TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Transportudvalget 2023-24
TRU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Dato

september 2023

Udbygning af Motorvej E20/E45 ved

Kolding

Høringsnotat - Miljøkonsekvensvurdering

Indhold

Indhold .............................................................................................................................................................. 1

Indledning ......................................................................................................................................................... 2

Politiske aftaler...................................................................................................................................... 3

Overordnede kommentarer ................................................................................................................... 3

Andre emner ......................................................................................................................................... 4

Vejdirektoratets bemærkninger til andre emner ................................................................................... 4

Natur- og Miljø, herunder høringssvar fra Kolding Kommune og Miljøstyrelsen .................................. 4

Vejdirektoratets bemærkninger til natur- og miljø og svar fra Kolding Kommune og

Miljøstyrelsen ........................................................................................................................................ 5

Støj generelt .......................................................................................................................................... 5

Vejdirektoratets bemærkninger støj generelt ........................................................................................ 6

Støjforhold ved Kolding ......................................................................................................................... 8

Vejdirektoratets bemærkninger til støjforhold ved Kolding ................................................................... 8

Støjforhold ved Taulov ........................................................................................................................ 10

Vejdirektoratets bemærkninger til støjforhold ved Taulov .................................................................. 10

Trafikale forhold .................................................................................................................................. 11

Vejdirektoratets bemærkninger til trafikale forhold ............................................................................. 12

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Indledning

Bag Aftale om infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2021 står Socialdemokratiet, Venstre, Socialistisk Folke-

parti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Al-

ternativet. Parterne enige om at gennemføre nye investeringer og initiativer i en fuldt finansieret investerings-

plan på transportområdet for perioden 2022-2035. Den del af aftalen, der omfatter fremtidens veje, står En-

hedslisten og Alternativet uden for. Nye Borgerlige har valgt at træde ud af aftalen, mens Kristendemokra-

terne ikke længere er repræsenteret i Folketinget.

Det fremgår af aftalen, at Miljøkonsekvensvurderingen (MKV) for udbygning af E20/E45 ved Kolding opdate-

res, og at der ligeledes reserveres midler til at udbygge strækningen efterfølgende.

Kort 1. Udbygning af E20/E45 ved Kolding

På projektets hjemmeside

Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding E45/E20 | Vejdirektoratet

findes

den nye Miljøkonsekvensrapport (MKR), samt øvrige tekniske rapporter, som er udarbejdet. I projektforslaget

indgår der også forslag til anlæg af ny støjskærm på motorvej E20 ved Taulov.

Vejdirektoratet har gennemført opdateringen i 2022 frem til foråret 2023. Projektet har herefter været i 8

ugers offentlig høring i perioden 21. april 2023 og til 16. juni 2023. Der er indkommet 61 høringssvar som er

sammenfattet og besvaret i dette høringsnotat.

Notatet er sammenfattet i nogle overordnede kommentarer og opdelt i temaer. Under hvert tema er Vejdirek-

toratets bemærkninger til høringssvarene angivet.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Høringssvarene er opdelt i følgende temaer.



Andre emner

Natur- og miljøforhold

Støj generelt

Støjforhold ved Kolding

Støjforhold ved Taulov

Trafikale forholde

Politiske aftaler

På møde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2023 besluttede forligspartierne at igang-

sætte projektet.

Konkret betyder det, at motorvejen i hver retning udvides med et spor, så der på den i alt syv kilometer lange

strækning bliver seks til otte spor frem for de nuværende fire til seks spor.

Desuden udbygges og nybygges støjskærme på strækningen. 1.280 meter støjskærm skal ombygges mens

der etableres nye støjskærme på en sammenlagt 1.560 meter lang strækning.

Projektets samlede bevilling er på 631 millioner kroner (2023-pl), og anlægsarbejdet forventes påbegyndt i

2025 og forventes at stå klar i 2028.

Den politiske beslutning medfører, at følgende elementer pt. ikke indgår i projektet:



Udvidelse af to samkørselspladser ved Kokholm og Birkedam samt ny vejeplads

Ombygning af TSA 62 og anlæg af ny samkørselsplads ved Kolding Ø

Anlæg af støjskærm ved Taulov

Anlæg af støjskærm ved Taulov vil indgå i drøftelserne, når forligskredsen skal beslutte den næste udmønt-

ning af støjpuljen i Infrastrukturaftalen.

