SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Statusrapport for den

nukleare sikkerhed

Anden statusrapport fra de nukleare

tilsynsmyndigheder

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 2/34

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Anden statusrapport fra de nukleare tilsynsmyndigheder

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-619-7

Sprog:

Dansk

Version:

1.0

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

August 2024

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 3/34

Indholdsfortegnelse

Introduktion ......................................................................................................................... 4

1. Nuklear sikkerhed i Danmark ........................................................................................ 5

1.1. Rammer for nuklear sikkerhed ...................................................................................... 5

1.2. Nukleare anlæg i Danmark .......................................................................................... 11

1.3. Tilsyn med nuklear sikkerhed ...................................................................................... 18

1.4. Tilsynsmyndighedens ressource- og kompetencemæssige situation ....................... 21

2. Status for nuklear sikkerhed ....................................................................................... 22

2.1. Opretholdelse af nuklear sikkerhed under afvikling af eksisterende nukleare

anlæg ................................................................................................................................... 22

2.2. Nuklear sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet for

radioaktivt affald på Risø-området...................................................................................... 25

2.3. Reguleringsmæssige forhold ....................................................................................... 27

3. Internationalt samarbejde og evaluering ................................................................... 28

4. Samlet vurdering ........................................................................................................... 32

4.1. Nuklear sikkerhed ........................................................................................................ 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 4/34

Introduktion

Rådets Direktiv 2009/71/Euratom af 25. juni 2009 om EF-rammebestemmelser for nukle-

are anlægs nukleare sikkerhed

, samt ændringer hertil i Rådets Direktiv 2014/87/Eura-

tom

(samlet,

”det

nukleare sikkerhedsdirektiv”) fastsætter rammerne for at opretholde og

højne den nukleare sikkerhed med det formål at beskytte arbejdstagerne og befolkningen

i EU's medlemsstater mod farer, som er forbundet med ioniserende stråling fra nukleare

anlæg. Det nukleare sikkerhedsdirektiv supplerer kravene i blandt andet Rådets Direktiv

2013/59/Euratom af 5. december 2013 om fastlæggelse af grundlæggende sikkerheds-

normer til beskyttelse mod de farer, som er forbundet med udsættelse for ioniserende

stråling

(strålebeskyttelsesdirektivet). Det nukleare sikkerhedsdirektiv adresserer såle-

des de særlige driftsmæssige forhold, der bør adresseres for nukleare anlæg med det

formål at forebygge hændelser, uheld og ulykker samt afbøde evt. konsekvenser heraf,

så arbejdstagere, offentligheden og miljøet beskyttes mod ioniserende stråling fra nukle-

are anlæg. Det nukleare sikkerhedsdirektiv udmønter endvidere de grundlæggende prin-

cipper, der er fastsat i Konvention af 17. juni 1994 om nuklear sikkerhed

(konventionen

om nuklear sikkerhed), hvilken er indgået i regi af Det Internationale Atomenergiagentur

(IAEA). Danmark rapporterede første gang til EU Kommissionen om gennemførelsen af

det nukleare sikkerhedsdirektiv den 17. juli 2014

, og igen den 17. juli 2020

Rådets Direktiv 2011/70/Euratom om ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald

(affaldsdirektivet) og

”Den fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af brugt

brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radioaktivt affald”

(affaldskonventionen),

hvilken er indgået i regi af IAEA, definerer sammen med det nukleare sikkerhedsdirektiv

rammerne for at opretholde et højt sikkerhedsniveau for nukleare anlæg, også under af-

vikling, samt for den håndtering og opbevaring af radioaktivt affald som foregår på Dan-

marks nukleare anlæg.

Det nukleare sikkerhedsdirektivs artikel 8 om gennemsigtighed fastsætter, at nødvendige

oplysninger vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed skal stilles til rådighed for

arbejdstagere og offentligheden.

