslutningsanlæg i Jyderup (øst, midt og vest). På baggrund af de trafikale og vejtekniske vurderinger blev
det besluttet at foreslå at nedlægge den eksisterende tilslutning ved Holbækvej i Jyderup. Dermed friholdes
Holbækvej for tung trafik til industriområderne i Jyderup og vejens funktion som skolevej kunne forbedres.
Dette har i forbindelse med opdateringen været drøftet med Holbæk Kommune, ligesom det var genstand for
debat på informationsmødet i Jyderup om fordele og ulemper herved.
Det er Vejdirektoratets vurdering, at den foreslåede løsning samlet set er den bedste for Jyderup og
trafikbetjening heraf.
I forbindelse med opdateringen har ændringen af trafikken i Jyderup som følge af motorvejsprojektet og
forslag om etablering af 2 nye tilslutningsanlæg været yderligere undersøgt og drøftet med Holbæk
Kommune. Der er blandt andet blevet gennemført trafikale beregninger af forslaget. Disse kan ses i notatet
”Trafikale forhold i Jyderup” dateret 24.11 2022 – arbejdsnotat, som er offentliggjort på Vejdirektoratets
hjemmeside.
De væsentligste bekymringer fra lokalt hold, har gået på den merbelastning som udvalgte strækninger i
Jyderup by vil få, som følge af en omfordeling af trafikken.
40
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0041.png
Forskellige tiltag har været drøftet, og et tiltag som vil aflaste den gennemkørende trafik i Jyderup (for
eksempel på Skarridsøgade), vil være at etablere en parallelvej mellem Holbækvej og Amtsvejen. Det
vurderes at være muligt at etablere den både nord eller syd for motorvejen, men Holbæk Kommune
foretrækker en nordlig placering.
Der er derfor skitseret en sådan parallelvej, som foreslås udført som en 2-sporet vej nord for motorvejen.
Den nærmere udformning af tilslutningerne ved Holbækvej og Amtsvejen afventer en nærmere
detailprojektering, herunder om det er nødvendigt med signalregulerede kryds på Holbækvej hhv.
Amtsvejen.
Forslaget kan ses på figur 19.
Udover et eventuelt anlæg af en parallelvej, bør der ses på øvrige tiltag i Jyderup som reducerer den
gennemkørende trafik, som følge af anlæg af motorvejen. Dette kræver nærmere analyser, som Holbæk
Kommune kan gennemføre frem til at eventuelle tiltag kan implementeres frem mod motorvejens åbning
forventet i 2028.
Figur 19. Ny parallelvej mellem Holbækvej og Amtsvejen i Jyderup (vist med grønt)
13.2 Trafikale forhold
Der har været gennemført trafikale beregninger af forslaget. Disse kan ses i notatet ”Trafikale forhold i
Jyderup” dateret 24.11 2022 – arbejdsnotat som er offentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside.
Det er beregnet at en parallelvej vil blive benyttet af cirka 2400 køretøjer i døgnet. Det vil primært være
trafikanter fra den nordlige del af Jyderup, som skal til og fra motorvejen mod Kalundborg, der vil have fordel
af denne.
41
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0042.png
13.3 Miljøforhold og støj
Parallelvejen er beliggende indenfor Holbæk Kommunes udpegning til bevaringsværdigt landskab i
Kommuneplan 2021. Det vil medføre en yderligere rydning af skov i et område, som allerede i forbindelse
med etableringen af tilslutningsanlægget vil blive påvirket ved rydning af store arealer. En yderligere
skovrydning vil bidrage yderligere til ændringen af områdets karakter som et ældre skovområde.
Påvirkningen vurderes derfor at være væsentlig.
Tilvalget vil betyde, at i alt tre faunapassager skal forlænges – alternativt, at der etableres faunapassager
både ved krydsning af motorvejen og ved krydsning af parallelvejen for at sikre faunapassager på tværs af
vejanlægget.
Det vil ligeledes betyde inddragelse af yderligere 2,1 ha skov, hvoraf knap halvdelen vurderes at være
biologisk værdifuldt.
