Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 385
Offentligt
2900851_0001.png
Fjerde opfølgning på udmøntning af 600 mio. kr. til psykiatrien fra
Aftale om finansloven for 2020 og første opfølgning på Her-og-nu-
kapacitetspakken for 2023
1. Indledning og resumé
Dette er den fjerde opfølgning på, hvordan udmøntningen af finanslovsmidlerne på 600
mio. kr. til psykiatrien er afspejlet i regionernes prioritering og kapaciteten i psykiatrien.
Opfølgningen omhandler 2023.
Den daværende regering blev sammen med de øvrige aftalepartier i
Aftale om finansloven
for 2020
enige om at styrke psykiatrien med 600 mio. kr. (2020-pl) årligt fra 2020 og frem.
Der er i aftalen enighed om, at udmøntningen af finanslovsmidlerne skal afspejles i bedre
normeringer og en øget kapacitet til gavn for patienterne. Det er hensigten, at en
forbedret kapacitet med mere personale kan medvirke til at styrke behandlingskvaliteten i
psykiatrien og derigennem nedbringe brugen af tvang. Som en del af udmøntningsaftalen
mellem regeringen og Danske Regioner er det aftalt, at der årligt til og med 2024 skal
følges op på aftalen ved at følge udviklingen inden for fire indikatorer. Dette notat udgør
den årlige opfølgning for 2023 og er den fjerde af sin slags.
Årets opfølgning omfatter også her-og-nu-kapacitetspakken på 77,2 mio. kr. i 2023 fra
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
samt den fremrykning på 40
mio. kr. ekstra til 2023 til en akut styrkelse af den regionale psykiatri, der blev besluttet
med Finansloven for 2023.
Tabel 1 viser en oversigt over de politiske aftaler, der har løftet den regionale psykiatri i
perioden 2020-2024.
Tabel 1
Oversigt over politiske aftaler med løft af den regionale psykiatri 2020-2024
Mio. kr., 2024-pl
Aftale om Finanslov 2020
-herunder drift
-herunder anlæg
Aftale om Finanslov 2023
Aftale om en bedre psykiatri 2023 - her-og-nu-
kapacitetspakke
I alt for aftaler i opfølgningen
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
(2022)
Aftale om en bedre psykiatri 2023 i øvrigt
Rammeforøgelse ifm. samlet dobbeltdiagnosetilbud og
særlige pladser (2023)
Samlet rammeløft
Anm.:
Kilde:
2020
669
502
167
2021
669
502
167
2022 2023
669
502
167
669
502
167
41
80
2024
669
669
669
669
669
791
669
189
272
118,3*
669
669
669
791
1.249
*Den regionale rammeforøgelse på 118,3 mio. kr omfatter 66,6 mio. kr. statslig finansiering og 51,7 mio. fra en
tilpasning af den kommunale ramme.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
I
Aftale om regionernes økonomi for 2025
blev det besluttet, at der fortsat følges årligt op
på, hvordan de regionale midler, der er og vil blive tilført psykiatrien, afspejles i en øget
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
kapacitet og kvalitet for patienterne. Således vil parterne ifm. aftale om udmøntning af
midlerne til den fuldt finansierede 10-årsplan fastsætte principper for den fremadrettede
opfølgning herunder med øje for den administrative byrde, der er forbundet med
opfølgningen.
Der følges op på følgende overordnede indikatorer for kapaciteten og kvaliteten af den
regionale psykiatri:
•
•
•
•
Udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien, herunder i retspsykiatrien
Udgiftsniveauet på psykiatriområdet
Udviklingen i antallet af genindlæggelser
Udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Mens de første to indikatorer særligt anvendes til at følge op på den kapacitetsmæssige
udvikling og den økonomiske prioritering af psykiatrien, anvendes de to sidste indikatorer
som et mål for kvaliteten af den behandling, der gives i psykiatrien.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Finansministeriet og Danske Regioner er blevet enige
om at omsætte de fire overordnede indikatorer til otte konkrete indikatorer, hvor flere af
disse tager udgangspunkt i eksisterende indikatorer og opgørelser fra
Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik. Dette sigter mod både at sikre en vis
armslængde ift. opgørelsesmetode samt for at fremme genkendelighed og
gennemskuelighed for stat og regioner. Hver af disse beskrives i flere detaljer i opgørelsen
for hver af de overordnede indikatorer nedenfor.
