1
20. november, 2023
Etablering af Videnscenter for Aktiv Sundhed
Sundhedsvæsenets aktuelle udfordringer
Myten om at sundhedsvæsenets udfordringer kun kan løses ved at ansætte mere personale
Sundhedsvæsenet er i alvorlige vanskeligheder og der er i sundhedsdebatten fokus på, hvordan vi fastholder
sundhedspersonalet, så vi kan få nedbragt ventelisterne. Man stiller en ligning op, hvor flere og flere bliver
syge, mens der er færre og færre sundhedsprofessionelle i offentligt regi. Ligningen går ikke op. Det ville den
gøre, hvis vi kunne fastholde og ansætte mere sundhedspersonale. Men mere interessant er det måske, at
ligningen også ville gå op, hvis vi undgik, at så mange blev syge og havde behov for indlæggelse. Sunde vaner
hvad angår KRAM-faktorer (kost, rygning, alkohol og motion) betyder i gennemsnit et 14 år længere liv uden
skranteår, altså uden alvorlig sygdom. Med sund livsstil afskaffer man ikke sygdom, men man kan udskyde og
komprimere det tidsrum, hvor sygdommene sætter ind. Det gælder også, hvis man allerede har en kronisk
sygdom. Det vil betyde bedre livskvalitet for den enkelte og mindre pres på sundhedsvæsenet.
Myten om at sund livsstil ikke betaler sig på kort sigt
I sundhedsdebatten hører vi ofte sundhedsøkonomer og andre sundhedsfaglige fortælle, at investering i sund
livsstil først giver positivt afkast langt ude i fremtiden. Men det er en farlig myte, der potentielt kan få
politikere til at nedprioritere indsatser, der ikke giver hurtige resultater. Og myten kan nemt skydes i sænk.
Allerede et døgn efter rygeophør begynder risikoen for blodpropper at falde. Efter en måned begynder
lungefunktionen at blive bedre. Risikoen for indlæggelseskrævende lungesygdom falder. Efter et år er
risikoen for blodpropper i hjerte og hjerne halveret. Diæt og motion med en træner kan helbrede mange
tilfælde af type 2 diabetes og forhindre følgesygdomme. Motion kan forebygge indlæggelse af personer med
kol. Og sund kost og motion kan nedsætte risikoen for graviditets-diabetes. Dette er blot nogle eksempler på,
hvordan livsstilsændringer giver hurtige resultater og mindre træk på hospitalssektoren, omend der er brug
for langt mere forskning.
Gennem det seneste årti har medicinalindustrien lanceret flere farmakologiske behandlinger af svær
overvægt og komplikationer til type 2 diabetes. Disse præparater er tilskudsberettigede og koster regionerne
omkring 1.4 milliarder kroner årligt. For de samme midler kunne man investere i superviseret livsstilsændring
og opnå større effekt for flere mennesker.
Fysisk træning som behandling kan skabe balance i sundhedsbudgettet
I Danmark udgør patienter med kroniske eller længerevarende sygdomme en tredjedel af befolkningen, og
denne gruppe tegner sig for to tredjedele af det nationale sundhedsbudget. Ifølge WHO og Statens Institut
for Folkesundhed er fysisk inaktivitet den vigtigste risikofaktor for sygdom og tidlig død - næst efter rygning.
Det er velkendt, at fysisk aktivitet nedsætter risikoen for omkring 35 forskellige sygdomstilstande. Det relativt
nye er, at fysisk træning også har en plads i behandlingen af en lang række sygdomme, f.eks. type 2 diabetes,
kol, hjertekarsygdomme og cancer.
Vi har fx
vist, at træning af personer med type 2 diabetes, 3 gange om
ugen + moderat kostomlægning, sænker langtidsblodssukkeret, giver et vægttab på 10%, en
konditionsforbedring på 25% og en betydelig reduktion i behovet for diabetesmedicin. Et andet studie viser,
at 1 år efter intensiv livsstilsændring kan mere end halvdelen af patienterne undvære diabetesmedicin. Der er
således sket et paradigmeskift, der medfører, at fysisk træning som medicin (Exercise as Medicine) bør have
en plads i behandlingen af personer med kroniske sygdomme.
Rigshospitalet – 7641
Blegdamsvej 9 2100 København Ø Danmark
Tlf +45 35457797; E-mail: [email protected]