SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Orientering om evaluering af muligheden for differentierede gebyrsatser for registrering af tatoveringssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 403
Offentligt

NOTAT

Evaluering af differentierede gebyrsatser for registrering af tato-

veringssteder

Formål

Dette notat har til formål at evaluere mulighederne for at indføre differentierede

gebyrsatser for registreringen af tatoveringssteder, fremfor det faste gebyr, der

betales i dag uanset størrelsen af tatoveringssted.

Baggrund

06-10-2023

J.nr.

MIN-01-000580

MHE

Esbjerg

Brygge

Ifølge tatoveringsloven (LOV nr. 695 af 08/06/2018) skal et tatoveringssted re-

gistreres hos Sikkerhedsstyrelsen, som herefter fører tilsyn med stedet. Regi-

streringen af tatoveringsstedet gælder i ét år, og skal senest fornyes på årsda-

gen for sidste registrering. Hvis tatoveringssteder undlader at registrere sig, og

hvis der fortsat tatoveres på adressen, vil det være et brud på tatoveringsloven,

som kan føre til en politianmeldelse. Gebyret for registrering af et tatoverings-

sted følger af bekendtgørelse nr. 1915 af 10. december 2020, hvor satsen blev

hævet fra 5.776 kr. til de 6.500 kr., som gebyret udgør i dag.

Det fremgår af bemærkningerne til tatoveringsloven, at det efter en indkørings-

periode skal undersøges om et differentieret gebyr, som tager højde for antallet

af ansatte på det enkelte tatoveringssted, vil være en mulighed fremfor det nu-

værende ikkedifferentierede gebyr.

Differentieret gebyrordning

I dag er gebyrsatsen for registreringen af et tatoveringssted ens for alle tatove-

ringssteder uanset størrelsen på virksomheden.

Fordelen ved indførelsen af et differentieret gebyr afgjort efter tatoveringsste-

dets størrelse kunne være, at det kunne give incitament for mindre tatoverings-

steder

–

som i dag ikke betaler det lovpligtige gebyr - til at registrere sig hos

Sikkerhedsstyrelsen. Dette vil kunne bidrage til at løse nogle af udfordringerne i

gebyrordningen, hvor færre tatoveringssteder har registreret sig hos Sikkerheds-

styrelsen end forventet, og samtidigt adressere branchens bekymringer om stør-

relsen på gebyret.

6700 Esbjerg

Tlf.: 33 73 20 00

[email protected]

www.sik.dk

CVR nr. 27 40 31 23

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Orientering om evaluering af muligheden for differentierede gebyrsatser for registrering af tatoveringssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

2/4

Trods disse fordele er der dog flere udfordringer ved at implementere differenti-

erede gebyrsatser, som der på nuværende tidspunkt ikke findes en tilfredsstil-

lende løsning på. Derfor vurderes modellen ikke at kunne bruges i praksis.

Grundlaget for at kunne differentiere gebyrsatsen er, at der skal findes et brug-

bart/validt parameter, hvorudfra størrelsen på virksomheden kan opgøres.

Bemærkningerne til loven, hvor nærværende evaluering foreslås, nævner antal-

let af ansatte eller tilknyttede tatovører som udgangspunkt for det differentie-

rede gebyr. Sikkerhedsstyrelsens erfaring er dog umiddelbart, at det ikke er et

realistisk målepunkt, da mange tatovører ikke er fastansatte hos tatoveringsste-

det, men i stedet selvstændige i en ordning, der kan sammenlignes med et kon-

torfællesskab. Herudover er nogle lærlinge. Det kan skævvride billedet af virk-

somhedens størrelse og skabe manglende proportionalitet i gebyret, hvis stør-

relsen defineres efter antal medarbejdere. Samtidig er erfaringen også, at antal-

let af medarbejdere kun er et øjebliksbillede, der kan ændre sig meget og hurtigt.

For så vidt angår omsætning har mange tatoveringssteder ikke en traditionel

virksomhedsstruktur, men har i stedet tatovører, der arbejder freelance eller le-

jer en plads på lokationen, som de betaler til. Derfor er omsætningen heller ikke

en objektiv måde at måle på. Antallet af tatoveringer, der foretages, er ligeledes

ikke objektivt, da størrelsen og kompleksiteten er så forskellig fra tatovering til

tatovering, at det ikke kan sammenlignes. Der findes ikke et objektivt parameter

at måle størrelsen på et tatoveringssted ud fra.