1.1. Resumé
Opfølgningen viser, at regionerne har løftet både budgetter og regnskaber siden 2020. Det
gælder både i forhold til udviklingen siden styrkelsen af psykiatrien med
finansloven for
2020
samt prioritering af brug af her-og-nu-midler i 2023. Samtidigt viser opfølgningen , at
regionerne har prioriteret midlerne fra her-og-nu-kapacitetspakken i 2023 til ansættelse af
medarbejdere og varige indsatser, fx kapacitetsløft af børne- og ungdomspsykiatrien,
retspsykiatrien og den ambulante voksenpsykiatri samt til opnormeringer af F-ACT-teams
og OPUS. Regionerne har dertil prioriteret de fremrykkede 40,0 mio. kr. fra Finansloven
2023 til at adressere og afhjælpe de udfordringer, som psykiatrien står overfor.
Opfølgningen viser en stigning i antallet af medarbejdere med patientrettede funktioner i
psykiatrien i alle fem regioner. I 2023 er der især kommet mere plejepersonale og
pædagogisk personale til psykiatrien.
Regionernes anlægsplaner om etablering af nye sengepladser er blevet forsinkede, og der
er derfor fortsat 77 pladser, som er i planlægnings- eller etableringsfasen. Forsinkelserne
skyldes bl.a. udfordringer i regionernes øvrige anlægsportefølje, der for et projekts
vedkommende har resulteret i en udskydelse på ubestemt tid, mens andre
psykiatriprojekter udfordres af forsinkede somatiske sygehusbyggerier, der
medfinansieres via Kvalitetsfonden. To regioner har som resultat heraf udskudt
anlægsmidler til 2025.
Derudover viser opfølgningen, at der er sket en stigning fra 2.982 til 3.053 normerede
sengepladser på landets psykiatriske afdelinger siden 2019, men der har været et fald på
74 sengepladser fra 2022 til 2023. Anvendelsen af tvang er steget lidt opgjort i andelen af
indlagte, men er faldet i absolutte tal. Andelen af akutte genindlæggelser i psykiatrien er
steget med 2,5 procentpoint siden 2019. Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og
mental sundhed
igangsættes flere indsatser med det formål at nedbringe akutte
Side 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
genindlæggelser, og der er i den forbindelse fastsat mål om, at akutte genindlæggelser
skal nedbringes med 5 pct. i 2026, 10 pct. i 2030 og 15 pct. i 2035. Der igangsættes flere
indsatser med det formål at nedbringe antallet af akutte genindlæggelser i regioner og
kommuner fx udbredelse af botilbudsteams. Herudover har regeringen tilkendegivet i
regeringsgrundlaget at ville prioritere yderligere 3,2 mia. kr. til psykiatrien over den
samlede 10-årige periode og dermed løfte den samlede indsats på tværs af sektorer.
Indikatorerne er opgjort regionsvis og for hele landet. Det tager forventeligt længere tid
før en øget prioritering og opnormering får gennemslag i forhold til opfølgningspunkterne
for øget anlægs- og sengekapacitet og kvalitet i psykiatrien. Der er tegn på, at behovet for
psykiatrisk behandling stiger mere end kapaciteten, fx er belægningsgraden på
psykiatriske afdelinger stigende på trods af den stigende sengekapacitet. Dette forbehold
gør sig særligt gældende for tolkningen af kvalitetsindikatorerne, hvor det dog fortsat er
centralt, at regionerne fastholder fokus på at sikre en høj kvalitet af den psykiatriske
behandling, som bidrager til at minimere akutte genindlæggelser samt anvendelsen af
tvangsforanstaltninger.
2. Udvikling i antallet af sengepladser i psykiatrien
For at give et fyldestgørende billede af udviklingen i antallet sengepladser i psykiatrien,
sammenholdes de konkrete planer for kapacitetsopbygningen med den igangværende
opnormering af personale i psykiatrien og de normerede sengepladser.
Til opfølgning på udviklingen i antallet af sengepladser i psykiatrien tages derfor tre mål i
betragtning:
•
Investeringsplaner for etablering af flere psykiatriske sengepladser
•
Antal sundhedsfagligt personale ansat i psykiatrien
•
Antal normerede sengepladser i psykiatrien
Det fremgår af aftaleteksten, at midlerne i overvejende grad skal styrke kapaciteten
gennem mere personale. Indikatoren for antal patientrettet personale indfanger den
kapacitetsopbygning, som ikke direkte afhænger af gennemførsel af anlægsinvesteringer.
