SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Kommunernes

Dato: af

Sags ID:SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail:[email protected]

Direkte:3370 Landsforening

Weidekampsgade

www.kl.dk

Side 1 1. 1 3700

NOTAT juli 2024 10Postboks 33702300 København S

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 393

Offentligt

NOTAT

Teknisk høringssvar Sundhedsstrukturkommissionen

KL takker for lejligheden til at afgive høringssvar.

KL skal indledningsvis henvise til politisk høringssvar fra alle borgmestre,

rådmænd på sundheds-

og ældreområdet og KL’s

bestyrelse afgivet d. 27.

juni. Her udtrykker borgmestrene bekymring for, at flere af Sundhedsstruk-

turkommissionens modeller, i fald de realiseres, vil udfordre den demokrati-

ske legitimitet og den velfærdsmodel vi har i Danmark, fordi velfærden ikke

længere er underlagt lokal demokratisk prioritering og ansvar. Samtidig har

modellerne udelukkende fokus på sammenhæng (kædeansvar), mens om-

stilling og fremtidssikring af det samlede sundhedsvæsen er underbelyst.

Derfor sætter modellerne de nære tilbud under pres. Borgmestrene peger

derfor på en række tiltag og strukturelle ændringer, herunder større ensartet-

hed på baggrund af nationale standarder og større grad af mellemkommu-

nalt forpligtigende samarbejde, der kan imødegå sundhedsvæsenets udfor-

dringer uden samtidig at sætte den demokratiske legitimitet over styr.

KL har i forlængelse af det politiske høringssvar en række bemærkninger til

Sundhedsstrukturkommissionen rapport og anbefalinger.

Overordnede kommentarer til Kommissionens rapport

KL er grundlæggende enig i kommissionens gennemgang af udfordringer for

sundhedsvæsenet. KL bemærker også, at kommissionen i pejlemærker for

udviklingen af sundhedsvæsenet lægger sig tæt op ad KL’s,

Hjerteforenin-

gens og Gigtforeningens 7 principper for en omstilling af et samlet sund-

hedsvæsen fra 2023. Herunder et tydeligt fokus på nære, almene indsatser

til borgere med kronisk sygdom, klog brug af teknologi og data og differentie-

rede indsatser.

For KL er det afgørende at en reform sikrer, at et samlet sundhedsvæsen

kan levere god kvalitet i fremtiden. Det kræver, at alle gør noget radikalt an-

derledes. Vi skal skabe grundlaget og rammerne til at omstille hele sund-

hedsvæsenet

–

så langt flere borgere kan få indsatser i det nære sundheds-

væsen, og sygehusene kan fokusere på patienter med de mest specialise-

rede behov.

Der er, for KL at se, to bundne opgaver, som en reform skal løse:

For det første skal den imødegå den geografiske og sociale ulighed i sund-

hed, som har vokset sig alt for stor. Der skal være et tilgængeligt sundheds-

væsen for alle borgere, uanset om de bor på Lolland eller i Gentofte. Og

sundhedsvæsenet skal både i det nære og det højt specialiserede have

bedre muligheder for at differentiere indsatserne efter behov.

For det andet skal en reform sikre, at langt mere forebyggelse, opsporing,

støtte og behandling foregår uden for sygehusene tæt på borgernes hver-

dag, på det relevante specialiseringsniveau og med endnu mere udstrakt

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

brug teknologiske og digitale muligheder. Denne omstilling er en nødvendig-

hed for at geare sundhedsvæsenet til at håndtere, at et langt større antal æl-

dre og borgere med kronisk sygdom får brug for hjælp i sundhedsvæsenet i

løbet af de kommende år.

Kernen i en reform er at skabe et nært sundhedsvæsen, som er så stærkt, at

mere behandling kan foregå hjemme tæt på borgernes levede liv.

KL er derfor forundret over, at kommissionen i beskrivelsen af modeller, der

skal styrke det nære sundhedsvæsen udelukkende, anbefaler at centralisere

opgaver. KL savner i den forbindelse en begrundelse for, hvorfor kommissio-

nen ikke har overvejet andre modeller, der konsoliderer og systematisk styr-

ker tilbuddene i kommuner og i praksissektoren, herunder gennem rammer

for øget brug af mellemkommunale samarbejder og gennem en styrkelse af

de eksisterende sundhedsklynger.

Kommissionen cementerer derved den sygehuslogik, som har præget dansk

sundhedspolitik i årtier

–

og som kommissionen netop var blevet bedt om at

bibringe nye perspektiver på.

Samtidig stiller KL sig skeptisk overfor kommissionens grundlæggende anta-

gelse om, at samling af myndighedsansvaret hos regionerne automatisk fø-

rer til omstilling og prioritering af de nære tilbud. I rapporten er det centrale

argument: ”En

myndighed med et samlet ansvar for en stor del af behand-

lings- og plejekæden har stærke tilskyndelser til at prioritere indsatser i det

primære sundhedsvæsen, der kan reducere behovet for sygehusbehandling.

Når gevinsten i form af mindre sygehusbehandling tilfalder samme myndig-

hed, som har investeret i de forebyggende indsatser, styrkes incitamentet til

en løbende omstilling af sundhedsvæsenet. Et samlet myndighedsansvar vil

også understøtte en løbende tilpasning og udvikling af opgaveløsningen

mellem faggrupper, fordi de vil tilhøre samme myndighed og dermed samme

organisatoriske, ledelsesmæssige og økonomiske ramme.”

KL skal hertil anføre, at det jo netop ikke er sket i de seneste 15-20 år. Hvil-

ket tydeligt understreges af, at kommissionen kommer med forslag til, hvor-

dan eksempelvis almen praksis og psykiatrien skal styrkes. Områder som

begge har været under regionalt ’kædeansvar’ siden regionernes dannelse,

og som netop er blevet nedprioriteret på bekostning af det højt specialise-

rede. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at regionerne ikke har formået

at styrke samarbejdet på tværs af specialerne i sundhedsvæsenet ud fra et

samlet blik på patienternes behov. Patienter med flere samtidige sygdomme

oplever ofte et fuldstændigt fravær af helhedsblik på deres samlede situa-

tion. Kommissionens anbefaling om ændring af organiseringen af psykiatrien

understreger denne problematik. Det ”horisontale” kædeansvar løftes såle-

des ikke tilstrækkeligt med både overbehandling, underbehandling og fejlbe-

handling til følge

–

og deraf dårlige patientforløb og dårlig ressourceudnyt-

telse til følge. Ligeledes har regionerne ikke formået af sikre en geografisk

lighed i sundhedstilbud og -ansatte

–

hverken hvad angår praktiserende læ-

ger eller øvrige sundhedstilbud, til trods for det entydige ansvar.

KL undrer sig over kommissionens manglende anerkendelse af, at sund-

hedstilbud, særligt når det gælder indsatser til borgere med kronisk sygdom,

skal ses i samspil med en række andre forhold i borgerens liv. Og at vi i

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

sundhedsindsatsen kun lykkes, hvis vi tænker på tværs af social, beskæfti-

gelse, ældre, sundhed og civilsamfund. Fx kæmper mange borgere med kro-

nisk sygdom også med sociale problematikker. Hvis ikke vi anerkender den

dimension og alene forholder os til den kliniske faglighed, risikerer vi at fejle i

indsatsen til mange af vores mest udsatte borgere. Effektfulde sundhedstil-

bud, som skal holde borgerne velregulerede og ude af sygehus, kan ikke re-

duceres til et snævert klinisk blik på patientens diagnose, men skal kobles til

hele rækken af nære velfærdstilbud

–

i samarbejde med eksperterne på sy-

gehus.

Dette perspektiv tabes desværre i kommissionens modeller for centralisering

af sundhedsvæsenet, som alene har fokus på den vertikale integration mel-

lem sygehus, almen praksis og kommune. Hvorimod den horisontale inte-

gration på tværs af nære velfærdsindsatser tabes af syne i de forskellige

modeller for opgavesamling.

KL savner i lange stræk dokumentation for kommissionens overvejelser og

anbefalinger. Dette særligt ift. overvejelserne om et enstrenget regionalt

myndighedsansvar, som i bund og grund bygger på en ”alt andet lige” anta-

gelse uden meget hold i virkeligheden. Men den mangelfulde dokumentation

går igen en række steder. Fx bygger kommissionens påstand om volumen i

de kommunale akutfunktoner på et udsagn fra én kommune om, at der skal

være et befolkningsgrundlag på 75.000 for et oppebære en bæredygtig akut-

funktion.

Når vi i KL ser på kommunernes anvendelse af andre ydelser i sundheds-

væsnet fx målt ved kontakter i almen praksis eller kontakter i sygehusvæs-

net kan vi ikke konstatere et øget træk på ydelser, som følger af kommune-

størrelse. Vi ser heller ikke, at dette dokumenteres i kommissionens rapport.

KL anerkender, at der kan være sammenhæng mellem størrelse og driftsef-

fektivitet fx viser en Vive rapport fra 2024 gennemført for Fanø Kommune, at

der findes smådriftsulemper på en række områder fra administration til folke-

skole. Vi ser dog ingen dokumentation hverken i kommissionens rapport el-

ler i øvrige data på, at små kommunerne systematisk leverer en dårligere

service for borgerne på sundhedsområdet end større kommuner. Det er i

denne forbindelse vigtig at skelne mellem faglig bæredygtighed og driftshen-

syn. Akutsygepleje ydes grundlæggende af erfarne generalistsygeplejersker.

Der kan derimod være behov for kommunalt samarbejde i ydertid for at sikre

en effektiv drift hele døgnet.

KL savner også et mere afbalanceret blik i kommissionens analyser og gen-

nemgange af kommunernes tilbud. Fx vurderer kommissionen, hvad der iso-

leret set er korrekt, at der er tæt sammenhæng mellem de kommunale akut-

funktioner og sygehus og praksissektor. Den tætte integration mellem akut-

funktionen og den øvrige kommunale sygepleje og hjemmepleje er derimod

ikke beskrevet.

I samme tråd

nævner kommissionen, at adskillelsen af læger og sygeplejer-

sker i separate sektorer er en barriere for opgaveudvikling. Det er også hér

snævert set korrekt. Det handler imidlertid mere om manglende fleksibilitet i

anvendelsen af reglerne om lægens brug af medhjælp, som ville muliggøre

et langt tættere samarbejde mellem sektorer om lægeforbeholdte opgaver.

Reglerne forudsætter imidlertid, at læger og ledelser er villige til at arbejde

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

mere fleksibelt med faggrupper uden for egen matrikel. Det er ikke givet, at

opgavesamling og centralisering vil åbne op for det.

Kommissionens rationale om et enstrenget myndighedsansvar

Kommissionen beskriver en række udfordringer for sundhedsvæsenet, kon-

kret manglende på sammenhæng, ubalance mellem det specialiserede sy-

gehusvæsen, nære almene tilbud og geografisk ulighed i sundhed.

I sin analyse fremsætter kommissionen en præmis om, at den nuværende

opgave- og ansvarsfordeling (fordelingen af opgaver mellem forskellige myn-

digheder) er den primære forklaring på udfordringerne:

”Den

nuværende opgave- og ansvarsfordeling er medvirkende til utilstræk-

kelig sammenhæng i patientforløb, manglende investeringer i de almene

sundhedstilbud og udfordringer med faglig bæredygtighed i dele af kommu-

nernes opgaveløsning.”

KL er enig i, at opgave- og ansvarsfordelingen er en væsentlig årsag til util-

strækkelig sammenhæng i patientforløb, men det er næppe den eneste. Her

spiller fx manglende national prioritering af det nære sundhedsvæsen, digital

infrastruktur, fagkulturer og uklare forpligtelser også en rolle. Det er således

ikke den nuværende fordeling af ansvar og opgaver i sig selv, der fører til

manglende investeringer i de almene sundhedstilbud

–

som også argumen-

teret ovenfor.

Vi finder det derfor også bekymrende, at kommissionens analyse fører til et

overdrevent fokus på samling af opgaver og ansvar som svaret på udfordrin-

gerne. For så vidt angår manglende investeringer i de almene tilbud, har fra-

været af politisk opmærksomhed, prioritering og investeringer større forkla-

ringskraft end fordelingen af opgaver og ansvar. Og det kan løses uden at

ommøblere hele sundhedsvæsenet.

Kommissionen anbefaler med afsæt i ovenstående, tre bud på nye strukturer

for sundhedsvæsenet (forvaltningsmodeller). For to af de tre modeller kon-

kret, at sundheds- og ældreområdet forankres i 8-10 sundheds- og omsorgs-

regioner (som er hhv. politisk eller administrativt ledet). Rationalet er, at et

samlet centraliseret myndighedsansvar i 8-10 nye enheder vil sikre både

bedre sammenhæng i patientforløb og, at indsatsen forankres dér, hvor den

løses bedst og billigst. Denne teoretiske antagelse er imidlertid ikke empirisk

underbygget, og erfaringerne gennem de seneste 15-20 år peger da også i

en anden retning.

