Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 386
Offentligt
2904899_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Dato: 01-07-2024
Enhed: Patientsikkerhed og
Lovkvalitet
Sagsbeh.: Amila Nuhanovic
Koordineret med:
Sagsnr.: 2024 - 8642
Dok. nr.: 191396
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet
(Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang
for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse)
§1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, som ændret ved
[…], foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 43, stk. 2, nr. 3,
indsættes efter »tilsyns- og kontrolopgaver,«: »eller«, og i
§ 43,
stk. 2, nr. 4,
ændres »akkreditering eller« til: »akkreditering.«
2.
§ 43, stk. 2, nr. 5,
ophæves.
3.
Kapitel 61
ophæves.
4.
I
§ 271, stk. 1, nr. 2,
ændres »§ 46, stk. 5, eller § 198, stk. 3« til: »eller § 46, stk. 5«,
og i
§ 271, stk. 2,
ændres »45, 46, stk. 5, og 198, stk. 3« til: »45 og 46, stk. 5«.
5.
I
§ 278, stk. 2,
udgår »61 og«.
§2
I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf.
lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, som ændret ved […], foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »med undtagelse af«: »klager over behandling
foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private tandklinikker og«.
2.
§ 1, stk. 3
og
4,
ophæves.
Stk. 5-11 bliver herefter stk. 3-9.
3.
I
§ 1, stk. 5, 1. pkt.,
der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »jf. dog stk. 6,« til: » jf. dog stk.
4,«.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
4.
I
§ 1, stk. 6, 1. pkt.,
der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 3«, og i
2. pkt.
ændres »stk. 5, 3. pkt.,« til: »stk. 3, 3. pkt.,«.
5.
I
§ 1, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 5 eller 6« til: »stk. 3 eller
4«.
6.
I
§ 1, stk. 11,
der bliver stk. 9, ændres »jf. stk. 7« til: »jf. stk. 5«.
7.
§ 2, stk. 1,
affattes således:
»Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter
over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder
personer autoriseret til specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens
kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV, når klagen angår en sag, som vurderes at indeholde
skærpende omstændigheder, jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt
kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan ikke behandle klager over praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller
delvis egenbetaling fra patienten og klager, hvor der i den øvrige lovgivning er
foreskrevet en anden klageadgang.«
8.
I §
2, stk. 3, 2. pkt.,
ændres »§ 1, stk. 5 og 6« til: »§ 1, nr. 3 og 4«.
9.
§ 3, stk. 2,
og
§ 3 b
ophæves.
10.
§ 5, nr. 11,
ophæves.
Nr. 12 og 13 bliver herefter nr. 11 og 12.
11.
§ 6, stk. 1, nr. 13,
ophæves.
Nr. 14-16 bliver herefter til nr. 13-15.
12.
§ 12, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 5.
13.
§ 18, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
§3
I lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden
for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af sundhedspersoner og om
sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af patientklagesystemet, mulighed for
sekretariatsafgørelser i patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende
Praksisudvalg og afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker) foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 3
og
6,
ophæves.
Side 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2.
I
§ 3, stk. 2,
ændres »nr. 1-3, 6, 7 og 10« til: »nr. 1, 2, 7 og 10«.
§4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på klager, som Styrelsen for Patientklager og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens ikrafttræden. For
sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§5
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser
kan sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
Indledning
Lovforslagets hovedindhold
2.1.
Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
2.1.1. Gældende ret
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.2.
Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
2.2.1. Gældende ret
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
2.3.
Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
2.3.1. Gældende ret
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede
ordning
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
5. Administrative konsekvenser for borgere
6. Klimamæssige konsekvenser
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
8. Forholdet til EU-retten
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
10. Sammenfattende skema
1.
2.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
1. Indledning
Et velfungerende sundhedsvæsen, der følger med tiden og har borgeren i centrum, er
efter regeringens opfattelse en grundsten i vores velfærdssamfund.
Det er samtidig afgørende for regeringen, at ressourcerne i den offentlige sektor
bruges på borgernær velfærd og på indsatser som skaber værdi for borgerne, og ikke
på unødig administration og dokumentation.
For at frigive ressourcer til de borgernære kerneopgaver ønsker regeringen derfor at
færre ressourcer skal bruges på administration og bureaukrati i den offentlige sektor.
Regeringen har derfor allerede sammen med KL og Danske Regioner som led i de
flerårige samarbejdsprogrammer, der blev etableret i økonomiaftalen for 2024,
identificeret en række regelforenklinger, som skal lette de administrative byrder i
kommunerne og regionerne. Det gælder bl.a. ophævelsen af oplysningspligten ved
erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager (kritisk skadefrekvens) og
lempeligere samtykkeregler til ukomplicerede behandlinger ved den kommunale
tandpleje.
Dertil kommer, at regeringen og KL i økonomiaftalen for 2025 blevet enige om
rammer, der udvikler den borgernære velfærd, så kommunerne kan styrke kvaliteten
i velfærdsydelserne. Det er desuden en del af aftalen, at de kommunale udgifter til
administration nedbringes med 242 mio. kr. i 2025.
Regeringen og Danske Regioner er ligeledes enige om, at økonomiaftalen for 2025
mellem regeringen og Danske Regioner skaber stærke rammer for at styrke og
udvikle sundhedsvæsenet, bl.a. ved et løft af den regionale driftsramme til sundhed
med 2,1 mia. kr. i 2025. Det er desuden en del af aftalen, at regionernes udgifter til
administration skal nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
Efter regeringens opfattelse kan en tilskæring af den kommunale og regionale
administration ikke stå alene. Det er derfor regeringens opfattelse, at der også bør
ske en reduktion i statslig administration og bureaukrati. Regeringen vil derfor i 2025
foretage en reduktion med 1.000 årsværk i den statslige administration. De 1.000
årsværk skal bidrage til at finansiere den borgernære velfærd i kommuner og
regioner i 2025 og anvendes til et løft af de lokale velfærdsindsatser.
Regeringen har derfor iværksat et arbejde på tværs af staten med henblik på at
reducere statslig administration gennem en lang række initiativer. Med dette
lovforslag ønsker regeringen at udmønte de initiativer, der på indenrigs- og
sundhedsområdet kræver lovændringer. Med forslaget foreslås det at afskaffe den
centrale administration af utilsigtede hændelser, herunder pligten til rapportering,
ligesom Dansk Patientsikkerhedsdatabase til rapportering af utilsigtede hændelser
foreslås nedlagt.
Derudover indeholder lovforslaget forslag om ophævelse af adgangen til at klage
over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere
samt ophævelse af adgangen til at klage over kommunalbestyrelsernes og
regionsråds afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse.
2. Lovforslagets hovedindhold
Side 5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2.1. Ophør af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
2.1.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 198, stk. 1, modtager, registrerer og analyserer regionsrådet
og kommunalbestyrelsen rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for
forbedring af patientsikkerhed og rapportering af oplysninger efter reglerne i § 199.
Sundhedspersoner, der som led den faglige virksomhed, bliver opmærksom på en
utilsigtet hændelse, skal efter bestemmelsens stk. 2 rapportere hændelsen til
regionen eller kommunen afhængig af, hvor hændelsen er foregået.
Sundhedspersoner kan efter sundhedslovens § 198, stk. 3, nr. 1-3, indhente
oplysninger om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i
elektroniske systemer, når indhentningen er nødvendig i forbindelse med analyse af
rapportering om en utilsigtet hændelse i regionen eller kommunen eller på det
private sygehus (nr. 1), ledelsen på behandlingsstedet eller den centrale regionale
eller kommunale administrative ledelse for behandlingsstedet har givet tilladelse til,
at den pågældende person kan foretage indhentningen (nr. 2), og det er muligt
efterfølgende at identificere, at indhentningen er sket til brug for analyse af en
utilsigtet hændelse (nr. 3).
Patienter og pårørende kan ligeledes efter sundhedslovens § 198, stk. 4, rapportere
en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.
Ved en utilsigtet hændelse forstås efter sundhedslovens § 198, stk. 5, en begivenhed,
der forekommer i forbindelse med sundhedsfaglig virksomhed, herunder præhospital
indsats, eller i forbindelse med forsyning af og information om lægemidler.
Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som
ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have
været skadevoldende, men forinden blev afværget eller i øvrigt ikke indtraf på grund
af andre omstændigheder.
Det er efter sundhedslovens § 199, stk. 1, Styrelsen for Patientsikkerhed, der
modtager rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede
hændelser og opretter et nationalt register herfor (Dansk
Patientsikkerhedsdatabase). På baggrund af de modtagne rapporteringer analyserer
og videreformidler Styrelsen for Patientsikkerhed viden til sundhedsvæsenet.
Det fremgår af sundhedslovens § 199, stk. 2, 1. pkt., at Styrelsen for Patientsikkerhed
fastsætter nærmere regler om, hvilke utilsigtede hændelser, der skal rapporteres af
regionsrådet og kommunalbestyrelsen til Styrelsen for Patientsikkerhed, hvornår og i
hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad den skal indeholde. Styrelsen for
Patientsikkerhed fastsætter endvidere efter bestemmelsens stk. 2, 2. pkt., nærmere
regler om, i hvilke tilfælde personer omfattet af § 198, stk. 2, skal rapportere om
utilsigtede hændelser til regionsrådet og kommunalbestyrelsen, hvornår
rapporteringen skal eller ikke skal ske, i hvilken form rapporteringen skal ske, og hvad
den i givet fald skal indeholde.
Bestemmelsen er senest ændret ved § 2 i lov nr. 737 af 13. juni 2023. Med loven blev
der fastsat et entydigt grundlag for ved bekendtgørelse at begrænse
rapporteringspligten til alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede
hændelser, eller til hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed har i bekendtgørelse nr. 867 af 20. juni 2023 om
rapportering af utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet m.v. fastsæt nærmere
regler om rapporteringens form og indhold.
Det fremgår af § 5 i bekendtgørelsen, at rapporteringspligten omfatter utilsigtede
hændelser, der medførte eller bidrog til alvorlige eller dødelige konsekvenser for
patienten. Rapporteringspligten omfatter desuden utilsigtede hændelser, der kunne
have haft eller ville kunne få alvorlige eller dødelige konsekvenser for patienten.
Endvidere omfatter rapporteringspligten utilsigtede hændelser, som efter en
rapporteringspligtig persons vurdering kan bidrage til læring og forbedring af
patientsikkerhed, selv om konsekvenserne af de enkelte hændelser ikke er eller
kunne have været alvorlige eller dødelige for patienten.
Rapportering om utilsigtede hændelser fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen til
Styrelsen for Patientsikkerhed skal efter sundhedslovens § 199, stk. 4, ske i
anonymiseret form vedrørende såvel patienten som den rapporterende person.
Oplysninger om enkeltpersoner, der indgår i en rapportering efter § 198, stk. 1, er
efter sundhedslovens § 200, stk. 1, fortrolige. Efter bestemmelsens stk. 2, må
oplysninger om identiteten af en person, der har rapporteret, og oplysninger om
identiteten af sundhedspersoner, som indgår i en rapportering, kun videregives til de
personer i samme region eller kommune, der varetager opgaver med utilsigtede
hændelser.
Det fremgår af sundhedslovens § 201, at den rapporterede person og de
sundhedspersoner, der indgår i en rapportering, kan ikke som følge af rapporteringen
underkastes disciplinære undersøgelser og foranstaltninger af arbejdsgivere,
tilsynsmæssige reaktioner af Styrelsen for Patientsikkerhed eller strafferetlige
sanktioner af domstolene.
Som led i arbejdet med utilsigtede hændelser nedsætter Styrelsen for
Patientsikkerhed efter sundhedslovens § 199 a, Fagligt Forum for Patientsikkerhed,
hvis formål er at bistå Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring om
læringsaktiviteter. Fagligt Forum for Patientsikkerhed sammensættes af
repræsentanter for relevante myndigheder og organisationer efter Styrelsen for
Patientsikkerheds nærmere bestemmelse.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Den nuværende ordning med pligt til rapportering af utilsigtede hændelser trådte i
kraft den 1. januar 2004.
Formålet med ordningen var at forbedre patientsikkerheden i sundhedsvæsenet ved
at etablere et system, som gennem analyse af rapporteringer kunne bidrage til, at der
forebyggende kunne reageres fra sundhedsmyndighedernes side, således at antallet
af utilsigtede hændelser blev mindsket, og kvaliteten af sygehusbehandlingen
generelt blev bedret.
Der har løbende været ændringer af rapporteringspligten for utilsigtede hændelser. I
2009 og i 2010 blev pligten udvidet til også at omfatte store dele af det øvrige
sundhedsvæsen som praksissektoren, den kommunale sundhedssektor, det
præhospitale område og apotekerne. Desuden fik patienter og pårørende mulighed
for at rapportere utilsigtede hændelser. På den måde blev det muligt at uddrage
Side 7
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
læring fra rapportering om utilsigtede hændelser fra stort set hele sundhedssektoren
og ikke kun fra sygehuse. I 2019 fik kommunerne mulighed for at samlerapportere,
dvs. rapportere typer af utilsigtede hændelser samlet på et papirskema for så én gang
om måneden at rapportere de utilsigtede hændelser til Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Ordningen er senest ændret i 2023, hvor rapporteringspligten er blevet indskrænket
til alene omfatte alvorlige eller potentielt alvorlige eller dødelige utilsigtede
hændelser, eller hændelser, der i øvrigt kan bidrage til læring eller forbedring.
Samtidig fik alle behandlingssteder mulighed for at samlerapportere utilsigtede
hændelser. Formålet med ændringen var at mindske bureaukrati og målrette fokus
på kerneopgaverne i sundhedsvæsenet.
Antallet af indrapporterede utilsigtede hændelser er steget over årene. Fra lidt over
200.000 utilsigtede hændelser i 2018 til over 400.000 utilsigtede hændelser i 2023.
Stigningen dækker over et støt stigende antal samlerapporterede hændelser, mens
der var færre individuelt rapporterede utilsigtede hændelser i 2023 end i 2018.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ordningen har været en
succes og har styrket patientsikkerheden ved at understøtte udviklingen af en kultur,
hvor der er fokus på læring, og hvor der er åbenhed om fejl. Det er efter ministeriets
opfattelse en kultur, der nu er fast forankret i sundhedsvæsenet, hvor der lokalt er
etableret rum for arbejdet med læring, ligesom der er etableret arbejdsgange og
procedurer, der understøtter dette arbejde. Det er ministeriets opfattelse, at
driftsherrer og arbejdsgivere fortsat bør prioritere og understøtte denne kultur og
udvikling.
Det er i relation hertil ligeledes Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at der
med fordel kan ske en frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen, så det
lokalt bliver muligt at anvende ressourcer på læring på den måde, der giver bedst
mening og udbytte lokalt, fremfor de nuværende centralt fastsatte regler og styring i
forhold til rapportering af utilsigtede hændelser.
Indenrigs- og Sundhedsministeriets finder derfor, at der ikke længere er behov for
det nationale og centrale system for utilsigtede hændelser, herunder Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Det er samtidigt Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at en afskaffelse
heraf gennem en reduktion af årsværk vil bidrage til regeringens mål om en reduktion
af statslige arbejdspladser.
Det foreslås derfor at afskaffe det nationale system for utilsigtede hændelser.
Forslaget vil betyde, at regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage,
registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, ophører. Forslaget
vil også betyde, at sundhedspersoner, ikke længere vil have pligt til at rapportere en
utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.
Derudover vil forslaget betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere vil
skulle modtage rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om
utilsigtede hændelser, ligesom forslaget vil betyde en nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Som konsekvens af forslaget om nedlæggelse af Dansk Patientsikkerhedsdatabase vil
lokale data fra kommuner, regioner m.fl. fra databasen skulle overføres til Rigsarkivet
i medfør af arkivlovens regler herom. Når data er overført til Rigsarkivet, er der
efterfølgende adgang til data i overensstemmelse med arkivlovens regler herom.