2.1. Opfølgning på investeringsplaner for etablering af nye sengepladser
Danske Regioner har til denne opfølgning indsamlet oplysninger fra regionerne om deres
planer for udvidelse af sengepladser i psykiatrien, herunder retspsykiatriske pladser.
Samtlige regioner har udvidet eller har planer om at anvende finanslovsmidlerne til at
udvide antallet af sengepladser i psykiatrien og særligt i retspsykiatrien. Samtidig har
regionerne anvendt eller har planer om at anvende midlerne til at forbedre kvaliteten og
skabe moderne rammer for den fremadrettede psykiatribehandling.
På baggrund af Danske Regioners redegørelse vurderes det, at finanslovsmidlerne
–
sammen med regionernes øvrige økonomi, fraregnet kvalitetsfondsprojekter
–
er med til
at finansiere omkring 97 nye sengepladser i psykiatrien. Heraf er 48 sengepladser på
retspsykiatriske afsnit og 10 pladser er på Sikringen, hvor der forventes ibrugtaget 5
pladser som følge af behovet. 20 af de nye pladser er allerede blevet etableret, og 77
pladser er i planlægnings- eller etableringsfasen og forventes at blive implementeret i de
kommende år. Det bemærkes, at der indgik 20 retspsykiatriske senge på Psykiatrisk Center
Sct. Hans i opfølgningen på udmøntningsaftalen fra 2023. Disse senge er imidlertid
realiseringen af en samling af retspsykiatrien i Region Hovedstaden, uden at der er tale om
nettoforøgelse af sengeantallet, og de indgår derfor rettelig ikke i denne opfølgning.
Side 3
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0004.png
Der er opstået yderligere forsinkelser i regionernes anlægsplaner, hvorfor der fortsat er 77
pladser i planlægnings- eller etableringsfasen. Forsinkelserne betyder, at flere regioner
udskyder anlægsmidler til 2025. To regioner har samlet udskudt ca. 29 mio. kr. til 2029.
Flere projekter er således udfordret af at dele matrikel med somatiske sygehusbyggerier,
der medfinansieres via Kvalitetsfonden, og som er blevet forsinkede. Derudover har
Region Hovedstaden udskudt projektet
Nordstjernen
på ubestemt tid. Regionen har derfor
anvendt en del af finanslovsmidlerne til projektforberedelse og planlægning, mens de
resterende midler i 2024 omdirigeres til forbedringer i eksisterende bygninger inden for
børne- og ungdomspsykiatrien.
Der er afsat ca. 150 mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer i perioden 2020-2023, hvoraf ca.
100 mio. kr. afholdes i 2024 og 2025. Herefter videreføres beløbet på driftsrammen. Det
driftsmæssige løft skal bidrage til at understøtte de prioriterede områder i
Aftale om en
10-årsplan for psykiatrien.
Regionerne har planlagt anvendelse af midlerne til bl.a.
etablering af udgående og mobile teams samt øge normeringen i bl.a. børne- og
ungdomspsykiatrien med henblik på bl.a. at øge behandlingskvaliteten hos de sværest
psykisk syge børn og unge og bidrage til flere og bedre terapeutiske tiltag og aktiviteter.
Desuden vil indsatsen kunne understøtte udvikling af tværfagligt samarbejde og
kvalitetsudvikling. Samtidig anvendes midlerne til driftsudgifter til udvidelsen af
institutionen Sikringen, ligesom der ibrugtages nye specialiserede afsnit til
spiseforstyrrelser, rehabilitering og retspsykiatri.
2.2. Opfølgning på personale i psykiatrien
Der er ved udgangen af 2023 ansat 13.099 fultidspersoner med patientrettede funktioner
på psykiatriske afdelinger. Det er en stigning på 1.003 fuldtidsbeskæftigede svarende til
ca. 8 pct. i forhold til 2019,
jf. tabel 2 nedenfor.
