SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 393
Offentligt

Boligpolitik skal styrke det

borgernære sundhedsvæsen

Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen

Boligpolitik skal styrke det

borgernære sundhedsvæsen

De almene boligområder huser én million mennesker i 600.000

boliger i landets kommuner. Med denne infrastruktur kan vi bi-

drage betydeligt til at styrke sundhedsindsatsen tæt på borgernes

hverdag – dér hvor vi bor. KL og BL er enige om, at vi bør udnytte

og udbygge potentialer i den almene boligsektor for at understøt-

te den nære sundhedsindsats og ældreplejen.

I Danmarks almene boliger bor en overvægt af ældre og enlige, og i

de kommende årtier vil antallet stige betydeligt. I dag bor omkring

hver femte person over 65 år og mere end hver fjerde person, som

er fyldt 80 år, i almene boliger.

Samtidig er sundhedstilstanden dårligere blandt beboerne i al-

mene boliger end blandt resten af befolkningen – det viser bl.a.

den seneste analyse fra Statens Institut for Folkesundhed. På kroni-

kerområdet er forekomsten af fx KOL og diabetes næsten dobbelt

så stor blandt beboere i almene boliger som blandt resten af be-

folkningen. Men det er ikke overraskende, at sundhedstilstanden

er dårligere blandt beboere i almene boliger, for de almene boliger

skal kunne huse alle – også dem, der har de sværeste livsbetingel-

ser.

Udviklingen i demografien og centraliseringen af det specialise-

rede sundhedsvæsen kalder på, at vi styrker de borgernære sund-

hedstilbud. Der er behov for et tilgængeligt og lokalt forankret

sundhedsvæsen, som i langt højere grad kan imødegå den voksen-

de sociale og geografiske ulighed i sundhed. Derfor skal vi udvikle

og investere i forebyggelse og i de sundhedsindsatser, som rigtig

mange borgere har brug for i deres dagligdag, og som ikke behøver

at ske på et sygehus. Det gælder særligt borgere med kroniske syg-

domme, skrøbelige ældre og mennesker med psykiske lidelser.

Behovet for forebyggelse, behandling og pleje kan ikke dækkes

ved at gøre mere af det samme. Det kræver, at vi inddrager andre

samfundsressourcer. Derfor er vi nødt til at udvikle et nært sund-

hedsvæsen, hvor civilsamfundet, lokale netværk og borgerne spil-

ler en langt større rolle end i dag. Det kræver, at vi skaber bedre

rammer for fællesskaber og civil handlekraft.

En mere fintmasket social og fysisk infrastruktur kan styrke det

nære sundhedsvæsen. Potentialerne i fællesfaciliteter og bolig-

masse skal udnyttes bedre og samtidig bidrage til endnu bedre

rammer for, at civilsamfundet kan bidrage. Under COVID19, indgik

fx fælleshuse, boligsociale medarbejdere, ejendomsfunktionærer

(viceværter) og lokale netværk i et styrket beredskab. Udvikling af

kvarters- og sundhedshuse, der i forskellig skala kan være lokale

knudepunkter for sundhedsindsatser kan samtidig styrke den by-

strategiske udvikling af attraktive bydele.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen

Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst

huser praktiserende læger, speciallæger,

fitnesscenter og forebyggelsestilbud.

Foto: Andreas Holm Hansen, BL

En fælles vision for borgernær sundhed

Der er brug for nytænkning, som kan bringe det nære sundheds-

væsen helt tæt på borgernes hverdag. Hvor sundhed ikke kun er

behandling. Hvor borgere ikke bliver reduceret til patienter. Hvor

civilsamfundet kan spille en anden og større rolle, end de gør i dag.

Og hvor blandt andet de almene boligområders fysiske rammer og

menneskelig infrastruktur bidrager til at styrke de lokale sundheds-

indsatser for både unge og gamle – i både landdistrikter og byer.

Boligorganisationer og kommuner har sammen adgang til betydeli-

ge strukturelle rammer lokalt – det gælder fx boligmasse, fællesare-

aler og medarbejdere i både den almene sektor og i hjemmepleje,

sygepleje, på plejehjem, i forebyggelse og sundhedsplejen. Kommu-

ner og boligorganisationer samarbejder allerede i dag om en lang

række forhold, heriblandt sundhed. Derfor er KL og BL enige om, at

der er et stort potentiale i at samle ressourcerne endnu mere.