Som konsekvens af forslaget foreslås det samtidigt, at Fagligt Forum for
Patientsikkerhed, som bistår Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring
omkring læringsaktiviteter relateret til utilsigtede hændelser, nedlægges.
Forslaget vil dog ikke ændre på, at arbejdet med læring fortsat vil være et kerne- og
fokusområde for Styrelsen for Patientsikkerhed, og at styrelsen fortsat gennem sine
tilsynsaktiviteter vil understøtte en kultur med læring og forbedring i fokus. Styrelsen
vil således også fortsat analysere og videreformidle viden til sundhedsvæsenet på
baggrund af fund, generelle tendenser m.v., som styrelsen bliver opmærksom på
gennem tilsyns- og vejledningsaktiviteter, herunder også gennem Rådgivende Udvalg
for Tilsyn (RUT), der rådgiver styrelsen om læring på baggrund af sager om tilsyn med
sundhedspersoner og med behandlingssteder.
2.2. Ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere
2.2.1. Gældende ret
Efter § 1, stk. 1, 1. pkt., i lov om klage og erstatningsadgang inden for
sundhedsvæsenet (klage- og erstatningsloven) behandler Styrelsen for Patientklager
klager fra patienter over behandlingssteder sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med undtagelse af klager, hvor
der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang. Styrelsen for
Patientklager kan efter stk. 1, 2. pkt., ikke behandle en sådan klage, hvis den faglige
virksomhed eller det forhold, klagen vedrører, helt eller delvis er omfattet af en
klage, der behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 2, træffer Styrelsen for Patientklager i sager
efter stk. 1 afgørelse om, hvorvidt den sundhedsfaglige virksomhed har været
kritisabel, eller om behandlingsstedet har handlet i strid med sundhedslovens kapitel
4-9 eller afsnit IV.
Styrelsen for Patientklager kan efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., i
sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af praktiserende
tandlæger, mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at det udførte
arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret
til patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden efter stk. 3, 2. pkt., træffe
afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager kan endvidere efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4,
1. pkt., behandle klager fra patienter over tandlægens manglende tilbud om skriftligt
prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til
tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut
behandling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c, stk. 1. Styrelsen for
Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om, hvorvidt der er handlet i strid
med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.
Efter klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, 1. pkt., behandler Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, klager fra patienter over autoriserede
Side 9
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til
specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit
IV, når klagen angår en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder,
jf. stk. 6. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan efter stk. 1, 2. pkt., herudover
behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. § 1, stk. 2, har udtalt kritik af
behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 og afsnit IV. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan
herudover efter stk. 1, 3. pkt., behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt,
eller hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan efter stk. 1, 4. pkt., ikke
behandle klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden
klageadgang.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 1, 1. pkt., afgiver Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn i sager efter §§ 2 og 2 a en udtalelse om, hvorvidt
sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel, eller om
sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt
afsnit IV. Nævnet kan efter stk. 1, 2. pkt., udtale kritik med indskærpelse eller søge
iværksat sanktioner.
Efter klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., kan Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2, stk. 1, mægle forlig mellem parterne og
træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er
mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt.,
træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner er der
enighed om rammerne for at udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle
sundhedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale udgifter til
administration nedbringes med 242 mio. kr. i 2025, og at de regionale udgifter til
administration skal nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bortfald af statslige opgaver
og en reduktion af statslige årsværk med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at identificere opgaver i
den statslige administration, som med fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurderingen, at Styrelsen for
Patientklagers og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns behandling af klager over
private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere er en
opgave, som kan bortfalde.
Det foreslåede opgavebortfald vil sammen med øvrige iværksatte initiativer på
tandområdet, herunder den vedtagne lempede adgang til journaloverdragelser og
ensretning af erstatningssystemet på området, være en forenkling af reglerne på
området og lempelse af byrder for branchen.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen for klager over private tandklinikker.
Side 10
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Med ophævelsen af klageadgangen vil Styrelsen for Patientklager ikke kunne
behandle faglige klager fra patienter over behandling foretaget på private
tandklinikker.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen for Patientklager ophører,
og at der ikke længere vil være adgang for patienter til at klage over behandlingen på
private tandklinikker.
Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Patientklager i sager om behandling på
private tandklinikker, ikke længere vil kunne mægle forlig mellem parterne eller
træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller
delvis tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af
arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Styrelsen for Patientklager vil heller ikke længere kunne behandle klager over en
tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af prisoverslag ved bekostelige behandlinger,
manglende etablering af indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en
patient, der er tilknyttet praksis, i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje
modtager undersøgelse og eventuel behandling ingen for en rimelig frist.
Ophævelsen af klageadgangen vil også indebære, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn ikke vil kunne behandle klager over behandling foretaget af
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere.
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn vil i sager om praktiserende tandlæger,
tandteknikere og tandplejere ikke længere kunne mægle forlig mellem parterne og
træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge, tandtekniker eller
tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Med forslaget stilles tandområdet som andre behandlinger med egenbetaling, som
f.eks. kosmetisk behandling, hvor der ikke er mulighed for at klage til Styrelsen for
Patientklager over betalingsanliggender. Det er dog muligt at søge kompensation i
disse sager ved at anlægge retssag ved domstolene.
Det skal understreges, at forslaget ikke har betydning for patienters mulighed for
erstatning for skader efter de særlige og gunstige regler, der gælder på
sundhedsområdet. Patienter vil således fortsat kunne ansøge om erstatning for
skader hos en tandlæge, tandplejer eller tandtekniker hos Patienterstatningen,
ligesom Patienterstatningens afgørelser fortsat vil kunne ankes til Ankenævnet for
Patienterstatningen, der sekretariatsbetjenes af Styrelsen for Patientklager.
Forslaget har desuden ikke betydning for patientsikkerhed, idet Styrelsen for
Patientsikkerhed fortsat kan føre tilsyn med behandlingssteder og autoriserede
sundhedspersoner. Styrelsen for Patientsikkerhed kan iværksætte tilsyn af egen drift
samt efter henvendelser fra f.eks. borgere til styrelsen. Styrelsen kan i den
forbindelse træffe afgørelse om pålæg, sanktioner og helt fratage autoriserede
sundhedspersoner deres autorisation.
2.3. Ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse
Side 11
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2.3.1. Gældende ret
Efter sundhedslovens § 170, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen befordring eller
befordringsgodtgørelse til og fra alment praktiserende læge til personer, der er
omfattet af sikringsgruppe 1, og som modtager social pension, hvis personen
modtager behandling for regionens regning efter sundhedsloven.
Efter sundhedslovens § 170, stk. 3, 1. pkt., yder kommunalbestyrelsen befordring
eller befordringsgodtgørelse til de i stk. 1 nævnte personer til og fra speciallæge, hvis
personen modtager behandling for regionens regning efter denne lov efter
henvisning fra alment praktiserende læge eller speciallæge, eller i særlige tilfælde
uden henvisning, jf. § 64, stk. 4, og behandlingen ydes af den speciallæge inden for
vedkommende speciale, der har konsultationssted nærmest ved patientens
opholdssted.
Kommunalbestyrelsen yder efter sundhedslovens § 170, stk. 4, godtgørelse for
nødvendig befordring med ambulance eller særligt sygekøretøj til og fra akut
skadebehandling hos alment praktiserende læge eller speciallæge til personer, der er
omfattet af sygesikringsgruppe 1, hvis behandlingen finder sted for regionens regning
efter denne lov.
Efter sundhedslovens § 171 yder regionsrådet befordring eller
befordringsgodtgørelse til personer, der har ret til vederlagsfri sygehusbehandling og
som modtager social pension. Befordring og befordringsgodtgørelse ydes til
behandling på regionale sygehuse og til behandling på bl.a. de institutioner og
behandlingssteder, som regionen efter § 75 indgår aftaler eller driftsoverenskomster
med, samt til behandling på andre sygehuse m.v. efter nærmere af indenrigs- og
sundhedsministeren fastsatte regler.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 2, yder regionsrådet befordring eller
befordringsgodtgørelse til personer, som er henvist til diagnostisk undersøgelse på
sygehus, jf. § 79, til brug for udredning hos alment praktiserende læge, jf. § 60, eller
hos praktiserende speciallæge, jf. § 64.
