Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 77
Offentligt
Grenaa 15.november 2023.
HØRINGSSVAR.
Att. samtlige 41 Regionsrådsmedlemmer i Region Midt.
Støtteforeningen for Grenaa Sundhedshus
har netop afholdt et BORGERMØDE i Grenaa, mødet
blev nødvendigt, idet Regionsrådet i RegionMidt, påtænker at fjerne Akutlægebilen på Djursland;
desuden at lukke Akutklinikken i dag tiden, samt fjerne røntgenfunktionen i Grenaa; og
sandsynligvis flere reduktioner, som sparekataloget ikke beskriver.
BORGERMØDET trak mange borgere til, i alt omkring 1300 -det må da gøre indtryk på jer, at så
mange borgere ikke har tillid til, at I formår at lede og fordele diverse Sundhedstilbud i Region
Midt, efter lokale behov og IKKE efter en topstyret, centralistisk, forældet ledelsesstrategi.
Såfremt Røntgen funktionen fjernes fra Sundhedshuset, vil det betyde at alle borgere med
knogleskader, skal køre 60 km til Randers, blot for at få at vide, at der måske ikke var et
brud, efter lang ventetid, ofte flere timer. Og så er der 60 km hjem igen.
Jeg er målløs over Regionens centralistiske og uansvarlige forslag- følgende spørgsmål, står derfor i
kø nu, nedenfor er blot nogle få listet op:
Hvad med blodprøvetagningen i Grenaa Sundhedshus?
Hvad med blodtransfusion i Sundhedshuset til den udtrættede cancerpatient?
Hvad med Gynækologisk ambulatorie?
Hvad med Ortopædkirurgisk ambulatorie? (DER KAN IKKE ANLÆGGES GIPS I PRAKSIS)
Hvad med de medicinske ambulatorier, påsætning af døgnblodtryksmåler mm?
Kan man også fremover modtage intravenøs antibiotikabehandling i Sundhedshuset?
Kan den stærkt for kvalmede gravide kvinde fortsat modtage intravenøs væske?
Hvordan har Regionsrådet tænkt sig at sekretariatet skal organiseres fremadrettet i
Sundhedshuset? borgerne kan jo ikke komme til en ubemandet reception, vi husker vist
allesammen den kvinde, den tyske turist der døde på P-pladsen foran et både tomt og tømt
Ringkøbing Sygehus.
Hvordan har Regionsrådet tænkt sig at alle de sårbare og alle de ældre borgere fra
Djursland, skal finde overskud og kræfter til at skulle transportere sig til Randers?
Og har Regionsrådet overhovedet tænkt på de voldsomt øgede transportudgifter?
Hvordan synes Regionsrådet, at jeres plan om lukning af Akutklinikken i dag tiden, matcher
jeres egne udsagn om Djurslands demografi? regionsrådet beskriver jo igen og igen
hvordan vi på Djursland, både har kortere uddannelse og dermed lavere indkomst. Vi er
mere overvægtige og har flere livsstilssygdomme end landsgennemsnittet; og ældrebyrden,
ja den ældrebyrde.
Hvordan kan det finde sted at 35 ud af 41 Regionsrådsmedlemmer stemmer ja til lukning af
Akutklinikken i dag tiden og fjerner røntgenfunktionen i lægevagten? Uden overhovedet at
have den mindste viden om mangfoldigheden af opgaver der her løses hver dag. Det finder
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Henvendelse af 14/11-23 fra Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus om nedlæggelse af akutlægebil og besparelser på Akutklinikken i Grenaa
2783203_0002.png
kun sted i selskab med en topstyret, centralistisk ledelsesstil, der udelukkende ser på
økonomien, og ignorerer alle de sundhedsfaglige input fra medarbejderne; begrebet
” den medarbejderresistente topledelse” lever i bedste velgående i RegionMidt.
Hvordan har Regionsrådet forestillet sig at der kan rekrutteres personale, når
NÆRHOSPITALET i Grenaa forhåbentlig skal etableres og bemandes indenfor en overskuelig
periode? Et NÆRHOSPITAL der på baggrund af Regionsrådets mangel på ansvarlig og
anerkendende personalepolitik, og fravær af faglighed i beslutningsprocessen, allerede er
kraftigt udfordret.