Gruppen af personale med patientrettede
funktioner omfatter en bred vifte af fagligheder, bl.a. læger, sygeplejersker, farmaceuter,
psykomotoriske-, ergo- og fysioterapeuter, kliniske diætister, plejehjemsassistenter,
social- og sundhedsassistenter samt
–hjælpere,
øvrigt plejepersonale, psykologer,
pædagogisk personale, socialrådgivere, lægesekretærer og portører.
Stigningen i antallet af personale med patientrettede funktioner dækker over en stigning i
samtlige personalegrupper. Den største fremgang fra 2022 til 2023 ses for plejepersonale
og øvrige med patientrettede funktioner i psykiatrien. Blandt øvrige med patientrettede
funktioner, er det psykologer, pædagogisk personale og socialrådgivere, der driver
stigningen. Den største stigning ses blandt pædagogisk personale med ca. 3 pct. siden
2022.
Tabel 2
Antal fuldtidsbeskæftigede med patientrettede funktioner ansat i psykiatrien
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
4.497
2.537
1.026
1.507
2.528
12.096
2020
4.564
2.644
1.052
1.587
2.605
12.452
2021
4.611
2.727
1.084
1.620
2.675
12.717
2022
4.724
2.732
1.082
1.664
2.661
12.863
2023
4.835
2.795
1.104
1.698
2.672
13.099
Udvikling siden 2019
338
258
78
191
144
1.003
Anm.:
Personale med patientrettede funktioner dækker bl.a. over læger, sygeplejersker, farmaceuter, psykomotoriske-,
ergo- og fysioterapeuter, kliniske diætister, plejehjemsassistenter, social- og sundhedsassistenter samt
–hjælpere,
øvrigt plejepersonale, psykologer, pædagogisk personale, socialrådgivere, lægesekretærer og portører. Totaler kan
afvige fra summen af de angivne tal pga. afrunding.
Side 4
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0005.png
Kilde:
Sundhedsdatastyrelsen på baggrund af Kommunernes og Regionernes Løndatakontor.
2.3. Antal normerede sengepladser
Der er siden 2019 sket en stigning fra 2.982 til 3.053 normerede sengepladser på landets
psykiatriske afdelinger,
jf. tabel 3.
Stigningen på 71 normerede sengepladser svarer til en
forøgelse på ca. 2,3 pct. De årlige procentuelle ændringer i antallet normerede
sengepladser har været 1 pct. fra 2019 til 2020, 5 pct. fra 2020 til 2021, -1 pct. fra 2021 til
2022 og -2 pct. fra 2022 til 2023. Faldene fra 2021 til 2023 skyldes færre pladser i Region
Hovedstaden og Region Syddanmark. Det bemærkes, at det er vanskeligt at vurdere, hvad
udviklingen er et udtryk for. Det kan fx være udtryk for, at regionerne prioriterer
ambulante tilbud i højere grad.
Tabel 3
Antal normerede sengepladser på psykiatriske afdelinger, ultimo året
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
2020
2021
2022
2023 Udvikling 2019-2023
67
-1
0
-15
20
71
1.175 1.194 1.330 1.290 1.242
536
270
420
581
535
266
401
613
535
270
402
613
535
270
405
627
535
270
405
601
2.982 3.009 3.151 3.127 3.053
Anm.:
Kilde:
Tallene revideres bagudretttet.
Egne beregnigner baseret på tal fra Sundhedsdatastyrelsen.
3. Udgiftsniveau på psykiatriområdet
De tilførte midler i perioden 2020-2024 skal være synlige i regionernes udgiftsniveau til
psykiatriområdet. Jf. Tabel 1 ovenfor er driftsrammen forøget med hhv. 669 mio. kr. 2020,
2021 og 2022, 791 mio. kr. i 2023 og 1.249 mio. kr. i 2024.
I perioden 2020-2023 er der derudover afsat ca. 150 mio. kr. årligt til anlægsinvesteringer,
hvorefter beløbet videreføres på driftsrammen. Det driftsmæssige løft i 2024 skal bidrage
til at understøtte de prioriterede områder i en 10-års plan for psykiatrien.
Psykiatriens andel af vinterpakken og kompensation for lokalt afholdte udgifter til
håndtering af covid-19 er trukket ud af de efterfølgende regnskaber for at sikre et mere
retvisende billede. Sammenligninger af regnskaber og budgetter på tværs af årene bør
tages med forbehold for, at der ikke tages højde for de samlede niveauer for budgetter og
regnskaber på tværs af årene.