I medfør heraf, er det i cirkulære nr. 9450 af 09 juli 2020 om de nukleare tilsynsmyndig-

heders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nukleare sikkerhed

(cirkulære

om nukleare anlægs nukleare sikkerhed) fastsat, at Sundhedsstyrelsen og Beredskabs-

styrelsen som nukleare tilsynsmyndigheder skal udarbejde statusrapporter om nuklear

sikkerhed for afviklingen af de eksisterende nukleare anlæg i Danmark.

Rådets Direktiv 2009/71/Euratom

Rådets Direktiv 2014/87/Euratom

Rådets Direktiv 2013/59/Euratom

Konventionen om nuklear sikkerhed

Council Directive 2009/71/Euratom of 25 June 2009 on

nuclear safety - First National Report from Denmark

Implementation of the Nuclear Safety Directive - Second

report from Denmark

Rådets Direktiv 2011/70/Euratom

Den fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af

brugt brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radio-

aktivt affald

Cirkulære nr. 9450 om nukleare anlægs nukleare sikker-

hed

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 5/34

Rapporten skal bl.a. indeholde:

•

Redegørelse for de nukleare tilsynsmyndigheders varetagelse af tilsynet med nuklear

sikkerhed, herunder myndighedernes ressource- og kompetencemæssige situation.

•

Status for og udviklingen af nuklear sikkerhed i landet, herunder om nuklear sikker-

hed under såvel etablering som drift og afvikling af nukleare anlæg til enhver tid er

opretholdt.

•

Forhold, der giver anledning til behov for ændringer af det danske reguleringssystem,

og eventuelt anvisning af, hvori disse kunne bestå.

Statusrapporten skal fremsendes til Sundhedsministeriet, som forestår orientering af Fol-

ketinget, hvorefter Sundhedsstyrelsen forestår offentliggørelse.

I henhold til cirkulæret angår de nukleare tilsynsmyndigheders rapportering om nuklear

sikkerhed de anlæg som er omfattet af Folketingsbeslutning B48/2003

De nukleare tilsynsmyndigheder har tidligere, i medfør af den da gældende cirkulæreskri-

velse til de nukleare tilsynsmyndigheder, rapporteret om den nukleare sikkerhed for peri-

oden december 2011

–

december 2014

. Denne rapport omfatter perioden 2015 til og

med 2022, og er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen med bidrag fra Beredskabsstyrelsen.

Samlet vurderer de nukleare tilsynsmyndigheder, at drift og afvikling af de nukleare an-

læg forgår i overensstemmelse med gældende regler, og på en sådan måde, at arbejds-

tagere, offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende

stråling, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig vis.

1. Nuklear sikkerhed i Danmark

1.1. Rammer for nuklear sikkerhed

De juridiske rammer for opretholdelse af nuklear sikkerhed hviler på generelle principper

for strålebeskyttelse samt de betragtninger, der er indeholdt i internationale konventioner,

som Danmark har tiltrådt på området. Konventionernes bestemmelser er afspejlet i EU-

lovgivning, og i national dansk lovgivning, som implementerer EU-lovgivning.

I de juridiske rammer er det fastsat, hvilke virksomheder, statslige enheder (f.eks. styrel-

ser) og myndigheder, der bærer ansvaret for at opretholde sikkerheden under drift og af-

vikling af nukleare anlæg i Danmark samt for at føre tilsyn hermed. De organisatoriske

Folketingsbeslutning B48 af 2003 om afviklingen af de

nukleare anlæg på Forskningscenter Risø

Statusrapport for den nukleare sikkerhed 2015

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 6/34

rammer for opretholdelse af nuklear sikkerhed i Danmark er beskrevet i afsnit 1.2.3. ne-

denfor.