Regionsrådet må og skal afvente strukturkommissionens anbefalinger, og i det fællesskab,
prioritere at styrke det nære sundhedsvæsen, også på Djursland.
Mange ved at Skadestuen i Randers er en organisation, der ikke kan rumme flere opgaver, i
forvejen venter patienterne alt alt for længe på behandling. Har man et sår der først bliver
syet efter 6 timer, så udløser det Antibiotikabehandling, er det sådan et sundhedsvæsen I
stiler mod?
Det er tankevækkende at der snart udkommer en PhD afhandling om arbejdet i
Akutklinikkerne og lægevagterne i RegionMidt. Den cementerer netop at Akutklinikken i
Grenaa er den bedst fungerende, med et højt fagligt niveau, og høj patienttilfredshed.
Og er det overhovedet ikke gået op for Regionsrådet, at sundhed ER ligefrem proportionalt
med tilgængeligheden i Sundhedsvæsenet, også på Djursland?
Og der er også planer om at fjerne
AKUTLÆGEBILEN
fra Grenaa/Djursland; dog prøver
Regionspolittikkerne at overbevise os om, at der er ingen fare på færde, for:
Vi får i stedet hjertestartere og hjerteløbere -stor respekt for dem, men det er langt fra alle
hjerterytmer efter hjertestop, der er stødbare, dvs at der skal masseres og ventileres, begge
dele er en hård og vanskelig opgave, specielt for den utrænede. Man må afvente at der
ankommer en ambulance med medicinsk udstyr, måske med en
PARAMEDICINER
hvis det
er en heldig dag.
I beskriver jo selv, at det først er i 2030 at der vil være tilstrækkeligt med uddannede
paramedicinere, til at dække behovet i RegionMidt, nå pyt det er jo om 7 år !
Og så kommer
LÆGEHELIKOPTEREN
måske også, men helt afhængigt af alarmopkaldets
karakter, vil AMK-centralen vurdere om der skal en helikopter i luften.
LÆGEHELIKOPTEREN
kommer tidligst 35-40 minutter efter alarmering. Den er både dyr i
anskaffelse og i drift.
Nærlæser man på
Lægehelikopter. Dk
så fremgår det da også skræmmende tydeligt, at
ingen af de 4
LÆGEHELIKOPTERE
fra Saltum fra Skive, fra Billund eller fra Ringsted, vil
kunne nå frem til Grenaa på under 40 min.
LÆGEHELIKOPTEREN
kan ikke flyve i diset vejr eller i tæt tåge, og den vil have
landingsudfordringer hvor der er lavthængende skyer.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Henvendelse af 14/11-23 fra Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus om nedlæggelse af akutlægebil og besparelser på Akutklinikken i Grenaa
Ydermere må patienten ikke veje over 120/130 kg og der er også begrænsninger på, hvad
patientens livvidde må være, aht at kunne give optimal maskinel hjertemassage ”LUCAS”
under transporten med
LÆGEHELIKOPTEREN.
LÆGEHELIKOPTEREN
kan jo ikke lande i vores baghaver, så det kræver altid et
ambulanceberedskab samt
AKUTLÆGEBIL,
der yder førstehjælp, der klargør patienten og
transporterer patienten til helikopteren- nu er vi altså oppe på 2 kørende enheder og 1
flyvende!
Men når luftvejene er påvirkede i en sådan grad, at der ikke kan etableres frie luftveje, efter
hjertestop, hjerneblødning, trafikuheld, fremmedlegemer i luftvejene eller brystkassen er
beskadiget, så kræver det tilstedeværelse af en
ANÆSTESILÆGE
så hurtigt som
overhovedet muligt.
ANÆSTESILÆGEN
er den eneste der er uddannet til at skabe frie
luftveje via et rør der placeres gennem munden og videre i luftrøret (intubere), for derefter
at koble patienten til en respirator.