Efter sundhedslovens § 171, stk. 4, yder regionsrådet befordring med ambulance eller
særligt sygekøretøj til personer, der i medfør af §§ 79-83 og 86-89 har ret til
vederlagsfri sygehusbehandling og til diagnostiske undersøgelser på sygehus til brug
for udredning hos alment praktiserende læge eller hos praktiserende speciallæge,
hvis deres tilstand gør det nødvendigt. Regionsrådet yder godtgørelse for befordring
til personer, der er omfattet af 1. pkt. og har ret til refusion af udgifter til behandling i
andre EU-/EØS-lande i medfør af § 89 a.
I bekendtgørelse nr. 816 af 18. juni 2018 om befordring og befordringsgodtgørelse
efter sundhedsloven er der fastsat nærmere regler om retten til
befordringsgodtgørelse efter sundhedsloven, herunder bl.a. om persongruppen og
kommunalbestyrelsers og regionsråds forpligtelser.
Efter sundhedslovens § 172 yder kommunalbestyrelsen befordring eller
befordringsgodtgørelse til genoptræning til personer, der har behov for
genoptræning efter endt behandling på sygehus, jf. § 140 og § 168, stk. 1.
Befordringen eller befordringsgodtgørelsen ydes efter reglerne i § 171.
Side 12
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Efter klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, kan kommunalbestyrelsens afgørelser
m.v. vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse efter sundhedslovens §§ 170
og 172 og regler fastsat med hjemmel heri, påklages til Styrelsen for Patientklager.
Regionsrådets afgørelser m.v. kan efter klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13,
påklages til Styrelsen for Patientklager, når de vedrører vilkår for en persons ret til
befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens §
171 og regler fastsat med hjemmel heri.
2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
I økonomiaftalen for 2025 mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner er der
enighed om rammerne for at udvikle den borgnære velfærd og styrke og udvikle
sundhedsvæsenet. Det er en del af aftalerne, at de kommunale udgifter til
administration nedbringes med 242 mio. kr. i 2025, og at de regionale udgifter til
administration skal nedbringes med 104 mio. kr. i 2025.
Derudover har regeringen tilkendegivet, at der bør ske bortfald af statslige opgaver
og en reduktion af statslige årsværk med 1.000 årsværk i den statslige administration.
Regeringen har på den baggrund iværksat et arbejde med at identificere opgaver i
den statslige administration, som med fordel vil kunne bortprioriteres.
På Indenrigs- og Sundhedsministeriets område er det vurderingen, at Styrelsen for
Patientklagers behandling af klager over kommunalbestyrelsens og regionsrådets
afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse er en opgave, som kan bortfalde.
Det foreslås derfor at ophæve klageadgangen for befordring og
befordringsgodtgørelse.
Ophævelsen af klageadgangen vil betyde, at der ikke længere vil kunne klages til
Styrelsen for Patientklager over kommunalbestyrelsens afgørelse m.v. vedrørende
befordring og befordringsgodtgørelse, og at Styrelsen for Patientklager ikke længere
vil kunne behandle disse klager.
Forslaget vil også betyde, at der ikke vil kunne klages til Styrelsen for Patientklager
over regionsrådets afgørelse vedrørende vilkår for retten til befordring og
befordringsgodtgørelse.
Det vil endvidere betyde, at Styrelsen for Patientklager vil ikke længere kunne
behandle klager over regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for retten til
befordring og befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling, og at klageadgangen
over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfalder.
3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige
Lovforslaget vil medføre positive økonomiske konsekvenser for staten, kommuner og
regioner. Ophøret af pligten til rapportering af utilsigtede hændelser og de opgaver
forbundet med utilsigtede hændelser, herunder vedligeholdelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase, vil medføre en besparelse på 5 mio. kr. for staten. Dertil
kommer besparelser til forventet indkøb af nyt it-system til håndtering af utilsigtede
hændelser.
Side 13
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ophævelsen af klageadgangen for klager over private tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere vil medføre positive økonomiske
konsekvenser for regioner og kommuner på årligt 7,6 mio. kr.
Ophævelsen af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse vil ligeledes
medføre positive økonomiske konsekvenser for kommunerne og regionerne på årligt
2,4 mio. kr.
Lovforslaget vil medføre frigivelse af 19,1 ÅV i 2025 i Styrelsen for Patientklager og
Styrelsen for Patientsikkerhed. Forslaget om afvikling af Det Faglige Forum for
Patientsikkerhed bestående af medlemmer fra primært patient- og sundhedsfaglige
organisationer vil medføre en frigivelse af flere sundhedsfaglige personers tid, der
kan anvendes til andre sundhedsfaglige opgaver.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Forslaget om ophør af pligten for rapportering af utilsigtede hændelser og forslaget
om bortfald af klageadgangen på tandområdet skønnes at have positive
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgere
Forslaget om ophævelse af klageadgangen for klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og klageadgangen for
befordring og befordringsgodtgørelse skønnes at have negative administrative
konsekvenser for borgere, idet borgerne mister en klageadgang.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- eller naturmæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 2. september 2024 til den 30.
september 2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Advokatrådet, Ansatte Tandlægers Organisation (ATO), Dansk Erhverv, Dansk
Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Neurologisk
Selskab (DNS), Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk Selskab for Almen Medicin
(DSAM), Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for
Patientsikkerhed, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Sygeplejeråd (DSR), Dansk
Sygepleje Selskab (DASYS), Danske Bioanalytikere
–
dbio, Danske Fodterapeuter.
Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter,
Danske Regioner, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Datatilsynet,
Depressionsforeningen Det Centrale Handicapråd (DCH), De praktiserende
psykiateres organisation (DPBO), Diabetesforeningen, DØNHO (Danske Øre- Næse-
Halslægers Organisation), Ergoterapeutforeningen (Etf), Farmakonomforeningen,
FOA, Foreningen af Speciallæger (FAS), Gigtforeningen, Hjernesagen,
Hjerneskadeforeningen, Hjerteforeningen, HØPA (Foreningen af
høreapparatbehandlende øre-næse-halslæger i speciallægepraksis), Institut for
Menneskerettigheder, Jordemoderforeningen, KL, Kristelig Lægeforening (KLF),
Side 14
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2904899_0015.png
Kræftens Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen af Kliniske
Tandteknikere (LKT), LAP - Landsforeningen af nuværende og tidligere
psykiatribrugere, Lev
–
livet med udviklingshandicap, Lægeforeningen,
Organisationen af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen -
landsforeningen mod knogleskørhed, Patienterstatningen, Patientforeningen,
Praktiserende Lægers Organisation (PLO), Praktiserende Tandlægers Organisation
(PTO), Psykiatrifonden, Radiograf Rådet, Roskilde Universitet, Rådet for Socialt
Udsatte, Scleroseforeningen, SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Tandlægeforeningen, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd,
Yngre Læger, Ældre Sagen, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet.
10. Sammenfattende skema
Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Lovforslaget vil medføre positive
Ingen
stat, kommuner og regioner konsekvenser for staten, kommuner og
regioner. Ophøret af pligten til
rapportering af utilsigtede hændelser
samt de opgaver forbundet med
utilsigtede hændelser, herunder
vedligeholdelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabasen vil
medføre en besparelse på 5 mio. kr. for
staten. Dertil kommer besparelser til
forventet indkøb af nyt it-system til
håndtering af utilsigtede hændelser.
Ophævelsen af klageadgangen for
klager over private tandklinikker,
praktiserende tandlæger, tandteknikere
og tandplejere vil medføre positive
økonomiske konsekvenser for
regionerne på årligt 7,1 mio. kr.
Ophævelsen af klageadgangen for
befordring og befordringsgodtgørelse
vil ligeledes medføre positive
økonomiske konsekvenser for
kommunerne og regionerne på årligt
2,4 mio. kr.
Implementeringskonsekvenser Lovforslaget vil medføre frigivelse af
for stat, kommuner og
19,1 ÅV i 2025 i Styrelsen for
regioner
Patientklager og Styrelsen for
Patientsikkerhed. Forslaget om afvikling
af Det Faglige Forum for
Patientsikkerhed bestående af
bestående af bestående af medlemmer
fra primært patient- og sundhedsfaglige
organisationer vil medføre en frigivelse
af flere sundhedsfaglige personers tid,
der kan anvendes til andre
sundhedsfaglige opgaver.