Det kræver investeringer i den lokale sundhedsstruktur

Der er bred enighed om, at der nu skal investeres i det nære sund-

hedsvæsen. I KL og BL foreslår vi, at den fysiske og menneskelige

infrastruktur i lokalsamfundene udbygges og tænkes med, som en

del af det bærende fundament for fremtidens nære sundhedsvæ-

sen. Og dermed også tilgodeses med de investeringer, der skal til,

for at vi kommer i mål.

Den almene boligsektor har en omfattende boligmasse i alle lan-

dets kommuner, som er et oplagt sted at afprøve, hvordan sund-

heds- og plejeindsatser kan rykke helt tæt på borgerne.

KL og BL har derfor en opfordring til regeringen og Folketinget:

Den kommende boligaftale bør tænkes sammen med den kom-

mende sundhedsreform.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

1. Sundhedsarkitektur styrker den nære sundhed og ældrepleje

Eksempel på

sundhedsarkitektur

fra NORD architects

1. Sundhedsarkitektur styrker

den nære sundhed og ældrepleje

Når almene boliger renoveres, skal sundhed integreres både i den

enkelte bolig, i fællesarealerne og i fællesfaciliteterne. Vi ser alle-

rede i dag, hvordan kommuner og boligorganisationer ønsker at

etablere fælles kvarter- og sundhedshuse til glæde for hele lokal-

samfundet.

Helt konkret foreslår vi derfor:

•

At en ny boligaftale understøtter den nære sundhedsind-

sats. Landsbyggefondens anvendelsesmuligheder bør

derfor også omfatte sundhedsrenoveringer og klargøring

af boligmassen til at huse langt flere ældre borgere. Bo-

ligaftalen bør tidsmæssigt fremrykkes, så den kan under-

støtte den kommende sundhedsreform.

At der afsættes statslige midler som supplement til

Landsbyggefondens midler – fx fra puljen afsat til nærho-

spitaler. Disse midler bør rettes mod afprøvning af mo-

deller for lokale sundhedshuse samt andre eksempler på

knudepunkter for forebyggelse og sundhed, der oriente-

rer sig mod en bydel eller et mindre bysamfund. Det kan

både være nyopførte bygninger og ved udnyttelse af ek-

sisterende bygningsmasse.

Bedre rammer for etablering af kvarter- og fælleshuse, der

kan rumme forskellige aktiviteter, bl.a. lokale sundheds-

indsatser. Parterne ser behov for konstruktioner, der imø-

dekommer behovet for at fremme blandede bydele, og

lokale tilbud skal kunne rumme borgere, uanset om de

bor alment eller i fx ejerbolig.

Med sundhedsrenoveringer kan vi:

•

Etablere sundhedsfaciliteter tæt på de mennesker, der har

behov for nære tilbud – fx i forbindelse med fællesfaciliteter i

almene byggerier.

Transformere eksisterende bygninger i landområder, fx i alme-

ne boliger med udlejningsvanskeligheder, med henblik på at

etablere nære sundhedsydelser i områder med store geografi-

ske afstande til sygehuse.

Fremme borgernes muligheder for fysisk aktivitet og mobilitet

i nærområdet – både indendørs og udendørs.

Bygge og renovere med fællesskaber og naboskab for øje, her-

under omdanne eksisterende bygninger med fokus på bofæl-

lesskaber for flere mål- og aldersgrupper.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

2. Flere lokale sundheds- og ældretilbud, dér hvor vi bor

Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst

er for borgere fra hele byen og bliver brugt

af både unge, børnefamilier og ældre.

Foto: Andreas Holm Hansen, BL

2. Flere lokale sundheds- og

ældretilbud, dér hvor vi bor

Boligorganisationer og kommuner har allerede gode erfaringer

med fremskudte indsatser. Og med en hjemmepleje, der arbejder

mere i faste teams, kan behandling, rehabilitering og plejeopgaver

komme tættere på borgerne. Hvis vi udnytter potentialerne i alme-

ne boligbyggerier til at danne ramme om borgernære sundheds-

indsatser, kan vi ligeledes styrke tilgængeligheden for de borgere,

som har allermest brug for det nære sundhedsvæsen. Derudover

styrker det også mulighederne for tidlige forebyggende indsatser,

der kan forhindre eller udsætte sygdom og indlæggelser.

Helt konkret foreslår vi derfor:

•

Lokale sundhedspartnerskaber i almene boligområder

som en nyskabelse i den kommende boligaftale. Lokale,

forpligtende partnerskaber på sundhedsområdet efter

forbillede af de boligsociale helhedsplaner. Samarbejdet

skal kunne udrulles på baggrund af lokale behovsanalyser

i både større og mindre boligområder – ikke kun i udsatte

boligområder.