KL bemærker

for det første,

at kommissionens rationale alene er en antagel-

sen, at

”alt andet lige at jo flere sammenhængende opgaver en myndighed

har ansvaret for, desto bedre forudsætninger er der i princippet for at af-

stemme og koordinere indsatser…..”.

KL undrer sig over, at kommissionen, på trods af, at den konstaterer, at regi-

onerne hidtil ikke har formået at sikre sammenhæng for patienter med mul-

tisygdom eller understøtte sammenhæng mellem somatik og psykiatri (side

175) alligevel fastholder, at et samlet regionalt myndighedsansvar er løsnin-

gen på snitfladeproblemer i sundhedsvæsenet.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dette skal også ses i lyset af, at det kun er en lille andel af de 2,8 mio. dan-

skere, der hvert år er i kontakt med sygehusvæsenet, der oplever mang-

lende sammenhæng. De er ofte ældre (+80 år), har mange kontakter på

tværs af sektorer og har behov for en mere håndholdt indsats for at sikre et

sammenhængende og velkoordineret behandlingsforløb.

Afhængig af, hvordan man opgør denne gruppe, udgør den mellem 1,8 pct.

(kommunale indsatser og mindst fem kontakter i hospitals- og praksissekto-

ren i løbet af et år) og helt ned til 0,6 pct. (mere end 10 kontakter i begge

sektorer pr. år.) af hospitalspatienterne om året. Det svarer til hhv. 68.000-

eller 18.000borgere årligt, hvis vi afgrænser gruppen til gruppen af +80-

årige. Det er svært at forestille sig, at sammenhæng for denne lille gruppe af

meget skrøbelige borgere

–

uagtet at regionerne får et samlet ansvar for

sundhed

–

nogensinde skulle blive en kerneopgave for sygehusene

–

sim-

pelthen fordi de udgør så lille en andel af de mere end 2,8 mio. danskere,

som sygehusene så i 2022.

Set fra et kommunalt perspektiv fylder de meget skrøbelige borgere derimod

meget. Blandt dem med kommunal kontakt har to ud af fem mindst fem kon-

takter til både hospitals- og praksissektoren og knap hver femte har mindst

10 kontakter til hospitals- og praksissektoren. Spørgsmålet er, om det nære

(kommunale) perspektiv vil få lov at dominere, i fald myndighedsansvaret

forankres centralt og med ophæng i en regional sygehustænkning. Herud-

over undrer KL sig over, at kommissionen i gennemgangen af sammen-

hængsproblematikker i kapitel fire i overvejende grad beskriver forløb inden

for én sektor. Det vil en centralisering i sig selv ikke løse.

Der findes i dag data og viden om kontaktmønstre, kommunal aktivitet mv.,

baseret på strukturerede og standardiserede data, som kommunerne indbe-

retter til Sundhedsdatastyrelsen, men hvor brug af data

ikke

har fundet vej til

kommissionens rapport. Der er således ikke medtaget betragtninger om eller

analyser af, hvordan kommuner arbejder systematisk med at forebygge ple-

jebehov, eller hvordan sygehuse og almen praksis systematisk kan under-

støtte et sådant mål, uagtet at

”plejebehov”

reelt er den største omkostnings-

driver for sundhedsvæsenet samlet set i kommende år, som kommissionen

også beskriver.

KL bemærker

for det andet,

at kapaciteten i almen praksis i en årrække ikke

har matchet efterspørgslen efter almen medicinske ydelser. Uagtet, at ydel-

ser fra almen praktiserende læge er billigere end forløb på sygehus og for-

mentlig også mere skånsomt for særligt skrøbelige ældre borgere. Heller

ikke hér viser erfaringen, at et samlet regionalt myndighedsansvar løser

sundhedsvæsenets udfordringer. KL er derfor også kritisk over for, om 8-10

sundheds- og omsorgsregioner kan sikre bedre sammenhæng og sikre, at

indsatsen forankres dér, hvor den løses bedst og billigst, når de fem nuvæ-

rende regioner hidtil ikke har formået et gøre det.

KL undrer sig

for det tredje

over, hvordan 8-10 sundheds- og omsorgsregio-

ner skal kunne løfte specialiserede sygehusopgaver samtidig med, at de

drifter nære sundhedstilbud, når de både er for små til at løfte en række af

de mest specialiserede sygehusopgaver og for store til at tage hånd om ind-

satser i nærmiljøet. Dette gælder også ældreplejen, der jf. ældreaftalen skal

baseres på værdierne selvbestemmelse, tillid og lokal forankring.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 5 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dato: 1. juli 2024

Kommissionen peger herudover selv på, at flere regioner vil betyde lavere

selvforsyningsgrad, hvormed flere borgere skal behandles i en anden region,

end hvor de bor. KL frygter, at konsekvenserne særligt vil mærkes for pati-

enter med behov for specialiseret behandling i en anden region og for udvik-

lingen af indsatser, der forudsætter kendskab til nære tilbud herunder kob-

ling til civilsamfund fx ift. sundhedsfremme, mestring og rehabilitering. Det vil

særligt gå ud over ældre skrøbelige borgere.

KL noterer sig i den forbindelse, at de foreløbige finske erfaringer med at

samle ansvaret for sundhed hos en myndighed, som kommissionen i øvrigt

selv påpeger i rapporten, indikerer, at de nye velfærdsserviceregioner kan

være for små i forhold til at have kritisk masse og robusthed til specialise-

rede indsatser.

Centralisering udhuler den demokratiske legitimitet

Kommissionens anbefalinger vil svække den demokratiske legitimitet mar-

kant. Model1 vil forringe den demokratiske forankring af ældreområdet gan-

ske markant, hvis man går fra 98 til 8- 10 enheder. I model 2 vil man fjerne i

størrelsesordenen 200 mia. kr. fra det lokale/regionale demokratis kontrol.

Det vil være så markant, at det reelt vil markere en overgang til en ny sam-

fundsmodel, hvor velfærden ikke længere er underlagt det lokale demokrati.

Uagtet de udfordringer, demografien vil stille os over for i de kommende år,

står vi med en succesfuld sundheds- og ældrepleje i Danmark, som er resul-

tatet af lokale, politiske beslutninger tæt på borgerne. Det bør vi ikke sætte

over styr ved at centralisere en lang række opgaver, hvis styrke netop er den

nære forankring.

Centralisering svækker samspillet med civilsamfundet

Både i det nære sundhedsvæsen og i ældreplejen spiller civilsamfundet en

stor rolle i form af fx pårørende, naboer, civilsamfundsforeninger, boligfor-

eninger og selvorganiserende fællesskaber. Det solide samspil mellem kom-

muner og civilsamfundsaktører er et centralt element i vores velfærdsmodel.

Den centralisering, der i varierende grad lægges op til med de tre forvalt-

ningsmodeller, vil mindske pladsen til det lokale liv, og det vil stække sam-

spillet mellem civilsamfundets mange aktører og det offentlige system.

Bemærkninger til Kommissionens tværgående anbefalinger og forslag

KL bakker grundlæggende op om kommissionens forslag til tværgående an-

befalinger og forslag. Gennemførelse af de tværgående anbefalinger vil i sig

selv bringe os et godt stykke i forhold til at imødegå de udfordringer, vi står

over for.

KL har en række konkrete bemærkninger til hver af de fem anbefalinger.

Almen Praksis

Strukturkommissionen har fremsat 9 anbefalinger til udviklingen af almen

praksis. KL er grundlæggende enig i anbefalingerne, men ser det som en

betydelig udfordring ift., at almen praksis virke sker med udgangspunkt i sy-

gehusenes behov. Sundhedsstrukturkommissionen overser behovet for at

knytte almen praksis tættere på kommunerne.

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 6 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Kommissionen lægger vægt på, at ansvaret for at tilvejebringe et almenme-

dicinsk tilbud fortsat placeres hos den myndighed, som også har ansvaret

for at tilvejebringe sygehusydelser. Årsagerne til denne vurdering er ifølge

kommissionen:

–

Faglig bæredygtighed i ledelses- og kontrolfunktionerne forudsætter en

vis størrelse

–

Myndigheden med ansvar for sygehusindsatserne skal også have ansva-

ret for det almenmedicinske tilbud, som er gatekeeperfunktion for det se-

kundære sundhedsvæsen

–

Der er behov for opmærksomhed på og prioritering af det almenmedicin-

ske tilbud i det sekundære sundhedsvæsen, bl.a. sygehusenes forpligti-

gelse til at understøtte det almenmedicinske tilbud

–

Opgaveomstilling og sammenhængende patientforløb understøttes af, at

ansvaret er placeret hos samme myndighed, da en udbygning af det al-

menmedicinske tilbud forudsætter en modsvarende tilpasning af opgave-

varetagelsen og kapaciteten på sygehusområdet.

KL er enige i, at almen praksis skal styrkes. Ikke primært med det formål at

aflaste sygehusene, men for at give alle borgere et nært tilbud med adgang

til almen medicinsk hjælp. Og sikre kommunens medarbejdere adgang til

fleksibel rådgivning ved behov.

KL bemærker, at regionerne netop ikke er lykkedes med at skabe hverken

faglig bæredygtighed, forpligtende og systematiske tværsektorielle samar-

bejder eller omstilling mod et mere stærkt og nært sundhedsvæsen hos al-

men praksis. Som vi ser det, bliver det aldrig sygehusejernes første prioritet

at drive de almene tilbud, endsige understøtte, at der lokalt er et velfunge-

rende samarbejde med bl.a. ældreplejen, hvorfor området også har været

nedprioriteret i mange år. Fx er antallet af hospitalslæger steget med 43 pro-

cent på 15 år, hvilket svarer til mere end 5.000 ekstra læger, mens der i

samme periode blot er kommet 42 ekstra alment praktiserende læger.

KL og PLO ønsker at forhandle overenskomsten for almen praksis netop

fordi kommuner og almen praksis har en fælles interesse i at sikre et godt al-

menmedicinsk tilbud til de skrøbelige ældre, de sårbare børn og voksne og

borgere med kronisk sygdom, som primært efterspørger et nærværende og

let tilgængeligt tilbud.

Ny organisering af digitalisering og data

KL er overordnet enig i, at der har været begrænset eksekveringskraft og for

lav hastighed for udvikling og implementering af digitaliserings- og datainitia-

tiver på sundhedsområdet. Vi mangler en klar og gensidigt forpligtende ret-

ning, hvor kommuner, almen praksis og sygehuse går i takt.

KL hilser derfor ønsket om én styrende og forpligtende strategi for digitalise-

ring og data og en stærkere national planlægningskompetence velkommen.

Der er behov for at alle parter i sundhedsvæsenet forpligtiger sig til at ind-

føre prioriterede tværgående løsninger for at styrke omstillingen og tilbyde

ensartede tilbud over hele landet.

Kommissionen foreslår

”En

konsolideret og fælles arkitektur kan ramme-

sætte digitaliserings- og dataindsatsen i sundhedsvæsenet og understøtte

sammenhængende løsninger og udvikling”.

Det er en fornuftig ambition, som

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 7 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

både kan øge hastigheden i it-udvikling og sammenhæng på tværs af sund-

heds-it-landskabet. På det kommunale område har vi gode erfaringer med

udviklingen af en fælleskommunal rammearkitektur og KL bidrager gerne

med erfaringerne i det videre arbejde.

Vi bakker ligeledes op om kommissionens anbefalinger om at bringe data fra

sundhedsvæsenets aktører mere i spil. Der er behov for deling af relevante

data i den primære patientkontakt. Ligesom data skal understøtte et lærende

sundhedsvæsen og udforske potentialer ved kunstig intelligens. Data skal

være validt og tidstro, så det kan understøtte kvalitetsudviklingen på de en-

kelte områder, og bidrage med viden om best practice og effekt.

Det bemærkes, at der ligger et stort og nødvendigt driftsnært arbejde i stan-

dardiseringen af data, for at opnå klassificerede ensartede begreber, som

kan deles på tværs, og bringes i anvendelse. Herudover bemærkes, at det

vil være af stor værdi med øget national fokus og juridisk bistand til fx

GDPR, MDR-forordning og anvendelse af data til kunstig intelligens.

Kommissionen foreslår en fælles service- og leveranceorganisation for digi-

talisering og data

”Digital

Sundhed Danmark”. Her samles opgaver og res-

sourcer, der handler om udvikling og drift af fælles, nationale løsninger, som

i dag er spredt på flere aktører. KL bakker op om at samle nationale tværgå-

ende løsninger ét sted. Der udestår imidlertid, efter KL´s opfattelse, en drøf-

telse af balancerne mellem værdien af at centralisere it-drift på den ene side

og behovet for at have it-udvikling tæt på den faglige praksis, som ud fra

KL’s erfaring ofte giver et mere innovativt resultat.

Eksempelvis rummer de kommunale EOJ-løsninger både service- og sund-

hedslovsydelser, hvilket vil betyde, at alle 98 kommuner fortsat vil have be-

hov for at have et separat EOJ-system til understøttelse af opgaver på soci-

alområdet. Her bliver det afgørende at få lagt et hensigtsmæssigt snit og

sikre sammenhæng til den fælleskommunale it-infrastruktur, som driftes via

KOMBIT.