Ingen
Side 15
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
2904899_0016.png
Økonomiske konsekvenser for
Ingen
Ingen
erhvervslivet
Administrative konsekvenser Forslaget om ophør af pligten for
for erhvervslivet
rapportering af utilsigtede hændelser
og forslaget om bortfald af
klageadgangen på tandområdet
skønnes at have positive administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser
Forslaget om ophævelse af
for borgerne
klageadgangen for klager over private
tandklinikker, praktiserende
tandlæger, tandteknikere og
tandplejere og klageadgangen for
befordring og befordringsgodtgørelse
skønnes at have negative
administrative konsekvenser for
borgere, idet borgerne mister en
klageadgang.
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige
Ingen
Ingen
konsekvenser
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter
Er i strid med de fem
Ja
principper for implementering
af erhvervsrettet EU-
regulering/ Går videre end
minimumskrav i EU-regulering
(sæt X)
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Med lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås det at ophæve sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 5.
Som konsekvens heraf er det nødvendigt at foretage enkelte lovtekniske ændringer i
sundhedslovens § 43, stk. 2, nr. 3 og 4.
Til nr. 2
Efter sundhedslovens § 43, stk. 1, kan sundhedspersoner med patientens samtykke
videregive oplysninger til andre formål end behandling om patientens
helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger til sundhedspersoner, myndigheder,
organisationer, private personer m.fl.
Efter bestemmelsens stk. 2, nr. 5, kan videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger
ske uden patientens samtykke, når videregivelsen sker til brug for opfølgning på en
utilsigtet hændelse i regionen, kommunen eller et privat sygehus.
Det foreslås, at
§ 43, stk. 2, nr. 5,
ophæves.
Nej
X
Side 16
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Forslaget vil betyde, at der ikke længere er mulighed for at indhente oplysninger
uden patientens samtykke til brug for opfølgning på en utilsigtet hændelse i regionen,
kommunen eller et privat sygehus.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at afskaffe den nationale ordning om
rapportering af utilsigtede hændelser, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, om ophævelse af
sundhedslovens kapitel 61.
Det skal understreges, at ophævelsen af § 43, stk. 2, nr. 5, ikke vil begrænse
sundhedspersoners mulighed for at indhente oplysninger til brug for
kvalitetsudvikling m.v. Det vil således fortsat være muligt for en autoriseret
sundhedsperson at indhente elektroniske helbredsoplysninger m.v. til andre formål
end behandling, når det nødvendig i forbindelse med kvalitetsudvikling eller -
udvikling af behandlingsforløb og arbejdsgange.
Sundhedspersoner kan således efter sundhedslovens § 42 d, stk. 2, nr. 2, litra a-e, til
andre formål end behandling ved opslag i elektroniske patientjournaler og andre
systemer, som supplerer patientjournalen, i fornødent omfang indhente oplysninger
om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger uden samtykke, når a)
indhentningen foretages af en autoriseret sundhedsperson og indhentningen er
nødvendig i forbindelse med kvalitetssikring eller -udvikling af behandlingsforløb og
arbejdsgange, b) behandlingen af oplysningerne er af væsentlig samfundsmæssig
betydning og sker i statistisk øjemed under hensyntagen til patientens integritet og
privatliv c) ledelsen på behandlingsstedet efter nærmere fastlagte kriterier har givet
tilladelse til, at den pågældende autoriserede sundhedsperson kan foretage
indhentningen, d) der er tale om oplysninger, som er registreret i de elektroniske
systemer på det pågældende behandlingssted mindre end 5 år forud for
indhentningen, og e) det er muligt efterfølgende at identificere, at indhentningen
er sket til brug for kvalitetssikring eller -udvikling.
Til nr. 3
I sundhedslovens kapitel 61 (§§ 198-202) er der fastsat regler om patientsikkerhed og
læring i sundhedsvæsenet.
Det gælder bl.a. § 198, stk. 1, om regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at
modtage, registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser til brug for
forbedring af patientsikkerhed, og § 198, stk. 2, om sundhedspersoners pligt til at
rapportere en utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.
Det gælder også Styrelsen for Patientsikkerheds pligt efter § 199 til at modtage
rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede hændelser,
pligten til at oprette et nationalt register herfor, analysere og videreformidle viden til
sundhedsvæsenet på baggrund af de modtagne rapporteringer m.v.
Kapitlet omfatter også regler om Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som bistår
Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring omkring læringsaktiviteter.
Endelig omfatter kapitlet regler i § 200 om fortrolighed om rapporterede utilsigtede
hændelser, og regler i § 201 om beskyttelse mod sanktioner og strafferetlig
forfølgning af den rapporterende person og de sundhedspersoner, der indgår i en
rapportering.
Side 17
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at
kapitel 61
ophæves.
Den foreslåede ophævelse af kapitel 61 vil medføre ophør af sundhedslovens §§ 198-
201.
Det vil betyde, at regionsråds og kommunalbestyrelsers pligt til at modtage,
registrere og analysere rapporteringer om utilsigtede hændelser, ophører, ligesom
det vil betyde, at sundhedspersoner, ikke længere vil have pligt til at rapportere en
utilsigtet hændelse til regionen eller kommunen.
Forslaget vil også betyde, at Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere vil skulle
modtage rapporteringer fra regionsrådet og kommunalbestyrelsen om utilsigtede
hændelser, ligesom forslaget vil betyde en nedlæggelse af Dansk
Patientsikkerhedsdatabase.
Derudover vil forslaget betyde, at Fagligt Forum for Patientsikkerhed, som bistår
Styrelsen for Patientsikkerhed med faglig sparring omkring læringsaktiviteter
relateret til utilsigtede hændelser, nedlægges.
Endelig vil det betyde ophør at de særlige bestemmelser om fortrolighed og
beskyttelse ved utilsigtede hændelser.
Forslaget vil dog ikke ændre på, at arbejdet med læring fortsat vil være et kerne- og
fokusområde for Styrelsen for Patientsikkerhed, og at styrelsen fortsat gennem sine
tilsynsaktiviteter vil understøtte en kultur med læring og forbedring i fokus.
Styrelsens vil således også fortsat analysere og videreformidle viden til
sundhedsvæsenet på baggrund af fund, generelle tendenser m.v., som styrelsen
bliver opmærksom på gennem tilsyns- og vejledningsaktiviteter, herunder også
gennem Rådgivende Udvalg for Tilsyn (RUT), der rådgiver styrelsen om læring på
baggrund af sager om tilsyn med sundhedspersoner og med behandlingssteder.
Forslaget vil medføre en frisættelse og afbureaukratisering af læringsindsatsen,
således at driftsherrerne selv kan beslutte, hvordan de gennem læringsindsatsen
varetager driftsherreansvaret, og så det lokalt bliver muligt at anvende ressourcer på
læring på den måde, der giver bedst mening og udbytte lokalt.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 4
Det fremgår af sundhedsloven § 271, stk. 1, nr. 2, at medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
den, der indhenter oplysninger i strid med § 42 a, stk. 1-4, § 42 d, stk. 1-3, § 46, stk. 5,
eller § 198, stk. 3.
Bestemmelserne indebærer straf for sundhedspersoners uberettigede indhentning af
oplysninger efter bl.a. sundhedslovens § 198, stk. 3, om indhentning af oplysninger
om patientens helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger i elektroniske
systemer i forbindelse med analyse af rapportering om en utilsigtet hændelse.
Side 18
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det fremgår tilsvarende af sundhedslovens § 271, stk. 2, at andre end de personer,
der er nævnt i §§ 41, 42 a, 42 d, 43, 45, 46, stk. 5, og 198, stk. 3, straffes på samme
måde som i stk. 1, nr. 1-3, ved uberettiget indhentning, videregivelse eller udnyttelse
af oplysninger omfattet af disse bestemmelser.