Overordnede kommentarer

De fleste høringssvar omhandler de støjmæssige forhold i området. Det gælder både for strækningen ved

Kolding og ved Taulov. Flere peger på en nedsættelse af hastigheden som et tiltag til at sænke støjniveauet,

og/eller anvendelse af mindre støjende asfalt.

Der er bemærkninger til de beregningsmæssige forudsætninger for støjudbredelsen, herunder at foretage

målinger. En del foreslår en mere omfattende støjafskærmning, end der er foreslået af Vejdirektoratet.

Omkring Kolding går bemærkninger på, at uagtet der er opstillet en støjskærm ved Bramdrupdam i 2018, er

flere stærkt generet af støj.

I forhold til projektforslaget med en støjskærm i Taulov påpeger flere, at skærmen er for kort i forhold at støj-

dæmpe Professorkvarteret.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

En del har også synspunkter til den eksisterende skærm langs nordsiden af motorvejen. Flere peger på, at

effekten ikke er god, og at den burde have været placeret på toppen af skråningen i stedet for langs motor-

vejen.

Fredericia Kommune er tilfreds med forslaget i forhold til at gøre en indsats mod støj på strækningen. Kom-

munen peger på, at der bør opsættes skærme flere steder langs motorvejen i Fredericia Kommune, og op-

fordrer til et samarbejde omkring støjbelastede boliger i kommunen.

Flere peger på, at rundkørslen ved Kolding Øst, som pt. ikke er medtaget, bør prioriteres.

Andre emner

Banedanmark bemærker, at der i 2024 udføres sporfornyelse på strækningen Fredericia – Padborg.

En borger spørger til evt. påvirkning på egen drikkevandsboring.

Dansk Industri bakker op om projektet, men påpeger, at det er vigtigt, at der findes midler til de fravalgte ele-

menter i projektet. Der peges på statslige puljer som er afsat i Infrastrukturplanen som mulige finansierings-

kilder.

Borgere spørger til, om der tages højde for støjforhold i forhold til ekspropriation og mulig kompensation i for-

hold til evt. fald i ejendomspriser. Der er forslag om, at øget brug af samkørsel kan spare støj og behov for

vejudbygning.

Vejdirektoratets bemærkninger til andre emner

Vejdirektoratet bemærker, at projektet ikke får berøring med Banedanmarks sporfornyelse.

I den videre fase bliver ejendomme kontaktet, hvis private drikkevandsboringer skulle blive berørt.

Når projektet er gennemført, blive det muligt at søge kompensation i forhold til øget støjpåvirkning. Det er

ekspropriationskommissionen, der tager stilling hertil. Der gives ikke kompensation i forhold til evt. fald i ejen-

domspriser.

Natur- og Miljø, herunder høringssvar fra Kolding Kommune og Miljøstyrelsen

Kolding Kommune og Miljøstyrelsen har en del specifikke kommentarer til Miljøkonsekvensrapporten. Det

gælder områder som f.eks. landskab og visuelle forhold, overfladevand, afvanding, flagermus, faunapassa-

ger og myndighedsforhold generelt.

Set i lyset af de specifikke bemærkninger fra de to myndigheder, er der udarbejdet konkrete svar på disse

bemærkninger. De to myndigheders høringssvar og Vejdirektoratets svar til disse er medtaget deres fulde

længde og kan findes som bilag 1 og 2 til høringsnotatet på projektets hjemmeside. Det er helt overordnet

sammenfattet her.

Kolding Kommune påpeger blandt andet at de landskabsmæssige vurderinger af forskellige elementer bør

uddybes. Det gælder anlæg af nye regnvandsbassiner og støjvolde og skærme. Derudover har kommunen

specifikke bemærkninger til afvandingstekniske forhold, herunder omkring miljømål, fremtidigt ansvar i for-

hold tilladelser krav til volumen af bassiner m.m.

Der er bemærkninger til naturlokaliteter, specifikke hensyn til flagermus og deres levesteder, der bør iagtta-

ges. Derudover har kommunen bemærkninger omkring fremtidige tilladelser til jordhåndtering.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Miljøstyrelsen har indsendt høringssvar omkring vurdering og beskrivelse af rasteområder for bilag IV arter,

efterspørgsel efter kildemateriale fra feltundersøgelse, uddybning af forhold rasteområder for padder og for-

hold omkring udpegningsgrundlag i Natura 2000 plan. Derudover påpeges forhold omkring levesteder og for-

hold for padder, odder, birkemus og flagermus.