En national styring af, hvordan nye ydernumre placeres,

så man regulerer antallet af patienter pr. læge med ud-

gangspunkt i borgernes behandlingsbehov. Samtidig vil

kommunerne og boligorganisationerne sikre, at der er

lokaler til rådighed til at etablere praksis.

At der sikres mulighed for, at ældreboliger, som kommu-

nerne ikke kan leje ud, kan bruges mere fleksibelt, så boli-

gerne, fx kan anvendes til at fremme nære forebyggelses-

indsatser, huse lokale sundhedstilbud eller omdannes til

opgangsfællesskaber.

Boligområder kan fx danne ramme om:

•

Læge-, tandlæge/tandplejer- og fysioterapeutiske klinikker

samt kiropraktorer og fodterapeuter.

Pitstop for hjemmepleje, sygepleje, fremskudte forebyggelses-

og rehabiliteringsprogrammer, samt fremskudte sygeplejekli-

nikker.

Udlevering af hjælpemidler samt videokonsultationsfaciliteter.

Klinikker til ambulante behandlinger og diagnostik.

Midlertidige sengepladser eller sengepladser til udlæggelser.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

3. Mobilisering af et handlekraftigt civil- og lokalsamfund

3. Mobilisering af et handlekraftigt

civil- og lokalsamfund

Der er brug for, at vi i endnu højere grad skaber rammer, der styrker

fællesskabet og samarbejdet med civilsamfundet om velfærdsop-

gaverne. Beboerdemokrati, boligsociale medarbejdere, ejendoms-

funktionærer (viceværter) og lokale netværk – den almene bolig-

sektor udgør en samfundsmæssig infrastruktur, der kan være med

til at styrke den nære sundhedsindsats.

De boligsociale helhedsplaner er allerede i dag formaliserede part-

nerskaber mellem boligorganisationer og kommuner i udsatte

boligområder; det er samarbejder, som i endnu højere grad kan

danne platform for samarbejde med civilsamfundet om forebyg-

gelse og sundhed.

Helt konkret foreslår vi derfor:

•

At lovgivningen som understøtter borgernes deltagelse i

foreningslivet og andre frivillige fællesskaber matcher ud-

viklingen på området. Selvorganiserede grupper, ad hoc

frivillighed, åbne netværk er eksempler på nye deltagel-

sesformer, der kan have forebyggende perspektiver.

At kommunerne er aktivt opsøgende i dialogen med ci-

vilsamfund og erhvervsliv om, hvad der kan løftes i fæl-

lesskab og hvordan. Og at kommunerne laver fleksible

rammer for lokale fællesskaber og proaktivt søger at fjer-

ne barrierer for civil deltagelse.

At der etableres en kompetencepulje med fokus på at

understøtte tværsektorielle samarbejder mellem fx ejen-

domsfunktionærer (viceværter) og hjemmeplejen. Ejen-

domsfunktionærer arbejder lokalt blandt beboerne og

har herigennem allerede i dag også en stor social værdi.

Med yderligere udbygning af kompetencer kan der i hø-

jere grad bidrages til brobygning til det nære sundheds-

væsen.

•

Der er store potentialer i civil- og lokalsamfundet:

•

5000 ejendomsfunktionærer (viceværter), der er i daglig kon-

takt med tusindvis af mennesker, kan indtænkes i den lokale

sundhedsindsats som brobyggere og øjne i tidlig opsporing.

Beboere med sundhedsfaglig baggrund kan tilbydes virke i den

lokale sundhedsindsats under fleksible forhold.

Aktivt naboskab, fx lokaler til lokale fællesskaber og civilsam-

funds-foreninger, samt ‘pårørende-frivillighed’, fx åben støtte/

rådgivning med hjemmeplejen og patientforeninger.

Bygge og renovere med fællesskaber og naboskab for øje, her-

under omdanne eksisterende bygninger med fokus på bofæl-

lesskaber for flere mål- og aldersgrupper.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

Der er 5000 ejendomsfunktionærer i de almene bolig-

områder. Her er det serviceleder Per Kertevig, der tager

en snak med en beboer på Kildebakken i Haderslev.

Foto: Simon Jeppesen, BL

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 393: Materiale fra KL's Sundheds- og Ældreudvalg forud for møde med Sundhedsudvalget 10/9-24

Boligpolitik skal styrke det borgernære sundhedsvæsen

1. udgave, 1. oplag, April 2024

Produktion: Kommuneforlaget A/S

Forsidefoto: Beboere i et alment boligområde i Silkeborg til sidste års

Vi Samles

festival. Foto: Andreas Holm Hansen, BL

Produktionsnr. 830994