SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 76
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 76

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af sundhedsloven, lov om social ser-

vice og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v.

(Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional

integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser

på psykiatrisk afdeling)

§1

I sundhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 17. juni 2023, som æn-

dret ved [§ x i] lov nr.

…

…,

foretages følgende ændringer:

Efter kapitel 17 a indsættes:

»Kapitel 17 b

Integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddel-

problematik (Integreret dobbeltdiagnosebehandling)

§ 82 c.

For personer, som er visiteret til integreret behandling af en psy-

kisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, skal den del af den inte-

grerede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehandling,

iværksættes senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning.«

§ 141, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Den kommunale forpligtelse omfatter ikke behandling af personer, som

er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk

lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.«

§ 142, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Den kommunale forpligtelse omfatter ikke en lægesamtale til personer,

som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psy-

kisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.«

§ 142, stk. 3,

indsættes som

2. pkt.:

»Den kommunale forpligtelse omfatter ikke behandling af personer, som er

indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk li-

delse og en samtidig rusmiddelproblematik.«

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 76: Udkast til lovforslag om ændring af lov om ændring af sundhedsloven, lov om social service og lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling og omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Efter § 213 e indsættes:

»§ 213 f.

Regionsrådet skal efter anmodning meddele Styrelsen for Pati-

entsikkerhed oplysninger om, på hvilke behandlingssteder i regionen der fo-

retages integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmid-

delproblematik (integreret dobbeltdiagnosebehandling).«

§ 238 a

ophæves.

§2

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1089 af 16. august 2023,

som ændret senest ved § 1 i lov nr. 482 af 12. maj 2023, § 1 i lov nr. 753 af

13. juni 2023 og § 2 i lov nr. 743 af 13. juni 2023, foretages følgende æn-

dringer:

§ 101, stk. 1,

indsættes som

2. pkt.:

»Den kommunale forpligtelse omfatter ikke behandling af personer, som

er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk

lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.«

§ 108, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

§3

I lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v., jf. lovbekendtgørelse nr.

185 af 1. februar 2022, foretages følgende ændring:

Kapitel 12 a

ophæves.

§4

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1-5, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. september 2024.

§5

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

UDKAST

Stk. 2.

Lovens § 3 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lo-

ven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med regi-

onal integreret dobbeltdiagnosebehandling

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Ansvar for behandling af alkohol- og stofmisbrug samt for behand-

ling af psykiske lidelser

2.1.1.2. Patientrettigheder knyttet til alkohol- og stofmisbrugsbehandling

2.1.1.3. Tilsyn med behandling af alkohol- og stofmisbrug samt med be-

handling af psykiske lidelser

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.1.3.1. Ansvar for behandling af alkohol- og stofmisbrugsbehandling i for-

bindelse med integreret dobbeltdiagnosebehandling

2.1.3.2. Patientrettigheder knyttet til integreret dobbeltdiagnosebehandling

2.1.3.3. Tilsyn med integreret dobbeltdiagnosebehandling

2.2. Omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

UDKAST

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

UDKAST

1. Indledning

Mennesker, der har brug for behandling af både en psykisk lidelse og et

alkohol- eller stofmisbrug, dvs. mennesker med dobbeltdiagnose, oplever

alt for ofte, at hjælpen er usammenhængende og utilstrækkelig. Det skyldes

ikke mindst, at behandling af psykiske lidelser som udgangspunkt er et re-

gionalt ansvar, mens behandling af misbrug som udgangspunkt er et kom-

munalt ansvar. Det delte ansvar er en udfordring for behandlingen af de

mennesker, som har behov for integreret behandling af deres psykiske li-

delse og misbrug.

På den baggrund blev den daværende regering, Danske Regioner og KL med

aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2020 enige om, at

der er behov for at ændre fordelingen af behandlingsansvar mellem regioner

og kommuner med henblik på at sikre en mere sammenhængende og hel-

hedsorienteret indsats.

Som opfølgning på de omhandlede økonomiaftaler har staten, Danske Re-

gioner og KL drøftet, hvordan fordelingen af behandlingsansvar mellem re-

gioner og kommuner mest hensigtsmæssigt kan ændres.

Sideløbende med drøftelserne om en ændret ansvarsfordeling udarbejdede

Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen (nu: Social- og Boligstyrelsen) i sam-

arbejde med en bredt sammensat faglig følgegruppe et fagligt oplæg til en

10-årsplan for psykiatrien. Af det faglige oplæg, som blev fremlagt i januar

2022, fremgår det, at mennesker med både en psykisk lidelse og et misbrug

har komplekse og svære forløb, og at der er et stort behov for at styrke sam-

menhængen og den faglige kvalitet i indsatsen. Derfor kan der ifølge oplæg-

get med fordel etableres et samlet og integreret tilbud af høj kvalitet foran-

kret i regionerne med henblik på at sikre en samtidig og koordineret behand-

ling af både den psykiske lidelse, misbruget og eventuelle somatiske syg-

domme.

Da den daværende regering, Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne,

Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og Frie

Grønne i september 2022 indgik en politisk aftale om en 10-årsplan for psy-

kiatrien, var der enighed om at fortsætte arbejdet med et samlet regionalt

dobbeltdiagnosebehandlingstilbud.

Drøftelserne mellem staten, Danske Regioner og KL om en ændret ansvars-

fordeling mundede ud i, at der med aftalerne om regionernes og kommuner-

nes økonomi for 2024 i maj 2023 blev opnået enighed mellem regeringen

UDKAST

og de to aftaleparter om rammerne for et samlet regionalt dobbeltdiagnose-

tilbud, som skal ibrugtages pr. 1. september 2024 med en trinvis indfasning,

og som skal være fuldt ud indfaset i 2027. Der blev endvidere opnået enig-

hed om, at Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integre-

ret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelpro-

blematik skal anvendes i forbindelse med den regionale visitation til det re-

gionale dobbeltdiagnosetilbud. Endelig blev der opnået enighed om, at ord-

ningen skal monitoreres løbende med henblik på at opnå erfaringer med

målgruppen, indholdet og effekten af behandlingen i regionerne og den side-

løbende udvikling i kommunerne.

Med de omhandlede økonomiaftaler for 2024 blev regeringen, Danske Re-

gioner og KL desuden enige om at omlægge de nuværende 114 særlige plad-

ser på psykiatrisk afdeling til 88 pladser i et længerevarende tilbud forankret

i den regionale psykiatri målrettet samme målgruppe, og om, at omlægnin-

gen skal træde i kraft den 1. juli 2024.

Da de særlige pladser på psykiatrisk afdeling som led i udmøntningen af

aftalen om satspuljen for 2017-2020 blev oprettet i 2017, var formålet sær-

ligt at forebygge vold på bosteder. Siden oprettelsen af pladserne har der

imidlertid været en generel udfordring med lav belægningsgrad og ubenyt-

tede pladser, og i en evaluering pegede VIVE (Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd) i 2021 på, at rammevilkårene for pladserne

står i vejen for en optimal udnyttelse af pladserne.

I en presset psykiatri er nødvendigt at udnytte den eksisterende sengekapa-

citet på den bedst mulige måde til gavn for patienterne. Derfor giver det

fagligt mening at imødekomme det regionale og kommunale ønske om at

omlægge de særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Den aftalte omlægning

af pladserne til pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale

psykiatri målrettet samme målgruppe vil bidrage til bedre kapacitetsudnyt-

telse og større fleksibilitet i psykiatrien.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Flytning af behandlingsansvar fra kommunerne i forbindelse med

regional integreret dobbeltdiagnosebehandling

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Ansvar for behandling af alkohol- og stofmisbrug samt for behand-

ling af psykiske lidelser

Kommunerne er som udgangspunkt ansvarlige for behandling af alkohol-

og stofmisbrug, mens regionerne er ansvarlige for behandling af psykiske

UDKAST

lidelser under sygehusindlæggelse og for ambulant behandling af sådanne

lidelser.

Det fremgår således af sundhedslovens § 141, stk. 1, at kommunalbestyrel-

sen tilbyder vederlagsfri behandling til personer med alkoholmisbrug, af

sundhedslovens § 142, stk. 3, at kommunalbestyrelsen tilbyder personer,

som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med afhængigheds-

skabende lægemidler, og af § 101, stk. 1, i lov om social service (herefter

serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal tilbyde social behandling til

personer med et stofmisbrug. Desuden fremgår det af sundhedslovens § 142,

stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilbyder personer, som ønsker at komme i

stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven eller efter serviceloven, en ve-

derlagsfri lægesamtale.

Dog er regionerne ansvarlige for alkohol- og stofmisbrugsbehandling af per-

soner, som er indlagt på sygehus, uanset om misbruget er årsag til indlæg-

gelsen. Dette skyldes, at misbrugsbehandling under sygehusindlæggelse er

at betragte som sygehusbehandling, og af sundhedslovens § 79, stk. 1, 1.

pkt., fremgår det, at det er regionsrådet, som yder sygehusbehandling. Re-

gionerne er således forpligtede til at tilbyde misbrugsbehandling til perso-

ner, som er indlagt på f.eks. psykiatrisk afdeling med henblik på behandling

af en psykisk lidelse. Denne forpligtelse omfatter dog altså alene personer,

som er indlagt på sygehus, hvilket betyder, at personer, som f.eks. er i regi-

onal ambulant psykiatrisk behandling, ikke er omfattet af den regionale for-

pligtelse og således skal modtage eventuel misbrugsbehandling af kommu-

nerne.

Som nævnt fremgår det af sundhedslovens § 79, stk. 1, 1. pkt., at regionsrå-

det yder sygehusbehandling. Både når behandling af psykiske lidelser finder

sted under indlæggelse på en psykiatrisk afdeling, og når sådan behandling

finder sted ambulant, er den at betragte som sygehusbehandling og dermed

et regionalt ansvar.

2.1.1.2. Patientrettigheder knyttet til alkohol- og stofmisbrugsbehandling

Der er knyttet nogle kommunale forpligtelser til alkohol- og stofmisbrugs-

behandling efter sundhedslovens § 141 og § 142 samt nogle modsvarende

patientrettigheder. Tilsvarende er der knyttet nogle kommunale forpligtelser

til stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 og nogle modsvarende

rettigheder for borgeren.