Derudover har Miljøstyrelsen bemærkninger til de landskabsmæssige vurderinger af støjvolde- og skærme

som styrelsen flere steder ønskes uddybet, orkidearter

Miljøstyrelsen påpeger derudover, at der mangler redegørelse og vurdering af potentielle påvirkninger fra

projektet af nedstrøms liggende søer og kystvande i området, og således en vurdering af om den aktuelle

tilstand i disse områder forringes eller deres fastlagte miljømål hindres.

En borger påpeger, at den dybe slugt, som motorvejen passerer i Lilballe Skov, huser fra naturen et meget

rent vandløb. Vandet i vandløbet består primært af kildevand, som dannes af trykvand fra skrænterne igen-

nem skoven og fra mosen lige nord for motorvejen. Vandløbet er konstant vandførende hele året, og med

pæn mængde selv i tørre somre. Det påpeges, at der bør findes en alternativ afvandingsløsning for vejvan-

det fra motorvejen, så vi undgår store mængder vand ned gennem skoven, og ønsker nærmere dialog om

emnet.

En borger påpeger, at der skal opstille hegn langs motorvejen, så der undgås påkørsler af dyrevildt.

Vejdirektoratets bemærkninger til natur- og miljø og svar fra Kolding Kommune og

Miljøstyrelsen

Vejdirektoratet har i bilag på projektets hjemmeside

Udbygning af Sønderjyske Motorvej ved Kolding

E45/E20 | Vejdirektoratet

medtaget høringssvarene fra Kolding Kommune og Miljøstyrelsen i deres fulde

længde. Vejdirektoratet har til brug for besvarelse af Miljøstyrelsens bemærkninger om vandkvalitet gennem-

ført supplerende beregninger af vandkvalitet nedstrøms for områderne. Disse beregninger og vurderinger er

sendt i en supplerende høring med høringsfrist d. 9. oktober 2023.

Motorvejen afvander i dag via grøfter ned i slugten i cirka samme punkt, som der er lagt op til i projektet. Vej-

vandet er i dag urenset og uforsinket.

Terrænforholdene, som er udfordrende, gør det umuligt at udlede til andre vandløb. I detailprojekteringen vil

VD undersøge mulighederne for at udlede længere nedstrøms vandløbet. Der er ikke andre vandløb, der

kan udledes vejvand til.

Der er intet eksisterende vildthegn på strækningen og fordi der ikke anlægges nye faunapassager, vil der

ikke blive opsat nyt vildthegn.

Støj generelt

En borger påpeger, at der skal beplantes på støjvolde for bedre støjafskærmning. Flere borgere kritiserer

Vejdirektoratets metode med at beregne støj, at beregninger ikke forholder sig virkeligheden. Beregninger

gennemføres med NORD2000 modellen. Der foreslås flere tiltag som støjdæmpende asfalt som bruges i

Tyskland og Holland, udadbuede støjskærme, overdækning og hastighedsreduktion. Automatisk trafikkontrol

bliver også foreslået som middel til at overholde hastigheden.

Forslag om reduktion af hastigheden på strækningen går igen i flere høringssvar som forbedring til at sænke

støjniveauet. Det bør indgå for ikke at gå på kompromis med borgernes sundhed.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

De sundhedsskadelige effekter af støj bør beregnes for at kunne indgå i en genberegning af effekterne for

bedre at kunne påvise effekterne. Det påpeges, at projektet bør tilføres midler via ”Støjpuljen” på 3 mia. som

er afsat til støjbekæmpelse på det statslige vejnet.

Vejdirektoratets bemærkninger støj generelt

Beplantning af støjvold

Det er ikke umiddelbart muligt at vurdere den støjreducerende effekt af beplantning. Der er på nuværende

tidspunkt ikke tilstrækkelig dokumentation til at kunne beregne effekten af støjreduktionen ved beplantning.

En formodet effekt af støjreduktionen fra beplantning kan derfor ikke indregnes i Vejdirektoratets støjkortlæg-

ning. Så vidt vides er der heller ikke international praktisk erfaring med anvendelse af beplantning som støj-

reducerende virkemiddel.

Forskellige forskningsprojekter og undersøgelser har igennem tiden kunnet påvise, at beplantning kan have

en støjreducerende effekt. Eksempelvis viste et EU-projekt (HOSANNA), at bælter af træer på 15-30 meter,

kan have en effekt på støjen, og jo bredere bælte, desto større er effekten. Bælter af træer kan kombineres

med tæt bevoksning af buske m.m. og have samme effekt. Stedsegrøn og tæt vegetation som fx nåletræer

vil alt andet lige medføre største effekt. Dog skal det bemærkes, at der ikke foreligger dokumentation for,

hvor meget og hvor tæt beplantningen skal være, og hvilken effekt der kan opnås.