Bestemmelsen indebærer, at andre personer end sundhedspersoner straffes på
samme måde ved berettiget indhentning, videregivelse eller udnyttelse af
oplysningerne.
Det foreslås, at »§ 46, stk. 5, eller § 198, stk. 3« i
§ 271, stk. 1, nr. 2,
ændres til »eller §
46, stk. 5«, og at »45, 46, stk. 5, og 198, stk. 3« i
§ 271, stk. 2,
ændres til »45 og 46,
stk. 5«.
Den foreslåede ændring, der er en konsekvens af, at kapitel 61 om patientsikkerhed
og læring i sundhedsvæsenet, herunder § 198, stk. 3, foreslås ophævet, betyder, at §
198, stk. 3, vil udgå af straffebestemmelsen.
Til nr. 5
Det fremgår af den gældende § 278, stk. 2, i sundhedsloven, at bl.a. kapitel 61 ved
kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de
ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.
Det foreslås, at henvisningen i
§ 278, stk. 2,
til kapitel 61 udgår.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås at ophæve
kapitel 61.
Til § 2
Til nr. 1
Efter gældende ret varetager Styrelsen for Patientklager opgaver med tilknytning til
patientklagesystemet.
Efter klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., behandler Styrelsen for
Patientklager klager fra patienter over behandlingssteders sundhedsfaglige
virksomhed og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 og afsnit IV med
undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden
klageadgang.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager behandler klager fra
patienter over ethvert behandlingssteds sundhedsfaglige virksomhed og forhold
omfattet af sundhedslovens kapitel 4-9 med undtagelse af klager, hvor der i den
øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Efter bestemmelsen behandler Styrelsen for Patientklager bl.a. klager over private
tandklinikkers sundhedsfaglige virksomhed.
Det foreslås, at der i
§ 1, stk. 1, 1. pkt.,
efter »med undtagelse af« indsættes »klager
over behandling foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten på private
tandklinikker og«.
Side 19
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Den foreslående ændring vil medføre, at Styrelsen for Patientklager ikke kan
behandle klager fra patienter over behandling på private tandklinikker, som er
foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.
Det vil betyde, at den nuværende klageadgang til Styrelsen for Patientklager ophører,
og at der ikke længere vil være adgang for patienter til at klage over behandling på
private tandklinikker.
Til nr. 2
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt., at Styrelsen for
Patientklager i sager omfattet af stk. 1 om sundhedsfaglig virksomhed, der udøves af
praktiserende tandlæger, kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om,
at det udførte arbejde er mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten. Styrelsen for Patientklager kan desuden
efter stk. 3, 2. pkt., træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller
betaling for omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at Styrelsen for Patientklager i sager over praktiserende
tandlæger kan mægle forlig mellem parterne og træffe afgørelse om, at tandlægens
udførte arbejde er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af
honoraret til patienten, eller om der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
dette.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, 1. pkt., at Styrelsen for
Patientklager endvidere kan behandle klager fra patienter over tandlægens
manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf. sundhedslovens § 57 h, stk. 3,
manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf. sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og
manglende mulighed for akut behandling hos tandlægen, jf. sundhedslovens § 64 c,
stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer efter stk. 4, 2. pkt., afgørelse om, hvorvidt
der er handlet i strid med de bestemmelser, der er nævnt i 1. pkt.
Bestemmelsen indebærer, at patienterne kan klage til Styrelsen for Patientsikkerhed
over en tandlægens eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af
prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af
indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis,
i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Det foreslås, at
§ 1, stk. 3
og
4,
ophæves.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 3, der skal ses i
sammenhæng med den foreslåede ændring af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1,
vil medføre, at Styrelsen for Patientklager i sager om behandlingssteders
sundhedsfaglige virksomhed, der udøves af praktiserende tandlæger, ikke længere vil
kunne mægle forlig mellem parterne eller træffe afgørelse om, at det udførte arbejde
er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Den foreslående ophævelse af klage- og erstatningslovens § 1, stk. 4, vil betyde, at
Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle klager over en
praktiserende tandlæges eventuelle tilsidesættelse af krav om udfærdigelse af
prisoverslag ved bekostelige behandlinger, manglende etablering af
Side 20
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
indkaldelsesordninger og manglende sikring af, at en patient, der er tilknyttet praksis,
i tilfælde af akut opstået behov for tandpleje modtager undersøgelse og eventuel
behandling ingen for en rimelig frist.
Til nr. 3
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 5,
således at
henvisningen til stk. 6 i stedet bliver til stk. 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1,
stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 4
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 6, 1. pkt.,
således at henvisningen til stk. 5 i stedet bliver til stk. 3.
Det foreslås også, at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 6, 2.
pkt.,
således at henvisningen til stk. 5, 3. pkt., i stedet bliver til stk. 3, 3. pkt.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1,
stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 5
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 7,
således at
henvisningen til stk. 5 eller 6 i stedet bliver til stk. 3 eller 4.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1,
stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 6
Det foreslås at ændre henvisningen i klage- og erstatningslovens
§ 1, stk. 11,
således
at henvisningen til stk. 7 i stedet bliver til stk. 5.
Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 2, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1,
stk. 3 og 4, i klage- og erstatningsloven med deraf følgende rykning af stk. 5-11 til stk.
3-9.
Til nr. 7
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 1, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn, jf. §§ 13-16, behandler klager fra patienter over autoriserede
sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til
specifikke opgaver, og forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt
afsnit IV med undtagelse af klager, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en
anden klageadgang. Det følger videre af bestemmelsen, at nævnet ikke kan behandle
en klage, hvis den sundhedsfaglige virksomhed, klagen vedrører, er omfattet af en
klage efter § 1, medmindre Styrelsen for Patientklager i anledning af klagen efter § 1
har udtalt kritik af sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed.
Det foreslås at nyaffatte
§ 2, stk. 1.
Side 21
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det foreslås med
§ 2, stk. 1, 1. pkt.,
at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, jf. §§ 13-
16, behandler klager fra patienter over autoriserede sundhedspersoners
sundhedsfaglige virksomhed, herunder personer autoriseret til specifikke opgaver, og
forhold omfattet af sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV, når klagen angår
en sag, som vurderes at indeholde skærpende omstændigheder, jf. stk. 6.
Ved sundhedspersoner forstås personer, der er autoriserede i henhold til særlig
lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses
ansvar, jf. sundhedslovens § 6.
Den foreslåede ændring vil indebære, at klager ikke længere frit kan vælge mellem en
forløbsklage og en disciplinærnævnsklage. En klage vil som udgangspunkt kun kunne
behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, såfremt klagen angår en sag, som
vurderes at indeholde skærpende omstændigheder. Det vil være op til klageren at
vælge mellem de to sagstyper i disse tilfælde. Styrelsen for Patientklager giver
konkret vejledning til klageren om valg af sagstype.
Efter det foreslåede nye § 2, stk. 6, jf. forslagets § 1, nr. 7, fastsætter indenrigs- og
sundhedsministeren regler om, hvornår en klage angår en sag, som indeholder
skærpende omstændigheder.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 1, 2. pkt.,
kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
herudover behandle klager, hvor Styrelsen for Patientklager, jf. §1, stk. 2, har udtalt
kritik af behandlingsstedets sundhedsfaglige virksomhed og forhold omfattet af
sundhedslovens kapitel 4-7 og 9 samt afsnit IV.
Dette vil medføre, at Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn fortsat vil kunne behandle
klager, hvor Styrelsen for Patientklager har udtalt kritik af behandlingsstedets
sundhedsfaglige virksomhed. Det vil i den forbindelse være en forudsætning, at
ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller flere sundhedspersoner for, at
klagen kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 1, 3. pkt.,
kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
herudover behandle klager, hvor behandlingsstedet er ophørt, eller hvor den
sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et behandlingssted.