Det fremgår således af sundhedslovens § 141, stk. 2, at alkoholmisbrugsbe-

handling efter § 141, stk. 1, skal iværksættes senest 14 dage efter, at perso-

nen med alkoholmisbrug har henvendt sig til kommunen med ønske om at

UDKAST

komme i behandling. Det fremgår endvidere af sundhedslovens § 142, stk.

6, at lægelig stofmisbrugsbehandling efter § 142, stk. 3, skal iværksættes,

senest 14 dage efter at en person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbe-

handling, har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i lægelig

stofmisbrugsbehandling. Af serviceloven fremgår det bl.a. af § 101, stk. 4,

at social stofmisbrugsbehandling efter § 101, stk. 1, skal iværksættes senest

14 dage efter henvendelsen til kommunen.

De omhandlede rettigheder gælder ikke i forbindelse med regional behand-

ling for alkohol- eller stofmisbrug, med mindre regionen tilbyder denne be-

handling efter aftale med kommunen, som derigennem opfylder sin forplig-

telse til at tilbyde misbrugsbehandling efter sundhedslovens § 141 og § 142

samt servicelovens § 101.

2.1.1.3. Tilsyn med behandling af alkohol- og stofmisbrug samt med be-

handling af psykiske lidelser

Det fremgår af sundhedslovens § 213 c, stk. 1, at behandlingssteder, hvor

sundhedspersoner udøver behandling, skal lade sig registrere hos de centrale

sundhedsmyndigheder. Af lovens § 213, stk. 2, fremgår det, at Styrelsen for

Patientsikkerhed, som efter § 213, stk. 1, fører det overordnede tilsyn med

sundhedsforholdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområ-

det, gennemfører løbende tilsyn med udvalgte behandlingssteder nævnt i §

213 c, stk. 1, ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko

for patientsikkerheden. Hvis der på et behandlingssted, hvor alkohol- eller

stofmisbrugsbehandling eller behandling af psykiske lidelser finder sted,

udøves behandling af sundhedspersoner, skal behandlingsstedet således

være registreret hos de centrale sundhedsmyndigheder, og behandlingsste-

det vil være omfattet af det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed efter

sundhedsloven og de i medfør heraf fastsatte regler fører med sundhedsfor-

holdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet såvel som

med behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i lov om autorisation af sundhedspersoner og om

sundhedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 21. januar 2023

(autorisationsloven), at Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med fag-

lig virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundheds-

personer, der handler på disses ansvar. Af lovens § 5, stk. 2, fremgår det, at

Styrelsen for Patientsikkerhed endvidere fører tilsyn med andre personer

end sundhedspersoner, jf. stk. 1, der udøver sundhedsfaglig virksomhed in-

den for sundhedsvæsenet. Hvis alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller

behandling af psykiske lidelser udøves af autoriserede sundhedspersoner og

sundhedspersoner, der handler på disses ansvar, eller af andre personer end

UDKAST

sundhedspersoner, der udøver sundhedsfaglig virksomhed inden for sund-

hedsvæsenet, vil disse personers sundhedsfaglige virksomhed i forbindelse

med behandlingen således være undergivet Styrelsen for Patientsikkerheds

tilsyn efter autorisationsloven og de i medfør heraf fastsatte regler.

Det fremgår af § 4, stk. 1, nr. 2 og 4, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 1109 af 1. juli 2022, at socialtilsynet godkender og fører driftsori-

enteret tilsyn med stofmisbrugsbehandlingstilbud efter servicelovens § 101

og alkoholbehandlingssteder efter sundhedslovens § 141.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2020 konsta-

terede den daværende regering, Danske Regioner og KL, at mennesker, der

har brug for behandling af både et misbrug og en psykisk lidelse (mennesker

med dobbeltdiagnose), alt for ofte oplever, at hjælpen er usammenhængende

og utilstrækkelig. Aftaleparterne blev derfor enige om, at der med henblik

på at sikre en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats er behov

for at ændre den nuværende fordeling mellem regioner og kommuner af an-

svaret for behandlingen af mennesker med dobbeltdiagnose.

Herefter igangsattes et tværministerielt arbejde, som Danske Regioner og

KL blev inddraget i, og som fandt sted sideløbende med Sundhedsstyrelsens

og Socialstyrelsens (nu: Social- og Boligstyrelsen) arbejde med deres fælles

faglige oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien. I oplægget, som blev frem-

lagt i januar 2022, anbefaledes et kvalitetsløft gennem et samlet og integre-

ret dobbeltdiagnosebehandlingstilbud. Styrelserne henviste i den forbin-

delse til, at mennesker med dobbeltdiagnose har komplekse og svære forløb,

og at der er et stort behov for at styrke sammenhængen og den faglige kva-

litet i indsatsen. Derfor kan der ifølge oplægget med fordel etableres et sam-

let og integreret tilbud af høj kvalitet forankret i regionerne med henblik på

at sikre en samtidig og koordineret behandling af både misbruget, den psy-

kiske lidelse og eventuel somatisk sygdom.

På baggrund af det tværministerielle arbejde og anbefalingen i det faglige

oplæg til en 10-årsplan for psykiatrien blev den daværende regering, Danske

Regioner og KL med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi

for 2023 i juni 2022 enige om, at Sundhedsstyrelsen samt Social- og Bolig-

styrelsen skulle udarbejde en faglig visitationsretningslinje for visitation til

et regionalt dobbeltdiagnosebehandlingstilbud.

I september 2022 indgik den daværende regering, Venstre, Socialistisk Fol-

keparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dan-

marksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,

UDKAST

Alternativet og Frie Grønne en politisk aftale om en 10-årsplan for psyki-

atrien. Der var i den forbindelse enighed om at fortsætte arbejdet med et

samlet regionalt dobbeltdiagnosebehandlingstilbud.

Som opfølgning på økonomiaftalerne for 2023 udarbejdede Sundhedsstyrel-

sen samt Social- og Boligstyrelsen et udkast til Sundhedsstyrelsens faglige

retningslinje for visitation til integreret behandling af mennesker med psy-

kisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik. Udkastet blev udarbejdet

under inddragelse af en arbejdsgruppe med deltagelse af Danske Regioner

og KL samt eksperter udpeget af de to organisationer såvel som repræsen-

tanter fra Danske Patienter, Rådet for Socialt Udsatte, Dansk Selskab for

Addiktiv Medicin, Dansk Psykiatrisk Selskab, Børne- og Ungdomspsykia-

trisk Selskab, Foreningen af Ledere af Offentlig Rusmiddelbehandling og

Kompetencecenter for Dobbeltdiagnose, Region Hovedstadens Psykiatri.

På baggrund af det omhandlede udkast til Sundhedsstyrelsens faglige ret-

ningslinje for visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk

lidelse og samtidig rusmiddelproblematik blev regeringen samt Danske Re-

gioner og KL med aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for

2024 i maj 2023 enige om, at der skal etableres et regionalt dobbeltdiagno-

sebehandlingstilbud. Der var også enighed om, at den faglige visitationsret-

ningslinje skal anvendes i forbindelse med den regionale visitation til til-

buddet, som skal ibrugtages pr. 1. september 2024 med en trinvis indfasning.

og som skal være fuldt ud indfaset i 2027. Der var endvidere enighed mel-

lem aftaleparterne om, at ordningen skal monitoreres løbende med henblik

på at opnå erfaringer med målgruppen, indholdet og effekten af behandlin-

gen i regionerne og den sideløbende udvikling i kommunerne. Danske Re-

gioner vil således oprette en klinisk kvalitetsdatabase for dobbeltdiagnose-

behandling eller tilvejebringe data via eksisterende eller kommende kliniske

kvalitetsdatabaser med henblik på sikring af systematisk dataopsamling,

forskning og kvalitetsudvikling inden for dobbeltdiagnosebehandlingen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Etablering af det regionale integrerede dobbeltdiagnosetilbud, som er for-

udsat i aftalerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2024 og i

Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret behand-

ling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik,

jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, forudsætter dels en

flytning til regionerne af en del af det ansvar for alkohol- og stofmisbrugs-

behandling, som i dag ligger hos kommunerne, dels en stillingtagen til,

UDKAST

hvorvidt rettigheder, som gælder i forbindelse med kommunal misbrugsbe-

handling, også skal gælde i forbindelse med regional integreret dobbeltdi-

agnosebehandling.

2.1.3.1. Ansvar for behandling af alkohol- og stofmisbrug i forbindelse med

integreret dobbeltdiagnosebehandling

Det foreslås at ændre sundhedslovens § 141, stk. 1, således, at det af bestem-

melsen fremgår, at den kommunale forpligtelse til at tilbyde vederlagsfri

behandling af personer med alkoholmisbrug ikke omfatter behandling af

personer, som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling

af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.

Det foreslås endvidere at ændre sundhedslovens § 142, stk. 3, således, at det

af bestemmelsen fremgår, at den kommunale forpligtelse til at tilbyde per-

soner, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med af-

hængighedsskabende lægemidler ikke omfatter behandling af personer, som

er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk

lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.

Det foreslås herudover at ændre servicelovens § 101, stk. 1, således, at det

af bestemmelsen fremgår, at den kommunale forpligtelse til at tilbyde social

behandling til personer med stofmisbrug ikke omfatter behandling af perso-

ner, som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en

psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik.

Med visitation til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik menes i de foreslåede ændringer af sundhedslovens

141, stk. 1, og § 142, stk. 3, samt servicelovens § 101, stk. 1, at der er visi-

teret i henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til

integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmid-

delproblematik, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

De foreslåede ændringer af sundhedslovens 141, stk. 1, og § 142, stk. 3,

samt servicelovens § 101, stk. 1, vil medføre, at kommunerne ikke vil være

forpligtede til at tilbyde henholdsvis alkoholmisbrugsbehandling, lægelig

stofmisbrugsbehandling eller social stofmisbrugsbehandling til personer,

som er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af menne-

sker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik.