1.1.1. Internationale konventioner

Danmark har som medlem af IAEA siden 1957 tilsluttet sig nedenstående internationale

konventioner

og aftaler vedrørende strålebeskyttelse og nuklear sikkerhed:

•

IAEA konventionen om nuklear sikkerhed

IAEA´s internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel

og radioaktivt affald

IAEA konvention om fysisk beskyttelse af nukleare materialer og nukleare anlæg

IAEA konvention om bistand i tilfælde af nukleare ulykker eller radiologisk nødstil-

fælde

IAEA konvention om tidlig varsling af nuklear ulykke

Code of Conduct og tillæg hertil

Konventionen om nuklear sikkerhed under IAEA fastsætter de grundlæggende principper

for opretholdelsen af sikkerheden ved nukleare anlæg, primært kernekraftværker.

1.1.2. Det nukleare sikkerhedsdirektiv

Det nukleare sikkerhedsdirektiv fastsætter rammerne for opretholdelse af den nukleare

sikkerhed på nukleare anlæg i medlemsstater ved bl.a. andet at kræve, at medlemsstater

indfører og opretholder passende lovgivningsmæssige, tilsynsmæssige og organisatori-

ske rammebestemmelser for nukleare anlægs nukleare sikkerhed. Det nukleare sikker-

hedsdirektiv hviler på principperne i Konventionen om nuklear sikkerhed.

I henhold til direktivet skal de nationale rammebestemmelser omfatte bl.a. etablering og

opretholdelse af en tilsynsmyndighed for nukleare anlægs nukleare sikkerhed, samt krav

om, at tilladelsesindehaveren for et nukleart anlæg har det primære ansvar for anlæggets

nukleare sikkerhed.

Direktivet stiller endvidere krav til opretholdelse af ekspertise og kvalifikationer relevante

for varetagelse af opgaver knyttet til nuklear sikkerhed, både for så vidt angår myndighe-

der som tilladelsesindehavere. Direktivet stiller ligeledes krav om, at medlemsstaterne

sikrer, at den kompetente tilsynsmyndighed reelt er uafhængig af uretmæssig påvirkning,

ligesom direktivet kræver gennemsigtighed vedrørende oplysninger om nukleare anlægs

nukleare sikkerhed. Medlemsstater pålægges endvidere mindst hvert tiende år at gen-

nemføre selvevalueringer såvel som international peerevaluering af de nationale ramme-

bestemmelser og kompetente tilsynsmyndigheder.

Links til alle konventioner i regi af IAEA

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 7/34

I Danmark er direktivet om nuklear sikkerhed gennemført i dansk lov, primært via be-

stemmelserne i lov nr. 23 af 2018 om ioniserende stråling og strålebeskyttelse

(stråle-

beskyttelsesloven), lov nr. 170 af 1962 om nukleare anlæg

(atomanlægsloven) samt

cirkulære om nukleare anlægs nukleare sikkerhed.

1.1.3. Nuklear sikkerhed i Danmark

Nuklear sikkerhed omfatter de forhold relateret til opførelse, drift og afvikling af nukleare

anlæg, som har betydning for beskyttelse af arbejdstagere, offentligheden og miljøet

imod de skadelige effekter af ioniserende stråling fra anlægget.

Med opretholdelse af den nukleare sikkerhed sigtes mod at etablere driftsforhold, som fo-

rebygger hændelser, uheld og ulykker. Dette omfatter, at der for nukleare anlæg (særligt

kernekraftværker i drift) skal tages hensyn til de situationer, som forventeligt kun fore-

kommer med lav grad af sandsynlighed, men som kan lede til sundhedsmæssige konse-

kvenser, der (langt) overstiger de grundlæggende normer fastsat i strålebeskyttelsesdi-

rektivet.

Den nukleare sikkerhed ved nukleare anlæg i Danmark opretholdes gennem organisato-

riske og juridiske rammebestemmelser, som fastsætter tilsynsmæssige opgaver og for-

pligtelser, samt definerer ansvar og opgaver, som i øvrigt er nødvendige for at opretholde

den nukleare sikkerhed.