Der skal som afværgeforanstaltning etableres puljeskov i forholdet op til 1:2 for de skovarealer, der
inddrages permanent, og der skal foretages gentilplantning af de arealer, som kun midlertidigt inddrages.
Tilvalgsløsningen omfatter ikke arealer med beskyttet natur, yngle- og/eller rastesteder for bilag IV-
beskyttede arter eller forekomster af fredede, sjældne eller rødlistede plantearter.
Der er fouragerende flagermus i Bjergsted Skov, og der gennemføres supplerende flagermusundersøgelser i
2023. Det kan først i forlængelse heraf afgøres om der skal implementeres supplerende
afværgeforanstaltninger for støjfølsomme arter. Det er dog væsentligt at selve lokalvejen ikke belyses,
alternativt at der sker med rødt/orange monokromat lys, som ikke påvirker flagermus
Der er ikke foretaget støjberegninger for en ny lokalvej mellem Holbækvej og Amtsvejen. Uden lokalvejen
kører denne trafik gennem det centrale Jyderup og blandt andet ad Skarridsøgade. En lokalvej kan jf.
trafikberegninger aflaste Skarridsøgade med ca. 1.200 biler/døgn, hvilket svarer til, at de nærmeste ca. 20
boliger langs Skarridsøgade kan opnå en reduktion af støjen med ca. �½ dB. Den nye lokalvej er foreslået
etableret nord for motorvejen, ca. 25-30 m fra en række eksisterende boliger ved Skovbrynet, som vil få
inddraget en del af deres fællesarealer til vejanlæg En vurdering viser, at støjen fra en ny vej med 2.400
biler/døgn vil være ca. 55 dB ved boligfacaden. Med et forventet støjbidrag fra motorvejen på ca. 60 dB vil
dette betyde en forøgelse af støjen med ca. 1 dB ved mere end 30 boliger. Den støjmæssige effekt vil være
lokal i Jyderup, og på den øvrige motorvejsstrækning vil lokalvejen ikke medføre støjmæssige ændringer.
Den rekreative brug af skoven vil blive påvirket når der ryddes arealer til vejen.
13.4 Fordele og ulemper
Fordelen ved anlæg af en parallelvej er, at den kan aflaste Jyderup by for gennemkørende trafik, og giver en
genvej til flere trafikanter. Det gælder for eksempel Skarridsøgade, som forventes aflastet med cirka 1200
biler i døgnet, i forhold til, hvis vejen ikke etableres.
Ulempen er, at vejen kommer til at ligge meget tæt på ejendomme på Skovbrynet, som vil blive generet af
den nye vej med blandt andet øget støjpåvirkning. Vejen gennemskærer ligeledes et skovområde mellem
Skovbrynet og Amtsvejen, som kræver, at der fældes skov for at få plads til etablering af vejen, og det vil
påvirke anvendelse af skoven.
13.5 Økonomi
Det er beregnet at en parallelvej mellem Holbækvej og Amtsvejen kan anlægges for 42 mio. kr. (samlet
bevilling, prisindeks FL 2023).
42
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0043.png
Såfremt der ikke anlægges motorvej igennem Jyderup, foreslås det eksisterende tilslutningsanlæg ved
Holbækvej bibeholdt og vejen er således ikke relevant. Såfremt der senere anlægges motorvej og ramperne
ved Holbækvej lukkes er vejen relevant.
14.
Tilvalg – Østvendte ramper ved Bjergsted
14.1 Baggrund
I forbindelse med opdateringen af projektet har der på møde mellem Vejdirektoratet, Kalundborg Kommune
og Region Sjælland været drøftet, at anlæg af østvendte ramper ved Bjergsted kunne forbedre de trafikale
forhold i området omkring Bjergsted, Bregninge og Løgtved Huse. Dette ønske er også tidligere fremsat af
Gammelrand Betonvarefabrik. Det gælder blandt andet den tunge trafik til og fra råstofgravene i området og
til og fra betonvarefabrikken.
Der har i mange år været udvundet råstoffer i området, og det forventes at fortsætte i de næste mange år.
De fleste råstoftransporter skal mod Hovedstadsområdet.
I den tidligere VVM-undersøgelse var det forudsat at Bjergsted Byvej føres over motorvejen.