For så vidt angår personer, der er indlagt på sygehus, er det allerede i dag

således, at det er regionen, som er ansvarlig for at tilbyde alkoholmisbrugs-

behandling, lægelig stofmisbrugsbehandling og social stofmisbrugsbehand-

UDKAST

ling, såfremt sådan behandling er nødvendig under en persons sygehusind-

læggelse. I disse tilfælde betragtes misbrugsbehandlingen som en sygehus-

ydelse, jf. sundhedslovens afsnit VI. For så vidt angår personer, der er ind-

lagt på sygehus, vil ændringen således alene tydeliggøre, hvad der allerede

gælder i dag.

For så vidt angår personer, som er visiteret til integreret behandling af men-

nesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik, vil ændrin-

gen betyde, at ansvaret for at tilbyde alkoholmisbrugsbehandling, lægelig

stofmisbrugsbehandling og social stofmisbrugsbehandling til disse personer

flyttes fra kommunerne til regionerne. Ansvarsflytningen skal ses i lyset af,

at det er en forudsætning for den integrerede dobbeltdiagnosebehandling, at

regionen har ansvaret for både behandlingen af den visiterede persons psy-

kiske lidelse og behandlingen af personens alkohol- eller stofmisbrug. Dette

skal ses i sammenhæng med, at den integrerede dobbeltdiagnosebehandling

er kendetegnet ved, at behandlingen af den psykiske lidelse og misbruget

foregår samtidigt i ét samlet behandlingstilbud forankret i én sektor, og at

den foregår på samme lokation eller udgår fra denne. Behandlingen kan fo-

regå under indlæggelse eller ambulant, herunder som udgående funktioner

til f.eks. borgerens hjem samt bo-, opholds- og behandlingssteder.

Ud over den løbende monitorering af den regionale integrerede dobbeltdi-

agnosebehandling, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger,

vil der desuden blive oprettet en indberetningsordning med henblik på, at

regionerne indberetter obligatoriske oplysninger om alkohol- og stofmis-

brugsbehandling til Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) og

Stofmisbrugsdatabasen (SMDB) via Landspatientregistret. De obligatoriske

oplysninger vil svare til de oplysninger, som kommunerne i dag indberetter

om kommunal misbrugsbehandling efter sundhedslovens § 141 og § 142

samt servicelovens § 101, herunder de oplysninger der fremgår af registrene

stofmisbrugere i behandling (SIB) og ventetider vedrørende behandlingsga-

rantien for stofmisbrugere (VBGS). Dermed vil det fortsat være muligt at

følge udviklingen i bl.a. antallet af personer i stofmisbrugsbehandling for-

delt på hovedstof og behandlingstype, hvortil kommer muligheden for at

følge den enkeltes samlede behandlingsforløb i både kommunalt og regio-

nalt regi.

Ved at lade det regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud

være omfattet af krav om indberetning af oplysninger svarende til de oplys-

ninger, som øvrige stofmisbrugsbehandlingstilbud skal indberette, vil de na-

tionalt dækkende registre på området kunne opretholdes, idet der dog fra det

UDKAST

integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud tages i brug, til indberet-

ningsordningen er endeligt oprettet, kan blive behov for at finde en midler-

tidig løsning. Den kommunale indberetning til registrene forudsættes fortsat

som hidtil.

Som led i oprettelsen af den omhandlede indberetningsordning vil de rele-

vante indberetningsbekendtgørelser blive gennemgået med henblik på vur-

dering af, hvilke bekendtgørelsesændringer ordningen vil forudsætte. På In-

denrigs- og Sundhedsministeriets område drejer det sig om bekendtgørelse

nr. 257 af 14. april 2008 om alkoholbehandlingsinstitutioners indberetning

af alkoholbehandling til Sundhedsstyrelsen, bekendtgørelse nr. 1700 af 21.

december 2010 om indberetning af lægelig stofmisbrugsbehandling og ind-

sats mod hepatitis C blandt stofmisbrugere, bekendtgørelse nr. 1789 af 16.

december 2015 om kommunernes indberetning til Sundhedsstyrelsen af læ-

gesamtaler i forbindelse med stofmisbrugsbehandling og frit valg i forbin-

delse med lægelig stofmisbrugsbehandling samt bekendtgørelse nr. 1679 af

16. december 2016 om lægers indberetning om lægelig stofmisbrugsbe-

handling med diacetylmorphin (heroin) og injicerbar heroin. På Social-, Bo-

lig- og Ældreministeriets område drejer det sig om bekendtgørelse nr. 1542

af 19. december 2022 om dataindberetninger på socialområdet.

Regional integreret dobbeltdiagnosebehandling vil i lighed med f.eks. regi-

onal psykiatrisk behandling være at betragte som en sygehusydelse, jf. sund-

hedslovens afsnit VI, og bortset fra bestemmelser om patientrettigheder

knyttet til integreret dobbeltdiagnosebehandling, jf. pkt. 2.1.3.2. i lovforsla-

gets almindelige bemærkninger, foreslås der ikke indsat særskilte bestem-

melser om regional integreret dobbeltdiagnosebehandling i sundhedsloven.

Det betyder, at sundhedslovens almindelige regler om sygehusydelser og de

i medfør heraf nærmere fastsatte regler vil finde anvendelse i forbindelse

med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling. Dette gælder bl.a.

sundhedslovens § 79, stk. 1, om henvisningsret, hvilket også er lagt til grund

i Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret be-

handling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproble-

matik, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det betyder endvidere, at sundhedslovens § 75, stk. 2, om, at regionsrådet

kan indgå overenskomst med eller på anden måde benytte private instituti-

oner som led i sygehusvæsenets opgaver, vil finde anvendelse i forbindelse

med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling. Regionerne vil således

have mulighed for at benytte f.eks. private misbrugsbehandlingssteder og

private dobbeltdiagnosebehandlingssteder som led i løsningen af opgaverne

UDKAST

forbundet med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling under hen-

syntagen til det, der kendetegner denne behandling, herunder med hensyn

til samtidighed og forankring, jf. ovenfor.

Det vil være en forudsætning for regionernes benyttelse af private behand-

lingssteder, at behandlingen kan finde sted i overensstemmelse med de sær-

skilte retningslinjer for integreret dobbeltdiagnosebehandling, som de cen-

trale myndigheder måtte fastsætte.

Kommunerne vil som hidtil have mulighed for at benytte f.eks. private mis-

brugsbehandlingssteder, herunder private dobbeltdiagnosebehandlingsste-

der, som led i løsningen af opgaverne forbundet med kommunal misbrugs-

behandling.

Det vil være Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til inte-

greret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddel-

problematik, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger, der vil

være afgørende for, hvorvidt den enkelte skal visiteres til det regionale in-

tegrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud eller f.eks. indgå i et parallelt

behandlingsforløb, hvor kommunen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen,

der så eventuelt kan foregå på et privat behandlingssted, og hvor regionen

er ansvarlig for behandlingen af den psykiske lidelse.

Selv om regional integreret dobbeltdiagnosebehandling vil være at betragte

som en sygehusydelse, jf. sundhedslovens afsnit VI, vil behandlingen ikke

alene være sundhedsfaglig, men også indeholde socialfaglige elementer, da

regionerne får ansvar for at tilbyde social stofmisbrugsbehandling som en

del af den integrerede dobbeltdiagnosebehandling. Det socialfaglige aspekt

kommer til udtryk i Sundhedsstyrelsens i samarbejde med Social- og Bolig-

styrelsen udarbejdede faglige retningslinje for visitation til integreret be-

handling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproble-

matik, jf. pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Det vil des-

uden komme til udtryk i de særskilte retningslinjer for integreret dobbeltdi-

agnosebehandling, som de centrale myndigheder måtte fastsætte.

Med hensyn til klage- og erstatningsadgang vil der i forbindelse med regio-

nal integreret dobbeltdiagnosebehandling gælde de samme regler, som gæl-

der for anden sygehusbehandling efter sundhedslovens afsnit VI. Det vil

sige, at lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, og de i medfør heraf fastsatte reg-

ler vil finde anvendelse.

UDKAST

For nærmere om den foreslåede fordeling af ansvar for behandling af alko-

hol- og stofmisbrug i forbindelse med integreret dobbeltdiagnosebehandling

henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, samt § 2, nr. 1, såvel som bemærk-

ningerne hertil.

2.1.3.2. Patientrettigheder knyttet til integreret dobbeltdiagnosebehandling

Det foreslås, at der i sundhedsloven indsættes et kapitel 17 b om integreret

behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik (in-

tegreret dobbeltdiagnosebehandling).

Det foreslås, at det omhandlede kapitel skal indeholde en § 82 c, hvoraf det

fremgår, at for personer, som er visiteret til integreret behandling af en psy-

kisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, skal den del af den inte-

grerede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehandling,

iværksættes senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning.

Med visitation til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik menes i den foreslåede ændring i form af indsættelse

i sundhedsloven af et kapitel 17 b indeholdende § 82 c, at der er visiteret i

henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integre-

ret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelpro-

blematik.

Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, der i henhold til Sundheds-

styrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret behandling af

mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik er visite-

ret til behandling, vil få i det væsentlige den samme rettighed som personer

i kommunal misbrugsbehandling med hensyn til frist for iværksættelse af

alkohol- og stofmisbrugsbehandling.

Da regional integreret dobbeltdiagnosebehandling vil være at betragte som

en sygehusydelse, jf. sundhedslovens afsnit VI, vil den patientrettighed, som

vil følge af det foreslåede kapitel 17 b, supplere de rettigheder, der allerede

i dag gælder i forbindelse med modtagelse af sygehusydelser efter afsnit VI,

herunder udredningsretten, jf. § 82 b, retten til frit sygehusvalg, jf. § 86, og

retten til udvidet frit sygehusvalg, jf. § 87, såvel som de i medfør heraf nær-

mere fastsatte regler.