Det er ikke og bliver IKKE en opgave der kan varetages af en Paramediciner!
Af HEMS.dk som er Regionernes officielle lægehelikopter hjemmeside, så fremgår det da
også med al tydelighed, at i 3:4 cases, har der været såvel AMBULANCE, AKUTLÆGEBIL
samt LÆGEHELIKOPTER tilstede.
Ud fra en sundhedsfaglig vurdering giver det derfor ikke mening at fjerne
AKUTLÆGEBILEN
på Djursland, det beskriver I jo selv I jeres officielle cases, og det giver nok heller ikke
mening ud fra et økonomisk skøn, såfremt I medtænker alle afledte udgifter.
Ovenikøbet er der fra 1. marts 2024 ingen kørende
LÆGEVAGT
på Djursland i tidsrummet
fra kl. 23-08. Også en beslutning som Regionsrådet er ansvarlig for.
Planen er ifølge RegionMidt at
LÆGEVAGTSLÆGEN
skal erstattes af en PARAMEDICINER,
der skal køre solo; det sætter meget snævre rammer for hvilken hjælp vi kan forvente at
modtage, ved akut opstået sygdom.
Det betyder: såfremt REGIONSRÅDET’ sparekatalog realiseres, så er der overhovedet ingen
læge tilstedeværelse på Djursland om natten, hvad tænker I dog på?
Vi må endnu engang opfordre REGIONSRÅDET til at sætte sig om bordet igen, denne gang
sammen med sundhedsfaglige kompetente personer, så alle kan erkende at spareforslaget
dels er et løftebrud, dels en markant skævvridning af de akutte nære sundhedstilbud i
RegionMidt. I kan ikke løfte opgaven selv, det viser indholdet i sparekataloget jo med al
tydelighed.
Jeg vil også opfordre til at der bliver åbenhed omkring, hvor de 62,5 millioner kroner til
opgradering af ambulanceberedskabet i RegionMidt forsvandt hen?
På gavekortet fra regeringen stod der jo bla ”til Djursland”, og
Anders KÛHNAU
du ved helt
præcist hvilket beløb du skylder Djursland.
Man kan nå at udføre vigtig og afførende livreddende behandling i
AKUTLÆGEBILEN
fra
Grenaa til Århus, og dermed øge overlevelseschancerne og mindske senfølgerne.
Tidsfaktoren er altafgørende, jo hurtigere kompetent behandling etableres jo bedre
resultat, det er almen viden, også for
REGIONSPOLITIKERE?
Og så vil jeg bare understrege, at
ANÆSTESILÆGERNE i AKUTLÆGEBILEN
i Grenaa, er
aflønnede præcist som når de arbejder på hospitalet i Randers. De er ikke aflønnede som
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 77: Henvendelse af 14/11-23 fra Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus om nedlæggelse af akutlægebil og besparelser på Akutklinikken i Grenaa
konsulenter. Desuden udfører de administrativt arbejde, når
AKUTLÆGEBILEN
holder på
basen. Anæstesilægen i Akutlægebilen kan ikke på samme tid indgå i arbejdet på
operationsgangen eller på intensiv afdeling; det argumenterer I med, men det er ikke
muligt.
Beredskab koster, også i Randers, Århus, Viborg, Horsens og Gødstrup, og at efterlade en
person i nød på spidsen af Djursland, grundet et bevidst fravalg af kompetente livreddende
kørende enheder, det er jo næsten strafbart, når man ved bedre.
Jeg forventer at I læser alle de faglige kompetente høringssvar, der lander i jeres mail bokse
i denne tid; og at I med denne nye viden fastholder
AKUTKLINIKKENS
åbningstid og
indhold, og selvfølgelig også fastholder at der er en
AKUTLÆGEBIL
fremadrettet i det
nybyggede garageanlæg ved
SUNDHEDSHUSET i Grenaa.
Med venlig hilsen
Mette Bagger Kirk
Tidligere Anæstesi og behandlersygeplejerske.
Formand for ”Støttegruppen for Grenaa Sundhedshus”