3.1. Regnskab
Regionerne har styrket psykiatriens økonomi betydeligt siden 2019. I 2023 har regionerne
anvendt 992 mio. kr. mere til psykiatrien ift. 2019,
jf. tabel 4.
Det betyder, at regionerne
samlet set har hævet deres udgifter til psykiatrien med mere, end de er fået tilført i
perioden. De afholdte driftsudgifter på psykiatriområdet er steget i alle regioner siden
2019.
For at kunne sammenligne regnskabstallene på tværs af årene, er alle år omregnet til
2023-pris-og-lønniveau. Derudover er der foretaget korrektioner for opgaveændringer og
tekniske omplaceringer i regnskabstal for 2019, som ikke afspejler en reel udgiftsudvikling.
Side 5
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0006.png
Regnskaberne for 2021 og 2022 er desuden korrigeret for psykiatriens andel af
vinterpakken og covid-19-kompensation, som beskrevet i forudgående afsnit.
Tabel 4
Afholdte driftsudgifter vedr. psykiatriske sygehuse
Mio. kr., 2023-pl
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
2019
3.433
1.846
774
1.418
2.077
9.548
2020
3.556
1.970
822
1.491
2.119
9.957
2021
3.707
2.085
825
1.566
2.210
10.394
2022
3.857
2.042
840
1.531
2.216
10.485
2023
3.940
2.062
867
1.469
2.201
10.540
Udvikling 2019 til 2023
507
216
93
51
125
992
Anm.:
Kilde:
Regnskab for 2019 er korrigeret for opgaveændringer og tekniske justeringer. Regnskaberne for 2021 og 2022 er
korrigeret for psykiatriens andel af vinterpakken og covid-19-kompensation Totaler kan afvige fra summen af de an-
givne tal pga. afrunding
Danmarks Statistik og indberetning fra Danske Regioner.
3.2. Budget
Der er prioriteret yderligere midler til psykiatrien sammenlignet med 2020, således at
driftsbudgettet for 2024 er 897 mio. kr. højere end budgettet for 2020,
jf. tabel 5.
Alle fem
regioner har øget deres driftsbudgetter til psykiatrien siden 2020. Samlet har regionerne
øget budgetterne udover de 669 mio. kr. fra finanslov 2020 (24-pl). Det ses, at
budgetterne er løftet med 369 mio. kr. fra 2023 til 2024, hvilket skal ses i sammenhæng
med
Aftale om en 10-årsplan og mental sundhed
og
Aftale om en bedre psykiatri,
der bl.a.
medfører løft til implementering af forløbsbeskrivelser for voksne og børn og unge med
psykoselidelser samt kickstart af den løbende kapacitetsopbygning i regionerne til
initiativer i børne- og ungdomspsykiatrien.
Det skal dog også bemærkes , at det samlede løft fra 2023 til 2024 fra aftalerne vedr.
psykiatrien endnu ikke har sat sig fuldt ud i regionernes budgetter for 2024. Det vurderes,
at det bl.a. skyldes, at udmøntningen af midlerne har afventet lovgivning og faglige
forarbejder, og derfor har regionerne ikke kunnet indarbejde løftene fuldt i budgetterne
for 2024. Det skal ses i lyset af, at regionerne først fik afklaring om de midler regionerne
modtager ville modtage i 2024 til psykiatrien fra 10-årsplan samt aftale om en bedre
psykiatri med den aftalte udmøntningsaftale fra starten af april 2024. Dermed har det ikke
været muligt for regionerne at tage højde for ved budgetlægning i 2024, som foregik i
efteråret 2023.
Side 6
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0007.png
Tabel 5
Budgetterede driftsudgifter vedr. psykiatriske sygehuse
Mio. kr., 2024-pl
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
Udvikling
2020 til 2024
371
192
47
52
235
897
Udvikling 2023
til 2024
166
40
21
56
85
369
2020
3.696
1.972
843
1.464
2.172
2021
3.898
2.065
871
1.546
2.303
2022
3.839
2.021
856
1.562
2.288
2023
3.901
2.123
869
1.460
2.322
2024
4.067
2.163
890
1.516
2.408
10.147 10.682 10.566
10.676 11.045
Anm.:
Kilde:
Tallene er PL-reguleret og korrigeret tekniske justeringer vedr. ny kontoplan, opgaveflytninger samt psykiatriens andel
af IT og administration.
