Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 62
Offentligt
2777757_0001.png
VIDENSCENTRET FERTITLITY CARE
Fertility Care opfordrer til at psykosocial support indtænkes i de 45 mio. kr der tildeles
fertilitetsområdet
Videnscentret Fertility Care har et velfungerende frivilligkorps af fertilitetssygeplejersker, der tilbyder
psykosocial støtte og rådgivning
…. men vi er lukningstruet i 2024 pga manglende driftsmidler.
Jeg tillader mig at indsende en anmodning om at Fertility Care bliver indtænkt i de 45 mio. kr. der skal udmøntes
på fertilitetsområdet.
Vores forening er landsdækkende og kommer dermed alle fertilitetsbehandlede mennesker i Danmark til gode.
Vi tilbyder gratis psykosocial support til mennesker i en vanskelig livssituation på baggrund af barnløshed og
fertilitetsbehandling.
Vi havde håbet på at få tildelt midler fra SSA-reserven i år, men kom ikke i betragtning. Derfor dette akutte
ønsker om at blive indtænkt i den forestående proces, hvor de 45 mio. kr. skal fordeles.
Vi håber at I også mener det er relevant, at en almen velgørende forening støtter og hjælper de barnløse
fertilitetsbehandlede der ellers er overladt til et stort og kommercielt marked af forskellige støttetilbud. Vi ser
barnløshed som et velfærdspolitisk problem og Fertility Care som det sikkerhedsnet, der kan gribe de berørte
mennesker.
Som opslutning bag den politiske beslutning om at opprioritere fertilitetsområdet, bl.a. med flere behandlinger,
kan Fertility Care stå klar med fertilitetssygeplejerskernes tid og kompetencer til at støtte og rådgive det
stigende antal mennesker i behandling, der kommer til at få brug for vores forenings hjælp.
Vi har akut for støtte i 2024 til sekretariatsudgifter og et årsværk:
1. 1 årsværk til daglig ledelse
2. Sekretariatsudgifter
•
Samlet
413.438 kr.
217.946 kr.
613.384 kr.
Vi beklager at denne henvendelse er sendt med et vist hastværk, men Fertility Care´s ellers fagligt
velkonsoliderede forening har akut brug for styrket økonomi. Hvis I vil i dialog med os, står vi selvfølgelig til
rådighed med uddybende oplysninger, et detaljeret budget m.m.
PSYKOSOCIALE FØLGER AF UFRIVILLIG BARNLØSHED
Med ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling følger eksistentielle vanskeligheder og sorg.
”Sorgen
over at være ufrivillig barnløs bliver ofte overset, fordi der ikke er tale om et menneskeligt tab.
Hvis man gennem lang tid forsøger at få et barn, er der et håb, som bliver taget fra én gentagne gange.
Det giver en belastningsreaktion, som er meget udmattende-”
Psykolog og sorgforsker Mai-Britt Guldin, Aarhus Universitetshospital
Forskning har dokumenteret, at det kan have alvorlige følger for de personer, der er underlagt en ufrivillig
livssituation med barnløshed. Dette har afsmittende virkning på samfundets økonomi, dels i form af
produktivitetstab, dels som belastninger på social- og sundhedsområdet. Ufrivilligt barnløse kvinder og mænd er
i risiko for at gennemgå en eksistentiel krise med reaktioner som; sorg, stress, angst, skyld, skam, frustration,
1
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 6/11-23 fra Videnscentret Fertility Care om manglende driftsmidler
2777757_0002.png
vrede, jalousi, isolation, problemer i parforholdet (herunder seksuelle vanskeligheder) og udfordringer med
arbejdsliv og karriere, samt en generel følelse af meningsløshed og kontroltab. Det er for nogle år siden påvist, at
15 % af kvinderne og 6 % af mændene efter et års fertilitetsbehandling uden succes oplever alvorlige depressive
symptomer
1
. Kvinder med gentagne graviditetstab er yderligere belastede.
Men både på de offentlige og de private klinikker, er der som regel ikke øremærket tid til mere end at støtte op
om en behandling, der forløber effektivt uden ekstra hensyn til patienternes individuelle behov for
følelsesmæssig støtte. Fertilitetssygeplejerskerne oplever dagligt et behov for at kunne bruge mere tid til
patienterne.