For nærmere om patientrettigheder knyttet til integreret dobbeltdiagnosebe-

handling henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.1.3.3. Tilsyn med integreret dobbeltdiagnosebehandling

UDKAST

Regional integreret dobbeltdiagnosebehandling vil være at betragte som en

sygehusydelse, jf. sundhedslovens afsnit VI. Selv om den integrerede dob-

beltdiagnosebehandling vil indeholde socialfaglige elementer, da regio-

nerne får ansvar for at tilbyde social stofmisbrugsbehandling, vurderes be-

handlingen at være af primært sundhedsfaglig karakter og vil derfor i sin

helhed være omfattet af det tilsyn, som Styrelsen for Patientsikkerhed efter

sundhedsloven og de i medfør heraf fastsatte regler fører med sundhedsfor-

holdene og den sundhedsfaglige virksomhed på sundhedsområdet såvel som

med behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling. Det vil

desuden betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed efter autorisationsloven

og de i medfør heraf fastsatte regler vil skulle føre tilsyn med den faglige

virksomhed, der udøves af autoriserede sundhedspersoner og sundhedsper-

soner, der handler på disses ansvar, såvel som tilsyn med andre personer end

sundhedspersoner, der udøver sundhedsfaglig virksomhed i det regionale

dobbeltdiagnosebehandlingstilbud. Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn

vil også omfatte de private institutioner, som regionerne måtte indgå over-

enskomst med eller på anden måde benytte som led i løsningen af opgaverne

forbundet med dobbeltdiagnosebehandling i det regionale tilbud, såvel som

det relevante personale på disse institutioner.

Styrelsen for Patientsikkerhed fører allerede i dag tilsyn med psykiatriske

afdelinger og andre dele af den regionale psykiatri. Det bemærkes i den for-

bindelse, at regional psykiatrisk behandling ud over medicinsk behandling

af både psykiske og fysiske symptomer omfatter metoder, som også kendes

fra både social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens § 101 og alko-

holmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142, herunder individuel te-

rapi og terapi i gruppe.

Af hensyn til Styrelsen for Patientsikkerheds tilrettelæggelse af sit tilsyn fo-

reslås en forpligtelse af regionsrådet til efter anmodning at meddele Styrel-

sen for Patientsikkerhed oplysninger om, på hvilke behandlingssteder i re-

gionen der foretages integreret behandling af en psykisk lidelse og en sam-

tidig rusmiddelproblematik (integreret dobbeltdiagnosebehandling).

Den foreslåede forpligtelse vil medføre, at regionerne efter anmodning vil

skulle meddele Styrelsen for Patientsikkerhed oplysninger om, på hvilke be-

handlingssteder i regionen der foretages integreret dobbeltdiagnosebehand-

ling. Den enkelte region vil have valgfrihed med hensyn til, hvordan den

sikrer sig til stadighed at have overblik over, hvilke behandlingssteder der

er tale om. Det afgørende er, at overblikket sikres, således at den enkelte

region til enhver tid efter anmodning kan give Styrelsen for Patientsikkerhed

oplysninger herom.

UDKAST

For nærmere om tilsyn med integreret dobbeltdiagnosebehandling henvises

til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

2.2. Omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling

2.2.1. Gældende ret

Lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (herefter psykiatriloven) in-

deholder i kapitel 12 a, som omfatter §§ 42 a-42 h, regler om særlige pladser

på psykiatrisk afdeling.

Af psykiatrilovens § 42 a, stk. 1, fremgår det, at regionsrådene skal etablere

særlige pladser på psykiatriske afdelinger som en del af deres sygehusvæ-

sen, jf. sundhedslovens kapitel 17, og at kommunalbestyrelsen har visitati-

onsansvaret, jf. § 42 b, stk. 1. Af § 42 a, stk. 2, fremgår det, at formålet med

pladserne er at tilbyde habile patienter, der er fyldt 18 år og giver informeret

samtykke hertil, en intensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabili-

teringsindsats med henblik på at stabilisere patientens helbred og forbedre

patientens evne til at mestre hverdagen, herunder ved psykiatrisk behandling

og frivillig misbrugsbehandling og ved socialfaglige indsatser, beskæfti-

gelse og aktiviteter. Det fremgår desuden, at formålet også er at nedbringe

antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre

patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang over for

målgruppen.

Af psykiatrilovens § 42 b, stk. 1, fremgår det bl.a., at kommunalbestyrelsen

i patientens handlekommune, jf. § 9 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område, træffer afgørelse om visitation af patienten til

ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, og at afgørelsen

skal ske på baggrund af en indstilling fra et visitationsforum. Af stk. 2 frem-

går det bl.a., at regionsrådene i hver region opretter et visitationsforum med

en i bestemmelsen nærmere fastsat sammensætning. Af stk. 3 fremgår det

bl.a., at visitationsforummet efter anmodning fra kommunalbestyrelsen i pa-

tientens handlekommune eller regionsrådet i patientens bopælsregion sna-

rest og senest inden for 14 kalenderdage udfærdiger en indstilling til kom-

munalbestyrelsen i patientens handlekommune om visitation til en af de sær-

lige pladser på psykiatrisk afdeling. Af stk. 4 fremgår det bl.a., at indstillin-

gen i tilfælde af uenighed i visitationsforummet udarbejdes i overensstem-

melse med flertallets vurdering. Af stk. 7 fremgår det bl.a., at kommunalbe-

styrelsen i patientens handlekommune skal træffe afgørelse om visitation til

en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, inden for syv kalenderdage

efter at visitationsforummets indstilling foreligger.

UDKAST

Af psykiatrilovens § 42 c, stk. 1, fremgår det, at visitationen til en af de

særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal tage udgangspunkt i den enkelte

patients behov, og at der kan visiteres til ophold på en af de særlige pladser

på psykiatrisk afdeling, hvis patienten vurderes at være eller i risiko for at

blive til fare for andre og uforudsigelig i sin adfærd, har eller må formodes

at have en svær psykisk lidelse og har særlige sociale problemer, hvis

1) patientens forløb er karakteriseret ved gentagne indlæggelser eller én læn-

gerevarende indlæggelse i den regionale psykiatri,

2) opholdet vurderes at være det bedst egnede for at kunne imødekomme

patientens særlige behov for behandling, rehabilitering og støtte, herunder

eventuelt misbrugsbehandling, eller

3) opholdet på baggrund af en begrundet formodning vurderes at være egnet

til at forhindre, at patienten vil indtage eller købe rusmidler, anskaffe farlige

genstande eller begå kriminalitet, herunder udøve vold.

Af psykiatrilovens § 42 c, stk. 2, fremgår det, at patientens eventuelle ud-

fordringer med misbrug, eventuelle tidligere eller aktuelle foranstaltninger

idømt efter straffelovens §§ 68 eller 69, risikoen for tilbagefald til krimina-

litet og patientens historik i forhold til anvendelse af tvang i psykiatrien og

magtbeføjelser på botilbud over for vedkommende skal inddrages i den sam-

lede vurdering af patientens behov for visitation til en af de særlige pladser

på psykiatrisk afdeling.

Af psykiatrilovens § 42 d, stk. 1, fremgår det bl.a., at visitationsforummet

skal foretage en revurdering af de patienter, der har ophold på en af de sær-

lige pladser på psykiatrisk afdeling, ved behov og som minimum seks må-

neder efter opholdets start, og at en beskrivelse af, om patienten fortsat op-

fylder visitationskriterierne, skal indgå i revurderingen.

Af stk. 2 fremgår det, at overlægen og personalet på de særlige pladser på

psykiatrisk afdeling løbende skal vurdere, om patienten opfylder kriterierne

for fortsat ophold, og at overlægen skal anmode visitationsforummet om en

revurdering, hvis det i forbindelse med den løbende vurdering vurderes, at

patienten ikke længere lever op til visitationskriterierne, hvorefter visitati-

onsforummet skal foretage revurderingen inden for 14 kalenderdage efter

overlægens anmodning.

Af stk. 3 fremgår det, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune

efter modtagelse af visitationsforummets revurdering skal træffe afgørelse

om eventuel fortsat visitation til en af de særlige pladser på psykiatrisk af-

deling, inden for syv kalenderdage efter at visitationsforummets revurdering

foreligger.

UDKAST

Af psykiatrilovens § 42 e, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen i pa-

tientens handlekommune har ansvaret for, at der findes en samlet plan for

enhver, der får ophold på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling,

samt at overlægen og personalet på afdelingen har pligt til at indgå i samar-

bejdet med kommunalbestyrelsen om den samlede plan og det videre forløb.

Stk. 2 beskriver, hvad en samlet plan skal indeholde, og i stk. 3 er det fastsat,

at indenrigs- og sundhedsministeren efter forhandling med social- og bolig-

ministeren kan fastsætte nærmere regler om en samlet plan. Bekendtgørelse

nr. 1650 af 18. december 2017 om en samlet plan for patienter med ophold

på en særlig plads på psykiatrisk afdeling er udstedt i medfør af sidstnævnte

bestemmelse.

Af psykiatrilovens § 42 f, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen i pa-

tientens handlekommune ved afslutningen af opholdet i samarbejde med

overlægen og personalet på afdelingen, patienten og eventuelt øvrige net-

værkspersoner skal sikre en god overgang og vurdere patientens aktuelle og

nødvendige støttebehov, herunder eventuelt behov for ophold på et botilbud

efter serviceloven.

Af stk. 2 fremgår det, at kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune

endvidere er ansvarlig for den videre indsats, herunder for at visitere til de

nødvendige indsatser, men at den psykiatriske afdeling og øvrige relevante

samarbejdsparter inddrages tæt i processen med at tilrettelægge det fremti-

dige forløb og er forpligtet til at deltage heri.

Af stk. 3 fremgår det, at patienten skal udsluses, hvis patienten ikke opfylder

visitationskriterierne, jf. § 42 c, og at udslusningen skal ske med patientens

samtykke, idet dog kommunalbestyrelsen i patientens handlekommune kan

beslutte, at patienten udsluses uden samtykke, når visitationskriterierne ikke

længere er opfyldt.

