Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Spørgsmål 659
Offentligt
2895374_0001.png
Sundhedsudvalget
Til:
Dato:
Indenrigs- og sundhedsministeren
13. august 2024
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
SUU alm. del
Spørgsmål 659
Danmark er over for WHO forpligtet til at indføre ICD-11, men regionsdirektørkredsen har
besluttet at pausere oversættelse og implementering af ICD-11 på grund af kompleksite-
ten og udgifterne forbundet med opgaven. Der har siden 2020 været arbejdet intenst på
at oversætte ICD-11 til en dansk version af den offentliggjorte engelske klassifikation fra
WHO, men arbejdet med at gøre oversættelsen helt færdig er sat på pause. ICD-10, som
er det diagnosesystem, der anvendes i dag, har været anvendt siden 1994, og siden da
er der opnået betydelig ny viden inden for både udredning og behandling af psykiske
lidelser. I forhold til ICD-10 er der i ICD-11 sket væsentlige ændringer med klassifikation
af skizofreni, autismespektrum-tilstande, personlighedsforstyrrelser, opmærksomhedsfor-
styrrelser, Obsessiv Compulsiv Disorder (OCD), forlænget sorgreaktion og kompleks
PTSD. ICD-10 afspejler ikke længere den nyeste forskning, og dermed heller ikke grund-
laget for behandlingen. Dertil kommer, at der internationalt er stor respekt for dansk psyki-
atrisk forskning baseret på oplysninger i danske registre. Pausering af oversættelsen af
ICD-11 vil derfor sætte Danmark bagud forskningsmæssigt, fordi dansk forskning vil være
baseret på et forældet diagnosesystem. Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for
Børne- og Ungdomspsykiatri har opfordret til, at arbejdet med at implementere ICD-11
genoptages omgående.
– Vil ministeren sikre, at der er økonomiske midler til at færdiggøre arbejdet med over-
sættelse og implementering af ICD11?
– Hvilken tidshorisont vil der være for implementeringen af ICD11?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Stinus Lindgreen (RV).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Rasmus Lund-Nielsen
formand
1/1