Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 42
Offentligt
2771590_0001.png
Ønske om foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg fra Udviklingshospitalet
Regionshospital Silkeborg
Overlægerådet ved Regionshospital Silkeborg og Initiativgruppen for udviklingen af
Regionshospital Silkeborg ansøger hermed om foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg.
Regionshospital Silkeborg er Danmarks første og eneste udviklingshospital:
2007:
I forbindelse med Akutplanen i 2007 blev Regionshospitalet Silkeborg tildelt opgaven
som Region Midtjyllands udviklingshospital,
der skal udvikle ”fremtidens” og ”de
praktiserende lægers hospital”
hospital via tværfaglige og tværsektorielle hensigtsmæssige
patientforløb, hvor akutte indlæggelser konverteres til ambulante patientforløb”.
2011
fusioneres Medicinsk og Radiologisk Afdeling til Diagnostisk Center, hvilket
muliggjorde langt mere smidige og patienttilpassede udredningsforløb.
2013
Status af Danmarks første
Universitetsklinik for Innovative Patientforløb.
2021
Region Midt vedtager en ambitiøs "Udviklingsplan for Regionshospitalet Silkeborg" -
Udviklingsplan Regionshospitalet Silkeborg (ipapercms.dk).
I planen fastslås det, at
Regionshospitalet Silkeborgs opgave er, at være Region Midtjyllands udviklingshospital,
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Henvendelse fra Overlægerådet ved Regionshospital Silkeborg og Initiativgruppen for udviklingen af Regionshospital Silkeborg vedr. foretræde om kommende nedskæringer
der dels skal udvikle forløb hvor uhensigtsmæssige akutte indlæggelser ændres til planlagte
ambulante forløb af høj kvalitet, dels skal udvikle forløb med sammedagsudredning og -
behandling. Udviklingsplanen skal kunne forholde sig til fremtidens sundhedsvæsen.
Udviklingsopgaven er således ikke kun på regional basis, men sigter imod at finde svar på
udfordringer i sundhedsvæsenet på nationalt og internationalt niveau.
Diagnostisk Center
består af 7 intern medicinske specialer og Radiologi. Denne sammensætning
og hospitalets overskuelige størrelse har muliggjort en række unikke nye patientforløb som har
opnået stor national og international opmærksomhed. Og som sidegevinst har resulteret i "mere
sundhed for pengene", bedre patienttilfredshed, bedre medarbejdertilfredshed og unikt godt
uddannelsesmiljø for bl.a. yngre læger og medicinstuderende.
Eksempler på nye udviklingstiltag:
Klinik for Medicinsk udredning
– En klinik hvor patienter kan henvises med mistanke om
okkult cancer eller anden alvorlig sygdom. Udredning sker tværfagligt med involvering af
de relevante specialer. Dette tiltag har dannet skole for Diagnostiske Centre såvel andre
steder i DK som internationalt.
Fleksible Indlæggelser
– Patienter med kendte kroniske medicinske lidelser udgør den
hyppigste akutte medicinske indlæggelse på landets travle Akutafdelinger. Og anledningen
til indlæggelsen er oftest en forværring eller komplikation til den allerede kendte kroniske
lidelse. I Silkeborg tilbydes disse patienter en Fleksibel Indlæggelses ordning, hvor
patienten kan kontakte afdelingen pr tlf. 24/7/365 og ved behov komme ind på afdelingen og
blive tilset af den vagthavende medicinske læge eller få tilbud om at blive set af speciallæge
næste hverdag. Ordningen har resulteret i halvering af antallet af indlæggelser i
patientgruppen, og samtidigt reduceret antal kontakter til vagtlæge og egen læge.
Sammedagsudredning
– Tilbydes inden for en række lidelser bl.a. hjertesygdom,
multisygdom
Ja-nej
klinikker
– bl.a. akutte ledsmerter og dyb årebetændelse (DVT)
Center for planlagt kirurgi
består af en meget effektiv ortopædkirurgisk afdeling og
anæstesiafdeling:
Ortopædkirurgerne i Silkeborg var de første i DK til at tilbyde sammedagshofte, - knæ og -
ryg operationer for egnede patienter.
Anæstesiafdelingen har sammen med Hammel Neurocenter over de sidste 15 år udviklet
NISA-senge (neuro – step down senge), som er et særligt højtspecialiseret tilbud hvor
genoptræning af hjerneskadede patienter påbegyndes allerede imedens de fortsat ligger i
respirator.
Aktuel sparekrav
Som led i Region Midtjyllands budgetforlig for 2024 foreslås en besparelse på 25 – 40 mio. kr. i
Silkeborg.
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 42: Henvendelse fra Overlægerådet ved Regionshospital Silkeborg og Initiativgruppen for udviklingen af Regionshospital Silkeborg vedr. foretræde om kommende nedskæringer
2771590_0003.png
Det vil betyde, at alle 34 medicinske senge med 4.000 årlige indlæggelser og intensivafdeling
(herunder 5,5 NISA senge) nedlægges.
For Diagnostisk Center vil det betyde, at det grundlag, som vil skal bruge til at udvikle forløb, hvor
uhensigtsmæssige akutte indlæggelse skal ændres til ambulante forløb, forsvinder.
Samtidigt vil det ikke længere være muligt at have uddannelsesforløb for yngre læger i Diagnostisk
Center, til trods for at man må anse det for væsentligt, at vores nye kolleger tager ved lære af den
tankegang der er i Diagnostisk Center.
Nedlæggelse af NISA senge vil dels resultere i stort tab af personalets opnåede kompetencer, dels
resultere i et langt dårligere behandlingstilbud til en sårbar patientgruppe.
Sammenfatning
Det er overlægerådets vurdering, at de af Region Midtjyllands påtænkte sparekrav til
Regionshospitalet Silkeborg vil være ødelæggende for vores mulighed for fortsat at være et vigtigt
udviklingshospital, der vil være i stand til at udvikle løsninger for vores fremtidige sundhedssystem
i Danmark. Dette er bekymrende, ikke mindst når man ser de enorme udfordringer vi står overfor,
med bl.a. den demografiske udvikling og kravet om mere effektive nye behandlingstilbud. Det er en
problematik, der har såvel perspektiver for den enkelt dansker som patient, for
samfundsøkonomien, for kvaliteten i behandlingstilbud og for problematikken om at tiltrække
kvalificeret personale til sundhedssektoren.
Derfor vil vi gerne i foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg før vi risikerer en gradueret
nedlukning på grund af sparekrav.
Med venlig hilsen
Henning Glerup
Overlægerådsformand
[email protected]
Tel: 78417835 el 61331553