I den situation, hvor et behandlingssted er ophørt, vil en klage kun kunne behandles
af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Et behandlingssted anses som ophørt, hvis
det ikke længere er muligt at stile en afgørelse til den samme behandlingsansvarlige
enhed, som har foretaget den behandling, der er klaget over. Det vil desuden være
en forudsætning, at ansvaret for behandlingen kan placeres hos en eller flere
sundhedspersoner for at klagen kan behandles af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Det vil ligesom efter gældende ret medføre, at såfremt et
behandlingssted er ophørt, og det ikke er muligt at placere ansvaret for den
påklagede behandling hos en eller flere sundhedspersoner, så vil klagen hverken
kunne behandles af Styrelsen for Patientklager eller af Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn.
Et behandlingssted vil blive anset som ophørt i en række tilfælde. Hvis der er sket
overdragelse af en enkeltmandsvirksomhed, beror vurderingen af, om
behandlingsstedet er ophørt på, om behandlingsstedet fortsat leverer de samme
sundhedsydelser, om sundhedsydelserne gives af de samme personer, om ledelsen er
Side 22
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
den samme, om den behandlingsansvarlige enhed har samme adresse, og om
virksomheden har samme navn. Styrelsen for Patientklager vil altid foretage en
konkret vurdering, hvor de forskellige momenter ikke nødvendigvis tillægges samme
vægt.
Hvis der er sket overdragelse af et aktie- eller et anpartsselskab, fortsætter selskabet
stadig som den samme juridiske person, og en afgørelse kan derfor stiles til den
samme behandlingsansvarlige enhed. Klagen behandles derfor som udgangspunkt af
Styrelsen for Patientklager.
Hvis behandlingsstedet har været drevet som enkeltmandsvirksomhed eller
interessentskab, og det er opløst ved konkurs eller opløst på anden måde, kan
afgørelsen ikke længere stiles til den behandlingsansvarlige enhed, hvorfor klagen
kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
I de tilfælde, hvor behandlingsstedet har været drevet som et aktie- eller
anpartsselskab, og dette er under konkursbehandling, kan afgørelsen stiles til
konkurs- eller likvidationsboet, som træder i stedet for den behandlingsansvarlige
enhed.
Såfremt konkurs- eller likvidationsboet er afsluttet, inden Styrelsen for Patientklager
har truffet afgørelse, kan afgørelsen ikke længere stiles til den behandlende enhed,
hvorfor klagen herefter kun kan behandles af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Dette gælder dog ikke, hvis boet har overdraget virksomhedens aktiver til en anden
juridisk person, som efter en vurdering af de ovenfor beskrevne momenter må anses
for at være den samme behandlingsansvarlige enhed.
I de tilfælde, hvor den sundhedsfaglige virksomhed ikke er udført i tilknytning til et
behandlingssted, kan den pågældende behandling kun påklages til
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Dette kan f.eks. være behandling foretaget i det
offentlige rum, hvor der er opstået et akut behandlingsbehov eller ulønnet
behandling af familie eller venner.
Efter det foreslåede
§ 2, stk. 1, 4. pkt.,
kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke
behandle klager, herunder klager over praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra
patienten, hvor der i den øvrige lovgivning er foreskrevet en anden klageadgang.
Dette er en videreførelse af de gældende regler, som indebærer, at hvis der er en
anden klageadgang i den øvrige lovgivning, kan Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn
ikke behandle klagen. Herunder vil Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn ikke kan
behandle klager over praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når
behandlingen er foretaget med hel eller delvis egenbetaling fra patienten.
Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1.
Til nr. 8
Det følger af klage- og erstatningslovens § 2, stk. 3, 2. pkt., at reglerne i § 1, stk. 5 og
6, tilsvarende finder anvendelse.
Side 23
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Bestemmelsen indebærer, at reglerne om tilbud om dialog ved Styrelsen for
Patientklagers behandling af klager vedrørende sundhedsydelse også gælder ved
behandling af klager ved Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Det foreslås, at »§ 1, stk. 5 og 6« i §
2, stk. 3, 2. pkt.,
ændres til »§ 1, nr. 3 og 4«.
Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse som følge af, at § 1, stk. 3 og 4,
med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås ophævet, og at stk. 5 og 6 derved bliver til stk. 3
og 4.
Den foreslåede ændring vil sikre, at reglerne om tilbud om dialog ved Styrelsen for
Patientklagers behandling af klager fortsat gælder ved behandling af klager ved
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.
Til nr. 9
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3, stk. 2, 1. pkt., at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn i sager omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem parterne og
træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge har udført, er
mangelfuldt, og at der skal ske hel eller delvis tilbagebetaling af honoraret til
patienten. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn kan desuden efter stk. 2, 2. pkt.,
træffe afgørelse om, at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for
omgørelsen.
Bestemmelsen indebærer, at disciplinærnævnet i sager omfattet af lovens § 2, stk. 1,
vedrørende praktiserende tandlæger, får adgang til at mægle forlig mellem parterne
og træffe afgørelse om, at det udførte arbejde er mangelfuldt, om der skal ske hel
eller delvis tilbagebetaling af det honorar, patienten har betalt for behandlingen, eller
at der skal ske omgørelse af arbejdet eller betaling for omgørelsen.
Det følger af klage- og erstatningslovens § 3 b, stk. 1, 1. pkt., at indenrigs- og
sundhedsministeren kan henlægge behandlingen af sager omfattet af § 2, stk. 1, om
praktiserende tandlæger til en tandlægefaglig klageinstans. Indenrigs- og
sundhedsministeren kan endvidere efter stk. 1, 2. pkt., henlægge behandling af
klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, jf.
sundhedslovens § 57 h, stk. 3, manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge, jf.
sundhedslovens § 57 i, stk. 3, og manglende mulighed for akut behandling, jf.
sundhedslovens § 64 c, stk. 1, til klageinstansen. Ved henlæggelse efter 1. og 2. pkt.
indgår indenrigs- og sundhedsministeren efter stk. 1, 3. pkt., de nødvendige aftaler
herom.
Bestemmelsen indebærer, at indenrigs- og sundhedsministeren har bemyndigelse til
efter aftale med f.eks. Danske Regioner og Tandlægeforeningen at henlægge
behandlingen af faglige klager over praktiserende tandlæger til en særlig
klageinstans. Bemyndigelsen indebærer også, at behandling af klager fra patienter
over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag, manglende regelmæssig indkaldelse
til tandlæge og manglende mulighed for akut behandling kan henlægges til
klageinstansen.
Bemyndigelsen er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet.
Det foreslås, at
§ 3, stk. 2,
og
§ 3 b
ophæves.
Side 24
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Den foreslåede ophævelse af § 3, stk. 2, vil medføre, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn ikke længere i sager omfattet af § 2, stk. 1, kan mægle forlig mellem
parterne og træffe afgørelse om, at det arbejde, en praktiserende tandlæge,
tandtekniker eller tandplejer har udført, er mangelfuldt, at der skal ske hel eller delvis
tilbagebetaling af honoraret til patienten, eller at der skal ske omgørelse af arbejdet
eller betaling for omgørelsen.
Den foreslåede ophævelse skal sammenhæng med den foreslåede ændring af klage-
og erstatningslovens § 2, stk. 1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn ikke længere skal behandle klager fra patienter over praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejer, når behandlingen er foretaget med hel eller
delvis egenbetaling fra patienten.
Den foreslåede ophævelse af § 3 b vil medføre, at indenrigs- og sundhedsministeren
ikke længere vil kunne henlægge behandlingen af faglige klager over praktiserende
tandlæger, klager fra patienter over manglende tilbud om skriftligt prisoverslag,
manglende regelmæssig indkaldelse til tandlæge og manglende mulighed for akut
behandling, til en særlig klageinstans.
Den foreslåede ophævelse skal sammenhæng med den foreslåede ændring af klage-
og erstatningslovens § 2, stk. 1, hvori det foreslås, at Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn ikke længere skal behandle klager fra patienter over praktiserende
tandlæger, tandteknikere og tandplejere, når behandlingen er foretaget med hel eller
delvis egenbetaling fra patienten. Med bortfald af denne ordinære kompetence for
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn til at behandle sagerne vil der således heller ikke
være behov eller mulighed for at henlægge sagerne fra nævnet til øvrige
myndigheder.
Til nr. 10
Det følger af klage- og erstatningslovens § 5, nr. 11, at kommunalbestyrelsens
afgørelser m.v. vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse efter
sundhedslovens § 170 og § 172 kan påklages til Styrelsen for Patientklager.