Anbefalingen om, at Digital Sundhed Danmark får ansvar for at understøtte

det samlede primære sundhedsvæsen, kalder på etablering af en potentielt

meget stor it-aktør. Her bliver det afgørende at en tæt kobling mellem digital

udvikling og faglig praksis/forretning vægtes tilstrækkeligt. På den baggrund

støttes der op om kommissionens forslag om, at der foretages yderligere

analyse på udvalgte emner, inden det fastlægges, hvilket ansvar og hvilken

organisering der lægges i en ny organisation.

KL hilser generelt det høje ambitionsniveau for data og digitalisering velkom-

ment. Der er ingen tvivl om, at det kræver investeringer og løbende driftsfi-

nansiering til implementering at højne viden, kvalitet og eksekveringsha-

stighed på området. Der er ligeledes gode argumenter for, at finansieringen

målrettes mere, som kommissionen foreslår. KL bemærker dog den overord-

nede præmis for kommissionens arbejde om omkostningsneutralitet, og stil-

ler sig kritisk i forhold til, at man kan komme i mål med en ny organisering på

området for data og digitalisering med allerede afsatte midler.

National sundhedsplan - tilpasset fordeling af ressourcer i sundhedsvæsnet

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 8 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Kommissionen foreslår, at Sundhedsstyrelsen udarbejder en national sund-

hedsplan, med det formål at sætte en strategisk retning for udviklingen i

sundhedsvæsenet. Planen skal sikre fordeling af ressourcer på tværs af

sundhedsvæsenet

–

både i form af finansiering og kompetencer på tværs af

landet. Ligeledes skal planen sikre, at en større andel af de samlede sund-

hedsudgifter bruges på de nære sundhedstilbud.

I udgangspunktet er KL positive overfor en national sundhedsplan, der styr-

ker det nære sundhedsvæsen. Sundhedsplanen skal rumme økonomi, læ-

geressourcer, forskning, uddannelse, kvalitetsstandarder, styringsredskaber

mv. Det er forslag som alle giver mening, men som samtidig kan medføre, at

planen bliver vag ift. at sikre en prioritering af ressourcer til det primære

sundhedsvæsen pga. bredden.

Samtidig fremgår det tydeligt, at behovet for en national sundhedsplan sær-

ligt er affødt af behovet for at sikre et fokus på det nære

–

i særdeleshed

ældreområdet

–

i forvaltningsmodel 1 og 2. Hvilket understreger, at omstil-

ling og udvikling ikke kommer af sig selv blot der er fælles myndighedsan-

svar men alene en teoretisk betragtning.

KL har en række konkrete bemærkninger til afsnittet:

Den nationale plan skal være rammen for lokale planer ift. egentlig udmønt-

ning af den strategiske retning - Sundhedsstyrelsen skal rådgive og god-

kende de lokale planer.

Først og fremmest er det uklart, hvordan en national sundhedsplan skal

spille sammen med de løbende politiske prioriteringer i kommuner, regioner

og stat. Det kan være et betydeligt indgreb i både ledelsesretten hos de en-

kelte myndigheder og i mulighederne for lokal prioritering.

Samtidig forudsættes det, at en national sundhedsplan ikke må medføre

øget administration, hvilket alene i lyset af ovenstående er svært at se. Lige-

som det ikke kan forventes at fx kvalitetsplaner vil føre til mindre administra-

tion.

Planen skal sikre en gradvis tilpasning af ressourcefordelingen ved at demo-

grafimidlerne på det regionale område målrettes det primære sundhedsvæ-

sen. Det vil samtidig sikre en reduceret vækst på sygehusene. KL er helt

enige i denne prioritering af ressourcer til det primære sundhedsvæsen. Vi

er samtidig uforstående overfor, hvorfor denne prioritering alene kan ske in-

denfor samme myndighed.

En prioritering og udbygning af det nære sundhedsvæsen bør ske i tæt sam-

menhæng til de øvrige velfærdstilbud i kommunerne, hvis vi for alvor skal

sikre et nært sundhedsvæsen, der både forebygger sygdom og aflaster sy-

gehusene. Det vil derfor være afgørende at kommunerne som repræsentan-

ter for det nære sundhedsvæsen på lige fod med regionerne kan indgå afta-

ler om udviklingen herunder prioritering af midler til det nære.

Samtidig kan det undre, at Sundhedsstyrelsen anslår, at 20 pct. eller mere af

den nuværende sygehusaktivitet er unødvendig, uden at der sættes tydeligt

fokus på at undgå dette på sygehusene i kommissionens overvejelser. Der

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 9 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

vil være tale om en betydelige frigørelse af ressourcer, hvis dette blev imø-

degået. Derfor kan det også undre at kommissionen ikke har haft tydeligere

overvejelser over de enkelte hospitalers ledelser og deres rolle ift. at sikre en

omstilling, både internt og ift. det primære sundhedsvæsen, da det er her

den daglige drift sker.

Det forudsættes at sygehusene påtager sig en stærkere rolle med at under-

støtte udviklingen af det primære sundhedsvæsen

–

fx ved at sikre adgang

til specialistviden og kompetencer. KL bakker op om dette synspunkt.

KL er ligeledes enige i behovet for at tilpasse fordelingen af læger geografisk

således, at der er flest læger der, hvor behovet er størst.

Udarbejdelsen af tværsektorielle kvalitetsstandarder giver god mening, her-

under særligt at fokusere dem på områder, hvor der er særligt potentiale for

en omstilling. Se yderligere bemærkninger i afsnit om kvalitet og forskning

Sundhedshuse fremhæves også som centrale elementer i opbygningen af et

relevant og nært sundhedstilbud. KL bakker op, om at kommunale sund-

hedshuse på tværs af landet bidrager positivt til sundheden i lokalsamfundet.

Kommunerne har opbygget sundhedshuse ud fra lokale ønsker og behov,

hvor borgerne møder kommunens sundhedstilbud sammen med fx sund-

hedstilbud fra regionen og primærsektoren. Herudover er der i de fleste

sundhedshuse tilbud fra civilsamfundet, som kan understøtte borgerens vej

til egen mestring af sundhedsmæssige eller sociale udfordringer.

Styrket indsats for mennesker med psykiske lidelser

Det er positivt, at kommissionen har fokus på en styrket indsats for menne-

sker med psykiske lidelser. Her er det dog centralt, at man i det videre ar-

bejde holder sig den igangværende 10-årsplan for psykiatri for øje og tæt

følger de spor, der bliver lagt her.

KL noterer sig, at kommissionen med alle tre modeller anbefaler at fastholde

socialpsykiatrien i kommunerne. Det er KL enig i er den rigtige løsning, uan-

set fremtidig model for sundhedsvæsnet. En meget stor del af de borgere,

der benytter socialpsykiatrien, har kontakter ind i kommunens øvrige vel-

færdsområde, særligt beskæftigelse, rusmiddelbehandling, familieområdet

og hjemmeplejen/sundhedsområdet. Dertil kommer, at socialpsykiatrien er

en integreret del af det samlede handicap- og socialområde i kommunerne,

og det ville fagligt set ikke kunne udskilles på en hensigtsmæssig måde.

KL bemærker desuden, at der i opgørelsen af botilbud ikke er medregnet bo-

tilbudslignende tilbud (ABL § 105 med SEL § 85), som knap 15.000 borgere

modtager (s. 311-313).

I model 1 og 2 vil et scenarie, hvor ældreområdet flyttes fra kommunerne,

medføre, at borgere med psykiske lidelser vil opleve at få flere snitflader,

end de allerede har i dag. Det gælder fx borgere under 67 år, som er visite-

ret til støtte fra den kommunale hjemmepleje samt borgere, der modtager

kommunale sundhedsydelser. Dette vil være uhensigtsmæssigt.

Kommissionen opstiller tre konkrete forslag vedr. psykiatrien:

Psykiatrien integreres organisatorisk med det samlede sygehusvæsen

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 10 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

KL bakker umiddelbart op om dette forslag, da det

–

hvis integrationen reelt

lykkes

–

kan medføre færre snitfladeproblematikker for borgere/patienter

med psykiske lidelser og samtidig somatisk sygdom og potentielt føre til tidli-

gere opsporing af såvel somatisk som psykiatrisk sygdom.

Styrket tværsektorielt samarbejde om mennesker med psykiske lidelser

Fasttilknyttede læger på botilbud giver god mening fagligt set, men erfarin-

gen er, at det kan være vanskeligt at rekruttere læger til opgaven. Man har i

overenskomsten med PLO for 2022 indført Sundhedstjek for alle borgere på

botilbud. Der bør findes en model for fasttilknyttede læger på botilbud, som

sikrer såvel rekruttering af læger som sammenhæng ift. aftalen om helbreds-

tjek.

Der er ikke erfaringer for, at en tovholderfunktion for beboere er den rette og

mest bæredygtige løsning ift. at sikre bedre sammenhæng for målgruppen.

Det er derfor tvivlsomt, om det er en hensigtsmæssig udnyttelse af ressour-

cerne.

Hvad angår forslaget om nationale kvalitetsstandarder med forpligtigende

krav til den sundhedsfaglige indsats i socialpsykiatrien, mener KL ikke at

dette er udgiftsneutralt. Det må forventes at øge opgavemængden i social-

psykiatrien, og hvis intentionen er opgaveflytning, at forudsætte et kompe-

tenceløft af medarbejderne til de nye opgaver. Der bør desuden være op-

mærksomhed på snitflader til andre opgaver og faggrupper end de sund-

hedsfaglige, herunder at der sikres sammenhæng til anbefalinger og krav til

opgaveløsningen i socialpsykiatrien på Social-, Bolig- og Ældreministeriets

ressort.

KL bakker op om tværsektorielle samarbejdsfora på psykiatriområdet. Dog

skal der være opmærksomhed på at der allerede findes flere af disse, herun-

der i klyngesamarbejdet og i lokale sundhedsaftaleregi

Styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger i psykiatrien

KL bakker op om en styrket udbredelse af brugen af digitale løsninger

i psykiatrien, som et supplement til den øvrige behandling. Der bør gennem-

føres et grundigt fagligt forarbejde for at sikre at de rette løsninger bruges

samt at det er de rigtige målgrupper, der tilbydes digitale løsninger.

Praktiserende speciallæger

Praktiserende speciallæger er efter de alment praktiserende læger den res-

sourcemæssigt største aktør på praksisområdet. Kommissionen anbefaler,

at de praktiserende speciallæger kan bidrage til en omkostningseffektiv brug

af de samlede speciallægefaglige ressourcer. Det kræver, at de organisatori-

ske- og styringsmæssige rammer tilpasses for at understøtte en mere effek-

tiv brug. Sundhedsstyrelsen vurderer, at speciallægepraksis effektivt kan va-

retage og afslutte flere ambulante behandlingsforløb for en række målgrup-

per: opfølgning og kontrol af kroniske lidelser, ikke-akutte børnesygdomme,

angst og depression og udredning af medicinske og kirurgiske mavetarm-

sygdomme.

KL er enige i ambitionen om, at den speciallægefaglige kapacitet bør bringes

mere effektivt i anvendelse i fremtidens sundhedsvæsen. På nuværende

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 11 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

tidspunkt er antallet af speciallæger meget ulige fordelt, endnu mere end al-

men praksis, hvorfor man må forvente, at indfrielse af denne ambition vil

have et langt sigte.

Kommissionens overvejelser om opgavesamling

KL noterer sig, at kommissionen er blevet bedt om at vurdere, inden for

hvilke områder og målgrupper, der er særligt potentiale for forbedringer i

samspillet på tværs af sektorer og øget omstilling. KL undrer sig dog over, at

kommissionen alene har vurderet potentialet ved at flytte opgaver fra kom-

muner til regioner. Det var oplagt at se systematisk på muligheder for om-

stille opgaveløsning, så mere kan klares i det nære.

KL bemærker, at kommissionens argument for opgavesamling er at under-

støtte sammenhæng og styrke omstillingskraften. KL bemærker også, at

kommissionen bl.a. fremhæver opgavesamling som en væsentlig årsag til, at

der på sygehus og i praksissektoren, som begge er underlagt regional le-

delse, er sket en løbende tilpasning af opgavefordelingen mellem faggrup-

per. KL undrer sig med det rationale in mente over, hvorfor almen praksis og

lægevagt ikke er blevet udbygget og moderniseret til at matche patienternes

behov for almen medicinske ydelser. Særligt set i lyset af, at det regionale

akutsystem er under voldsomt pres netop. pga. manglen på almen medicin-

ske kompetencer uden for sygehusene. Udviklingen i personalesammensæt-

ningen er således gået i den stik modsatte retning. En stigning i antallet af

sygehusansatte læger og en markant reduktion af fx social- og sundhedsas-

sistenter på sygehusene. Og en stagnation i praktiserende læger.

