Digital nikotinhandel truer nærbutikkerne
Med afsæt i de forstående forhandlinger om nye forebyggelsestiltag vedrørende tobak, nikotin og alkohol,
henvender Nærbutikkernes Landsforening sig til Folketingets Sundhedsudvalg for at gøre opmærksom på
både problematikker og løsningsforslag, der er relevante for forhandlingerne, herunder:
•
•
•
•
Regulatorisk forskelsbehandling af fysiske forhandlere og onlineforhandlere
En øget illegal handel og deraf behov for skærpet onlinetilsyn samt håndhævelse af eksisterende
regler
Opbakning til aldersverificering på betalingskort
At øgede afgifter og smagsforbud på nikotin vil forværre forholdene for nærbutikkerne uden belæg
for markant effekt på danskernes tobaks- og nikotinforbrug.
Nærbutikkernes Landsforening (NBL) er en faglig, landsdækkende brancheforening, der repræsenterer
danske kiosker og nærbutikker.
NBLs medlemmer er underlagt strenge krav ift. salg af tobaks- og nikotinprodukter med dertil hårde
sanktioner, hvis ikke kravene efterleves. Vi har forståelse for de sundhedspolitiske bevæggrunde bag disse
forslag, herunder at børn og mindreårige ikke skal have adgang til tobak og nikotin.
Vi kan dog konstatere, at der findes stort, digitalt univers – man fristes til at sige parallelunivers i form af en
onlinehandel med nikotin (og tobak) - hvor disse krav er sat ud af kraft. Det betyder, at børn og mindreårige
nemt kan få fat i produkter, der kun bør sælges til voksne, hvorfor de sundhedspolitiske ambitioner
undermineres.
Yderligere forværrer denne digitale nikotinhandel konkurrencesituationen for NBLs medlemmer. Hos mange
kiosker og nærbutikker udgøres over 50 % af omsætningen af tobaks- og nikotinprodukter. Flere af vores
medlemmer befinder sig i udkantsområder, der i forvejen er udfordrede af butiksdød. Grænsehandlen med
tobak vokser markant sideløbende med et illegalt marked, bl.a. på sociale medier. Alle disse forhold gør det
svært at være en nærbutik i Danmark.
Regulatorisk forskelsbehandling af fysiske forhandlere og onlineforhandlere
Hvor mine medlemmer skal udføre ID-kontrol ved tvivl om køberens alder, så skal onlineforhandlere
udelukkende sikre, ”at
kunden, inden salget gennemføres, utvetydigt tilkendegiver at være fyldt 18 år”
(§ 2,
stk. 3 i ”Lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. og forskellige andre love”).
1
I praksis må man sige, at dette blot er en formssag, da denne tilkendegivelse foregår ved at afkrydse en
boks. Se eksempel på en sådan ”dialogboks” nedenfor.
1
Retsinformation.dk:
https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2023/738
1