Organisatoriske rammer:

Følgende (statslige) aktører har opgaver forbundet med opretholdelsen af den nukleare

sikkerhed:

•

Sundhedsstyrelsen under Indenrigs- og Sundhedsministeriet,

Beredskabsstyrelsen under Forsvarsministeriet, og

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen udgør efter atomanlægslovens bestemmel-

ser de nukleare tilsynsmyndigheder, som bl.a. har til opgave at udføre tilsyn med opret-

holdelsen af den nukleare sikkerhed, samt at rapportere og informere arbejdstagere og

offentlighed om forhold vedrørende nuklear sikkerhed.

Sundhedsstyrelsen har endvidere til opgave at udøve myndighedsfunktionen på strålebe-

skyttelsesområdet, herunder bl.a. at fastsætte nærmere bestemmelser vedrørende strå-

lebeskyttelse samt at regulere og føre tilsyn med enhver brug af radioaktive stoffer og io-

niserende stråling. De nukleare anlæg i Danmark er omfattet af alle bestemmelserne på

strålebeskyttelsesområdet.

Lov nr. 23 af 2018 om ioniserende stråling og strålebe-

skyttelse

Lov nr. 170 af 1962 om nukleare anlæg

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 8/34

Den statslige virksomhed Dansk Dekommissionering (DD) under Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet blev etableret i 2003 med det primære formål at afvikle de nukleare an-

læg på Risø-området. Som tilladelsesindehaver står Dansk Dekommissionering for drift

og vedligehold samt afvikling af de nukleare anlæg i Danmark. Det er tilladelsesindeha-

veren som efter rammebestemmelserne (atomanlægsloven såvel som strålebeskyttel-

sesloven) har ansvaret for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.

I tillæg til afviklingsopgaven har DD overtaget Forskningscenter Risøs forpligtelser til sik-

ker håndtering og opbevaring af afviklingsaffaldet fra de nukleare anlæg og det radioak-

tive affald fra det omgivende samfund, der løbende produceres ved brug af radioaktive

stoffer i sundhedsvæsenet samt i industri og forskning. De nukleare tilsynsmyndigheder

har i medfør af atomanlægsloven udstedt Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA

), som

fastsætter de overordnede rammer for og krav til DD´s virke, se også afsnit 1.3.

DTU Risø Campus fungerer som organisatorisk vært for de nukleare anlæg på Risø-om-

rådet, og der er i lighed med BfDA for DD udstedt Betingelser for Drift (BfD) for DTU Risø

Campus. DTU Risø Campus opretholder et kvalitetssikringssystem, som understøtter, at

alle væsentlige forhold vedrørende driften og afviklingen af de nukleare anlæg registreres

og dokumenteres. DTU Risø Campus har ansvaret for opretholdelsen af en ydre af-

grænsning af de nukleare anlæg samt for at der føres adgangskontrol med området. I til-

læg hertil udgør DTU Risø Campus’ beredskab en integreret del af det samlede bered-

skab for Risø-området. DTU Risø Campus rapporterer periodisk til de nukleare tilsyns-

myndigheder om forløb af beredskabsøvelser, ændringer i bygningsmassen samt planer

herfor. DTU Miljø (tidligere DTU Nutech) leverer endvidere halvårlige rapporter til de nu-

kleare tilsynsmyndigheder om monitoreringen af radioaktivitet i omegnen af Risø-områ-

det.

Alle danske nukleare anlæg er ejet, drevet og bliver afviklet af statslige institutioner.

Juridiske rammer:

De overordnede rammer for opretholdelse af den nukleare sikkerhed i Danmark er fast-

sat ved nedenstående love, bekendtgørelser og Folketingsbeslutninger:

Love

1) Atomanlægsloven (lov nr. 170 af 16. maj 1962 om nukleare anlæg, administreres

af Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

2) Atomanlægssikkerhedsloven (lov nr. 244 af 12. maj 1976 om sikkerhedsmæs-

sige og miljømæssige forhold ved atomanlæg m.v., administreres af Forsvarsmi-

nisteriet)

3) Strålebeskyttelsesloven (lov nr. 23 af 15. januar 2018 om ioniserende stråling og

strålebeskyttelse, administreres af Indenrigs- og Sundhedsministeriet)

Betingelser for Drift og Afvikling for Dansk Dekommissi-

onering

(Kun § 11 og § 12, stk. 1, er sat I kraft).