KL noterer sig, at kommissionen fremhæver, at meget store organisatoriske

enheder, som 8-10 sundheds- og omsorgsregioner vil være, hvis hele eller

størstedelen af de kommunale opgaver på sundheds- og ældreområdet flyt-

tes til regionerne, kan give stordriftsulemper og udfordringer med den nød-

vendige ledelsesmæssige nærhed til opgaveløsningen. KL så gerne, at kom-

missionen i højere grad anerkender det som en reel og endog meget sand-

synlig konsekvens, hvis det kommunale sundheds- og ældreområde samles

i 8-10 sundheds- og omsorgsregioner som i model 1 og 2.

KL noterer sig også, at to ud af tre modeller for opgavesamling resulterer i at

kommunernes økonomi reduceres med mellem 31-67 mia. kr.. En opgave-

flytning af den størrelsesorden vil reducere det kommunale prioriteringsrum

betragteligt og gøre kommunerne mindre robuste i forhold til at håndtere op-

gaveskred på tilgrænsende områder, fx det specialiserede socialområde.

Konsekvensen vil i praksis være en kommunalreform ad bagdøren.

KL er herudover stærkt bekymret for de markante omkostninger, der vil være

forbundet med massive opgaveomlægninger mellem myndigheder. Det gæl-

der de økonomiske udgifter såvel som det betydelige effektivitetstab en så

markant omlægning vil medføre.

KL har en række konkrete bemærkninger til de indsatser, kommissionen fo-

reslår at flytte fra kommunerne til sundheds- og omsorgsregionerne.

Det kommunale genoptræningsområde

Almen genoptræning: Basal og avanceret genoptræning

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 12 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

I Sundhedsstrukturkommissionens model 1 og 2, foreslås det, at hele gen-

optræningsområdet centraliseres i regionerne. KL stiller sig uforstående

overfor denne anbefaling, da Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat til kom-

missionens arbejde netop påpeger, at

”hovedparten

af opgaverne i det pri-

mære sundhedsvæsen har almen karakter, hvor det er hensigtsmæssigt at

tilstræbe let tilgængelighed”

(Sundhedsstyrelsens notat om faglig bæredyg-

tighed s. 14).

I kommunerne håndteres ca. 200.000 almene genoptræningsplaner årligt,

og i den nuværende organisering af genoptræningsområdet, er tilbuddet

netop nært og lettilgængeligt for borgerne i deres hverdag.

Det bemærkes, at en primær begrundelse for, at kommunerne i forbindelse

med strukturreformen i 2007 overtog ansvaret for genoptræning efter udskri-

velse fra sygehus var, at disse sundhedsopgaver varetages mest hensigts-

mæssigt i borgerens nærmiljø og i tæt sammenhæng med andre områder,

som fx social- og beskæftigelsesindsatsen. Desuden var der en erkendelse

af, at opgaven ikke tidligere havde været prioriteret i de daværende amter.

Det understreger KL’s pointe om, at almene

sundhedstilbud aldrig vil blive

en kerneopgave på de specialiserede sygehuse. KL finder, at den sammen-

hæng, som var en af begrundelserne for reformen i 2007, kun er blevet

endnu mere væsentlig også set i lyset af, at sygehusene siden reformen kun

er blevet endnu mere specialiserede.

Genoptræningen bør foregå så tæt på borgerens nærmiljø som muligt og

koblet til de andre indsatser, som er relevante eksempelvis beskæftigelses-

området.

Fx er hjerneskadeområdet kendetegnet ved en tæt kobling til andre lovgiv-

ninger som lov om social service, lov om aktiv beskæftigelse og lov om spe-

cialundervisning for voksne og indsatser som neuropsykologisk indsats,

synstræning, jobtræning mv. De enkelte kommuner har på hjerneskadeom-

rådet alle enten Hjerneskadekoordinatorer eller koordinerende teams for

netop at sikre denne vigtige sammenhæng for borgeren. For mange borgere

er det vigtigt med nærhed til indsatserne. En centralisering kan derfor føre til

mere ulighed i sundhed.

Genoptræningsområdet har været i en positiv udvikling siden flytning af om-

rådet til kommunerne. Kommissionens forslag om at centralisere området,

risikerer at underminere de faglige miljøer, der lokalt er opbygget om netop

genoptræning og ikke mindst den helt nødvendige kobling til andre kommu-

nale velfærdsområder

Hertil kommer, at kommunerne løbende har investeret i teknologi og digitale

løsninger for at sikre en omstilling af indsatsen, som understøtter egen me-

string. Det er netop en sådan omstilling, der er behov for, hvis sundhedsvæ-

senet i fremtiden skal kunne imødegå den demografiske udfordring.

KL’s

for-

valtningsundersøgelse fra 2023 viste, at 70 pct. af kommunerne har enten

digital genoptræning i drift eller under implementering på området for genop-

træning efter sygehusophold (SUL § 140). Med den politiske aftale

om ”Mere

behandling hjemme”

fra december 2023 er alle 98 kommuner forpligtet på

digital genoptræning, skærmbesøg mv.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 13 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dato: 1. juli 2024

Specialiseret rehabilitering og øvrige specialiserede opgaver

Det fremgår af kommissionens rapport, at Sundhedsstyrelsen vurderer, at

der på en række områder vil være behov for samling og specialisering for at

opbygge ensartede tilbud af høj kvalitet. Det gælder bl.a. genoptræning efter

benamputation, genoptræning af mindre grupper af kræftpatienter, børn og

unge der har været gennem svær sygdom og mennesker med psykiske trau-

mer eller progredierende sygdom som sklerose og ALS.

Forpligtende tværkommunale samarbejder

Når volumen, specialisering og særlige kompetencer er afgørende ser KL for-

pligtende tværkommunale samarbejder som god løsningsmodel.

KL skal også gøre opmærksom på, at det er en meget lille gruppe (ca. 600),

som udskrives med en genoptræningsplan til specialiseret rehabilitering. Her

kan kommunerne henvise til højt specialiserede tilbud hos private aktører (et

overblik over godkendte private leverandører kan findes på

www.mingenop-

træning.dk).

eller til andre kommuners tilbud, hvis ikke de har den tilstrække-

lige volumen eller kompetencer i egen organisation.

KL mener, at det vil få konsekvenser for sammenhængen i borgerens forløb,

lighed i sundhed, kvaliteten på området og nærhed, hvis man vælger at

samle specialiseret rehabilitering med den del af genoptræningen, som fore-

går i sygehusregi. KL støtter ikke en centralisering, men finder, at potentialet

for borgeren er større ved fortsat at sikre den tætte sammenhæng der er til

de til grænsende områder, som fx social- og beskæftigelsesområderne.

Specifikt ift. sklerose foregår genoptræning typisk hos privatpraktiserende fy-

sioterapeuter i ordningen for vederlagsfri fysioterapi og meget sjældent i

kommunale tilbud. I den nyeste overenskomstaftale for vederlagsfri fysiote-

rapi aftalte vi strukturerede forløb for udvalgte diagnoser herunder sklerose,

for netop at øge sammenhæng, lighed og kvalitet for denne patientgruppe.

Ligesom Sklerosehospitalerne spiller en stor rolle på området.

Strukturkommissionen nævner som et alternativ til en egentlig opgavesam-

ling, at man kan overveje at indføre krav om tværkommunalt samarbejde i

kombination med kvalitetsstandarder. Dette støtter KL op om jf. oven for og

vurderer, at det vil styrke kvaliteten og samarbejdet, at kommunerne får kva-

litetsstandarder, de kan tage afsæt i.

Patientrettet forebyggelse

KL har grundlæggende svært ved at se det faglige argument for at forankre

ansvaret for den patientrettede forebyggelse i regionalt regi.

Det skyldes for det første, at den patientrettede forebyggelse har et stærkt

ophæng til civilsamfund og de øvrige kommunale velfærdsopgaver, fx på so-

cial- og beskæftigelsesområdet. Hvis ansvaret forankres regionalt, er der

mulighed for, at den vertikale sammenhæng til sygehusbehandling styrkes,

men samtidig fjernes den brede kobling til socialområdet og beskæftigelse

og potentielt også til foreninger og øvrigt civilsamfund, som kommunerne har

stor kontakt og samarbejde med. Mange af de borgere der lider af kronisk

sygdom, er heldigvis stadig en aktiv del af arbejdsstyrken, men har på grund

af deres sygdom i perioder brug for tæt og koordineret kontakt med andre

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 14 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

forvaltningsområder i kommunen. Derfor åbner Sundhedsstyrelsens kvali-

tetsstandarder for kronisk sygdom også op for, at kommunale forvaltninger

kan henvise relevante borgere direkte til en afklarende samtale.

I Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder for kronisk sydom er et kravene

herudover, at der

”aktivt støttes op om videreførelse og vedligehold af effekt

efter endt indsats”.

Udvikling af brobygningsarbejdet mellem det kommunale

forebyggelsestilbud og de lokale civilsamfundsorganisationer er noget kom-

munerne har prioriteret højt gennem de seneste år. Dette tætte samarbejde

har skabt mulighed for gode overgange fra kommunalt tilbud til en aktiv hver-

dag. Både for de borgere, der har ressourcerne til selv at indgå i foreningsli-

vet

–

og for de mere sårbare borgere, for hvem overgange fra tilbud til for-

eningsliv kan være en udfordring og som derfor skal understøttes af forskel-

lige følgeordninger og mentorforløb.

For det andet ved vi, at nærhed til tilbuddene betyder bedre tilslutning sær-

ligt blandt udsatte borgere, hvor afstand betyder noget. Nærhed til indsatsen

vil godt kunne fastholdes i regionalt regi. Bekymringen er imidlertid, at foran-

kring af ansvaret for nære tilbud i så store og komplekse organisationer, som

sundheds- og omsorgsregioner vil blive, kan lede til centralisering ikke

mindst på ledelsesniveau, hvad kommissionen også nævner.

Herudover arbejder kommunerne i stort omfang med generiske indsatser,

der ikke er målrettet den enkelte diagnose. Det betyder i praksis, at kommu-

nerne langt hen af vejen kan oppebære volumen i indsatsen. For helt sær-

lige målgrupper kan der evt. være behov for forpligtende mellemkommunale

samarbejder.

KL er ikke enig i kommissionens formodning om, at forankring af ansvaret

for den patientrettede forebyggelse i regionalt regi vil lede til en bedre res-

sourceudnyttelse. Hér mener KL, at kommissionen ikke tager højde for snit-

fladen mellem de patient- og borgerrettede indsatser, hvor der er stort sam-

menfald i medarbejdere, der løfter opgaverne. I praksis vil en opgaveflytning

betyde, at der skal opbygges parallelle tilbud. I en situation med rekrutte-

ringsudfordringer er en uhensigtsmæssig anvendelse af de tilgængelige res-

sourcer. For at understøtte en omstilling til træning før/i stedet for operation

kunne man i stedet give regionerne mulighed for at finansiere en udbygning

af de kommunale træningstilbud fx til knæpatienter.

Akutsygepleje

KL noterer sig, at akutsygeplejen foreslås flyttet i alle tre forslag til opgave-

samling. I forhold til stor og mellem opgavesamling skal KL fastholde den

generelle bekymring for, at så høj grad af centralisering risikerer at flytte fo-

kus fra nære almene tilbud.

I forhold til kommissionens forslag om en mindre opgavesamling, hvor akut-

funktionen overgår til regionerne, har KL svært ved at se de faglige argu-

menter. Kommissionen fremhæver selv hensynet til faglig bæredygtighed i

den præhospitale indsats og de almenmedicinske tilbud.

KL skal for det første fremhæve, at intentionen med de kommunale akut-

funktioner er at understøtte indsatsen over for borgere med kompleks og

omskiftelig sygdom

–

typisk skrøbelige ældre medicinske patienter. Det

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 15 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

handler dels om at robustgøre samarbejdet med sygehus og almen praksis

om de mest komplekse forløb; dels om at understøtte samarbejdet med den

øvrige kommunale sygepleje/hjemmepleje. Hvis funktionen flyttes til regio-

nen og i praksis primært fungerer som lægens/den præhospitale enheds

”forlængede

arm” vil funktionen formentlig blive reduceret til en art prædiag-

nostisk enhed, som alene skal understøtte samarbejdspartnere, fx ved at fo-

retage en indledende vurdering af borgere i eget hjem for almen praksis. Det

er ikke hensigten med de kommunale akutfunktioner.

For det andet vil den resterende kommunale sygepleje miste adgang til en

vital samarbejdspartner i den daglige drift. Det vil givet påvirke den faglige

indsats i sygeplejen betydeligt og påvirke den faglige bæredygtighed og ro-

busthed i kommunerne, herudover muligheden for at varetage øvrige sund-

hedsopgaver. Akutsygeplejen er i dag væsentlig for udviklingen i den øvrige

kommunale sygepleje. Herudover vil flytning ikke fjerne en snitflade, men

blot parallelforskyde den ned i den øvrige kommunale sygepleje, men uden

den afgørende fleksibilitet, der ligger i akutfunktionen. Det anerkender kom-

missionen også kan være en uhensigtsmæssig konsekvens.

Endelig er der begrænset kapacitet i de kommunale akutfunktioner. Der er

samlet fra nationalt hold blevet afsat ca. 250 mio. kr. årligt. Det vil givet ikke

robustgøre almen praksis og den præhospitale indsats, men gøre den kom-

munale sygepleje mere skrøbelig ifald funktionen flyttes til regionerne.