Danmarks Statistik og indberetninge fra Danske Regioner.
4. Udvikling i antallet af genindlæggelser
Der er overordnet sket en stigning i andelen af akutte genindlæggelser i psykiatrien fra
2019 til 2023,
jf. tabel 6.
Det er derfor vigtigt, at regionerne og kommunerne i samarbejde
fastholder fokus på at nedbringe andelen af akutte genindlæggeler i psykiatrien. Det
fremgår således også som mål i
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
fra september 2022, at akutte genindlæggelser i psykiatrien skal nedbringes med 5
procent i 2026, 10 procent i 2030 og 15 procent i 2035. Der igangsættes flere indsatser
med det formål at nedbringe akutte genindlæggelser. Fx udbredes botilbudsteams, som
skal sikre bedre overgange for borgere på botilbud ved både indlæggelse, under
indlæggelse og ved udskrivning fra behandlingspsykiatrien.
Tabel 6
Andel akutte genindlæggelser inden for 30 dage i psykiatrien
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
24,1
23,5
17,1
22,8
23,5
23,4
2020
24,1
25,8
17,0
23,4
23,2
23,9
2021
25,5
25,6
16,7
25,7
23,6
24,7
2022
26,2
26,5
19,2
28,5
22,6
25,4
2023 Udvikling siden 2019, pct. point
26,2
27,3
20,6
29,5
22,8
25,9
2,1
3,8
3,5
6,6
-0,7
2,5
Anm.:
Kilde:
Enkelte tal for 2019-2022 er revideret marginalt i forhold til sidste opfølgning grundet løbende opdatering af de
tilgrundliggende registre.
Landspatientregisteret og CPR, Sundhedsdatastyrelsen
5. Udvikling i anvendelsen af tvang i psykiatrien
Til opfølgning på udviklingen i anvendelsen af tvang i psykiatrien indgår to indikatorer for
anvendelsen af tvang, andelen og antallet af indlagte personer, der berøres af en
tvangsforanstaltning.
Begge indikatorer inddrages, fordi andelen af indlagte, som berøres af en
tvangsforanstaltning, vil påvirkes i nedadgående retning helt mekanisk, hvis en øget
kapacitet i psykiatrien medfører, at personer, som ikke tidligere er blevet indlagt,
indlægges. Betragtes andelen alene, vil en udvikling heri således ikke nødvendigvis
afspejle, at der anvendes mindre tvang. For at vurdere, om der sker en reel reduktion i
Side 7
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0008.png
anvendelsen af tvang i psykiatrien, suppleres der derfor med udviklingen i antallet af
indlagte personer, der berøres af en tvangsforanstaltning. Der tages ikke højde for
ændringer i sammensætning af patienter og dermed evt. forskelle i kompleksiteten i
behandlingen.
Andelen af indlagte personer, der berøres af en tvangsforanstaltning har overordnet
været på et konstant niveau siden 2019, dog med mindre regionale forskelle. I 2023 var
andelen 1 pct. point højere for hele landet end i 2019,
jf. tabel 7.
Samtidig har både Region
Midtjylland og Region Sjælland reduceret andelen med hhv. 2,2 og 1,9 pct. point i
perioden.
Tabel 7
Andelen af personer, berørt af en tvangsforanstaltning i forhold til antal indlagte
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
23
24,8
25,8
23,0
21,5
21,5
2020
24,4
25,2
26,8
22,4
22,7
22,7
2021
22,1
23,5
26,3
22,1
21,6
21,6
2022
23,3
24,1
26,1
21,4
22,1
22,1
2023
23,2
22,6
25,1
21,1
22,5
22,5
Udvikling siden 2019, pct. point
0,2
-2,2
-0,7
-1,9
1,0
1,0
Anm.:
Kilde:
Tvangsforanstaltninger defineres som bæltefiksering, remme, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,
skærmning, tvangsmedicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Enkelte tal for 2019-2022 er revideret
marginalt i forhold til sidste opfølgning grundet løbende opdatering af de tilgrundliggende registre.
Register over tvang i psykiatrien 14.05.2024, Sundhedsdatastyrelsen.