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 9/34

Bekendtgørelser

1) Indenrigs- og Sundhedsministeriets ministeriets bekendtgørelse nr. 278 af 27.

juni 1963 om beskyttelsesforanstaltninger mod uheld i nukleare anlæg (atoman-

læg) m.m. med senere ændringer (jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 502 af

1. oktober 1974 (Bek nr. 278/1963))

2) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 669 af 1. juli 2019 om ioniserende strå-

ling og strålebeskyttelse

(Bek. nr. 669/2019)

3) Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 670 af 1. juli 2019 om brug af radioak-

tive stoffer

(Bek. nr.670/2019)

Cirkulære

1) Indenrigs- og Sundhedsministeriets cirkulære nr. 9450 af 9. juli 2020 om de nu-

kleare tilsynsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukleare anlægs nu-

kleare sikkerhed mv.

Folketingsbeslutninger

1) Folketingsbeslutning B103, 1985 om offentlig energiplanlægning uden atom-

kraft

(Folketingsbeslutning B103/1985)

2) Folketingsbeslutning B48, 2003 om afviklingen af de nukleare anlæg på Forsk-

ningscenter Risø (Folketingsbeslutning B48/2003)

3) Folketingsbeslutning B90

, 2018 om en langsigtet løsning for Danmarks radio-

aktive affald (Folketingsbeslutning B90/2018)

Atomanlægslovene og tilhørende bekendtgørelse

Atomanlægsloven (1962) definerer nukleare materialer og nukleare anlæg, og bemyndi-

ger (ved senere ændringer) indenrigs- og sundhedsministeren til at godkende bygning og

drift af nukleare anlæg. Loven fastlægger de grundlæggende rammer for at meddele

godkendelse, herunder krav om dokumentation for, at sikkerheden opretholdes under så-

vel bygning, drift som afvikling af nukleare anlæg, og fastsætter, at Sundhedsstyrelsen og

Beredskabsstyrelsen tilsammen udgør de nukleare tilsynsmyndigheder. De nukleare til-

synsmyndigheder skal medvirke ved behandling af ansøgninger om henholdsvis bygning

og drift af nukleare anlæg, og skal føre tilsyn hermed. Loven blev

–

bortset fra § 1, litra d,

samt §§ 2, 4-8, 9, 1. led, og 37-39

–

ophævet med ikrafttrædelse af atomskadeerstat-

ningsloven (lov nr. 332 af 19. juni 1974, sat i kraft med bekendtgørelse nr. 467 af 16. sep-

tember 1974).

Bekendtgørelse nr. 278 af 1963 om beskyttelsesforan-

staltninger på nukleare anlæg

Bekendtgørelsen nr. 669 af 2019 om ioniserende strå-

ling og strålebeskyttelse

Bekendtgørelse nr. 670 af 2019 om brug af åbne radio-

aktive kilder

Cirkulære nr. 9450 af 9. juli 2020 om de nukleare til-

synsmyndigheders udøvelse af tilsyn vedrørende nukle-

are anlægs nukleare sikkerhed mv.

Folketingsbeslutning B103 af 1985 om offentlig energi-

planlægning uden atomkraft

Folketingsbeslutning B90 af 2018 om en langsigtet løs-

ning for Danmarks radioaktive affald

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 10/34

Bekendtgørelse nr. 278/1963 fastsætter, at Sundhedsstyrelsen definerer de stråledoser

som af hensyn til befolkningens sikkerhed ikke må overskrides som følge af den normale

drift af et nukleart anlæg, og som så vidt muligt skal overholdes i tilfælde af uheld.