Vejdirektoratet har ikke et grundlag for at foreslå beplantning af støjvolden ved Kolding med henblik på at

opnå yderligere støjreduktion. Det vurderes også umiddelbart tvivlsomt, at støjvolden ved Kolding kan gøres

mærkbart mere effektiv ved hjælp af beplantning.

Langs støjvolden ved Nørreskovsvej indgår der i projektforslaget etablering af en 9 meter høj støjskærm

mhp. at reducere støjen i boligområdet.

Støjberegninger

I Danmark foretages støjberegninger med den fælles nordiske beregningsmodel Nord2000, som betragtes

som en af de mest avancerede støjberegningsmodeller i verden. Beregningsmodellens resultater er blevet

eftervist med kontrollerede tests, hvor beregningsresultater er sammenlignet med måleresultater.

Det er almindeligt anerkendt, at opgørelser af vejstøj ved hjælp af støjberegninger, giver lige så valide resul-

tater, som opgørelse af støj ved hjælp af støjmålinger. Det er ikke kun i Danmark, at vi beregner støjen. In-

ternationalt er det også standard at anvende støjberegninger til opgørelse af støjniveauer fra veje.

Støjberegninger kan give et godt og præcist overblik over langtidspåvirkningen (årsmiddelværdien betegnet

som Lden) af støjen i større områder. Ofte har man også brug for at vide noget om den fremtidige støj. I nær-

værende miljøkonsekvensvurdering er støjen beregnet i år 2040. Det kan man af gode grunde kun under-

søge ved støjberegninger – og ikke ved målinger.

Støj fra veje opgøres jf. Miljøstyrelsen som et gennemsnitligt støjniveau over et helt år. Støjens årsgennem-

snit udtrykker med ét tal niveauet for langtidsstøjpåvirkningen af mennesker. Internationalt er årsgennemsnit-

tet anerkendt og anvendt som en indikator for graden af gene, som mennesker oplever ved forskellige støjni-

veauer, og som indikator for de helbredsmæssige effekter af støj. Derfor er der i Danmark og også internatio-

nalt fastsat grænseværdier, som refererer til støjen årsgennemsnit. Det gennemsnitlige støjniveau tager hen-

syn til, at støjen varierer over tiden. Dvs. at støjen typisk er kraftigere i dagtimerne end om natten, fordi der

kører flere biler på vejene.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Støjreducerende drænasfalt

Den primære støjkilde fra motorveje er støj, som opstår i forbindelse med dækkenes kontakt med vejbelæg-

ningen. Asfalttypen har derfor stor betydning for støjudsendelsen fra motorvejen.

Når der asfalteres på statens veje, er det i dag praksis at anvende en asfalttype, som er relativ støjsvag sam-

menlignet med andre traditionelle asfalttyper, der anvendes i Danmark og Europa. Den type slidlag, der an-

vendes på statens veje, kaldes klimavenligt slidlag (KVS). Det klimavenlige består primært i, at asfalttypen

vurderes at medføre lavere rullemodstand for køretøjerne og dermed lavere brændstofforbrug/CO

-udled-

ning.

Det er internationalt anerkendt, at drænasfalt er den type af slidlag, der i praksis kan give den bedste støj-

dæmpning. I Holland er der stor erfaring med anvendelse af drænasfalt, hvor det anvendes på 90 % af mo-

torvejsnettet. I Tyskland er drænasfalt også anvendt i et vist omfang ved særligt støjbelastede byområder.

Vejdirektoratet vurderer umiddelbart, at potentialet for støjreduktion er i størrelsesordenen 2-5 dB i forhold til

klimavenligt slidlag, afhængig af drænasfalttype.

Drænasfalt er dog også en belægningstype med en række ulemper. Det er bl.a. forbundet med større om-

kostninger ved at anvende denne asfalttype, særligt fordi asfaltens levetiden er kortere end traditionelle as-

falttyper. Der er endnu ikke erfaring med anvendelse af drænasfalt på motorveje i Danmark. Vejdirektoratet

vurderer, at der på nuværende tidspunkt er for mange usikkerheder ved anvendelsen af drænasfalt i større

skala på motorveje. Der er behov for at udføre forsøg med drænasfalt i en dansk kontekst, med henblik på at

opnå erfaring med anlæg og drift med drænasfalt, før det kan anbefales at anvende det i større skala som på

Sønderjyske Motorvej.