Bestemmelsen indebærer, at borgere kan klage over kommunalbestyrelsens
afgørelser m.v. vedrørende befordring og befordringsgodtgørelse til Styrelsen for
Patientklager.
Det foreslås at
§ 5, stk. 11,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle
klager over kommunalbestyrelsens afgørelser m.v. vedrørende over befordring og
befordringsgodtgørelse, og at klageadgangen over kommunalbestyrelsers afgørelser
herom derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 11
Det følger af klage- og erstatningslovens § 6, stk. 1, nr. 13, at regionsrådets afgørelser
vedrørende vilkår for en persons ret til befordring og befordringsgodtgørelse ved
sygehusbehandling efter sundhedslovens § 171 kan påklages til Styrelsen for
Patientklager.
Side 25
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det foreslås at
§ 6, stk. 1, nr. 13,
ophæves.
Forslaget vil betyde, at Styrelsen for Patientklager ikke længere vil kunne behandle
klager over regionsrådets afgørelser vedrørende vilkår for retten til befordring og
befordringsgodtgørelse ved sygehusbehandling efter sundhedslovens § 171, og at
klageadgangen over regionsrådets afgørelser herom derfor bortfalder.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 12
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 12, stk. 3, at Styrelsen for Patientklager
som led i oplysning af sager omfattet af § 1, stk. 1, om sundhedsfaglig virksomhed,
der udøves af praktiserende tandlæger, kan lade foretage besigtigelse af det udførte
eller manglende tandlægearbejde.
Det foreslås, at
§ 12, stk. 3,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af
klage- og erstatningslovens § 1, stk. 1, og ophævelse af § 1, stk. 3 og 4, der medfører,
at Styrelsen for Patientklager ikke længere skal behandle klager over behandling
foretaget på private tandklinikker.
Forslaget medfører, at bestemmelsen om besigtigelse af det udførte eller manglende
tandlægearbejde, der bliver overflødig som følge af bortfaldet af kompetencen for
Styrelsen for Patientklager til at behandle klager over behandling foretaget på private
tandklinikker, ophæves.
Til nr. 13
Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 18, stk. 5, at praktiserende tandlæger,
der ikke er godkendt til at yde tandlægehjælp, hvortil der ydes tilskud af
regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3, afholder udgifterne til driften af
Styrelsen for Patientklagers aktiviteter i tilknytning til patientklagesystemet og
Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn og de udgifter, der påhviler regionsrådene efter
§ 29, stk. 1, nr. 5, for de erstatningssager, som kan henføres til disse tandlæger. Dette
gælder dog ikke praktiserende specialtandlæger, som ikke leverer ydelser, hvortil der
kan ydes tilskud af regionsrådet, jf. sundhedslovens § 64 b, stk. 3.
Bestemmelsen indebærer praktiserende tandlægers afholdelse af udgifter til
eventuelle klagesager i Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn. Regionerne kan desuden efter bestemmelsen rejse et regreskrav
mod disse tandlæger til dækning af eventuelle udgifter til
erstatningssager. Bestemmelsen omfatter alene de praktiserende tandlæger, der
efter sundloven ikke er godkendte til at yde tandlægehjælp.
Det foreslås, at
§ 18, stk. 5,
ophæves.
Den foreslåede ophævelse er en konsekvensrettelse som følge af, at § 1, stk. 3 og 4,
med lovforslagets § 2, nr. 2, foreslås ophævet, og at stk. 5-11 derved bliver stk. 3-9.
Til § 3
Til nr. 1
Side 26
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Ved § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 om ændring af lov om klage- og
erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation af
sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (Ændring af
patientklagesystemet, mulighed for sekretariatsafgørelser i
patienterstatningsankesager, afvikling af Det Rådgivende Praksisudvalg og
afbureaukratisering ved ejerskifte i tandlægeklinikker), er der vedtaget en ændring §
1, stk. 3, 1. pkt., i klage- og erstatningsloven.
Ved samme lovs § 1, nr. 6, er der vedtaget en nyaffattelse af klage- og
erstatningslovens § 2, stk. 1.
Ifølge samme lovs § 3, stk. 2, træder de to ændringer i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 ophæves.
Forslaget om ophævelse § § 1, nr. 3, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 er en konsekvens af
dette lovforslags § 2, nr. 2, hvor det foreslås at ophæve § 1, stk. 3, i klage- og
erstatningsloven.
Forslaget om ophævelse § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024 er en konsekvens af,
at det i dette lovforslags § 2, nr. 7, er foreslået at nyaffatte § 2, stk. 1, i klage- og
erstatningsloven, fordi der er behov for at foretage ændringer i den affattelse af § 2,
stk. 1, som er foretaget ved § 1, nr. 6, i lov nr. 647 af 11. juni 2024.
Til nr. 2
Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 647 af 11. juni 2024, at § 1, nr. 1-3, 6, 7 og 10, i lov
nr. 647 af 11. juni 2024 træder i kraft den 1. januar 2025.
Det foreslås, at »nr. 1-3, 6, 7 og 10« ændres til: »nr. 1, 2, 7 og 10«.
Forslaget er en konsekvens af forslaget om at ophæve § 1, nr. 3 og 6, i lov nr. 647 af
11. juni 2024, som affattet ved § 3, stk. 1.
Til § 4
Med
§ 4, stk. 1,
foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2025.
Forslaget vil betyde, at bl.a. pligten til rapportering af utilsigtede hændelser
bortfalder fra dette tidspunkt, ligesom der fra dette tidspunkt ikke længere vil være
klageadgang til over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og
tandplejere eller afgørelser om befordring og befordringsgodtgørelse.
Med
§ 4, stk. 2,
foreslås det, at loven ikke finder anvendelse på klager, som Styrelsen
for Patientklager og Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn har modtaget før lovens
ikrafttræden, og at de hidtil gældende regler finder anvendelse på disse klager.
Forslaget vil betyde, at klager, som allerede er modtaget og endnu ikke
færdigbehandlet af Styrelsen for Patientklager eller Sundhedsvæsenets
Disciplinærnævn vil blive færdigbehandlet af disse myndigheder efter de hidtil
gældende regler.
Side 27
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Dette sikrer, at patienter, som før lovens ikrafttræden har indgivet en klage, fortsat
kan få denne klage færdigbehandlet.
Til § 5
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Med
§ 5, stk. 1,
foreslås det, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog
stk. 2.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at loven som udgangspunkt ikke gælder for
Færøerne og Grønland.
Det skyldes, at hverken sundhedsloven eller klage- og erstatningsloven som
udgangspunkt gælder for Færøerne eller Grønland.
Med
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
foreslås det, at lovens §§ 1 og 2 ved kongelig anordning kan
sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske
forhold tilsiger.
Den foreslåede bestemmelse betyder, at de foreslåede ændringer af sundhedsloven i
lovforslagets § 1 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at de dele af sundhedsloven, der
foreslås ændret, ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne, jf. sundhedslovens § 278, stk. 2.
De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for Grønland.
Den foreslåede bestemmelse betyder også, at de foreslåede ændringer af klage- og
erstatningsloven i lovforslagets § 2 kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne
med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger. Det skyldes, at klage- og
erstatningsloven kan sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne, jf. klage- og
erstatningslovens § 64.
Efter den gældende kongelige anordning nr. 1248 af 19. december 2011 er klage- og
erstatningslovens §§ 5 og 6, som foreslås ændret med lovforslagets § 2, nr. 6 og 7,
imidlertid ikke sat i kraft for Færøerne henset til færøske forhold, herunder
organisering af sundhedsvæsenet.
De foreslåede ændringer kan derimod ikke sættes i kraft for Grønland.
Det foreslås med
§ 5, stk. 2, 2. pkt.,
at bestemmelserne kan sættes i kraft på
forskellige tidspunkter.
Side 28
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 386: Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Ophør af pligten rapportering af utilsigtede hændelser, ophævelse af klageadgang for klager over private tandklinikker, praktiserende tandlæger, tandteknikere og tandplejere og ophævelse af klageadgangen for befordring og befordringsgodtgørelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren
Side 29