Bekendtgørelsen indeholder endvidere bestemmelser om indholdet af foreløbige hhv. en-

delige sikkerhedsrapporter, som skal forelægges de nukleare tilsynsmyndigheder forud

for ansøgning om godkendelse til at bygge og tage nukleare anlæg i drift. Endeligt omfat-

ter bekendtgørelsen bestemmelser vedrørende udformning af beredskabsplaner for nu-

kleare anlæg samt beskyttende foranstaltninger, der kan sættes i værk i forbindelse med

uheld.

Lov om sikkerhedsmæssige og miljømæssige forhold ved atomanlæg mv. (1976) er ikke

sat i kraft, idet ikrafttrædelse skal ske gennem vedtagelse af særskilt lov herom. Dog er §

11 og § 12, stk. 1, sat i kraft. Det var oprindelig forudsat, at loven skulle erstatte atoman-

lægsloven ved etablering af kernekraft i Danmark, men med vedtagelsen af Folketings-

beslutning B103/1985, hvorved Folketinget pålagde regeringen at tilrettelægge den of-

fentlige energiplanlægning ud fra den forudsætning, at kernekraft ikke vil blive anvendt,

forblev ikrafttrædelse af loven i sin helhed uaktuel. Lovens §§ 11 og 12, stk. 1, er som an-

ført ovenfor sat i kraft og fastsætter, at Miljøstyrelsen (nu Beredskabsstyrelsen), skal

følge og vurdere forhold af betydning for den nukleare sikkerhed, og ligeledes etablere

kontakt og samarbejde med andre myndigheder såvel som internationalt vedrørende nu-

klear sikkerhed.

Strålebeskyttelsesloven og tilhørende bekendtgørelser

Strålebeskyttelsesloven implementerer hovedparten af bestemmelserne i Strålebeskyttel-

sesdirektivet, og er det centrale instrument for implementeringen af det nukleare sikker-

hedsdirektiv og affaldsdirektivet. I tillæg hertil implementerer loven anbefalinger og prin-

cipperne for strålebeskyttelse beskrevet af den internationale kommission for strålebe-

skyttelse (ICRP) i deres publikation 103 fra 2007

. Strålebeskyttelsesloven regulerer alle

typer af brug af radioaktivt materiale og ioniserende stråling, og finder således også an-

vendelse for nukleare anlæg og brug af nukleart materiale. Strålebeskyttelsesloven be-

myndiger Sundhedsstyrelsen til at udføre alle myndighedsfunktioner forbundet med strå-

lebeskyttelse.

Bekendtgørelse nr. 669/2019 definerer grundlæggende strålebeskyttelsesmæssige be-

greber, tildeler ansvar for efterlevelse af strålebeskyttelseslovens bestemmelser og fast-

sætter krav vedrørende berettigelse, optimering og dosisbegrænsning. I bekendtgørelsen

defineres strålebeskyttelse som:

”Gennemførelse

af foranstaltninger til beskyttelse mod

ioniserende stråling, herunder forebyggelse af ulykker, uheld og hændelser samt afbød-

ning af konsekvenser heraf”.

Bekendtgørelsen indeholder således også bestemmelser

om fastsættelse af dosisbindinger og referenceniveauer som skal anvendes med henblik

på beskyttelse af arbejdstagere, miljøet og befolkningen under normal drift såvel som

uheld

–

også for nukleare anlæg. Centralt i bekendtgørelsen står kravet om udformning

af sikkerhedsvurderinger i forbindelse med brug af radioaktive stoffer eller ioniserende

ICRP publikation 103 (2007)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 11/34

stråling underlagt krav om tilladelse. Drift og afvikling af de nukleare anlæg samt etable-

ring af nye lagerfaciliteter ved Risø er underlagt krav om tilladelse efter strålebeskyttel-

seslovgivningen.