Af psykiatrilovens § 42 g fremgår det, at klage over afslag på indskrivning

på en af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling og afgørelser om udslus-

ning af patienten fra afdelingen kan indbringes for Ankestyrelsen efter ka-

pitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Af psykiatrilovens § 42 h, stk. 1, fremgår det, at kommunalbestyrelsen, re-

gionsrådet og visitationsforummet til brug for kommunalbestyrelsens eller

regionsrådets afgørelse om visitation af patienten til en af de særlige pladser

på psykiatrisk afdeling, til brug for visitationsforummets indstilling om vi-

sitation af patienten efter § 42 b og til brug for visitationsforummets revur-

UDKAST

dering efter § 42 d kan indhente relevante oplysninger, herunder helbreds-

oplysninger og sociale oplysninger, om patienten fra sygehusafdelinger, den

ambulante psykiatri, myndigheder, privatpraktiserende sundhedspersoner

m.fl. De pågældende sygehusafdelinger, myndigheder, privatpraktiserende

sundhedspersoner m.fl. skal videregive de pågældende oplysninger, hvis vi-

deregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til vurderingen af, om pati-

enten skal visiteres til afdelingen.

Af stk. 2 fremgår det, at ledelsen for de særlige pladser på psykiatrisk afde-

ling skal videregive relevante oplysninger om patienterne, herunder hel-

bredsoplysninger og sociale oplysninger, til andre myndigheder, privatprak-

tiserende sundhedspersoner m.fl., hvis videregivelsen må anses for nødven-

dig af hensyn til behandlingen af og den socialfaglige indsats over for pati-

enten, herunder indgåelse af og tilsyn med overholdelse af den samlede plan,

jf. § 42 e, stk. 1. Kommunalbestyrelser, sygehusafdelinger, myndigheder,

privatpraktiserende sundhedspersoner m.fl. skal på samme måde og i

samme omfang videregive oplysninger om patienter til ledelsen for en af de

særlige pladser på psykiatrisk afdeling og andre myndigheder, privatprakti-

serende sundhedspersoner m.fl.

Det fremgår af sundhedslovens § 238 a, stk. 1, at et regionsråd af en kom-

munalbestyrelse, som har visiteret en person til en særlig plads på psykia-

trisk afdeling, jf. psykiatrilovens kapitel 12 a, kan opkræve betaling for per-

sonens ophold på afdelingen.

Efter stk. 2 kan et regionsråd af kommunalbestyrelserne i regionen opkræve

betaling for ubenyttede særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. psykiat-

rilovens kapitel 12 a. Af stk. 3 fremgår det, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om betaling efter stk. 1 og 2. Bekendt-

gørelse nr. 1261 af 21. august 2020 om kommuners betaling til regioner for

særlige pladser på psykiatrisk afdeling er udstedt i medfør af stk. 3.

Med henvisning til psykiatrilovens § 42 b, stk. 1, blev der med lov nr. 661

af 8. juni 2017 om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område skabt hjemmel i § 108, stk. 4, i lov

om social service til, at kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelser om vi-

sitation til en særlig plads på psykiatrisk afdeling, kan gøre afgørelsen be-

tinget af, at borgeren samtykker til opsigelse af borgerens eksisterende bolig

i botilbud efter § 108, stk. 1, i lov om social service.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Siden de særlige pladser på psykiatrisk afdeling som led i udmøntningen af

aftalen om satspuljen for 2017-2020 blev oprettet i 2017, har der været en

UDKAST

generel udfordring med lav belægningsgrad og ubenyttede pladser, og i en

evaluering pegede VIVE (Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for

Velfærd) i 2021 på, at rammevilkårene, herunder ikke mindst finansierings-

modellen, for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling medfører en dårlig

udnyttelse af pladserne og af de anvendte ressourcer.

På den baggrund har der fra både regional og kommunal side været et ønske

om en omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, og med af-

talerne om regionernes og kommunernes økonomi for 2024 blev der opnået

enighed mellem regeringen, Danske Regioner og KL om at omlægge de nu-

værende 114 særlige pladser på psykiatrisk afdeling til 88 pladser i et læn-

gerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri målrettet samme mål-

gruppe, og om, at rammevilkårene for de særlige pladser på psykiatrisk af-

deling bortfalder med omlægningen, som skal træde i kraft den 1. juli 2024.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at psykiatrilovens kapitel 12 a, som omfatter §§ 42 a-42 h om

særlige pladser på psykiatrisk afdeling, ophæves.

Forslaget vil betyde, at den aftalte omlægning af de særlige pladser på psy-

kiatrisk afdeling til pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regio-

nale psykiatri målrettet samme målgruppe, jf. pkt. 2.2.2. i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, kan gennemføres. Omlægningen vil give mulig-

hed for øget fleksibilitet og bedre udnyttelse af den samlede kapacitet i psy-

kiatrien.

Den aftalte omlægning er ikke udtryk for, at de formål, som de særlige plad-

ser på psykiatrisk afdeling har skullet tjene, jf. psykiatrilovens § 42 a, stk.

2, er blevet irrelevante. For målgruppen for de nuværende særlige pladser

på psykiatrisk afdeling er der således fortsat behov for et tilbud om en in-

tensiv og helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med hen-

blik på at stabilisere patientens helbred og forbedre patientens evne til at

mestre hverdagen, herunder ved psykiatrisk behandling og frivillig mis-

brugsbehandling og ved socialfaglige indsatser, beskæftigelse og aktiviteter.

Desuden er der fortsat behov for at nedbringe antallet af voldsepisoder og

konflikter, at opnå bedre sikkerhed for andre patienter og medarbejdere samt

at forebygge anvendelsen af tvang over for målgruppen.

De pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri,

som de særlige pladser på psykiatrisk afdeling skal omlægges til, vil være

målrettet samme målgruppe og vil derfor skulle tjene samme formål, som

de særlige pladser har været målrettet og har skullet tjene.

UDKAST

Med hensyn til målgruppe vil de kommende pladser i et længerevarende

tilbud forankret i den regionale psykiatri skulle kunne rumme patienter, som

opfylder kriterier svarende til dem, der i dag gælder for at blive visiteret til

de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. psykiatrilovens § 42 c.

Med hensyn til formål vil de kommende pladser i et længerevarende tilbud

forankret i den regionale psykiatri skulle kunne dels tilbyde en intensiv og

helhedsorienteret behandlings- og rehabiliteringsindsats med henblik på at

stabilisere patientens helbred og forbedre patientens evne til at mestre hver-

dagen, herunder ved psykiatrisk behandling og frivillig misbrugsbehandling

og ved socialfaglige indsatser, beskæftigelse og aktiviteter, dels bidrage til

at nedbringe antallet af voldsepisoder og konflikter, at opnå bedre sikkerhed

for andre patienter og medarbejdere samt at forebygge anvendelsen af tvang

over for målgruppen.

Efter den aftalte omlægning af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling til

pladser i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri vil der

således fortsat skulle findes et regionalt tilbud til målgruppen.

Imidlertid vil der for de kommende pladser i et længerevarende tilbud for-

ankret i den regionale psykiatri gælde nogle andre rammevilkår end dem,

som gælder for de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, og som medfører

en dårlig udnyttelse af pladserne og af de anvendte ressourcer. Således vil

der ikke gælde en finansieringsmodel som den, der i dag er fastsat i sund-

hedslovens § 238 a, stk. 1 og 2, samt i den i medfør af § 238 a, stk. 3, ud-

stedte bekendtgørelse nr. 1261 af 21. august 2020 om kommuners betaling

til regioner for særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Det betyder, at kom-

munerne hverken vil skulle betale for patienters ophold på pladser i det læn-

gerevarende tilbud forankret i den regionale psykiatri eller vil skulle betale

for ubenyttede pladser i tilbuddet. Der vil heller ikke gælde regler som de

regler, der i dag er indeholdt i psykiatrilovens §§ 42 b-42 h om visitation,

visitationsforum, visitationskriterier, revurdering, samlet plan, udslusning,

klageadgang og videregivelse af oplysninger samt den i medfør af § 42 e,

stk. 3, udstedte bekendtgørelse nr. 1650 af 18. december 2017 om en samlet

plan for patienter med ophold på en særlig plads på psykiatrisk afdeling.

Da de kommende pladser i et længerevarende tilbud vil være forankrede i

den regionale psykiatri, vil der i fravær af særskilte rammevilkår for disse

pladser gælde de samme rammevilkår, som gælder for den regionale psyki-

atri i øvrigt. Det betyder bl.a., at regionen vil kunne tilrettelægge visitatio-

nen til pladserne på samme måde som visitationen til den regionale psykiatri

i øvrigt, idet regionen i forbindelse hermed dog skal sikre, at patienter, som

UDKAST

opfylder kriterier svarende til dem, der i dag gælder for at blive visiteret til

de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. psykiatrilovens § 42 c, vil blive

visiteret til en plads i et længerevarende tilbud forankret i den regionale psy-

kiatri. Det betyder også, at det vil være op til den enkelte region at beslutte

organiseringen af pladserne i et længerevarende tilbud forankret i den regi-

onale psykiatri, idet det forudsættes, at pladserne organiseres således, at de

vil kunne rumme patienter, som opfylder kriterier svarende til dem, der i dag

gælder for at blive visiteret til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf.

psykiatrilovens § 42 c.

Der vil være stort sammenfald mellem målgrupperne for de eksisterende

særlige pladser på psykiatrisk afdeling og det nye regionale integrerede dob-

beltdiagnosebehandlingstilbud. Derfor vil en del af de patienter, som opfyl-

der kriterier svarende til dem, der i dag gælder for at blive visiteret til de

særlige pladser på psykiatrisk afdeling, jf. psykiatrilovens § 42 c, efter etab-

leringen af det integrerede behandlingstilbud for mennesker med psykisk

lidelse og samtidig rusmiddelproblematik, jf. pkt. 2.1. i lovforslagets almin-

delige bemærkninger, blive visiteret til dette tilbud.

Andre af disse patienter vil ikke blive visiteret til det integrerede behand-

lingstilbud, f.eks. fordi de ikke har en rusmiddelproblematik eller af anden

grund ikke skal visiteres i henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retnings-

linje for visitation til integreret behandling af mennesker med psykisk li-

delse og samtidig rusmiddelproblematik. Men også sidstnævnte patienter vil

kunne tilbydes en plads i et længerevarende tilbud forankret i den regionale

psykiatri.