Nedskiltning af hastighed og automatisk hastighedskontrol

For så vidt angår ønsket om lavere hastighedsbegrænsning på motorvejen, indgår dette pt. ikke som

virkemiddel til at reducere støjen på statsvejene, og hastighedsnedsættelse har dermed ikke indgået i denne

miljøkonsekvensvurdering som et støjreducerende virkemiddel.

Vejdirektoratet får mange henvendelser med ønsker om nedsættelse af hastigheden på motorveje i hele lan-

det. Generelt er det en vanskelig balancegang at samle trafikken på de overordnede veje, og på samme tid

sikre høj mobilitet og lavere hastigheder for køretøjerne. Samtidig betyder hastighedsreduktioner øget rejse-

tid for trafikanterne med deraf afledte samfundsøkonomiske tab. En anden afledt effekt af hastighedsned-

sættelse på motorveje kan være, at trafikanterne finder alternative ruter til at komme frem, og dermed trafik-

og støjbelaster lokalvejnettet.

Det er som udgangspunkt politiet, der i samarbejde med vejmyndigheden fastsætter hastighedsgrænser på

vejene. Det betyder, at Vejdirektoratet ikke selv kan ændre hastighedsgrænserne uden politiets samtykke.

Herudover er det også en politisk afvejning, hvorvidt man ønsker at prioritere hastighedsbegrænsning som

virkemiddel til reduktion af støj i forhold til andre afledte effekter. De generelle hastighedsgrænser er politisk

fastsat, og Vejdirektoratet har ikke mandat til at beslutte eller arbejde for en generel sænkning af hastighe-

derne på motorvejene af hensyn til støj.

Bilernes hastighed har betydning for støjudsendelsen, jo højere hastighed des mere støj udsendes. Der skal

dog ske en relativ stor hastighedsreduktion før der opnås reel støjreduktion. Som tommelfingerregel kan der

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

opnås ca. 1 dB i støjreduktion per 10 km/t hastigheden reduceres. En ændring på 1 dB kan i praksis ikke hø-

res. Hvis der skal ske en hørbar ændring, skal støjen reduceres med minimum 2-3 dB.

Hastighedsnedsættelser til f.eks. 80 km/t vurderes umiddelbart at kunne medføre en mindre, men dog hørbar

reduktion af støjen på 2-3 dB. For at få den fulde støjmæssige effekt forudsættes dog, at bilisterne generelt

overholder hastighedsbegrænsningen, hvilket kan ske ved etablering af automatisk hastighedskontrol.

Alene opsætning af automatisk trafikkontrol vurderes ikke at kunne ændre den oplevede støjgene for de om-

boende.

Det kan bemærkes, at der i den politisk aftale om Infrastrukturplan 2035 indgår forsøg med opsætning af au-

tomatisk hastighedskontrol på fire bynære motorvejsstrækninger i København, Nyborg og Vejle med henblik

på at reducere støjgener. På baggrund af forsøget vil parterne bag aftalen tage stilling til, om tiltaget skal ud-

vides til yderligere bynære motorveje. Forsøget er endnu ikke igangsat.

Sundhedsskadelige effekter af vejstøj

Vejdirektoratet er opmærksom på, at støj har negative helbredsmæssige konsekvenser. WHO har i sin

rapport ”Environmental Noise Guidelines for the European Region” (2018) en anbefaling om, at støj fra

vejtrafik holdes under et niveau på 53 dB, fordi højere støjniveauer kan være forbundet med negative

helbredsmæssige konsekvenser.

I de samfundsøkonomiske beregninger indgår forudsætninger om vejstøjens konsekvenser for geneeffekter

ved boliger og visse helbredseffekter, der er blevet værdisat i de hidtidige opgørelser af de samfundsmæs-

sige omkostninger.

I miljøkonsekvensvurderingen indgår beregning af et samlet støjbelastningstal (SBT), som er summen af

gene- og sundhedsfaktorerne for alle boliger i undersøgelsesområdet. Det samlede SBT for projektscenariet

2040 for undersøgelsesområdet ved Kolding projektscenariet er beregnet til 80. 1 SBT er i den samfunds-

økonomiske beregning estimeret til ca. 40.000 kr. per år. Dvs. at de gene- og sundhedsmæssige omkostnin-

ger ved støj er beregnet til godt 3 mio.kr. per år i undersøgelsesområdet omkring motorvejsstrækningen. De

transportøkonomiske omkostninger beregnes i henhold til ”Manual for samfundsøkonomisk analyse på trans-

portområdet – Anvendt metode og praksis i Transportministeriet” (marts 2015).