Bregninge-Bjergsted Friskole er beliggende på Bregningevej mellem Bregninge og Bjergsted, og der er
derfor skoletrafik, som der også skal tages hensyn til. Trafikanter fra området skal derfor benytte
tilslutningsanlægget ved Frederiksberg eller ved Jyderup Vest, når de skal på motorvejen.
Det er dog primært trafikanter fra Bjergsted, som vil have fordel af at køre til tilslutningsanlægget ved
Jyderup Vest. For øvrige trafikanter vurderes tilslutningsanlægget ved Frederiksberg at være mest attraktivt.
Det har været drøftet at lukke Gl. Skovvej ved Bjergsted Byvej for biltrafik og kun opretholde en stitilslutning,
men det har været et ønske fra Kalundborg Kommune at opretholde den åben både i en løsning med eller
uden østvendte ramper.
Såfremt der anlægges østvendte ramper, vurderes det, at den planlagte krydsning af Bjergsted Byvej i
Bjergsted Skov til biltrafik, kan ændres til en mindre krydsning forbeholdt stitrafik og mindre
skovbrugsmaskiner, da trafikanter fra Bjergsted kan anvende ramperne mod øst.
Området omkring Bjergsted og Bregninge med østvendte ramper ved Bjergsted er vist på figur 20 og 20A.
43
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0044.png
Figur 20. Østvendte ramper ved Bjergsted (vist med grønt)
Figur 20 A. Bjergsted, Frederiksberg og Bregninge
14.2 Trafikale forhold
Der er gennemført trafikale beregninger af at anlægge østvendte ramper ved Bjergsted. Ud fra disse er det
beregnet, at 5-700 køretøjer i døgnet vil benytte til- og frakørselsramperne. Hertil kommer de tunge
transporter som skal køre til- og fra råstofområderne. Disse indgår ikke i trafikmodellen, da udvinding af flere
af områderne først begynder senere. Det vurderes, at op til 300 lastbiler pr. dag vil køre til og fra områderne,
når udvinding af områderne er på sit højeste. Der er dog stor usikkerhed på dette tal, da de konkrete planer
for udvinding, eller takten hvorved det skal foregå, ikke kendes.
44
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0045.png
14.3 Miljøforhold og støj
Tilvalget er beliggende indenfor Kalundborg Kommunes udpegning til bevaringsværdigt landskab og
geologiske bevaringsværdier. Tilvalget berører desuden enden af et registreret sten- og jorddige beliggende
nord for vejen. Tilvalget er beliggende indenfor den yderste del af udpegningen til bevaringsværdige
landskaber for Bjergsted Bakker. Projektet vurderes ikke at stride mod retningslinjen i Kalundborg
Kommuneplan 2021, da der er tale om udvidelse af en eksisterende vej. Udpegningen til geologiske
bevaringsværdier er bl.a. på baggrund af tilstedeværelsen af den markante randmoræne, hvoraf dele er
fredet. Den sydlige rampe som udgøres af tilvalget, er i sin helhed beliggende indenfor randmorænens
afgrænsning.
Tilvalget fjerner dermed markante dele af terrænet, hvorfor randmorænens udstrækning ikke længere vil
fremstå som en helhed. Det skal dog bemærkes at der her er tale om udvidelse af vejen på denne
strækning, og at randmorænen dermed allerede er påvirket her.
Fredningen af Bjergsted Bakker berøres ikke ved tilvalget.
Der er ikke foretaget støjberegninger for østvendte ramper ved Bjergsted. Trafikmodelberegningerne viser,
at ca. 5-700 biler/døgn vil benytte ramperne ved Bjergsted. Vejen fra Jyderup gennem Bjergsted vil blive
aflastet lidt, hvilket vil medføre en begrænset reduktion af støjen ved boliger tæt på vejen. Det øvrige vejnet
påvirkes ikke nævneværdigt.
Ramperne vil blive benytte af en del lastbiler, og omfanget heraf er usikkert. Støjen fra disse, når de kører på
tilkørselsrampen til motorvejen, vil kunne høres i de nærmeste boliger i Bjergsted.
