Antidote Danmark
21. november 2023
UNGE OG PILLER
Kære politikere,
Der er brug for handling nu i forebyggelsen af unges brug af piller!
Vi skriver til jer, fordi vi er meget bekymrede over den udvikling, vi ser blandt unge i Danmark og
deres brug af piller. I Antidote Danmark har vi 10 års erfaring og derigennem en bred
kontaktflade til stofmiljøet i hele landet herunder med ungemiljøer, nattelivet og
samarbejdspartnere, der har tæt berøring med unge og stofmiljøet.
Over flere år har vi som NGO observeret tegn på en stigning i brugen af illegale piller blandt unge
– en stigning der det seneste 1-2 år er eskaleret
1 2
, hvilket blandt andet ses gennem øget pres på
misbrugscentrene, hvor der mangler relevante ressourcer
3
.
Sundhedsstyrelsen konkluderer i deres rapport ’Unge og opioider’ fra maj 2023, at flere
kommuner oplever en stigning i brugen af piller (opioider), og at de anbefaler at følge området
tæt, hvilket vi er helt enige i. De mener dog ikke, at der skal igangsættes initiativer nu og her – der
er vi uenige.
På baggrund af vores observationer mener Antidote Danmark, at vi som samfund skal være langt
mere proaktive i vores tiltag, hvorfor vi vælger at række ud til jer folkevalgte nu. Vores daglige
kontakt og berøringsflade med unge og ungemiljøet viser et stort og akut behov for handling nu!
I forlængelse heraf er vi i Antidote Danmark i skrivende stund i gang med at foretage en
spørgeskemaundersøgelse målrettet unge i alderen 13-26 år med henblik på at skabe mere
viden om unges brug af piller. De foreløbige resultater (med knap 800 besvarelser) viser, at 4 ud
af 5 af de adspurgte unge har hørt om opioider, mens 3 ud af 5 af de adspurgte unge har hørt om
benzodiazepiner. Dertil viser undersøgelsen, at 1 ud 5 af de adspurgte unge har oplevet en
person få en overdosis, og her kender kun halvdelen af dem til Antidote næsesprayen, som kan
stoppe en overdosis. Undersøgelsen er stadig aktiv, og besvarelserne inkluderer deltagere fra
hele landet.
Forskning på området viser, at øget viden om stoffer og deres risici gennem et trygt og sikkert
læringsmiljø kan påvirke unges forhold til brug af stoffer positivt, herunder øge deres evne til at
afvise tilbud om stoffer
4
. Derfor kan vi ikke understrege nok, hvor vigtige nedenstående
handlingsforslag er (se side 2).
1
2
3
4
www.nyheder.tv2.dk/samfund/2023-02-15-unges-stigende-forbrug-af-vanedannende-pille-vaekker-bekymring-det-her-
er-alvorligt
www.jv.dk/esbjerg/opiat-byen-nyt-misbrug-eksploderer-blandt-lokale-unge-ned-til-12-aar-uskyldige-piller-er-lige-saa-
farlige-som-heroin-og-mindst-4-er-doede
www.tv2kosmopol.dk/opioid-piller-i-skolegaarden/boern-der-forsoeger-at-stoppe-et-dolol-misbrug-maa-lide-
unoedvendigt-voldsomme-smerter
www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5771158/
Chang et al. Subst Abuse Treat Prev Policy.
2018; 13: 2.
Evaluation of the effects of a designated program on
illegal drug cessation among adolescents who experiment with drugs
1 ud af 3