Fertility Care har her, snart 4 år efter starten, fået etableret et velkonsolideret rådgivningskoncept, takket være
bidrag fra private virksomheder og fonde. Herunder har vi modtaget støtte fra Aase og Ejnar Danielsens Fond,
Dansk Tennis Fond
og Sygeforsikringen ”danmark”, som bl.a. har gjort det muligt at opstarte vores tre-årige
rekrutteringsprojekt og uddannet de første 14 nye fertilitetssygeplejersker og jordemødre til at være Fertility Care
rådgivere.
Det giver god mening at det netop fertilitetssygeplejerskerne er de rette til at løfte støtte- og rådgivningsopgave
for denne store gruppe af mennesker. Sygeplejerskerne er tættest på der, hvor følelserne oftest får frit løb. De
har deres sundhedsfaglige uddannelse og dertil den specialfaglige baggrund, som man kan opnå efter mange år
i samme speciale.
Med den viden giver de ikke ”bare” menneskelig støtte og omsorg, men gør det ud fra et fagligt
perspektiv. Vi udgør derfor en særlig ressource og kilde til indsigt.
VORES RELEVANS OG BERETTIGELSE
PSYKOSOCIALE PROBLEMSTILLINGER FØR, UNDER OG EFTER FERTILITETSBEHANDLING
I Fertility Care’s
rådgivning oplever vi en række tilbagevendende tematiske problematikker for brugerne, der er
forbundet med de forskellige faserne før, under og efter fertilitetsbehandling.
Før
●
●
●
Om den sorg og krise, der er forbundet med at man ikke kan få børn på den naturlige måde som man
havde forestillet sig, herunder om at få barn uden en partner som solo-mor.
Om bekymringer for de forskellige hormonbehandlinger, og de fysiske indgreb et fertilitetsforløb kan
medføre.
Om hvordan man generelt kan forberede sig mentalt og praktisk på at skulle gennemgå et
fertilitetsbehandlingsforløb.
Under
●
Om belastninger i nære relationer, fx ifm. parforhold, familieliv, venner og kollegaer.
●
Om uønsket social tilbagetrækning, jalousi over andres børn og at man føler sig udenfor fællesskabet.
●
Om udfordringer i arbejdslivet, herunder følelsen af at være nødt til at dele et privat problem med sine
ledere og kollegaer.
●
Om mislykkede graviditetsforsøg og aborter.
●
Om kroppens reaktioner under fertilitetsbehandling og hvordan man bedst yder den omsorg.
●
Om symptomer på stress, angst og depression, som kræver yderligere behandling.
Efter
●
●
Om at finde retning og mening i livet, hvis behandlingen ikke lykkes og ønsket om at få et barn må opgives
Om at bearbejde et slidsomt fertilitetsforløb, således at stress og angst ikke bæres videre ind i
graviditeten, fødslen og barnets start på livet.
Hvis den barnløses udfordringer, f.eks. i form af psykiatriske, somatiske eller medicinske problemer, ligger
udenfor rådgiverens kompetencer, anbefales andre hjælpeindsatser til adækvat behandling.
1
Lund og Schmidt, 2009,
Human Reproduction
2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 6/11-23 fra Videnscentret Fertility Care om manglende driftsmidler
2777757_0003.png
FERTILITY
CARE’S BERETTIGELSE BASERER SIG PÅ EN RÆKKE FORHOLD:
•
Fertility Care giver adgang til unikt fagligt funderet støtte- og rådgivningstilbud.
I Danmark er der ikke
nogen krav om psykosocial støtte som del af et fertilitetsbehandlingsforløb, og det er op til den enkelte klinik,
om der afsættes ressourcer, efteruddannelse og personale til at efterkomme dette behov.
Fertility Care er et tilbud uden økonomiske og geografiske barrierer.
Barnløshed rammer bredt og
ubarmhjertigt i alle samfundslag. Fertility Cares tilbud er landsdækkende og gratis for brugerne og vi byder
således ind med et sikkerhedsnet, der principielt kan gribe alle, der er berørt af barnløshed og
fertilitetsbehandling. Mange barnløse vil gøre alt for at øge deres chancer for at blive forældre. Der er mange
kommercielle tilbud på markedet og det er vanskeligt som barnløs at finde vej til kvalificeret hjælp - som ofte
ydermere forudsætter en god privatøkonomi.
Fertility Care’s rådgivere er erfarne og kompetente.