Endvidere er der det samlede økonomiske aspekt at tage højde for, hvor forud-

sætningen i gebyrmodellen er, at området er i samlet økonomisk balance, dvs.

at Sikkerhedsstyrelsen ressourceforbrug til markedsovervågning matcher gebyr-

provenuet i ordningen. Med nuværende gebyrsats opnås kun netop løbende år-

lig balance (ligesom der henstår en akkumuleret underdækning). Det betyder, at

den gennemsnitlige gebyrsats ikke kan være mindre end de nuværende 6.500

kr. Hvis brancheforudsætningen er, at der er klar overvægt af små tatoverings-

steder og relativ få store, så ville en mærkbar gebyrnedsættelse for de (mange)

små virksomheder resultere i en ganske betydelig gebyrstigning for de store virk-

somheder. Sikkerhedsstyrelsen ressourceforbrug til markedsovervågningen dif-

ferentierer sig ikke på samme vis ift. størrelsen på virksomhederne, da større

tatoveringssteder ikke er væsentlige dyrere at fører tilsyn med, end de mindre

tatoveringssteder. Hvis gebyret sættes ned for små tatoveringssteder, vil det der-

for have en betydelig effekt på gebyrordningens økonomi.

Dette gør alt i alt en differentieret gebyrmodel svær at implementere i praksis og

kan resultere i uhensigtsmæssige og unfair konsekvenser.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Orientering om evaluering af muligheden for differentierede gebyrsatser for registrering af tatoveringssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3/4

Input fra branchen

Tirsdag den 1. august afholdte Sikkerhedsstyrelsen et dialogmøde, som aktører

fra den traditionelle tatoveringsbranche og den kosmetiske tatoveringsbranche

var inviteret til, for at få branchens input og drøfte muligheder og udfordringer

ved en differentieret gebyrmodel på området, som kan indføres i praksis.

På mødet var Dansk Tatovør Laug, Dansk Kosmetolog Forening og Branchefor-

eningen for Kosmetiske Tatovører, Kosmetiske Behandlere & uddannelsesste-

der, til stede.

Der blev drøftet flere alternative muligheder for, hvordan man kan adressere

udfordringerne med manglende registrering af tatoveringssteder, ved at gøre re-

gistreringen mere attraktiv, herunder;

•

Fokus på tilsyn på messer og konventioner,

Kontrolindsatser på undervisningssteder,

Vigtigheden i at skabe værdi for de registrerede tatoveringssteder, f.eks.

gennem branding (klistermærker med dato for registrering, som skal fornyes

hvert år)

•

Kommunikation fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet med budskab om at

registreringen hos SIK skal være hjælp til selvhjælp for forbrugeren

Gæstepas for udenlandske tatovører

Mulige løsningsforslag for en differentieret gebyrmodel blev ligeledes drøftet. Re-

præsentanter for branchen foreslog, at gebyret kunne differentieres for hhv. ta-

toveringsstedet og tatovøren, for at imødekomme udfordringen vedr. andre an-

sættelses- og tilknytningsformer i branchen end traditionelle arbejdsgiver og løn-

modtager forhold. Sikkerhedsstyrelsen bemærkede, at det ikke er muligt at

håndhæve i praksis, og vil være en stor administrativ byrde og meget dyrt at

administrere, hvilket kan ophæve fordelen ved det differentierede gebyr, da ad-

ministrationen ville blive dyrere.

Konklusion

Et differentieret gebyr for registrering af tatoveringssteder er ikke mulig at ind-

føre uden et fikspunkt, hvorfra størrelsen af tatoveringsstedet kan måles på en

fair og objektiv måde og håndhæves i praksis. Hvis man vælger at indføre et

differentieret gebyr uden et målepunkt, der lever op til disse forudsætninger, vil

det skævvride gebyret med konsekvenser, der er modsat intentionen. Der kan

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 403: Orientering om evaluering af muligheden for differentierede gebyrsatser for registrering af tatoveringssteder, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4/4

være andre tiltag, bl.a. kommunikations- og målrettede tilsynsindsatser, som

kan være med til understøtte den nuværende gebyrmodel i ordningen.

På baggrund af ovenstående evaluering og dialog med branchen vurderer Sik-

kerhedsstyrelsen, er der ikke kan indføres en differentieret gebyrmodel, da der

ikke findes et konkret og objektivt fikspunkt, som differentieringen kan foretages

ud fra.