Bemærkninger til Etisk Råds afvisning af en legalisering at
aktiv dødshjælp
Til Folketingets sundhedsudvalg
1. Opsummering
Et markant flertal på 16 ud af Etisk Råds 17 medlemmer er enige om at afvise en
legalisering af aktiv dødshjælp. Hovedsynspunktet er, at det i ’princippet er umuligt at
etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp’. Af sammenhængen fremgår, at flertallet
desuden også mener, at spørgsmålet hermed er undersøgt grundigt nok, og flertallet kan
derfor heller ikke tilslutte sig, at der igangsættes en grundig udredning. Flertallets
begrundelser kan læses i Etisk Råds udtalelse af 21. september 2023 (Anbefaling 1, s. 7-
9), og den fylder knap 2 ud af 90 sider i den i øvrigt grundige redegørelse.
Flertallets begrundelser er, at en legalisering af aktiv dødshjælp vil:
(a) være i konflikt med hensynet til sårbare individer, og vil føre til, at vi
ikke længere kan beskytte ’livet hos og agtelsen for’ de mest sårbare og at
der vil opstå et forventningspres mod de mest sårbare.
(b) føre til en uacceptabel ændring af fundamentale normer og forestillinger
om ’alderdom, dødens komme, livskvalitet, og hvad det vil sige at tage
hensyn til andre’, ligesom en legalisering vil være i konflikt med en norm
om lige ’krav på respekt og værdighed’ og sende et signal om af ’nogle liv
ikke er værd at leve’.
(c) vil stille sundhedsprofessionelle overfor den umulige opgave at afgøre,
hvornår et ’ønske om dødshjælp har den fornødne dybde og vedholdenhed’ ,
eller om en person har ’tilstrækkeligt gode grunde til at ønske dødshjælp’.
Sundhedsprofessionelle bør ikke stilles overfor at skulle fortage sådanne
vurderinger.
(d) være overflødigt. Hvis man bliver bedre til at undgå overbehandling,
bedre til at hjælpe patienter til at træffe nødvendige beslutninger i tide, og
hvis den palliative behandling udbygges tilstrækkeligt, så vil der ikke være
behov for aktiv dødshjælp.
Overordnet mener vi, at flertallets grunde hverken er klare, veldokumenterede eller
overbevisende. Ligeledes er det svært at se, hvordan flertallets begrundelser har en
forankring i Etisk Råds egen redegørelse for forholdene omkring legalisering af aktiv
dødshjælp, herunder de faktuelle forhold:
Ad (a)
Etisk Råds redegørelse fremlægger ingen evidens, der taler for, at sundhedsprofessionelle
ikke er i stand til at tage vare på sårbare individer, hverken i den nuværende situation,
hvor en række former for livsforkortende medicinske beslutninger er fuldt legale, eller
hvis aktiv dødshjælp blev legaliseret. En legalisering af aktiv dødshjælp vil kræve, at
sundhedsprofessionelle vurderer, at en person er fornufthabil, udtrykker et oprigtigt
1