København, torsdag den 19. september 2024
Notat: Obligatorisk modul om ernæring på lægeuddannelser
Sundhedsprofessionelle spiller en central rolle som formidlere, igangsættere og brobyggere for en
grønnere kost og vil være hurtigere at omstille end befolkningen som helhed. Med nye kostråd og
stigende udgifter til sundhedsvæsenet og medicin må det anses som centralt, at Danmarks
sundhedsprofessionelle får et større
–
og opdateret
–
kendskab til ernæringens rolle for befolkningens
sundhedstilstand. En beregning, udarbejdet af Københavns Universitet fra januar 2021 viser, at
Danmark kan hente mellem
6-20 milliarder i sundhedsøkonomiske gevinster,
hvis danskerne spiser
efter kostrådene.
På denne baggrund peger vi, i Dansk Vegetarisk Forening (DVF) på:
•
•
Investering i efteruddannelse af sundhedsprofessionelle (diætister, læger, sygeplejersker,
social- og sundhedsassistenter m.fl.)
Opdatering af uddannelser for sundhedsprofessionelle (diætister, læger, sygeplejersker,
social- og sundhedsassistenter m.fl.)
I forbindelse med
DVF’s
foretræde for Sundhedsudvalget den 25. juni 2024 var en række medlemmer
nysgerrige på, om andre lande havde obligatoriske moduler om ernæring på deres lægeuddannelser.
Vi har derfor rakt ud til en række europæiske samarbejdspartnere,
Physicians Association for
Nutrition, Deutsche Allianz Klimawandel und Gesundheit (KLUG)
og
ZonMw fra Holland
for at
undersøge, om der forelå en systematisk kortlægning af dette.
Dette notat baserer sig på viden fra de lande, som de tre europæiske organisationer har kendskab til.
I Europa er det, ifølge PAN, England som er længst fremme, og the
Association of Nutrition (AfN)
og
Nutritank
har udviklet og implementeret ernæring som en del af bacheloruddannelsen for læger med
betegnelsen
’The AfN Undergraduate Curriculum in Nutrition for Medical Doctors’.
PAN organiserer
en række universitetsgrupper
som arbejder med at få ernæring, fødevarer og livsstil
ind i pensummet for lægeuddannelsen og for alment praktiserende læger.
I Tyskland tilbyder adskillige universiteter valgfrie kurser i ernæring, som de studerende kan få ECTS-
point for, ligesom organisationen
Student en Leefstijl i Holland
tilbyder et frivilligt kursus for
interesserede medicinstuderende i ernæring.
I Tyskland kan praktiserede læger desuden gennemføre et kursus bestående af 100 timers teori og 120
timers praksis for at få en specialisering i ernæringsmedicin
–
dette udbydes bl.a. af
Deutsche
Gesellschaft Für Ernährungsmedizin.
Hvis vi kigger ud i Europa, ser det således ud til at være England, som der kan hentes inspiration fra,
samt fra eksisterende moduler som tilbydes som efteruddannelse i andre lande. Ernæring må
herudover forventes at vinde endnu mere indpas i Europa efterhånden som endnu mere
praksisorienteret viden bliver tilgængeligt.
1