I forlængelse af omlægningen af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling

til de længerevarende pladser forankret i den regionale psykiatri vil anven-

delsen af pladserne blive monitoreret løbende. Monitoreringen vil bl.a. tage

sigte på at kunne følge kapaciteten og udnyttelsen heraf såvel som udslus-

ningen til kommunerne af de patienter. Monitoreringen af udslusningen skal

ses i lyset af, at opholdet ikke forudsættes at være permanent, men midler-

tidigt. De længerevarende pladser er således ikke tiltænkt patienter, som

ikke længere opfylder kriterier svarende til dem, der i dag gælder for at blive

visiteret til de særlige pladser på psykiatrisk afdeling. Den konkrete håndte-

ring af monitoreringen og registreringsmuligheder i f.eks. Landspatientregi-

stret drøftes af staten, Danske Regioner og KL.

For nærmere om den foreslåede omlægning af de særlige pladser på psyki-

atrisk afdeling henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, § 2, nr. 2, og § 3, nr. 1,

og bemærkningerne hertil.

UDKAST

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

I forbindelse med økonomiaftalerne for 2024 blev det aftalt, at det regionale

integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud for regionernes vedkom-

mende vil indebære en merudgift på 64 mio. kr. i 2024, 178 mio. kr. i 2025,

285 mio. kr. i 2026 og 323 mio. kr. i 2027 og frem (2024-pl).

Det blev endvidere aftalt, at omlægningen af de særlige pladser på psykia-

trisk afdeling for regionernes vedkommende vil indebære en merudgift på

54 mio. kr. i 2024 og 108 mio. kr. i 2025 og frem (2024-pl).

Som konsekvens af de regionale merudgifter vil den regionale finansiering

samlet blive forøget med 118 mio. kr. i 2024, 286 mio. kr. i 2025, 393 mio.

kr. i 2026 og 431 mio. kr. i 2027 og frem (2024-pl), hvorved aftalen om det

regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud og omlægningen af

de særlige pladser på psykiatrisk afdeling vil være fuldt finansieret for regi-

onerne.

I forbindelse med økonomiaftalerne for 2024 blev det desuden aftalt, at det

regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud for kommunernes

vedkommende vil indebære en mindreudgift på 17 mio. kr. i 2025, 124 mio.

kr. i 2026 og 162 mio. kr. i 2027 og frem (2024-pl).

Det blev endvidere aftalt, at omlægningen af de særlige pladser på psykia-

trisk afdeling for kommunernes vedkommende vil indebære en mindreud-

gift på 82 mio. kr. i 2024 og 164 mio. kr. i 2025 og frem (2024-pl), da den

kommunale serviceramme alene reduceres med 52 mio. kr. i 2024 og 103

mio. kr. i 2025 og frem, hvormed der frigøres 30 mio. kr. i 2024 og 61 mio.

kr. i 2025 og frem i kommunerne.

Som konsekvens af de kommunale mindreudgifter vil den kommunale

ramme samlet blive reduceret med 52 mio. kr. i 2024, 120 mio. kr. i 2025,

227 mio. kr. i 2026 og 265 mio. kr. i 2027 og frem (2024-pl), hvorved aftalen

om det regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud og omlæg-

ningen af de særlige pladser på psykiatrisk afdeling vil frigive et priorite-

ringsrum for kommunerne.

Ubalancen mellem den regionale rammeforøgelse og den kommunale ram-

mereduktion vil samlet medføre en statslig merudgift på 67 mio. kr. i 2024

og 165 mio. kr. i 2025 og frem (2024-pl).

UDKAST

Lovforslaget har ikke yderligere økonomiske konsekvenser og implemente-

ringskonsekvenser for det offentlige ud over det, regeringen, Danske Regi-

oner og KL er blevet enige om med aftalerne om kommunernes og regio-

nernes økonomi for 2024.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke relevans for lov-

forslaget. Lovforslaget indeholder således ikke forslag til ændringer af alle-

rede eksisterende it-systemer.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Uanset flytningen af en del af ansvaret for alkohol- og stofmisbrugsbehand-

ling fra kommunerne til regionerne vil private behandlingssteder fortsat

kunne levere behandling. Ligesom kommunerne har mulighed for at indgå

aftaler med private behandlingssteder om tilvejebringelse af tilbud om alko-

hol- og stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 141 og § 142 samt

servicelovens § 101, vil regionerne således have mulighed for efter sund-

hedslovens § 75, stk. 2, at indgå overenskomst med eller på anden måde

benytte f.eks. private misbrugsbehandlingssteder og private dobbeltdiagno-

sebehandlingssteder som led i løsningen af opgaverne forbundet med regi-

onal integreret dobbeltdiagnosebehandling. Der henvises i øvrigt til lov-

forslagets almindelige bemærkningers pkt. 2.1.3.1. om ansvar for behand-

ling af alkohol- og stofmisbrug i forbindelse med integreret dobbeltdiagno-

sebehandling.

Det vurderes videre, at Innovations- og Iværksættertjekket ikke er relevant

for lovforslaget, fordi forslaget ikke påvirker virksomheders eller iværksæt-

teres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og inno-

vation.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

UDKAST

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har

i perioden fra den … til den … været sendt i

høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an- (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

før »Ingen«)

Økonomiske

konsekvenser for

stat, kommuner

og regioner

Ingen

Med økonomiaftalerne for 2024 er

der med hensyn til det regionale inte-

grerede

dobbeltdiagnosebehand-

lingstilbud og omlægningen af de

særlige pladser på psykiatrisk afde-

ling aftalt en regional rammefor-

øgelse og en kommunal rammere-

duktion, som samlet vil medføre en

statslig merudgift på 67 mio. kr. i

2024 og 165 mio. kr. i 2025 og frem

(2024-pl).

Dette afspejler ubalancen mellem

den regionale rammeforøgelse og

den kommunale rammereduktion

forbundet med det regionale integre-

rede dobbeltdiagnosebehandlingstil-

bud og omlægningen af de særlige

pladser på psykiatrisk afdeling.

Denne ubalance mellem de regionale

og kommunale rammetilpasninger

afspejler den med økonomiaftalerne

for 2024 aftalte løsning.

Implemente-

ringskonsekven-

ser for stat, kom-

muner og regio-

ner

Ingen

UDKAST

Økonomiske

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Miljø- og natur-

mæssige konse-

kvenser

Ingen

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring/ Går videre

end minimums-

krav i EU-regu-

lering (sæt X)

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af sundhedslovens § 141, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-

der vederlagsfri behandling af personer med et alkoholmisbrug, og af § 141,

stk. 2, at behandlingen skal iværksættes senest 14 dage efter, at personen

med alkoholmisbrug har henvendt sig til kommunen med ønske om at

komme i behandling. Den patientrettighed, som modsvarer den kommunale

forpligtelse til at iværksætte behandling for alkoholmisbrug senest 14 dage

efter henvendelse til kommunen, gælder alene i forbindelse med kommunal

behandling i henhold til § 141, stk. 1.

Det fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 3, at kommunalbestyrelsen tilby-

der personer, som har et stofmisbrug, vederlagsfri lægelig behandling med

afhængighedsskabende lægemidler (lægelig stofmisbrugsbehandling), og af

§ 142, stk. 6, at behandlingen skal iværksættes, senest 14 dage efter at en

person, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling, har henvendt sig

til kommunen med ønske om at komme i lægelig stofmisbrugsbehandling.

Den patientrettighed, som modsvarer den kommunale forpligtelse til at

iværksætte lægelig stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter henven-

delse til kommunen, gælder alene i forbindelse med kommunal behandling

i henhold til § 142, stk. 3.

Det fremgår af servicelovens § 101, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal til-

byde social behandling til personer med et stofmisbrug (social stofmisbrugs-

behandling), og af § 101, stk. 4, at tilbud om social stofmisbrugsbehandling

skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelsen til kommunen. Den ret-

tighed, som modsvarer den kommunale forpligtelse til at iværksætte social

stofmisbrugsbehandling senest 14 dage efter henvendelse til kommunen,

gælder alene i forbindelse med kommunal behandling i henhold til § 101,

stk. 1.

Ovennævnte rettigheder efter sundhedslovens § 141, stk. 1, og § 142, stk. 3,

samt servicelovens § 101, stk. 1, gælder ikke i forbindelse med regional be-

handling for alkohol- eller stofmisbrug, med mindre regionen tilbyder denne

UDKAST

behandling efter aftale med kommunen, som derigennem opfylder sin for-

pligtelse til at tilbyde misbrugsbehandling efter sundhedslovens § 141 og §

142 samt servicelovens § 101. Denne rettighed gælder således heller ikke i

forbindelse med alkohol- og stofmisbrugsbehandling, som en region tilby-

der som en del af en integreret behandling af mennesker med psykisk lidelse

og samtidig rusmiddelproblematik (integreret dobbeltdiagnosebehandling).

Der henvises til pkt. 2.1.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der efter sundhedslovens kapitel 17 a indsættes et

kapitel 17

med titlen: »Integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik (Integreret dobbeltdiagnosebehandling)«.

Det foreslås, at der i kapitlet indsættes en § 82 c, hvori det fastsættes, at for

personer, som er visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og

en samtidig rusmiddelproblematik, skal den del af den integrerede behand-

ling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehandling, iværksættes se-

nest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning.

Med visitation til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik menes i den foreslåede ændring, at der er visiteret i

henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integre-

ret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelpro-

blematik.

Den foreslåede ændring vil medføre, at personer, som er visiteret til integre-

ret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik,

får en patientrettighed i det væsentlige svarende til den rettighed, som per-

soner i kommunal misbrugsbehandling har med hensyn til frist for iværk-

sættelse af alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Retten til at få iværksat be-

handling senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning vil alene

gælde for den del af den integrerede behandling, som består af alkohol- og

stofmisbrugsbehandling, og ikke for den integrerede behandling som hel-

hed. For den integrerede behandling som helhed vil der således gælde de

rettigheder, der allerede i dag gælder i forbindelse med modtagelse af syge-

husydelser efter sundhedslovens afsnit VI, herunder udredningsretten, jf.

sundhedslovens § 82 b, retten til frit sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 86,

og retten til udvidet frit sygehusvalg, jf. sundhedslovens § 87, såvel som de

i medfør heraf nærmere fastsatte regler. Den foreslåede frist for iværksæt-

telse af den del af den integrerede behandling, som består af alkohol- eller

stof-misbrugsbehandling, vil således supplere disse rettigheder.