De har en fag-faglig baggrund hvilket vil sige, at de
har en sundhedsfaglig uddannelse som fertilitetssygeplejersker eller jordemødre med specialeerfaring fra
landets fertilitetsklinikker. Med en sådan sundhedsfaglig baggrund har rådgiverne en bio-psykosocial
grundforståelse af fertilitetsbehandlingens konsekvenser; dvs. af sammenhængen mellem somatisk sygdom,
den medicinske behandling, de fysiske indgreb og de psykosociale reaktioner.
Fertility Care’s rådgivning er fortrolig og underlagt tavshedspligt.
Telefonrådgivning kan noget særligt,
da den er let tilgængelig og kan foregå hjemme i ens trygge og vante ramme. Rådgiverne er uvildige og
repræsenterer ikke det fertilitetsbehandlingssted, hvor de til daglig er ansat. For mennesker i krise kan en
samtale, der er underlagt tavshedspligt, gøre det nemmere at tage initiativ til dette første skridt mod hjælp.
Fertility Care’s
rådgivere får gennem vores uddannelsesprogram rådgivnings-faglige kompetencer.
Vores uddannelsesprogram afvikles i samarbejde med Professionshøjskolen i København og
RådgivningsDanmark, samt foreningens psykologer og supervisor. Som omtalt tidligere bidrager
uddannelsen til fertilitetssygeplejerskernes kompetenceudvikling, hvilket vi håber på vil bibringe faglige
tilfredshed, fornyet arbejdsglæde og fastholdelse i faget. Dermed sikrer vi også faglig effekt ude på
klinikkerne.
•
•
•
•
BAGGRUND
Faktum er, at ufrivillig barnløshed er den hyppigste folkesygdom i Danmark blandt kvinder og par i aldersgruppen
25-44 år og overgår hyppigheden af andre kroniske sygdomme som diabetes, kræft, psykiske sygdomme og
hjertekarsygdomme. Et studie tilbage i 2012 viste, at de totale omkostninger i sygehusvæsenet for et barn, der
kommer til verden vha. fertilitetsbehandling, lå på 76.413 kr.
2
Antallet af fertilitetsbehandlinger er i perioden 2012 til 2019 steget fra 34.320 påbegyndte behandlinger til 39.750
påbegyndte behandlinger i 2022
3
på både offentlige og private klinikker, og omkring hver ottende fødsel sker i
dag vha. fertilitetsbehandling.
Fertilitetsområdet har udviklet sig meget de seneste årtier, både behandlingsmæssigt og lovgivningsmæssigt. I
dag behandler man patienter i langt mere komplekse livssituationer end tidligere, hvilket kan medføre vanskelige
valg med flere etiske dilemmaer, der skal tages stilling til. Dette har måske medvirket til at behovet for støtte
aldrig har været større end i dag.
Men selvom behovet for støtte er stort, er udviklingen på det psykosociale område desværre ikke fulgt med, og
det er fortsat overladt til den enkelte at tage hånd om de psykiske og sociale konsekvenser af ufrivillig barnløshed.
2
Christiansen, Erb, Rizvanovic, Ziebe, Englund, Hald, Bolvin
og Schmidt, “Omkostninger ved
assisterede befrugtninger på
specialiserede fertilitetsklinikker i det offentlige sundhedssystem”
Cohore 2013:10
3
Sundhedsdatastyrelsen 25. april 2022
3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 6/11-23 fra Videnscentret Fertility Care om manglende driftsmidler
2777757_0004.png
En mulig forklaring på dette kunne være, at der hersker tvivl om hvorvidt problemet skal løses som et
sundhedsproblem eller som et socialt problem. Strukturelt tilbydes fertilitetsbehandling i sundhedssektoren,
mens de psyko-sociale konsekvenser af barnløsheden og dens behandling kan ende med at blive til et socialt
problem. Vi ser det som et velfærdspolitisk spørgsmål og Fertility Care’s rådgivningstilbud kan i denne kontekst
ses som en civilsamfundsaktør, der sikrer et opsamlende sikkerhedsnet for en stor gruppe af mennesker, der
risikerer at falde mellem to stole i det etablerede system.
VORES FORENING
Fertility Care er som tidligere nævnt en almenvelgørende forening. Vi har en ulønnet bestyrelse med mange års
erfaring indenfor fagfelterne psykologi, barnløshed og fertilitetsbehandling, andre har erfaring med funding og
finansiering. Vi har p.t. 14 frivillige fertilitetsrådgivere i teamet, som passer vores rådgivning. Der er afsat løn til
en daglig leder, svarende til tre dage om ugen.