Antallet af personer berørt af mindst en tvangsforanstaltning er faldet med 141 personer
siden 2019,
jf. tabel 8.
Niveauet har dog ligesom med andelen af personer berørt af tvang,
været forholdsvis konstant over de seneste år.
Tabel 8
Antal af personer berørt af en tvangsforanstaltning
2019
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
2.253
1.185
584
894
1.325
6.066
2020
2.349
1.235
603
848
1.310
6.192
2021
2.100
1.181
588
842
1.196
5.756
2022
2.248
1.226
579
815
1.262
5.970
2023 Udvikling 2019-2023, antal personer
2.276
1.183
563
801
1.250
5.925
23
-2
-21
-93
-75
-141
Anm.:
Kilde:
Tvangsforanstaltninger defineres som bæltefiksering, remme, akut beroligende medicin med tvang, fastholdelse,
skærmning, tvangsmedicinering, tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse. Enkelte tal for 2019-2022 er revideret
marginalt i forhold til sidste opfølgning grundet løbende opdatering af de tilgrundliggende registre.
Register over tvang i psykiatrien 14.05.2024, Sundhedsdatastyrelsen.
Der vil fortsat være fokus på, hvordan kapacitetsudvidelser og opnormering af personale
kan medvirke til, at brugen af tvang reduceres til et minimum i de kommende år. For en
mere detaljeret beskrivelse af udviklingen på tvangsområdet, henvises til
Sundhedsstyrelsens
Monitorering af tvang i psykiatrien: Opgørelse for perioden 1. januar
–
31. december 2023.
Side 8
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 385: Orientering om fjerde opfølgning på psykiatriløft fra 2020 og 2023, fra indenrigs- og sundhedsministeren
2900851_0009.png
Det bemærkes, at Danske Regioner og regeringen har aftalt en ny målsætning for
nedbringelse af tvang for de tvangsformer, der opleves mest indgribende og opstår i
akutte situationer. Fremover vil monitorering af tvang derfor fokusere på målsætningen
om, at antallet af episoder med bæltefiksering, fastholdelse og akut beroligende medicin
med tvang pr. 100.000 borgere reduceres med 30 pct. frem mod 2030. Derudover vil der
være et særligt fokus på børn og unge.
6. Opfølgning fra her-og-nu-kapacitetspakken fra 2023
Med
Aftale om en 10-årsplan for psykiatrien og mental sundhed
blev der afsat 77,2 mio.
kr. i 2023 til en her-og-nu kapacitetspakke til den regionale psykiatri. Efterfølgende blev
det i finanslovsaftalen for 2023 besluttet at fremrykke 40 mio. kr. ekstra til en akut
styrkelse af den regionale psykiatri. Ifølge aftalen skulle her- og nu kapacitetspakken
overvejende gå til ansættelse af flere medarbejdere i patientrettede funktioner med
henblik på at imødegå de aktuelle udfordringer i psykiatrien. Danske Regioner har til
denne opfølgning indsamlet oplysninger fra regionerne om deres anvendelse af midlerne.
Tabel 9
Opfølgning på her-og-nu-kapacitetspakken og fremrykning fra Finansloven 2023
Mio. kr.,2023-pl
Region Hovedstaden
Region Midtjylland
Region Nordjylland
Region Sjælland
Region Syddanmark
Hele landet
Her-og-nu-kapacitetspakke fra
Aftale om en bedre psykiatri
24,1
16,7
8,0
11,9
16,5
77,2
Fremrykning af midler
fra Finansloven 2023
12,5
8,7
4,1
6,0
8,5
40,0
I alt
36,6
25,4
12,1
17,9
25,0
117,2
Kilde:
Danske Regioner
Det fremgår af regionernes regnskaber for 2023,
jf. Tabel 4 ovenfor,
at regionerne har
udmøntet midlerne i den regionale psykiatri i 2023. Det fremgår af Danske Regioners
redegørelse, at regionerne har prioriteret midlerne til ansættelse af medarbejdere og
varige indsatser, fx til udvidet kapacitet i børne- og ungdomspsykiatrien, retspsykiatrien
samt til F-ACT-teams og OPUS. Regionerne har prioriteret de fremrykkede 40 mio. kr. fra
Finansloven 2023 til at adressere og afhjælpe de udfordringer, som psykiatrien står
overfor.
Side 9