Kommunal sygepleje

KL noterer sig, at sygeplejen foreslås flyttet i kommissionens forslag til mel-

lem og stor opgavesamling.

KL er bekymret for, at så høj grad af centralisering risikerer at flytte fokus fra

nære almene tilbud.

Specifikt i forhold til sygeplejen er KL særligt bekymret for, at sygeplejen

målrettes dels hurtig hjemtagning af patienter fra sygehus dels støtte til al-

men praksis og den præhospitale indsats på bekostning af det tværfaglige

samarbejde i ældreplejen om tidlig indsats og rehabilitering. Det vil være

uhensigtsmæssigt for den enkelte borger og på sigt udfordre bæredygtighe-

den i det samlede sundhedsvæsen.

Midlertidige pladser

KL noterer sig, at kommunernes midlertidige pladser foreslås flyttet i kom-

missionens forslag til mellem og stor opgavesamling. KL skal også hér fast-

holde den generelle bekymring for, at så høj grad af centralisering risikerer

at flytte fokus fra nære almene tilbud.

Kommunernes midlertidige pladser har traditionelt været brugt som vente-

plads til plejehjem eller aflastning i forhold til en pårørende med demens,

men servicerer i dag mange forskellige funktioner med sammenhæng til den

øvrige kommunale opgavevaretagelse. Det er bl.a. venteplads til plejehjem,

aflastningsplads til demente, rehabiliteringsplads, observationsplads til bor-

gere med behov for sygeplejefaglig observation i en kortere periode og akut-

pladser til borgere med behov for kompleks sygepleje. De midlertidige plad-

ser er således også i vid udstrækning lokaliseret på kommunale plejehjem.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 16 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Med den stærke konneks til øvrige kommunale opgaver, vil en opgaveflyt-

ning af de midlertidige pladser derfor ske på bekostning af den tværfaglige

indsats i kommunen ved hjemtagelse til eget hjem, og skabe manglende

sammenhæng for borgeren til de resterende kommunale ydelser, som bor-

gerne på midlertidige pladser også modtager. Når data for kommunal opga-

veløsning kobles med data for borgers kontakter i det samlede sundhedsvæ-

sen, kan det belyses, at borgere på midlertidige pladser særligt er karakteri-

seret ved at modtage mange kommunale indsatser.

Ældreområdet

–

indsatser efter serviceloven

Strukturkommissionen lægger i to af de tre modeller op til, at ældreområdet

helt eller delvist samles med sygehussektoren. Det vil sige, at et af de helt

centrale kerneområder i den kommunale velfærd flyttes ud af kommunerne.

Det har konsekvenser for såvel den politiske legitimitet som for kommunesty-

ret, som vi kender det, jf. ovenfor. Og den netop aftalte ældrereform lægger

netop op til en yderligere styrkelse af medbestemmelse, helhedssyn på bor-

ger og samarbejde med lokalsamfundet. Noget netop lokale folkevalgte er

garant for.

I model 1 samles ældreområdet med sundhedssektoren under et regionalt

enhedssundhedsvæsen. I model 2 samles ældreområdet med sundhedssek-

toren i én statslig myndighed. Begge modeller kan ifølge kommissionen gen-

nemføres med en stor eller mellemstor opgavesamling, og der foreslås i rap-

porten forskellige opgavesnit for opgavesamling. Variant A er den samlede

model, som omfatter hele det kommunale ældre- og træningsområde, inkl.

plejehjem, kommunal sygepleje og patientrettet forebyggelse. I variant B vil

indsatser på ældreområdet til personer under folkepensionsalderen fortsat

varetages i kommunalt regi. I variant C forbliver praktisk hjælp og madser-

vice i kommunerne, mens variant D indebærer, at kommunerne fortsat har

ansvar for praktisk hjælp og madservice samt øvrige indsatser på ældreom-

rådet for personer under folkepensionsalderen. I den mellemstore opgave-

samling bevarer kommunerne ansvaret for plejehjem og plejeboliger samt de

sundheds- og omsorgsopgaver, der ydes ifm. driften af plejehjem og pleje-

boliger i en model med delt ansvar. I model 3 lægges der op til, at ældreom-

rådet forbliver i kommunerne.

Dette giver anledning til en række bemærkninger:

Personlig pleje og praktisk hjælp

Kommissionen fremhæver i sin rapport, at der er en tæt sammenhæng mel-

lem praktisk hjælp, personlig pleje og sygepleje. Set fra et borgerperspektiv

er der tale om ydelser, der leveres som en integreret del under samme be-

søg og ofte af én medarbejder. Hovedparten af de sygeplejefaglige indsat-

ser, der leveres i borgers eget hjem udføres af medarbejdere i den kommu-

nale hjemmepleje, dvs. social- og sundhedsassistenter og social- og sund-

hedshjælpere.

Et bredt flertal i Folketinget har for nyligt vedtaget en ældrereform. Et bæ-

rende hensyn i ældrereformen er, at så få personer som muligt skal komme i

borgerens hjem, i faste teams omkring borgeren. Med ønsket om at sikre

kontinuet og få, men velkendte ansigter i ældreplejen, kan det undre, at flere

at kommissionens opgavesamlinger og forvaltningsmodeller lægger op til

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 17 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

nye snitflader, hvor fx ansvaret for praktisk hjælp og madservice bliver i kom-

munen, mens ansvaret for personlig pleje og sygepleje flyttes til en sund-

heds- og omsorgsregion.

Det kan også undre, at kommissionen på den ene side fremhæver, at prak-

tisk hjælp ikke har en tæt sammenhæng til indsatser, der foregår på syge-

huse og i praksissektoren, men samtidig nævner den forebyggende rolle

blandt særligt sårbare ældre, som medarbejdere der leverer praktisk hjælp

udfylder. Dermed understreger kommissionen et af KL’s hovedbudskaber:

det handler ikke kun om medarbejderens uddannelse, det er også opgaven

og kendskabet til borgeren, der er afgørende. Medarbejderen der ”kun” leve-

rer praktisk hjælp, er et billede på, hvad det nære sundhedsvæsen

–

og den

kommunale ældrepleje

–

kan, nemlig at understøtte borgeren i eget hjem og

sikre et bredt blik på fx ensomhed og begyndende sygdom/funktionstab,

som der kan sættes tidligere ind over for.

Adskillelsen af personlig pleje fra praktisk hjælp, som kommissionen foreslår,

er grundlæggende i modstrid med helhedspleje som beskrevet i ældrerefor-

men.

Forebyggelse

Ældrereformen fremhæver vigtigheden af forebyggelse, og de forebyggende

hjemmebesøg erstattes af en pligt til generel forebyggelse. En stærk fore-

byggelse tager afsæt i borgerens hverdag, som netop medarbejderne i kom-

munerne har et helt unikt indblik i. De befinder sig tæt på borgerne

–

de er

en integreret del af borgernes hverdag. Det kommunale arbejde på ældre-

området handler ikke kun om at levere praktisk hjælp, personlig pleje og sy-

gepleje til svækkede eller syge borgere, men også om at skabe og under-

støtte gode rammer om seniorlivet. Det trækker tråde til andre kommunale

forvaltningsområder, herunder byindretning, boligformer, kulturtilbud, idræts-

og foreningsliv, civilsamfund og pårørende. Forebyggelse er et afgørende

element i at imødegå de udfordringer, vi står overfor på sundheds- og ældre-

området

–

det skal derfor fastholdes.

En samlet indsats med afsæt i borgers hverdagsliv

Borgerne skal mødes af en samlet indsats

–

altså en indsats, der

både

om-

fatter praktisk hjælp

personlig pleje, hvis det er det, borgeren har behov

for. Det kan man ikke opnå, hvis man skiller tingene ad, som der lægges op

til i model 1, variant D. Det skaber blot en ny snitflade og en ny sammen-

hæng, der skal skabes for borgerne. Hverdagslivet bør være afsæt for den

indsats borgerne modtager. Sygepleje er det yderste led, og hospitalsind-

læggelser skal ikke være udgangspunktet for den samlede indsats. Der er

tale om borgere og ikke patienter

–

og der er ikke brug for en patientliggø-

relse af borgerne.

Plejeboliger

I den mellemstore opgavesamling bevarer kommunerne ansvar for pleje-

hjem og plejebolig, mens det øvrige kommunale ældreområde samles under

én myndighed. Rationalet for den mellemstore opgavesamling er at pleje-

hjem og plejeboliger bibeholdes som en kommunal opgave for at skabe

sammenhæng til kommunernes øvrige opgaver med tilvejebringelse af boli-

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 18 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

ger og fysisk planlægning. Opgavesamlingen betyder dermed, at mulighe-

derne for, at plejeboliger og plejehjem integreres som en del af det øvrige lo-

kalsamfund, by- og boligudvikling, bevares.

KL er enig i nødvendigheden af den lokale forankring af plejehjem og pleje-

boliger, og ser dette som en væsentlig begrundelse for at fastholde området

som en kommunal opgave.

Hvis man adskiller ældreområdet, skabes imidlertid en ny sektorovergang for

en gruppe af de mest sårbare borgere, der går fra at modtage personlig

pleje i eget hjem til at flytte i plejebolig eller plejehjem.

Dette vil udfordre incitamentsstrukturen, da den nye myndighed ikke har inci-

tament til at støtte borgere i at blive længst muligt i eget hjem, men tværti-

mod har incitament til at flytte borgeren på plejehjem eller i plejebolig. Ligele-

des skal der tages højde for, at kommunerne kan have økonomisk incita-

ment til strengere visitationskrav, idet kommunerne først tager del i finansie-

ringsansvaret for borgeren, når borgeren visiteres til en plejebolig.

Der er stærkt uhensigtsmæssigt at skabe en ny sektorovergang for en

gruppe af borgere, hvor kontinuitet og kendskab til borgerens samlede situa-

tion og behov er udgangspunkt for levering af pleje og omsorg af høj kvalitet.

Ældre borgere, der bor på plejehjem eller i plejebolig, er skrøbelige, og der-

for er det vigtigt, at deres samlede behov (sygepleje, personlig pleje og prak-

tisk hjælp og træningsindsatser) i størst muligt omfang varetages på pleje-

hjemmet. Udgangspunktet for en ældrepleje af høj kvalitet skal være borger-

nes behov og hverdag, derfor skal hovedvægten ligge i det nære og derfor

er ældreplejen en kommunal kerneopgave. Sammenhængen til den primære

sundhedssektor og tilgængeligheden af læge og sygeplejefaglige ydelser i

de kommunale tilbud skal udbredes, men ønsker vi at fastholde det nære, så

skal et samlet ansvar for ældreplejen ikke centraliseres hos en sundheds- og

omsorgsregion eller statslig myndighed.

Hjælpemiddelområdet

Strukturkommissionen vurderer, at hjælpemiddelområdet har en stor betyd-

ning for det vertikale kædeansvar og at det er en af de områder, som har

størst potentiale ved at blive samlet i samme myndighed, som har ansvaret

for sygehuse og praksissektor.

KL er enig med kommissionen i, at lovgivningen på området skaber uklarhed

for borgere og dem, der skal administrere lovgivningen. KL har i mange år

opfordret til, at lovgivningen tydeliggøres, hvilket der også har været optræk

til flere gange. Det er især sondringen mellem hjælpemidler og behandlings-

redskaber, som er uklare og skaber stor frustration hos borgere og ansatte.

KL er dog ikke enig i, at det vil skabe bedre kvalitet og sammenhæng at

samle ansvaret i samme myndighed, som har ansvaret for sygehuse og

praksissektoren.

Kommissionen anfører, at hjælpemiddelområdet har en tæt sammenhæng til

sygehus- og praksissektoren, fordi mange hjælpemidler udleveres i forbin-

delse med sygehusophold, eller skadestue eller ambulatorium besøg. Kom-

missionen anfører dog også, at hjælpemiddelområdet har store snitflader til

handicapområdet i kommunerne.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 19 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dato: 1. juli 2024

KL vil gerne påpege, at der for den største del af hjælpemiddelområdet er en

tæt kobling til de kommunale velfærdsområder. Der er en stor sammenhæng

til boligindretning, hjælpemidler ift. borgernes arbejdsplads, APV-hjælpemid-

ler og ift. borgere i egen bolig, botilbud og plejehjem mv. Nærhed og sam-

menhæng er derfor af afgørende betydning for, at borgerne får de rette hjæl-

pemidler. Det omfatter også velfærdsteknologiske hjælpemidler, som er et

område af afgørende betydning for fremtidens ældrepleje

Kommunerne har i dag velfungerende hjælpemiddeldepoter

–

evt. i tvær-

kommunale samarbejder eller private leverandører

–

som i tæt samarbejde

med leverandørerne sørger for, at borgerne får de rette hjælpemidler.