UDKAST

Tidsfristen efter den foreslåede § 82 c vil skulle regnes fra den dag, hvor

regionen modtager henvisningen i henhold til Sundhedsstyrelsens faglige

retningslinje for visitation til integreret behandling af mennesker med psy-

kisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik, til den dag, hvor den del af

den integrerede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbe-

handling, iværksættes. På dette punkt vil den foreslåede rettighed adskille

sig fra de tilsvarende rettigheder gældende for kommunal misbrugsbehand-

ling, idet fristerne i forbindelse med sidstnævnte regnes fra den dag, hvor

borgeren henvender sig til kommunen med ønske om at komme i misbrugs-

behandling.

Hvis et rusmiddelbehandlingstilbud, allerede inden en person i henhold til

Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret behand-

ling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik er

visiteret til behandling, har iværksat misbrugsbehandling efter sundhedslo-

vens § 141, stk. 1, § 142, stk. 3, eller servicelovens § 101, stk. 1, vil behand-

lingen kunne fortsættes og tilpasses i lyset af de behov, der afdækkes under

den udredning, som går forud for iværksættelsen af den integrerede dobbelt-

diagnosebehandling, jf. nærmere nedenfor om misbrugsbehandlingens for-

mål og indhold.

I forbindelse med den alkohol- eller stofmisbrugsbehandling, som regionen

vil skulle iværksætte senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvis-

ning, vil der med hensyn til formål og indhold kunne tages udgangspunkt i

de til enhver tid gældende retningslinjer for misbrugsbehandling efter sund-

hedslovens § 141, stk. 1, og § 142, stk. 3, samt servicelovens § 101, stk. 1,

idet behandlingen dog vil skulle tilpasses i lyset af de behov, der afdækkes

under den udredning, som går forud for iværksættelsen af den integrerede

dobbeltdiagnosebehandling. Den misbrugsbehandling, som vil skulle

iværksættes senest 14 dage efter henvisningens modtagelse, må således også

forventes at være foreløbig i den forstand, at den først vil have fundet en

endelig form, når den integrerede behandling efter udredningen iværksættes.

Derfor vil forpligtelsen som udgangspunkt være opfyldt, hvis der i tilfælde

af alkoholmisbrug f.eks. er ordineret acamprosat eller naltrexon og i tilfælde

af stofmisbrug f.eks. er ordineret buprenorphin og metadon senest 14 dage

efter henvisningens modtagelse, mens andre behandlingselementer, som der

først i forbindelse med den videre udredning afdækkes et behov for, vil

kunne indgå som en del af den integrerede behandling, der iværksættes efter

udredningen, ligesom den i første omgang iværksatte misbrugsbehandling

vil kunne justeres i lyset af den videre udredning. Indtil de centrale myndig-

heder måtte have fastsat særskilte retningslinjer for integreret dobbeltdiag-

UDKAST

nosebehandling, vil det også efter iværksættelsen af den integrerede dob-

beltdiagnosebehandling være sådan, at der, for så vidt angår den del af den

integrerede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehand-

ling, vil kunne tages udgangspunkt i de til enhver tid gældende retningslinjer

for behandling efter sundhedslovens § 141, stk. 1, og § 142, stk. 3, samt

servicelovens § 101, stk. 1, med de tilpasninger, som integrationen med be-

handlingen af den psykiske lidelse tilsiger.

Uanset at det efter den foreslåede § 82 c vil være sådan, at den del af den

integrerede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehand-

ling, vil skulle iværksættes senest 14 dage efter regionens modtagelse af

henvisning, vil abstinensbehandling skulle iværksættes straks i tilfælde af

behandlingskrævende akutte abstinenser. Dette er, for så vidt angår lægelig

stofmisbrugsbehandling efter sundhedslovens § 142, stk. 3, tydeliggjort i §

41, stk. 1, 3. pkt., i lov om autorisation af sundhedspersoner og om sund-

hedsfaglig virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 21. januar 2023 (au-

torisationsloven), men det følger også af autoriserede sundhedspersoners

pligt til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, jf. autorisationslovens §

17. Derfor vil abstinensbehandling ikke alene skulle iværksættes straks ved

behandlingskrævende akutte abstinenser, som er stofmisbrugsrelaterede,

men også ved behandlingskrævende akutte abstinenser, som er alkoholmis-

brugsrelaterede.

Hvis en region efter at have modtaget en henvisning i henhold til Sundheds-

styrelsens faglige retningslinje for visitation til integreret behandling af

mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik vurderer,

at der ikke i henhold til retningslinjen er grundlag for at visitere patienten til

denne behandling, og regionen derfor ikke visiterer hertil, vil regionen ikke

være forpligtet til at tilbyde alkohol- eller stofmisbrugsbehandling og derfor

heller ikke være forpligtet til at iværksætte en sådan behandling senest 14

dage efter regionens modtagelse af henvisning. I disse tilfælde vil kommu-

nen være forpligtet til at tilbyde behandling efter sundhedslovens § 141, stk.

1, og § 142, stk. 3, samt servicelovens § 101, stk. 1, og de i sundhedslovens

§ 141, stk. 2, og § 142, stk. 6, samt servicelovens § 101, stk. 4, fastsatte

frister for iværksættelse heraf vil gælde.

Personer, som visiteres til regional integreret dobbeltdiagnosebehandling,

vil ikke være omfattet af de i sundhedslovens § 141 og § 142 samt service-

lovens § 101 øvrige fastsatte regler, herunder om frit valg i forbindelse med

alkohol- og stofmisbrugsbehandling. Der foreslås ikke fastsat tilsvarende

regler om frit valg gældende i forbindelse med regional integreret dobbelt-

UDKAST

diagnosebehandling. Det skyldes, at den integrerede behandling er kende-

tegnet ved, at behandlingen af den psykiske lidelse og misbruget foregår

samtidigt i ét samlet behandlingstilbud forankret i én sektor. Dette vil ikke

være foreneligt med, at den visiterede person frit kan vælge at modtage mis-

brugsbehandlingen et andet sted.

Hvis en person ønsker at benytte retten efter sundhedslovens § 141 og § 142

samt servicelovens § 101 til frit valg i forbindelse med alkohol- og stofmis-

brugsbehandling, vil personen ikke kunne visiteres til regional integreret

dobbeltdiagnosebehandling og vil i stedet skulle indgå i et parallelt behand-

lingsforløb, hvor kommunen er ansvarlig for misbrugsbehandlingen, og

hvor regionen er ansvarlig for behandlingen af den psykiske lidelse. Mis-

brugsbehandlingen kan så foregå på det offentlige eller private behandlings-

sted, som personen vælger.

Hvis der bliver tale om sygehusindlæggelse i forbindelse med behandlingen

af den psykiske lidelse eller af anden årsag, vil det som i dag være sådan, at

ansvaret for misbrugsbehandlingen overgår til regionen, og at behandlingen

under indlæggelsen vil være at betragte som en sygehusydelse i sundheds-

lovens forstand med de rettigheder, herunder med hensyn til frit sygehus-

valg og udvidet frit sygehusvalg, som er forbundet hermed. Efter indlæggel-

sen vil ansvaret for misbrugsbehandlingen igen være kommunalt, og de i

sundhedslovens § 141 og § 142 samt servicelovens § 101 fastsatte regler om

frit valg vil igen finde anvendelse.

Det forhold, at personer, som visiteres til regional integreret dobbeltdiagno-

sebehandling, ikke vil være omfattet af de i sundhedslovens § 141 og § 142

samt servicelovens § 101 fastsatte regler om frit valg i forbindelse med al-

kohol- og stofmisbrugsbehandling, er ikke ensbetydende med, at de vil være

afskåret fra frit valg, for så vidt angår den integrerede dobbeltdiagnosebe-

handling. Patienterne vil således som nævnt ovenfor være omfattet af sund-

hedslovens regler om frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg såvel som

de i medfør af loven fastsatte regler herom.

Personer, som visiteres til regional integreret dobbeltdiagnosebehandling,

vil ikke være omfattet af sundhedslovens § 141, stk. 7, om anonym behand-

ling for alkoholmisbrug, og der foreslås ikke fastsat tilsvarende regler gæl-

dende i forbindelse med regional integreret dobbeltdiagnosebehandling. Det

skyldes ikke alene, at der ikke i dag gælder en ret til anonymitet i forbindelse

med modtagelse af sygehusydelser, jf. sundhedslovens afsnit VI, som regi-

onal integreret dobbeltdiagnosebehandling vil være at betragte som, men

også at behandlingen ofte vil omfatte ordination af receptpligtig medicin,

UDKAST

som udelukker muligheden for anonymitet. Af sidstnævnte årsag er anony-

mitet også i dag udelukket i forbindelse med lægelig stofmisbrugsbehand-

ling efter sundhedslovens § 142, fordi denne behandling er kendetegnet ved

at omfatte ordination af receptpligtig medicin som f.eks. buprenorphin og

metadon, og i forbindelse med alkoholmisbrugsbehandling efter sundheds-

lovens § 141 i de tilfælde, hvor der som led i behandlingen ordineres recept-

pligtig medicin som f.eks. acamprosat eller naltrexon.

Personer, som visiteres til regional integreret dobbeltdiagnosebehandling,

vil ikke være omfattet af sundhedslovens § 142, stk. 1 og 2, om tilbud om

en vederlagsfri lægesamtale senest inden iværksættelse af stofmisbrugsbe-

handling efter sundhedsloven eller serviceloven, og der foreslås ikke fastsat

tilsvarende regler gældende i forbindelse med regional integreret dobbeltdi-

agnosebehandling. Når der ikke foreslås fastsat tilsvarende regler, skal det

ses i lyset af baggrunden for, at der med virkning fra 1. januar 2015 blev

indført en ret til en lægesamtale senest inden iværksættelse af kommunal

stofmisbrugsbehandling. Baggrunden var således et ønske om at ligestille

personer, som kommer i social stofmisbrugsbehandling efter servicelovens

§ 101, med personer, som kommer i lægelig stofmisbrugsbehandling efter

sundhedslovens § 142.