14.4 Fordele og ulemper
Fordelen ved de østvendte ramper vil være at den tunge trafik fra kommende og nuværende råstofgrave
nord for motorvejen f.eks. langs Bregningevej (og øvrig trafik) vil have mulighed for at benytte ramperne og
ikke skulle køre en længere vej gennem Bregninge til Frederiksberg til gene for beboere langs denne
strækning. Dette vil også betyde en forbedring af trafiksikkerheden gennem Bregninge og på Kalundborgvej.
Trafik fra Gammelrand Betonfabrik samt nuværende og kommende råstofgrave syd for motorvejen vil få en
kortere vej for transporter mod øst i stedet for at skulle anvende tilslutningsanlægget ved Frederiksberg.
Trafikanter fra Bjergsted vil ligeledes med fordel kunne benytte de østvendte ramper, i forhold til at skulle
køre til tilslutningsanlægget i Jyderup Vest.
Ulemperne vil være, at det kan føre til mere trafik i Bjergsted hvor vejen i dag er smal og snoet og
ejendomme ligger tæt på vejen, lige som tilkørselsrampen vil forøge støjen marginalt i Bjergsted.
Ramperne kræver inddragelse af yderligere areal til vejanlæg, hvoraf en del af arealerne både nord og syd
for motorvejen er skov. Anlæg af ramper vil derfor påvirke nogle ejendomme.
14.5 Økonomi
Det er beregnet, at de østvendte ramper kan anlægge for 47 mio. kr. (samlet bevilling, prisindeks FL 2023)
Såfremt tilvalget ikke bliver medtaget, vil en senere beslutning om anlæg af ramperne gøre projektet dyrere,
da broen vil skulle sideudvides.
45
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0046.png
15.
Øvrige tilvalg
Da det samlede projektforslag ikke kan holdes indenfor den afsatte bevilling, foreslås følgende elementer
udover de 3 tilvalg beskrevet i kap. 12 – 14, medtaget som tilvalg til projektet.
Tilvalg
Pris
(mio. kr. pris-
niveau FL 2023)
234,6
Bemærkning
Motorvej ml. Cementvej
(Jyderup øst) og Bjergsted.
Den eksisterende strækning på knap 7 km
bibeholdes med 4 spor og 90 km/t som i dag.
Det er forudsat, at der etableres 2 tilslutningsanlæg
i ”motorvejsstandard” ved Jyderup øst og vest
(Cementvejen hhv. Amtsvejen), og der anlægges
en lokal adgangsvej (Bødkervej) i Jyderup bla. som
adgangsvej til Frode Laursens transportterminaler.
Industrivej i Jyderup lukkes.
Eksisterende tilslutningsanlæg ved Holbækvej
opretholdes
Støjskærm ved Tornved
Støjskærme i Jyderup
Nødspor i asfalt på
udbygningsstrækning mellem
Knabstrup og Jyderup Øst
Nødspor i asfalt på
udbygningsstrækning mellem
Bjergsted og Svebølle
Opgradering af faunapassage
på nybygningsstrækningen til
krondyr
15,2
94,6
46,8
Etableres ikke, da der ikke anlægges motorvej
gennem Jyderup.
Etableres ikke, da der ikke anlægges motorvej
gennem Jyderup.
28,2
33
En opgradering til en stor såkaldt ”A1
faunapassage” omkring Tingvejen vil forbedre
passagemulighederne for de bestande af af kron-
og dåvildt der færdes i Saltbæk Vig området. Disse
bestande er steget siden den tidligere MKV. I dag
passerer mange af disse Skovvejen ved Bregninge
å. Her kan det ikke lade sig gøre at anlægge en stor
passage. Da motorvejen hegnes vil de dyr der
følger hegnet langs vest ledes mod Kalundborg.
Kronvildtet vil muligvis i praksis passere over den
mindre faunabroen, da
nye
erfaringer
(kilde:
TRIEKOL-konferensen 2023 - Vägar och järnvägar
- TRIEKOL
)
viser, at kronvildt i større omfang end
forventet også benytter de mindre passager.
