Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Kommissionens forslag til direktiv om ændring af direktiver for så vidt angår
visse rapporteringskrav inden for levnedsmidler og levnedsmiddelingredien-
ser, støjemission ved udendørs brug, patientrettigheder og radioudstyr
KOM (2023) 639
1. Resumé
Kommissionen har som en del af Refit-programmet fremsat en række forslag om at
rationalisere og forenkle rapporteringskravene for at reducere de administrative
byrder. Nærværende forslag vedrører visse rapporteringskrav inden for levneds-
midler og levnedsmiddelingredienser, støjemission ved udendørs brug, patientret-
tigheder og radioudstyr.
For så vidt angår direktiv 1999/2/EF om levnedsmidler og levnedsmiddelingredien-
ser, som er behandlet med ioniserende stråling, samt direktiv 2000/14/EF om støje-
mission i miljøet fra maskiner til udendørs brug (maskinstøjsdirektivet) har forslaget
til formål at fjerne rapporteringsforpligtelser, der ikke er nødvendige.
Hvad angår direktivet om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskri-
dende sundhedsydelser har forslaget til formål at reducere hyppigheden af rappor-
teringsforpligtelsen.
Hvad angår radioudstyrsdirektivet vil forslaget reducere hyppigheden af medlems-
staternes rapporteringsforpligtelse om markedsovervågningsaktiviteter fra hvert an-
det til hvert femte år, hvilket svarer til Kommissionens rapporteringsforpligtelse over
for Rådet og Europa-Parlamentet.
Regeringen er grundlæggende positiv over for Kommissionens forslag til at rationa-
lisere og forenkle rapporteringskravene for at reducere de administrative byrder.
En vedtagelse af forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesni-
veauet i Danmark og EU. Regeringen agter på den baggrund at støtte forslaget.
Side 1/5