Ca. 80 procent af kommunerne har kvikskranker, som udleverer nogle af de

mere basale hjælpemidler til borgere og kan rådgive og vejlede borgerne om

hjælpemidler. Derudover har mange kommuner lokale centre eller udstillin-

ger, hvor borgerne har mulighed for at afprøve velfærdsteknologiske hjælpe-

midler. Nærhed og lokalkendskab er vigtig for at sikre, at borgerne får de

rette hjælpemidler og for hurtigt at kunne udlevere hjælpemidler til borgere,

som udskrives fra sygehuset. KL vurderer derfor, at sammenhængen til de

øvrige dele af kommunernes opgaver er af afgørende betydning mens sam-

menhængen til sygehusenes behandlingsredskaber og midlertidige hjælpe-

midler er af mindre betydning. En større sammenhæng og en klar sektor-

overgang mellem sygehus, almen praksis og kommune kan derfor løses ved

en klar opgavefordeling og lovgivning.

KL skal hertil bemærke, at især den del af hjælpemiddelområdet, som omfat-

ter de kropsbårne hjælpemidler, har en stor tilknytning til sygehusene. Det er

et især de kropsbårne hjælpemidler, som giver udfordringer. KL finder der-

for, at det vil skabe en større klarhed, hvis regionerne/(de ansvarlige for sy-

gehusdriften) får ansvaret for de kropsbårne hjælpemidler, der kræver læge-

lig visitation.

Eksemplet med insulinpumpen

–

som nævnes i kommissionens rapport -

burde være løst med Behandlingsrådets beslutning om, at der er tale om et

behandlingsredskab og der med et regionalt ansvar.

Det fremgår som et eksempel fra en borger, at vedkommende frygter, at de

ikke at kunne få hjælpemidler med, hvis de flytter til en anden kommune.

Hertil vil KL gøre opmærksom på, at der er frit valg af hjælpemidler, og at en

borger derfor altid kan vælge at fortsætte med at anvende et bestemt pro-

dukt, hvis vedkommende flytter til en anden kommune.

KL anbefaler desuden, at midlertidige hjælpemidler fremover bliver et kom-

munalt ansvar, så det bliver tydeligt, hvem der er ansvarlig for udlevering af

disse. Ift. hjælpemidler er det i dag kommunerne, som er de store aftagere

og som har opbygget hjælpemiddeldepoter, som er baseret på genbrug med

afsæt i vedligeholdelse, reparationer og fokus på at kunne sammensætte

hjælpemidler, så de er tilpasset den enkelte borgers behov.

Ergoterapeutforeningen og KL har udarbejdet tre anbefalinger til den fremti-

dige organisering af hjælpemiddelområdet, som kan læses her:

Skab klar-

hed på hjælpemiddelområdet hele vejen rundt

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 20 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dato: 1. juli 2024

Tværkommunalt samarbejde og faglig bæredygtighed

Ifølge kommissoriet har Sundhedsstrukturkommissionen haft til opgave at

forholde sig til ”rammer

for den kommunale sundheds- og forebyggelsesind-

sats, hvor opgaveløsningen i højere grad bygger på nationale kvalitetsstan-

darder, og som understøtter mere ensartet kvalitet på tværs af landet. Her-

under en vurdering af, hvordan øget organisering af tværkommunalt samar-

bejde kan sikre en fagligt bæredygtig opgaveløsning”.

Potentialerne ved tværkommunalt samarbejde beskrives flere steder i rap-

porten, men potentialerne ved tværkommunalt samarbejde for at sikre faglig

bæredygtighed afspejles imidlertid ikke i kommissionens modeller. Kommis-

sionen afrapportering har udelukkende anbefalet modeller, der flytter opga-

ver ud af kommunerne, og op i regionerne. Altså en centralisering

Borgergrundlag og økonomisk bæredygtighed kan være vigtigt at tænke ind,

når man skal løse visse sundhedsopgaver. Derfor kan der være behov for,

at kommunerne indgår samarbejde på tværs dér, hvor opgaven kræver det.

Der er potentiale for fx at indgå flere kommunale samarbejder på nedenstå-

ende områder:

–

Hjælpemidler: Fælles hjælpemiddelcentral og faglige kompetencer

–

Midlertidige pladser

–

samarbejde om kapacitet

–

Aften-/natdækning af akutfunktioner i tyndt befolkede områder

–

Specialiseret rehabilitering fx hoved-halskræft, visse typer sklerose, hjer-

neskade, amputationer mv. der kræver et vist befolkningsunderlag

–

Børn og unge, der har været igennem svær sygdom

–

Mennesker med progredierende sygdomme som fx sklerose og ALS

–

Tilbud som led i tidlige indsatser for børn og unge i mistrivsel

–

Telemedicin, der involverer specialiseret sygepleje fx ift. til borgere med

KOL, hjerte og sårsygepleje.

Derudover kan der være øvrige områder inden for teknologi og data. Det vil

dog afhænge af, hvordan den nye nationale organisation, som foreslås af

kommissionen, bliver udarbejdet.

Kommissionens forslag til forvaltningsmodeller

Model 1 og 2

–

Enhedssundhedsvæsen

Kommissionens forslag til to ud af tre forvaltningsmodeller (model 1 og 2) vil

føre til en markant centralisering af sundhedsvæsenet. Kommissionen esti-

merer, at et samlet sundheds- og ældreområde forankret i 8-10 sundheds-

og omsorgsregioner (enten folkevalgte eller administrative) vil have et bud-

get på 200 mia. kr. om året (eksklusiv den kommunale medfinansiering af

sundhedsvæsenet, som udgør 26 mia. kr.) og råde over knap 250.000 med-

arbejdere, der både skal udvikle sygehusene, sikre omstilling til nære sund-

hedstilbud i kommuner og på praksisområdet og drifte et ældreområde med

andre styringsmekanismer og hensyn end sygehusdrift.

Det er en stor og kompleks opgave, som kan give markante stordriftsulem-

per, som kommissionen også medgiver.

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 21 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Den markante centralisering vil

–

særligt på ældreområdet, hvor der er tradi-

tion for kort afstand mellem borger og beslutningstager

–

reducere den de-

mokratiske legitimitet betydeligt og vil i model 2 føre til en bureaukratisering

af velfærden, hvis sundheds- og ældreområdet skal ledes af professionelle

bestyrelser uden legitim demokratisk forankring eller alternativt af folkevalgte

langt væk fra.

Paradoksalt risikerer centraliseringen af nære og almene indsatser samtidig

at føre til mindre effektiv drift af sygehusvæsenet, fordi 8-10 enheder ikke

kan oppebære fagligt bæredygtige tilbud. Det vil være til gene for de patien-

ter, der skal bevæge sig over regionsgrænser for at modtage behandling,

der ikke kan tilbydes i alle regioner og skabe snitflader i behandlingstilbud-

dene, der ikke eksisterer i dag.

KL frygter herudover, at udvikling og drift af almene nære tilbud og herunder

særligt de nære indsatser på ældreområdet vil tabe terræn til det specialise-

rede sygehusvæsen. Det bekræftes af, at nationale sundhedsplaner skal un-

derstøtte, at udbygning af nære tilbud reelt prioriteres nationalt og lokalt i de

nye sundheds- og omsorgsklynger.

KL undrer sig derfor også over, at kommissionen på den ene side fastslår, at

”myndighed med et samlet ansvar for en stor del af behandlings-

og ple-

jekæden har stærke tilskyndelser til at prioritere indsatser i det primære

sundhedsvæsen”

(s. 340) og på den anden side ser behov for, at Sundheds-

styrelsen skal være ansvarlig for en national sundhedsplan, der skal sikre

”ressourcefordeling mellem det primære og det sekundære sundhedsvæ-

sen”

(s. 235).

Nærudvalg

Kommissionen foreslår i model 1 og 3, at der etableres et antal stående ud-

valg i hver sundheds- og omsorgsklynge, nærudvalg. Hensigten er at styrke

regionernes fokus på omstilling til og udvikling af det primære sundhedsvæ-

sen.

KL anerkender kommissionens ønske om at sikre hensynet til at prioritere og

udvikle de nære tilbud. Det ændrer dog ikke ved KL´s bekymring for, at nære

tilbud vil tabe terræn til specialiseret sygehusbehandling. KL bemærker i den

forbindelse, at beføjelserne til at fastsætte indholdsmæssige og økonomiske

rammer for nærudvalgene er forankret i regionsrådene. Ligesom nærudval-

gets medlemmer vælges blandt regionsrådets repræsentanter. Dermed er

de ikke valgt i eller geografisk forbundet til det nærområde, hvor de skal for-

valte en lokal udvikling.

Model1a

Kommissionen har beskrevet en variant af model 1, hvor regionsrådet udpe-

ges af kommunalbestyrelserne i regionen

–

dvs. indirekte valg. Det foreslås

at borgmestrene bliver repræsenteret i regionsrådene, suppleret op med

kommunalbestyrelsesmedlemmer for at sikre partirepræsentation.

Modellen løser nok en del af udfordringen med lokal forankring, men adres-

serer ikke spørgsmålet om den markante centralisering af sundhedsvæse-

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 22 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

net. Der vil fortsat være tale om meget store organisationer, med meget for-

skellige styringsmekanismer og hensyn afhængig af, om vi taler ældrepleje

eller sygehusdrift.

Model 3

–

Sundhedsregioner

I model 3 tager kommissionen udgangspunkt i den nuværende struktur, mu-

ligvis med færre regioner og muligvis med en flytning af et mindre antal op-

gaver fra kommunerne til regionerne. Denne model flugter bedre med kom-

munernes anbefalinger til sundhedsvæsenets struktur, jf. bl.a. KL´s politiske

høringssvar.

Modellen imødegår den risiko for udvanding af sygehusetilbud i regionerne,

som model 1 og 2 vil medføre. For KL er det afgørende, at der i fremtidens

sundhedsvæsen er fagligt bæredygtige regioner, der kan garantere solide

behandlingstilbud over hele landet.

Samtidig fastholdes kommunernes ansvar for de nære sundhedstilbud og

dermed også basis for at videreudvikle robuste almene sundhedstilbud tæt

på borgerne. Modellen skaber det største potentiale for en omstilling til nære

tilbud, fordi udvikling af de nære tilbud sker i egen ret

–

som en ligeværdig

del af et samlet sundhedsvæsen.

Modellen kombineres med en række tiltag, herunder overvejes det, om cen-

trale dele af de kommunale sundhedsopgaver skal flyttes til regionerne (min-

dre opgavesamling). Det kan KL ikke støtte op om, jf. oven for.

Endvidere fremhæves øget brug af tværsektorielle kvalitetsstandarder, hvil-

ket KL støtter op om.

Desuden foreslås en incitamentsmodel, der skal tilskynde kommunerne til at

prioritere en effektiv sundheds- og ældrepleje. KL forholder sig nærmere til

modellen i afsnittet om økonomi neden for. Hér skal blot fremhæves, at kom-

munerne allerede i dag har incitament til at udvikle sundhedstilbud og fore-

bygge forværring af sygdom, tab af funktionsevne mv. alene med baggrund i

de besparelser, der er forbundet med at understøtte borgerne i at være selv-

hjulpne længst muligt. KL anerkender dog, at høste-så problematikkerne

mellem sektorerne er en væsentlig udfordring, der skal løses.

Også i denne model foreslås nærhedsudvalg der bl.a. vil have til opgave at

prioritere dele af demografimidlerne (i alt ca. 750 mio. kr. årligt) ift. udvikling

af det nære sundhedsvæsen. Det er i modellen fortsat en udfordring, at kom-

munerne ikke har en fuldgyldig rolle ind i drøftelserne om udviklingen af det

nære sundhedsvæsen, da det i modellen fortsat er regionsrådet der træffer

de endelige beslutninger. Endnu engang understreger det kommissionens

fokus på at aflaste sygehusene, mere end at omstille og udvikle de nære til-

bud. Se i øvrigt afsnit om økonomi og finansiering.

Sundhedsklyngerne

Det overvejes i model 3, at sundhedsklyngerne kan have en rolle, fx ift. at

indstille prioritering af demografimidlerne til nærudvalgene. Denne variant lø-

ser dog ikke ovennævnte udfordring med en ligeværdig rolle for kommu-

nerne.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 23 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

I stedet kunne sundhedsklyngerne (bestående af nærudvalg og borgmestre)

tillægges mere beslutningskraft, hvis de fik til opgave at prioritere anvendel-

sen af regionernes demografimidler. Dermed kunne de blive en drivende

kraft ift. at sikre sammenhæng og den nødvendige omstilling af sundheds-

væsenet. Det kræver netop, at sundhedsklyngerne får mere beslutnings-

kraft, så der på tværs af sygehus, kommuner og almen praksis træffes be-

slutninger som fælles forpligter parterne på en omstilling til det nære sund-

hedsvæsen.

Klyngerne kan etableres som formaliserede samarbejdsorganer, hvis formål

er at være den faglige og politiske motor, som kan sikre udviklingen af det

nære sundhedsvæsen som en stærk medspiller til hospitalerne med ud-

gangspunkt i nationale retningslinjer og aftaler.