Alternativt vil en del af vildtet følge vejen mod
Kalundborg og enten krydse vejen, når vildthegnet
ophører, opgive at passere vejen eller blive ledt
mod øst og anvende kronvildtpassagen i Bjergsted
46
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0047.png
Tilvalg
Pris
(mio. kr. pris-
niveau FL 2023)
Bemærkning
Skov. Barrierevirkningen for de store hjorte
vurderes på den baggrund at blive let øget ved ikke
at anlægge den store A1-krondyrpassage.
Rasteanlæg mellem Mørkøv og
Jyderup
33
Rasteanlægget indgik i den tidligere MKV. Der er
vurderet et behov for rasteanlæg på strækningen,
de der ellers ikke er mulighed for rast langs med
Kalundborgmotorvejen
Samlet øvrige tilvalg
Tabel 9. Oversigt over øvrige tilvalg
485,4
16.
Kattegatforbindelsen
På baggrund af finanslovsaftalen for 2019 er der gennemført en forundersøgelse af en fast forbindelse over
Kattegat. Undersøgelsen omfatter dels en ren vejforbindelse, dels en kombineret vej- og
jernbaneforbindelse. Forundersøgelsen blev offentliggjort den 15. juni 2022.
Der er pt. (april 2023) ikke taget stilling til det videre forløb af projektet.
Det vurderes i forundersøgelsen at forbindelsen tidligst kan stå færdig cirka 15 år efter det besluttes at
igangsætte en miljøkonsekvensvurdering. På baggrund af forundersøgelsens resultater er der lavet en
vurdering af, hvilke løsninger der samlet set er mest oplagte at arbejde videre med. Se figur 21.
Figur 21. De i forundersøgelsen vurderede mest oplagte løsninger at arbejde videre med for en fast forbindelse over Kattegat
Vurderingen af løsningerne er sket ud fra en samlet prioritering i forhold til antal brugere, rejsetidsgevinster,
forsyningssikkerhed, økonomi, miljø og natur, anlægsteknik og togbetjeningsmuligheder. Løsningerne
47
 TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding
2763262_0048.png
omfatter både bro- og tunnelløsninger på kyst-kyst delen af projektet. På lige fod med andre større
infrastrukturprojekter vil en fast Kattegatforbindelse påvirke kultur-, natur- og miljøforhold og give
støjpåvirkning i de områder, hvor den skal anlægges. Der er i forundersøgelsen på et overordnet niveau
arbejdet med at vurdere effekten af afværgeforanstaltninger. Det vil dog først være i evt. kommende fase
med udarbejdelse af en miljøkonsekvensvurdering (MKV), at disse forhold kan detaljeres yderligere. Her vil
der skulle gennemføres detaljerede feltundersøgelser, og der skal være dialog med myndigheder og
borgere, gennemføres høringer m.m.
I forundersøgelsen er det taget som en præmis at Kalundborgmotorvejen er anlagt helt til Kalundborg. En
videreførsel af Kalundborgmotorvejen i en evt. motorvej via Røsnæs eller Asnæs vil betyde større eller
mindre ændringer af Kalundborgmotorvejen.
De væsentligste fysiske ændringer vurderes af være nødvendige ændringer af motorvejen øst for
Kalundborg. Her vil der skulle ske ændringer af udformningen, som er forskellig afhængig af om der vælges
en linjeføring via Røsnæs eller Asnæs. Det vil først være i en evt. kommende miljøkonsekvensvurdering af
projektet, at de mere konkrete linjeføringer vil blive fastlagt.
I de trafikale beregninger, der er foretaget i forundersøgelsen af en fast forbindelse over Kattegat, er det
beregnet at trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige med knap 30.000 biler i døgnet.
Dette er lidt mere end en fordobling af trafikken i forhold til den trafik, der vil køre på strækningen når
motorvejen forventes åbnet. Dette svarer i store træk til hvad der kører på Vestmotorvejen i dag (2023).
Det betyder også, at støjen fra trafikken på Kalundborgmotorvejen vil stige.
Da langt størstedelen af trafikken på en fast forbindelse over Kattegat vil være gennemkørende på
Kalundborgmotorvejen, forventes det kun nødvendigt med mindre ombygninger af tilslutningsanlæggene på
strækningen.
48