Foreningen blev stiftet i 2019 takket være en privat donation på 1 million kr. der blev ydet ud fra en idealistisk tro
på sagen og tillid til den personkreds af ildsjæle, der står bag Fertility Care.
Vores faglige selskab Dansk Fertilitetsselskab (www.fertilitetsselskab.dk), bakker op om vores initiativ. Vi er
medlem af brancheforeningen RådgivningsDanmark (raadgivningsdanmark.dk). Deres mission er overordnet at
sikre kvaliteten af det danske udbud af rådgivningstilbud; se mere i projektbeskrivelsen vedrørende akkreditering.
Efter vores vurdering er Fertility Cares rådgivning unik, da der ikke findes andre tilbud, som baserer sig på NGO-
principper og udføres af erfarne fertilitetssygeplejersker med særlige støtte og rådgivnings-kompetencer ift.
håndtering af følelsesmæssigt svære samtaler og som modtager løbende supervision, der dels sikrer
rådgivningskvaliteten ift. brugerne, dels passer på rådgiverne selv.
AMBITIONER OG MÅL
Kvantitativt har vi behov for mindst 20 aktive, frivillige rådgivere for at kunne løfte opgaven med vores mål om
800 samtaler i 2024. Men behovet er svært at forudse, da der ikke findes et lignende tilbud og der formentlig er
et stort potentiale i at få løftet vores kendskabsgrad; efterspørgslen kan med andre ord stige udover dette.
I første halvdel af 2023 er vi gået fra 4 til 14 rådgivere. For nuværende har vi mellem 8-14 samtaler pr. uge men
antallet stiger forventeligt når vi får rekrutteret det næste hold af rådgivere. Vores tider er tilgængelige for online-
booking tre uger frem, og de tilgængelige samtaletider er oftest fuldt belagt 1-2 uger frem. Dette fortæller os, at
vores telefonrådgivning fungerer som en ’akutlinje’.
Målet er hvert år at engagere 10-15 fertilitetssygeplejersker/jordemødre, geografisk fordelt mellem landets
offentlige og private fertilitetsklinikker, som frivillige rådgivere på Fertility Cares rådgivningstelefon. Vores klare
fornemmelse er, at det er realistisk at opretholde et kontinuerligt korps af 20-25 rådgivere.
Kvalitativt arbejder Fertility Care hele tiden på at optimere og sikre kvaliteten af vores rådgivning. Derfor
gennemfører vi en løbende brugerevaluering vha. Survey-monkey blandt alle, der har talt med en af vores
rådgivere. Vi har mange data fra vores brugerevaluering, men her er et par af dem, som forhåbentligt taler for
sig selv:
•
•
•
91 % er samlet set “i meget høj grad” og “i høj grad” tilfredse med rådgivningen.
95 % føler at rådgiverne forstår brugeren.
93 % vil anbefale Fertility Cares telefonrådgivning til andre.
FREMTIDIG ØKONOMISK FORANKRING
I et tre-års udviklingsperspektiv skal vores økonomi fra 2027 gerne kunne sættes sammen af:
4
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 62: Henvendelse af 6/11-23 fra Videnscentret Fertility Care om manglende driftsmidler
2777757_0005.png
•
•
•
•
•
•
•
Offentlige tilskud.
Medlemskontingenter
Crowdfunding
Bevillinger fra filantropiske fonde
Donationer fra private virksomheder
Indtægtsdækkede aktiviteter som f.eks. honorerede foredrag, informationsmøder og oplæg i
virksomheders HR-afdelinger o.lign.
Samarbejdsprojekter med pensionskassernes og virksomhedernes sundhedsordninger om vidensdeling
og støtteordninger til medarbejdere i sorg og krise ifm. barnløshed
AFRUNDING
Vi står som allerede fremhævet i en vanskelig økonomisk situation og håber at I vil være med til sikre vores
rådgivningstilbud, så vi fortsat kan hjælpe mennesker, for hvem vejen til forældreskabet er en hård kamp.
Med venlig hilsen
Maria Salomon
Leder af Videnscentret Fertility Care
Fertilitetssygeplejerske & Familieterapeut MPF
Mail: [email protected]
Mob: 2290 9595
5