En central opgave vil således være udmøntning af demografimidlerne, natio-

nalt prioriterede midler fra økonomiaftalerne, implementering af nationale

kvalitetsstandarder mv. For at skabe incitament til, at klyngerne indgår en

forpligtende udmøntningsaftale, kan midlerne betinges af, at klyngen laver

en udmøntningsaftale. Modellen skal skabe incitament til at lave udmønt-

ningsaftaler og knytte midlerne til klyngen og ikke give kommuner og regio-

ner oplevelsen af, at der er tale om egne midler, der kan indgå i den lokale

prioritering.

Klyngerne kan også være omdrejningspunktet for forpligtende tværkommu-

nale samarbejder, der kan understøtte den rette kvalitet og kompetencer i

opgavevaretagelsen, der hvor de enkelte kommuner ikke kan løfte opgaven

alene.

Transaktionsomkostninger

Afslutningsvist skal KL anerkende, at kommissionen i rapporten tydeliggør,

at der er styrker og svagheder ved alle tre forvaltningsmodeller.

Uanset model er det afgørende vigtigt at holde sig for øje, at store reformer

også har store transaktionsomkostninger. Mange medarbejdere skal skifte

arbejdssted, systemer skal laves om mv.

Borgerne står med udfordringer her og nu, som skal løses i et sundhedsvæ-

sen, der allerede er under pres. Samtidig har ingen af modellerne for alvor

fokus på at skabe en

omstilling

af sundhedsvæsenet

–

og det er helt afgø-

rende, at det er det vigtigste mål med en reform, hvis vi vil fremtidssikre

sundhedsvæsenet.

Samtidig skal det endnu engang understreges, at KL på ingen måde kan se

centralisering af tilbud og etableringen af 8-10 sundheds- og omsorgsregio-

ner som svaret på sundhedsvæsenets udfordringer. KL ser dog muligheder

i at arbejde videre med en udvikling af model 3 særligt med blik for at sikre

incitamenter til omstilling og udvikling af de nære kommunale sundhedstil-

bud.

Økonomi og finansiering

Strukturkommissionens forslag om afskaffelse af kommunal medfinansiering

(KMF)

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 24 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Sundhedsstrukturkommissionen vurderer, at formålet med den kommunale

medfinansiering er vanskeligt at realisere. Erfaringerne fra den nuværende

kommunale medfinansiering er bl.a., at kommunernes reelle styringsmulig-

heder er begrænsede, fordi kommunerne ikke har indflydelse på regionernes

sygehuskapacitet. Det er derfor vurderingen, at modellen for kommunal

medfinansiering ikke styrker kommunernes incitament til at prioritere og inve-

stere i det kommunale sundheds- og ældreområde.

Sundhedsstrukturkommissionen vurderer desuden, at datagrundlaget bag

ordningen har vist sig ikke at være tilstrækkelig robust til formålet, og ordnin-

gen har bidraget til en betydelig budgetusikkerhed for kommunerne.

KL er enig i analysen og konklusionen vedrørende den kommunale medfi-

nansiering. KL vurderer ikke, at den kommunale medfinansiering medfører

et øget incitament til at styrke den kommunale forebyggelse

–

bl.a. fordi en

stor del af de indlæggelser, der forebygges i kommunalt regi, erstattes af al-

ternativ aktivitet på sygehusene (den såkaldte stærekasseeffekt).

I dag er KMF fastfrosset, hvilket betyder, at kommunerne betaler det samme

niveau for KMF hvert år. Kommunerne modtager hvert år samlet set et beløb

svarende til ca. 26 mia. kr. og har samtidig udgifter svarende til det samme

beløb. Der er dog ikke en fuldstændig sammenhæng mellem udgifter til KMF

og indtægter i de enkelte kommuner.

I dag har en række kommuner flere udgifter til KMF, end de har indtægter

via bloktilskuddet. Ved en eventuel afskaffelse af ordningen vil de kommuner

opnå en gevinst. Omvendt har en række kommuner i dag færre udgifter til

KMF, end de har indtægter via bloktilskuddet

–

og vil ved en evt. afskaffelse

af ordningen opleve et tab.

Ved en afskaffelse af KMF vil 47 kommuner få merudgifter på samlet set 691

mio. kr. Samtidig vil 51 kommuner få mindreudgifter svarende til 691 mio. kr.

KL mener, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser ved afskaffelsen af

KMF bør belyses og håndteres.

Strukturkommissionens forslag til en alternativ incitamentsmodel

Strukturkommissionen foreslår, at den kommunale medfinansiering erstattes

af en alternativ finansieringsmodel.

Modellen indebærer, at et statsligt tilskud til kommunerne betinges af, at

kommunerne lever op til en række fastlagte mål. De konkrete mål skal over-

vejes og udvikles, men kan omfatte konkrete effektmål, som afspejler kom-

munernes indsats på forebyggelses- og ældreområdet. Målene kan også i et

begrænset omfang omfatte procesrelaterede krav, fx om implementering af

kvalitetsstandarder for nære indsatser.

KL mener at følgende principper bør danne baggrund for etablering af en ny

finansieringsmodel:

–

Gennemsigtighed og enkelhed

–

Understøttelse af omstilling med behandling på det laveste effektive om-

kostningsniveau

–

Incitamenter der fokuserer på relevante hospitalsydelser der kan substitu-

eres med kommunale indsatser

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 25 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

–

Sammenhæng imellem finansiering og bestiller-/beslutningskompetence

–

Fokus på at sikre incitamenter til langsigtet forebyggelse og sundheds-

fremme

–

Fremme en koordineret og sammenhængende indsats mellem kommu-

ner, hospitaler og andre aktører i sundhedsvæsenet.

Strukturkommissionens forslag om målstyring, der omfatter konkrete effekt-

mål, vil som udgangspunkt ikke skabe budgetsikkerhed for kommunerne. Af-

hængigt af hvilke effektmål der opstilles, vil kommunerne opleve en usikker-

hed i forhold til, hvorvidt en given investering i det primære sundhedsvæsen

medfører en opfyldelse af et bestemt mål.

Samtidig vil konkrete effektmål kræve gennemsigtige og retvisende data. I

den forbindelse er det relevant, at kommissionen vurderer, at datagrundlaget

bag den kommunale medfinansiering har vist sig ikke at være tilstrækkelig

robust til formålet.

KL mener derfor, at der bør anvendes en alternativ model til at sikre en om-

stilling og styrkelse af det nære sundhedsvæsen.

KL foreslår, at den kommunale medfinansiering erstattes af en model, hvor

der etableres nationale standarder for behandling i de nære kommunale til-

bud

–

og at standarderne følges op med den nødvendige finansiering.

KL mener, at finansierede nationale kvalitetsstandarder på området vil være

grundlag for at sikre ensartet og kendt kvalitet i den sundhedsfaglige be-

handling i nærmiljøet, og en fælles standard for, hvilken faglig kapacitet

kommunerne skal råde over. Se i øvrigt afsnit om opbygning af kvalitetsap-

parat.

Regionernes demografimidler (750 mio. kr. årligt) målrettes indsatser i det

primære sundhedsvæsen

Sundhedsstrukturkommissionen vurderer, at den nuværende geografiske

fordeling af ressourcer bidrager til geografisk og social ulighed i sundhed.

Det gælder fx adgang til almenmedicinske tilbud, hvor lægedækningen ge-

nerelt er bedst i og omkring de større byer, og hvor borgerne samtidig har

den bedste sundhedstilstand.

Kommissionen foreslår på den baggrund, at der udarbejdes en national

sundhedsplan, som skal sætte en strategisk retning for tiltag, der sikrer en

tilpasning af ressourcefordelingen mellem både det primære og sekundære

sundhedsvæsen og geografisk på tværs af landet. Modellen skal blandt an-

det understøtte, at flere borgere i yderområder vil opleve et mere tilgænge-

ligt sundhedsvæsen med flere sundhedstilbud af høj kvalitet. Det omfatter

både adgang til et velfungerende almenmedicinsk tilbud i hele landet og re-

levante specialiserede indsatser indenfor en rimelig geografisk afstand.

KL er enig i, at der skal ske en omfordeling af ressourcer på tværs af landet.

KL’s analyser viser, at der

en massiv geografisk ulighed i sundhed. Der er

blandt andet behov for at sikre, at der er læger der hvor de sygeste borgere

bor.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 26 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

KL mener også, at kapaciteten i det primære sundhedsvæsen skal styrkes.

Helt overordnet skal flere borgere modtage indsatser i det nære sundheds-

væsen, og sygehusene skal fokusere på patienter med de mest specialise-

rede behov.

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår, at det demografisk afledte løft til

regionerne

–

der udgør 750 mio. kr. årligt

–

skal målrettes indsatser i det pri-

mære sundhedsvæsen. Forslaget om målretning af demografimidlerne er

særlig relevant for model 3.

KL mener, at forslaget om at regionernes demografimidler målrettes indsat-

ser i det primære sundhedsvæsen er rigtigt, og at en omlægning af demo-

grafimidlerne vil sikre den nødvendige prioritering og investering i det pri-

mære sundhedsvæsen samt et tilsvarende fokus på at dæmpe væksten i ak-

tiviteten på sygehusområdet.

Det er dog vigtigt for KL, at udmøntningen af demografimidlerne giver kom-

munerne budgetsikkerhed og sikrer realistiske økonomiske rammer med

gennemsigtige standarder for kvalitet og kapacitet

–

som kommunerne kan

leve op til

Behovet for prioritering af forskellige opgaver og mål i det nære sundheds-

væsen betyder også, at der vil være behov for forskellige finansierings- og

incitamentsmodeller på området. Fx kræver langsigtet strukturel forebyg-

gelse investeringer på lang sigt, da gevinsterne ikke umiddelbart kan høstes

indenfor en kort årrække.

KL bidrager gerne til udviklingen af finansieringsmodellerne. Modellerne bør

følge en række væsentlige principper

–

såsom budgetsikkerhed for kommu-

nerne, gennemsigtighed/enkelthed for parterne og behandling på det laveste

effektive omkostningsniveau. Jf. også afsnittet om forslag til en alternativ in-

citamentsmodel.

Opgavesamling

Strukturkommissionen opstiller tre niveauer for opgavesamlinger, der medfø-

rer at en række opgaver i kommunerne på ældre- og sundhedsområdet

samles under en myndighed. KL mener som udgangspunkt, at de kommu-

nale opgaver skal forblive i kommunerne. KL vurderer, at en samling af op-

gaver i regionerne umiddelbart vil skabe økonomiske udfordringer i en

række kommuner.

KL vurderer at den store model for opgaveflytning vil have en markant øko-

nomisk betydning for kommunerne. Umiddelbart vil en række kommuner

have store tab og en række kommuner vil have tilsvarende gevinster ved at

opgaver og midler relateret til ældre og sundhedsområdet trækkes ud.

KL bemærker i øvrigt, at opgaveflytningen svarende til hele det kommunale

ældre og sundhedsområde inklusiv KMF er så stor, at det vil resultere i, at

kommunerne fremadrettet får et negativt bloktilskud.

KL mener på den baggrund, at de byrdefordelingsmæssige konsekvenser

ved de forskellige niveauer for opgavesamlinger bør belyses og håndteres.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 27 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Dato: 1. juli 2024

Flytning af de kommunale udgifter til sundheds- og ældreområdet

Kommissionen foreslår i model 1 og 2 en markant centralisering af opga-

verne på ældre og sundhedsområdet.

Sundhedsstrukturkommissionen opgør kommunernes samlede driftsudgifter

til 282 mia. kr. (2022, 22pl). Heraf foreslår kommissionen, at 16 mia. kr. på

sundhedsområdet (6 pct.) og 50 mia. kr. på ældreområdet (18 pct.) føres

over til enten staten eller til nye sundheds- og omsorgsregioner. Det svarer

samlet set til at op imod 25 pct. af kommunernes økonomi og opgaver flyttes

ud af kommunerne, hvilket vil betyde et markant mindre kommunalpolitisk

prioriteringsrum og svække styrbarheden af den offentlige økonomi.

Opgørelse af de kommunale udgifter på ældre/sundhed

Sundhedsstrukturkommissionens opgørelse af udgifter på det kommunale

ældre- og sundhedsområde følger ikke indenrigsministeriets autoriserede

kontoplan. Ifølge den autoriserede kontoplan udgør hovedkonto 4 udgifter og

indtægter vedrørende den kommunale sundhedsindsats og hovedfunktion

5.30 indeholder tilbud til ældre.

I rapporten opgøres udgifterne på ældre- og sundhedsområdet side 158 ff.

I den forbindelse fremgår det, at der i opgørelsen af de kommunale udgifter

på ældre- og sundhedsområdet inddrages udgifter der i kontoplanen normalt

placeres på hovedfunktion 5.38 Tilbud til voksne med særlige behov på soci-

alområdet.

Det drejer sig om:

–

5.38.38 Personlig og praktisk hjælp og madservice (hjemmehjælp) til per-

soner med handicap mv. omfattet af frit valg af leverandør, samt rehabili-

teringsforløb

–

5.38.41 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring til per-

soner med handicap (78,79 pct.)

–

5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede

–

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere.