Støjforhold ved Kolding

Flere påpeger støjgener i Lilballe, som bør håndteres i projektet. Flere spørger til, hvor meget støjen stiger i

boligområdet ved Bramdrupdam. Der spørges konkret til hvordan sporene planlægges i forhold til støjpåvirk-

ningen, samt hvor tæt støjskærmen kommer på boligerne i Bramdrupdam.

En borger påpeger, at Kolding Kommune bør på banen i forhold til afskærmning på enkelte matrikler.

En borger påpeger, at der skal etableres en støjskærm fra Nr. Stenderupvej, forbi Eltang kirke og til Kolding

Øst.

Der påpeges, at en forlængelse af støjskærmen ved Bramdrupdam i sydlig retning er nødvendig ift. at støj-

beskytte et konkret område ved Lykkevænget.

Vejdirektoratets bemærkninger til støjforhold ved Kolding

Støj ved Lilballe

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Landsbyen Lilballe ligger i ca. 1.100 meters afstand fra motorvejen. Støjbelastningen af Lilballe vurderes ge-

nerelt at være lige under Miljøstyrelsens vejledende støjgrænseværdi på 58 dB. På grund af den relative

store afstand til motorvejen, samt at landsbyen i henhold til Miljøstyrelsens vejledninger generelt ikke er ud-

sat for uacceptable støjniveauer, har Lilballe ikke indgået i overvejelserne om støjreducerende tiltag.

Det bemærkes, at Vejdirektoratet ikke vurderer, at det er muligt at reducere støjen i Lilballe mærkbart med

eksempelvis støjskærme.

Støj ved Bramdrupdam

På projektets hjemmeside -

Støj- og arealkort | Vejdirektoratet

– under støj- og arealkort er det muligt at se

støjudbredelsen beregnet for 2040 både med og uden projektets gennemførelse. Nedenstående kort 2 viser

den beregnede ændring af støjniveauet ved boliger i Bramdrupdam ved projektscenarie inkl. støjskærme i

forhold til referencescenariet inkl. eksisterende støjskærm hvor projektet ikke gennemføres (2040).

Kort 2. den beregnede ændring af støjniveauet ved boliger i Bramdrupdam ved projektscenarie inkl. støjskærme i forhold til

referencescenariet inkl. eksisterende støjskærm hvor projektet ikke gennemføres (2040)

I den vestlige del af Bramdrupdam, vest for Vejlevej, sker der kun marginale ændringer af støjudbredelsen

som følge af projektets gennemførelse, da der ikke sker en forhøjelse af støjskærmen i forhold til i dag. Den

eksisterende støjskærm ved Bramdrupdam vest forsøges delvist genbrugt. Hvor meget der kan genbruges

afklares senere i processen. Placeringen vil ikke ændre sig væsentligt i forhold til hvor den står i dag. Herud-

over er det vurderet, at en forlængelse af støjskærmen længere mod syd ved Egtvedvej ikke vil give tilstræk-

kelig effekt i forhold til udgiften til en forlængelse af skærmen.

Øst for Vejlevej foreslås opsat en ny 9 meter høj og ca. 1.300 meter lang støjskærm mellem motorvej og ek-

sisterende støjvold, som ifølge beregningerne vil medføre at boligerne i den østligste del af området vil få en

støjreduktion på 3-6 dB. I den øvrige del af området vil støjreduktionen være mere marginal.

Ønske om støjskærm ved enkeltliggende matrikler og Eltang Kirke

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Vejdirektoratets har foretaget vurderinger af muligheden for at reducerede støjen ved samlede boligområder

på projektstrækningen. I disse vurderinger indgår også forholdet imellem udgifterne til støjtiltag i forhold den

opnåede støjreducerende effekt.

Udgiften til at reducere enkeltliggende ejendomme ved hjælp af støjafskærmning vurderes generelt ikke at

stå mål med den støjreducerende effekt, idet der skal en relativ lang og høj støjskærm til at reducere støjen

ved én bolig. Af samme årsag er der ikke foreslået støjskærm ved Eltang Kirke.