Allerede før indførelsen af retten til en lægesamtale mødte alle personer i

lægelig stofmisbrugsbehandling en læge forud for behandlingens iværksæt-

telse, fordi ordination af receptpligtig medicin som f.eks. buprenorphin og

metadon, der anvendes i behandlingen, er forbeholdt læger, og fordi den

ordinerende læge ved behandlingens iværksættelse altid skal have taget stil-

ling til den enkelte patients behandling.

Personer i social stofmisbrugsbehandling ville derimod ikke nødvendigvis

møde en læge i forbindelse med behandlingen, hvilket skyldes, at behand-

lingen kan forestås af flere faggrupper, hvoraf læger blot er en enkelt. Med

indførelsen af retten til en lægesamtale fik personer i social stofmisbrugsbe-

handling mulighed for i lighed med personer i lægelig stofmisbrugsbehand-

ling at få en lægesamtale med henblik på undersøgelse for misbruget og af-

hængigheden såvel som for de fysiske og psykiske problemstillinger, der

knytter sig hertil.

Da den regionale integrerede dobbeltdiagnosebehandling vil være en syge-

husydelse, som vil blive givet under lægefagligt ansvar, og som bl.a. vil om-

fatte undersøgelse for misbruget og afhængigheden såvel som for de fysiske

og psykiske problemstillinger, der knytter sig hertil, er der ikke behov for

en bestemmelse svarende til sundhedslovens § 142, stk. 1, om en ret til en

UDKAST

lægesamtale. På den baggrund og i lyset af, at det bør være den ansvarlige

læges opgave at tilrettelægge undersøgelsen og i den forbindelse beslutte,

hvornår den af hensyn til behandlingsformålet bør finde sted, vil det heller

ikke være hensigtsmæssigt med en bestemmelse svarende til sundhedslo-

vens § 142, stk. 2, om, at en sådan lægesamtale skal finde sted senest inden

iværksættelse af stofmisbrugsbehandlingen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4, samt § 2, nr. 1.

Til nr. 2

Det fremgår af sundhedslovens § 141, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-

der vederlagsfri behandling til personer med alkoholmisbrug.

Der henvises til pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 141, stk. 1,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter den kom-

munale forpligtelse ikke omfatter behandling af personer, som er indlagt på

sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse og en

samtidig rusmiddelproblematik.

Med visitation til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik menes i den foreslåede ændring, at der er visiteret i

henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integre-

ret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelpro-

blematik.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en kommune ikke vil være forpligtet

til at tilbyde vederlagsfri behandling til en person med alkoholmisbrug, hvis

personen er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en

psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik. Visitationen fritager

ikke kommunen fra andre kommunale forpligtelser såsom forpligtelser med

hensyn til beskæftigelses- og boligmæssig samt social indsats. Sådanne

kommunale indsatser og den integrerede dobbeltdiagnosebehandling bør

koordineres.

For så vidt angår personer, der er indlagt på sygehus, er det allerede i dag

således, at det er regionen, som er ansvarlig for at tilbyde behandling for

alkoholmisbrug, såfremt sådan behandling er nødvendig under indlæggel-

sen. I disse tilfælde betragtes behandlingen som en sygehusydelse, jf. sund-

hedslovens afsnit VI. For så vidt angår personer, der er indlagt på sygehus,

er formålet med ændringen således alene at tydeliggøre, hvad der allerede

gælder i dag. Den kommunale forpligtelse efter § 141, stk. 1, gælder indtil

UDKAST

sygehusindlæggelsen og gælder igen fra det tidspunkt, hvor patienten ikke

længere er indlagt på sygehus.

For så vidt angår personer, som er visiteret til integreret behandling af en

psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, er formålet med æn-

dringen, at ansvaret for at tilbyde behandling for alkoholmisbrug til disse

personer flyttes fra kommunerne til regionerne. Ansvarsflytningen skal ses

i lyset af, at det er en forudsætning for den integrerede dobbeltdiagnosebe-

handling, at regionen har ansvaret for både behandlingen af den visiterede

persons psykiske lidelse og behandlingen af personens alkohol- eller stof-

misbrug. Den kommunale forpligtelse efter § 141, stk. 1, gælder indtil visi-

tationen og gælder igen fra det tidspunkt, hvor patienten er udskrevet fra det

integrerede dobbeltdiagnosebehandlingstilbud.

For at sikre en kontinuerlig, sammenhængende og hurtig indsats for den en-

kelte bør udskrivningen, herunder en eventuel overgang til et parallelt be-

handlingsforløb, hvor kommunen og regionen er ansvarlig for henholdsvis

misbrugsbehandlingen og behandlingen af den psykiske lidelse, foregå i di-

alog mellem region, kommune og patient, og patienter bør i minimum et år

efter udskrivningen tilbydes integreret dobbeltdiagnosebehandling ved be-

hov, f.eks. i tilfælde af tilbagefald eller forværring af sygdom, uden ny visi-

tation. Opstår et sådant behov kan patienten selv eller f.eks. det rusmiddel-

behandlingstilbud, som patienten er blevet tilknyttet efter udskrivningen, ef-

ter aftale med patienten kontakte det integrerede dobbeltdiagnosebehand-

lingstilbud med henblik på afklaring af, hvorvidt dobbeltdiagnosebehand-

ling i dette tilbud skal genoptages.

Som konsekvens af, at en kommune med den foreslåede ændring ikke efter

§ 141, stk. 1, vil være forpligtet til at tilbyde vederlagsfri behandling til en

person med alkoholmisbrug, hvis personen er visiteret til integreret behand-

ling af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, vil kommu-

nen heller ikke efter § 141, stk. 2, være forpligtet til at iværksætte alkohol-

misbrugsbehandlingen senest 14 dage efter, at personen med alkoholmis-

brug har henvendt sig til kommunen med ønske om at komme i behandling.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås imidlertid, at for personer, som er vi-

siteret til integreret dobbeltdiagnosebehandling, skal den del af den integre-

rede behandling, som består af alkohol- eller stofmisbrugsbehandling,

iværksættes senest 14 dage efter regionens modtagelse af henvisning. Her-

med vil disse personer få en patientrettighed i det væsentlige svarende til

den patientrettighed, som personer i kommunal misbrugsbehandling har

med hensyn til frist for iværksættelse af alkoholmisbrugsbehandling.

UDKAST

Hvis en region efter at have modtaget en henvisning til integreret behandling

af en psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik vurderer, at der

ikke i henhold til Sundhedsstyrelsens faglige visitationsretningslinje er

grundlag for at visitere patienten til denne behandling, og regionen derfor

ikke visiterer hertil, vil kommunen være forpligtet til at tilbyde behandling

efter § 141, stk. 1, og de til behandling efter denne bestemmelse knyttede

kommunale forpligtelser, herunder med hensyn til frist for iværksættelse af

behandlingen, vil som konsekvens heraf også gælde. Forpligtelserne vil

gælde fra den dag, hvor kommunen modtager oplysning om, at regionen

ikke har visiteret til regional integreret dobbeltdiagnosebehandling, og tids-

fristen efter § 141, stk. 2, skal regnes fra denne dag.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger

og bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Det fremgår af sundhedslovens § 142, stk. 1, at kommunalbestyrelsen tilby-

der personer, som ønsker at komme i stofmisbrugsbehandling efter sund-

hedsloven eller efter serviceloven, en vederlagsfri lægesamtale.

Der henvises til pkt. 2.1.1.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås, at der i

§ 142, stk. 1,

indsættes et

2. pkt.,

hvorefter den kom-

munale forpligtelse ikke omfatter en lægesamtale til personer, som er ind-

lagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en psykisk lidelse

og en samtidig rusmiddelproblematik.

Med visitation til integreret behandling af en psykisk lidelse og en samtidig

rusmiddelproblematik menes i den foreslåede ændring, at der er visiteret i

henhold til Sundhedsstyrelsens faglige retningslinje for visitation til integre-

ret behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelpro-

blematik.

Den foreslåede ændring vil medføre, at en kommune ikke vil være forpligtet

til at tilbyde en vederlagsfri lægesamtale til en person, som ønsker at komme

i stofmisbrugsbehandling efter sundhedsloven eller efter serviceloven, hvis

personen er indlagt på sygehus eller visiteret til integreret behandling af en

psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik. Visitationen fritager

ikke kommunen fra andre kommunale forpligtelser såsom forpligtelser med

hensyn til beskæftigelses- og boligmæssig samt social indsats. Sådanne

kommunale indsatser og den integrerede dobbeltdiagnosebehandling bør

koordineres.

UDKAST

For så vidt angår personer, der er indlagt på sygehus, er det allerede i dag

således, at det er regionen, som er ansvarlig for at tilbyde nødvendige læge-

samtaler under indlæggelsen. I disse tilfælde betragtes lægesamtalen som en

sygehusydelse, jf. sundhedslovens afsnit VI. For så vidt angår personer, der

er indlagt på sygehus, er formålet med ændringen således alene at tydelig-

gøre, hvad der allerede gælder i dag, dvs. at kommunen ikke er forpligtet til

at tilbyde en lægesamtale til en person, der er indlagt på sygehus. Den kom-

munale forpligtelse efter § 142, stk. 1, gælder indtil sygehusindlæggelsen

og gælder igen fra det tidspunkt, hvor patienten ikke længere er indlagt på

sygehus.

For så vidt angår personer, som er visiteret til integreret behandling af en

psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik, er formålet med æn-

dringen, at kommunen heller ikke er forpligtet til at tilbyde en lægesamtale

til disse personer. Dette skal ses i lyset af, at det er er en forudsætning for

den integrerede dobbeltdiagnosebehandling, at regionen har ansvaret for

både behandlingen af den visiterede persons psykiske lidelse og behandlin-

gen af personens alkohol- eller stofmisbrug, herunder for de med den inte-

grerede dobbeltdiagnosebehandling forbundne lægelige undersøgelser m.v.

Den kommunale forpligtelse efter § 142, stk. 1, gælder indtil visitationen og

gælder igen fra det tidspunkt, hvor patienten er udskrevet fra det integrerede