Ovenstående udgiftsposter på socialområdet svarer samlet set til ca. 5 mia.

kr. (regnskab 2023, 24pl).

Implementeringsomkostninger

Kommissionen vurderer overordnet, at de afledte økonomiske implemente-

ringsomkostninger vil afhænge af implementeringsplan og styringstiltag i en

overgangsfase. De økonomiske omkostninger forbundet med at omstille fra

det nuværende organisatorisk landkort til model 1 eller 2 er af betydelig ka-

rakter og vil koste flere milliarder.

Det vil i givet fald ske i en tid, hvor behovet for konkrete løsninger i det nære

sundhedsvæsen er dybt presserende. Samtidig befinder ældre- og sund-

hedsområdet sig i en udtalt rekrutterings- og fastholdelseskrise med medar-

bejderomsætninger på 20-30 pct., og perspektiverne i at løse dén krise har

lange udsigter.

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 28 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Omstillingen til model 1 og 2 er imidlertid af så indgribende karakter, at det

risikerer at påvirke medarbejderressourcerne negativt over længere tid og

samtidig under højst pressede arbejdsvilkår på ældre- og sundhedsområdet.

Derfor vækker en så betydelig forandring som model 1 og 2 en bekymring.

De vidtrækkende afledte implementeringsomkostninger både økonomisk og

ressourcemæssigt ved både model 1 og model 2 er tungtvejende i beslutnin-

gen om fremtidens sundhedsvæsen.

Opbygningen af et kvalitetsapparat mangler

Sundhedsstrukturkommissionen fik til opdrag at komme med anbefalinger til:

”Koordination af kvalitetsudvikling på sundhedsområdet med henblik på at

indfri potentialer i øget nyttiggørelse af data om kvalitet samt øget udbre-

delse af god praksis”.

Den opgave har kommissionen efter KL’s opfattelse

ikke løst.

Det er ærgerligt, at kommissionen ikke tager fat i den helt afgørende opgave

med at sikre opbygningen af et samlet kvalitetsapparat for hele sundheds-

væsenet samt en motor for forbedringsarbejde i hverdagen og i omsætnin-

gen af data til kvalitetsforbedringer

Der mangler en opbygning af en samlet kvalitetsorganisering

Hvis man ønsker en tættere integration af det primære og det sekundære

sundhedsvæsen er det vigtigt, at der etableres et skelet, som kan danne

rammen om den tværgående kvalitetsudvikling og læring med særligt fokus

på omstilling af sundhedsvæsenet.

Hospitaler, kommuner og almen praksis har opereret under forskellige orga-

nisatoriske rammer, mål og kontekster. Kvalitetsfeltet har således også ud-

viklet sig forskelligt i sektorerne. Kvalitetsudvikling og forskningen på hospi-

talerne tager udgangspunkt i diagnoser. I kommuner og almen praksis er

perspektivet bredere og ikke diagnosespecifikt. Hvis vi vil lykkes med omstil-

ling, og sikre kvaliteten i det samlede borger-/patientforløb, er det afgørende,

at vi ikke anskuer kvalitetsarbejdet ud fra forskellige perspektiver eller at ét

perspektiv bliver dominerende. Derfor er det ærgerligt, at der ikke er flere

forslag til, hvordan der på tværs af sektorer opbygges en fælles kvalitets- og

forbedringsorganisering, som sætter mål og rammer for kvalitetsarbejdet i

det samlede sundhedsvæsenet, samt understøtte fælles kultur og værdier

for kvalitetsarbejdet.

Et snævert fokus på kvalitetsstandarder

Kvalitetsstandarder er efterspurgte i kommunerne og vil udgøre en værdifuld

drivkraft i kvalitetsarbejdet, men historien viser dog også, at kvalitet ikke på

magisk vis opstår ved at indføre standarder.

Der er brug for at opbygge organisering, kultur og kapabilitet lokalt til at ar-

bejde systematisk med kvalitetsudvikling. Gode standarder forudsætter også

mere forskning i sundhedsindsatserne der leveres i kommunerne. Og det

forudsætter ikke mindst kapabilitet, kompetencer, hverdagsnært forbedrings-

arbejde mv. Det er et større apparat, som kommunerne i dag har fat i, men

som jo vil skulle udbygges, hvis flere opgaver og mere kompleksitet skal

håndteres i det nære.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 29 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

Ambitionerne for kvalitetsudvikling i det nære er begrænset til almen praksis

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår, at

”Databaseret kvalitetsudvikling i

det primære sundhedsvæsen skal styrkes markant, så grundlaget for at ud-

vikle og følge opgaveløsningen forbedres betydeligt”.

Der er gode takter i

det, der beskrives i rapporten. Kvalitetsudvikling i det primære sundhedsvæ-

sen kræver en fokuseret indsats. Men i rapporten er der udelukkende fokus

på styrkelse af kvalitetsudviklingen i det almen medicinske.

Det primære sundhedsvæsen udgøres af andet end praktiserende læger, og

det er overraskende, at man her ikke indtænker kommunernes opgave med

at sikre god kvalitet i indsatserne i det nære. Der er brug for en lignende mo-

tor til at understøtte kommunernes arbejde med at anvende data til kontinu-

erlige kvalitetsforbedringer. Det bemærkes, i rapporten, at kommunerne helt

parallelt til almen praksis arbejde med KIAP arbejder med

”Kvalitet

i Kommu-

nerne”, men der gøres ingen tanker om, hvordan kvalitetsarbejde i det nære

skal foregå, dels i egen ret og dels som led i forløb.

Det er tankevækkende, at man ser en større omstilling for sig, men der er

ikke mange ord om den kvalitetsunderstøttelse

–

og de forbedringsindsatser

der skal til. Det bemærkes at kommuner har udarbejdet en kvalitetsplan for

det nære, som også er tilgået kommissionen, ligesom 98 kommuner arbej-

der med strukturerede og standardiserede data, baseret på FSIII, som også

indberettes dagligt til Sundhedsdatastyrelsen m.fl.

Forskning

Sundhedsstrukturkommissionen foreslår et skift fra forskning på hospitaler til

et øget fokus på forskning i det nære (anbefaling 3). Det er helt overordnet

positivt og rigtigt set.

Sundhedstjenesteforskningen italesættes som den forskningsgren, der i høj

grad skal aktiveres. Det er et rigtigt blik, men man kunne tilføje, at et ensidigt

fokus på sundhedstjeneste også kan medføre blinde vinkler. Der kan være

flere forskningstraditioner der skal i spil.

I KL savner vi helt overordnet set en model for, hvordan forskningen i det

nære sundhedsvæsen skal opbygges.

Vi bidrager gerne til det videre arbejde og foreslår, at det tager afsæt i Sund-

hedsstyrelsens nationale strategi:

”Forskning

til styrkelse af indsatsen i det

primære sundhedsvæsen (marts 2022)”.

For KL er det desuden vigtigt, at:

–

Det i højere grad prioriteres, at der forskes i de områder, hvor der er pro-

blemer for de mange

–

dvs. kronikere, ældre borgere og mennesker med

psykiske lidelser

–

Der øremærkes penge til forskning i det nære

–

Kommunerne sidder med ved bordet, når det skal besluttes, hvad der skal

forskes i

–

Realiserbarhed og økonomi skal qua Robusthedskommissions anbefalin-

ger tænkes ind i den sundhedsforskning, der gennemføres og som skal

udbredes efterfølgende

–

Der er brug for en bredere sundhedsforståelse og et helhedsorienteret

perspektiv på borgeren, der rækker ud over eks. diagnose og har fokus på

livskvalitet, funktionsevne, hverdagsliv og handlekompetence. Det vil ikke

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 30 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

være den rigtige vej at lægge forskningen ind under den diagnosebase-

rede forskningstilgang, som de kliniske kvalitetsdatabaser bygger på

–

Der er brug for at sætte fokus på det sammenhængende forløb, og forsk-

ning i det nære sundhedsvæsen skal tænkes på tværs af både almen

praksis, kommuner og øvrige involverede parter.

Arbejdskraftmangel i sundhedsvæsenet

KL finder det overordnet positivt, at Sundhedsstrukturkommissionens rapport

fremhæver flere centrale aspekter vedrørende manglen på arbejdskraft i det

danske sundhedsvæsen. Herunder generationsskifte og aldrende arbejds-

styrke, geografiske og sektormæssige forskelle på adgang til sundhedsper-

sonale samt øgede forventninger og demografiske ændringer.

KL bemærker, at fremskrivningen af behov for social- og sundhedspersonale

frem mod 2035, hvor det estimeres at der vil mangle omkring 11.100 social-

og sundhedshjælpere og 3.400 social- og sundhedsassistenter alene er en

mekanisk fremskrivning.

Den mekaniske efterspørgselsfremskrivning er ikke påvirket af faglige æn-

dringer i opgaveløsningen, opgaveglidning fra sygehuse til kommuner og

ændringer i politiske prioriteringer, hvorfor behovsafdækningen i rapporten

ikke giver et retvisende billede af hvilke faggrupper kommunerne reelt ople-

ver størst efterspørgsel på

–

både nu og i fremtiden.

Centralisering, opgaveflytning og afspecialisering i kommunerne løser ikke

de massive udfordringer med fastholdelse og rekruttering af personale,

tværtimod kan det forværre dem. For kommunerne er det både nu og i årene

frem særligt social- og sundhedsassistenter, der efterspørges. Som rappor-

ten fremhæver varetager social- og sundhedsassistenter og social- og sund-

hedshjælpere en stor del af sygeplejeopgaverne (sundhedslovsopgaver) i

kommunerne samtidig med at de også varetager opgaver på ældreområdet

(s. 294). Det er således en faggruppe der agerer på tværs og sikrer sam-

menhæng mellem sundhed og ældre. I en kommende reform er det afgø-

rende, at der fortsat sikres integration på tværs af sundheds- og ældreområ-

det. Både af hensyn til borgerne og af hensyn til at anvende medarbejdernes

kompetencer bedst muligt jf. tidligere afsnit om behovet for at sikre sammen-

hæng mellem ældre- og sundhedsområdet. Hvis en reform af sundhedsvæ-

senet ikke sikrer, at kommunerne fortsat kan arbejde på tværs af sundhed-

og ældre og at dygtige social- og sundhedsmedarbejdere løser opgaver på

tværs, er der risiko for at manglen på arbejdskraft forværres.

I kommunerne arbejdes der intenst på at rekruttere flere social- og sund-

hedsmedarbejdere, bl.a. med spirejobs, målrettede praktikforløb for ledige i

samspil med jobcentrene, bedre praktikforløb for social- og sundhedselever i

samarbejde med SOSU-skolerne. Derudover arbejdes der målrettet med

mere effektiv brug af personaleressourcer, herunder i regi af KL og Forhand-

lingsfællesskabets initiativ om en

”Fremtid med fuldtid”,

nedbringelse af sy-

gefravær mv. KL er bekymrede for, at en centralisering af ældreplejen, som

model 1 og 2 lægger op til, kan true de nuværende lokale og ambitiøse tiltag

på at imødekomme arbejdskraftsmanglen.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 31 af 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

NOTAT

KL bemærker, at rapporten henviser til Robusthedskommissionens anbefa-

linger, der blev lanceret i september 2023. Robusthedskommissionens rap-

port slår fast, at sundhedsvæsenet ikke længere kan ansætte sig ud af

rekrutteringsudfordringerne. Derfor er det også nødvendigt at en kommende

reform af det samlede sundhedsvæsen går på to ben i forhold til at løse

manglen på arbejdskraft: Det ene ben handler om at sikre øget tilknytning af

medarbejdere og det andet handler om behovet for grundlæggende omstil-

ling af sundhedsvæsenet.

KL efterlyser et tværgående hensyn, der forholder sig bredt til omstilling af

opgaveløsning og arbejdskraftsmanglen. Et sådan hensyn er centralt for at

kunne vurdere (ændringer af) den organisatoriske indretning af sundheds-

væsenet.

Arbejdsgiverforhold

En strukturændring og flytning af opgaver fra kommunal til anden enhed, fx

regional myndighed vil have en række afledte konsekvenser, idet større

medarbejdergrupper vil skulle overgå fra kommunal til anden, fx regional el-

ler statslig ansættelse. Dette vil indebære såvel organisatoriske som admini-

strative omkostninger i et omfang, der må forventes at være betydelige. Æn-

dringerne ville kunne påvirke lønmodtagerforhold for de omfattede medar-

bejdergrupper, herunder den overenskomstmæssig placering for den enkelte

medarbejder, og afledte konsekvenser for tilknyttet personale.

En strukturændring må forventes at påkræve justering i opgaver for den en-

kelte ansatte, hvilket kunne betyde udgifter til op- eller omkvalificering af ek-

sisterende medarbejdere. Ligeledes vil ændringerne få konsekvenser på ud-

dannelsesområdet og kræve ændringer på social- og sundhedsuddannel-

serne. Det gælder såvel uddannelsernes indhold som tilrettelæggelsen af

elevernes oplæringsperioder.

Dato: 1. juli 2024

Sags ID: SAG-2024-02482

Dok. ID:

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3700

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 32 af 32