Støjforhold ved Taulov

Flere påpeger, at den planlagte støjskærm skal fortsætte frem til tilslutningsanlæg 61 og helt hen til jernba-

nebroen. Der bør overvejes ekstra støjabsorberende materiale, da flere oplever en stor refleksion fra støj-

skærmen på den nordlige side af motorvejen. De nuværende kantriller langs nødsporet giver støjgener om

natten, da lastbilerne kører på dem.

Fredericia Kommune er positive i forhold til, at der nu prioriteres en støjskærm. Der bør udarbejdes differens-

kort, som belyser støjskærmens støjdæmpende effekt, og som hermed tydeliggør virkningen ved at opsætte

en 8 meter høj støjskærm, herunder argumenter for støjskærmens udstrækning. Blandt andet konstateres, at

der ikke er en nævneværdig effekt for boliger i professorkvarteret. Kommunen opfordrer til at skærmen for-

længes, og vil gerne i dialog med Vejdirektoratet heromkring. Det påpeges også, at det ikke fremgår, hvilket

materiale skærmen skal opføres i, og der bør foreligge en visualisering heraf.

Fredericia Kommune bemærker også, at der er oplevet en stigende støjpåvirkning fra Taulovmotorvejen de

senere år, og tendensen vil sandsynligvis fortsætte på grund af den stadigt stigende trafikmængde. Der er

blevet udarbejdet en støjrapport som indeholder analyser og udpegning af forskellige strækninger, hvor etab-

lering af støjdæmpende tiltag vil nedsætte støjpåvirkningen af boligerne langs motorvejsnettet.

Redegørelsen peger på 4 fokusområder, Taulov nord, Taulov syd, Erritsø og Snoghøj. Der opfordres til, at

der snarest igangsættes yderligere støjreducerende tiltage langs strækningen.

En borger, der bor på sydsiden, oplever at støjen er blevet forværret efter opsætning af skærmen på nordsi-

den af motorvejen og opfordrer til, at der gennemføres en støjmåling.

En borger påpeger forskellige forhold omkring processen med opsætning af skærmen på nordsiden, som de

mener var fejlagtig, og påpeger at den nuværende skærm bør forhøjes.

Flere påpeger det uheldige i, at der er opsat en 5 m skærm på nordsiden, som har en ringe effekt og nu – få

år efter – foreslås der opsat en 8 m skærm på sydsiden. Der ønskes dokumentation for effekten.

Vejdirektoratets bemærkninger til støjforhold ved Taulov

Vejdirektoratet noterer, at det på møde i forligskredsen bag Infrastrukturplan 2035 den 28. juni 2023 blev be-

sluttet at igangsætte projektet med at udbygge motorvej E20/E45 ved Kolding. Støjskærmen ved Taulov er

ikke en del af denne aftale.

Den skitserede støjskærm i Taulov er optimeret i forhold til den støjskærm, der indgik i den oprindelige VVM-

undersøgelse fra 2011, som havde til formål at støjaflaste boligområdet syd for motorvejen i Taulov – eksklu-

siv Professorkvarteret, som var under etablering på daværende tidspunkt. Professorkvarteret, som der refe-

reres til, er et nyere anlagt boligkvarter. I henhold til planlovens §15a må en kommunal lokalplan kun ud-

lægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af af-

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

skærmningsforanstaltninger m.v., kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Boligområderne i pro-

fessorkvarteret er lokalplanlagt i 2007. Ifølge Miljøstyrelsens vejledning om støj fra veje bør der til brug for

planlægning og udlæg af støjkonsekvensområder foretages støjberegning for en fremtidig trafiksituation -

sædvanligvis en planlægningshorisont på mindst 10 år. Her skal der både tages hensyn til den generelle tra-

fikudvikling og til udviklingen som følge af de konkrete trafikskabende projekter i området.

Den eksisterende støjskærm på nordsiden blev etableret som følge af en politisk aftale fra 2018. Støjskær-

men er udført med en støjabsorberende overflade, og giver derfor ikke anledning til hørbar refleksion af støj

på den sydlige side af motorvejen. Den foreslåede skærm langs sydsiden af motorvejen forudsættes ligele-

des at blive etableret med støjabsorberende materiale.

