Europaudvalget 2023-24
EUU Alm.del EU-note E 29
Offentligt
NYHEDSBREV │ 2023-2024 │
23. JULI 2024
Ursula von der Leyen genvælges
som formand for Kommissionen,
og præsenterer sine politiske
prioriteter for 2024-2029
Den 18. juli godkendte Europa-Parlamentet, at Ursula
von der Leyen får fem år mere i spidsen for
Kommissionen. Forud for afstemningen præsenterede
hun sin politiske dagsorden. Her fastslog hun, at
forsvar, sikkerhed og EU’s konkurrenceevne vil være
centrale fokusområder for Kommissionen de næste
fem år.
Nyt mandat til von der Leyen
Med 401 stemmer for bekræftede Europa-Parlamentet den 18. juni Ursula
von der Leyen som formand for Europa-Kommissionen. Afstemningen fandt
sted ved hemmelig papirafstemning i Strasbourg. Det bliver von der Leyens
anden mandatperiode som formand for Kommissionen.
Europa-Parlamentet bestod den 18. juli af 719 medlemmer, så det nødven-
dige antal stemmer for at opnå - absolut flertal var derfor 360 stemmer. 401
medlemmer af Europa-Parlamentet stemte for, 284 stemte imod og 22 var
blanke eller ugyldige stemmer.