Støjskærme langs statsvejene udføres typisk med støjabsorberende støjskærmselementer, hvor der bliver

stillet krav til støjskærmens evne til at absorberede den lydenergi der rammer støjskærmen. Det kaldes et

”reflektionstab”. Ved at stille krav til reflektionstabet sikres det, at støjskærmen reflektionsbidraget fra støj-

skærmen er ubetydeligt og ikke dermed ikke medfører øget støj i omgivelserne. Konkret stilles der krav til

entreprenøren, der står for etablering af støjskærmen, at støjskærmen skal opfylde en deklareret værdi for

reflektionstab (DLα) på mindst 8 dB. Med dette krav vil der ikke forekomme øget støj på grund af reflektion

fra støjskærmen. Støjskærmens absorberende evne (reflektionstab) skal bestemmes og dokumenteres i

henhold til den europæiske standard ”DS/EN 1793-1 Vejudstyr – Støjafskærmning til dæmpning af trafikstøj

– Prøvningsmetode til bestemmelse af den akustiske ydeevne – Del 1: Produktspecifikke karakteristika for

lydabsorption under forhold med diffuse lydfelter”.

Vejdirektoratet deltager gerne i en nærmere dialog med Fredericia Kommune om projektet i Taulov, men be-

mærker, at opsætning af støjskærme langs statsvejene generelt er en politisk prioritering efter oplæg og ind-

stilling fra Vejdirektoratet.

På projektets hjemmeside - Støj- og arealkort | Vejdirektoratet – under støj- og arealkort kan ses et kort hvor

med den beregnede støjudbredelse med og uden den forudsatte støjafskærmning. Det er således muligt at

se forskellen i effekt.

Trafikale forhold

En borger påpeger, at det formodes, at motorvejen vil være spærret i det ene spor, hvilket blot vil bidrage til

en endnu større trafikprop på Vejlevej, som allerede er presset og giver forsinkelser. Flere påpeger, at rund-

kørslen ved Kolding Ø fjernes eller laves mere moderne, da folk ikke kan finde ud af at køre i den.

Den model der er i dag skaber kø ud på motorvej og andre farlige situationer.

En borger påpeger, at der i det nordgående spor, ca. 1 km før Esbjerg motorvejen, i dag er 3 spor. Der læg-

ges op til, at der under motorvejsbroen fortsat kun skal være 2 spor, for derefter at blive 3-4 sporet efter Es-

bjerg motorvejens sammenfletning.

Det foreslås, der skal være 3 spor hele vejen fra ca. 1 km før Esbjerg motorvejen til sammenfletningen med

Esbjerg Motorvejen. Efter sammenfletningen skal gå over i 4 spor som i Vejdirektoratets oplæg.

Det påpeges, at man nedprioriterer samkørselspladserne midt i en grøn omstilling, hvor man ønsker, at så

mange som muligt kører sammen for at skåne miljøet.

TRU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 10: Miljøkonsekvensvurdering og høringsnotat for 3. etape af Kalundborgmotorvejen og Udbygning af Motorvej E20/E45 ved Kolding

Vejdirektoratets bemærkninger til trafikale forhold

Under anlægsarbejdet vil der blive restriktioner i forhold til en lavere hastighed igennem anlægsområdet.

Den mere detaljerede planlægning af arbejdet, herunder hvornår og hvor mange spor der vil være til rådig-

hed i foretages først i den kommende fase. Det er dog ambitionen, at der ikke skal fordeles trafik til de om-

kringliggende veje.

Der er udarbejdet et projekt med en ombygning af rundkørslen ved Kolding Øst (Fynsvej/Højvangen) til et

signalreguleret kryds. Det vil kunne afvikle trafikken bedre end den 2-sporede rundkørsel.

Denne ombygning er dog for nuværende ikke prioriteret som en del af projektet, idet budgettet for det sam-

lede projekt ikke kan holdes indenfor den bevilling, der er er afsat.

Strækningen syd for de nordlige tilkørselsramper ved Motorvejskryds Kolding vest er ikke en del af projekt-

rammen og er derfor ikke blevet undersøgt i det opdaterede projektforslag. Vejdirektoratet vil være opmærk-

som på, om tiltag kan forbedre kapaciteten syd for strækningen i forbindelse med det løbende arbejde med

indsatser til fremme af kapaciteten på statsvejnettet.

Der er undersøgt mulighed for at udvide de to samkørselspladser ved Birdedam og Kokholm samt forslag

om at anlægge en ny samkørselsplads i sammenhæng med ombygning af Kolding Øst rundkørslen. Der er

undersøgt mulighed for at anlægge vejeplads. Dette er ikke politisk prioriteret for nuværende.