Bekendtgørelse nr. 670/2019 fastsætter bestemmelser vedrørende al brug af radioaktive

stoffer herunder kriterier for undtagelse såvel som frigivelse af radioaktivt materiale og

landområder, samt krav til anvendelse, opbevaring af radioaktivt materiale og bortskaf-

felse af radioaktivt affald. Bekendtgørelsens bestemmelser omfatter også nukleare mate-

rialer.

Cirkulære 9450/2020

I cirkulæret fastsættes nærmere regler om de nukleare tilsynsmyndigheders udøvelse af

tilsyn, om rapportering og information til arbejdstagere og offentlighed, samt om delta-

gelse i nationale og internationale evalueringer, med henblik på opretholdelse og løbende

forbedring af nukleare anlægs nukleare sikkerhed. I cirkulæret defineres nuklear sikker-

hed som: ”Opnåelsen

af korrekte driftsforhold, forebyggelse af hændelser, uheld og ulyk-

ker samt beredskabsplaner og foranstaltninger til afbødning af konsekvenserne

heraf, så arbejdstagere, offentligheden og miljøet beskyttes mod ioniserende stråling fra

nukleare anlæg.”

1.2. Nukleare anlæg i Danmark

Etablering, drift og afvikling af nukleare anlæg i Danmark

Efter ibrugtagningen af den første danske forsøgsreaktor DR1 i 1957, byggede og drev

den daværende Forsøgsstation Risø yderligere to forsøgsreaktorer og tilhørende anlæg

bl.a. til produktion af nukleart brændsel, undersøgelser af bestrålede materialer ligesom

man havde ansvaret for sikker håndtering og opbevaring af radioaktivt affald fra den lø-

bende drift af de nukleare anlæg og fra det øvrige samfund. Forsøgsreaktorerne og de

tilhørende anlæg udgør i dag Danmarks eneste nukleare anlæg. Driften af forsøgsreakto-

rerne fortsatte indtil 2000, hvor det af tekniske og driftsmæssige årsager, og bl.a. i lyset af

Folketingets beslutning B103/1985 om, at kernekraft ikke skal være en del af den danske

offentlige energiplanlægning, blev afgjort, at driften af de danske nukleare forsøgsanlæg

skulle indstilles. I 2003 besluttede et enigt folketing med vedtagelse af Folketingsbeslut-

ning B48/2003, at afviklingen af de nukleare anlæg på Forskningscenter Risø skulle på-

begyndes snarest muligt og være tilendebragt med frigivelse af landområderne til ube-

grænset brug senest efter 20 år, i 2023. Jf. Folketingsbeslutning B48/2003 er den selv-

stændige virksomhed Dansk Dekommissionering tildelt ansvaret for afvikling af de nukle-

are anlæg på Risø-området.

De nukleare anlæg ved Risø-området er vist på kortet i figur 1.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 12/34

Figur 1. Kort over Risø-området og Dansk Dekommissionerings område. Bygninger markeret med rødt admini-

streres af Dansk Dekommissionering. Bygningsnumrene på nukleare anlæg under afvikling er gengivet i tabel 1.

Status for afvikling af de nukleare anlæg

De nukleare anlæg på Risø-området omfatter anlæg under afvikling samt lagerfaciliteter

for håndtering af eksisterende og fremtidigt affald fra afviklingsarbejdet (Behandlingsstati-

onen). Behandlingsstationen, der løbende modtager, behandler og opbevarer radioaktivt

affald fra afviklingsarbejdet samt øvrige brugere af radioaktive stoffer i Danmark, er et nu-

kleart anlæg i drift. Behandlingsstationens lager- og modtagefaciliteter vil forblive i drift,

indtil etablering af en ny opgraderet lagerfacilitet og tilhørende håndteringsanlæg til det

radioaktive affald, som beskrevet i Folketingsbeslutning B90/2018, er gennemført, og det

radioaktive affald kan flyttes til de nye lagerfaciliteter (se også afsnit 2.2). Dekommissio-

neringsplanen for Behandlingsstationen blev i 2019 godkendt af de nukleare myndighe-

der, og det forberedende arbejde til afvikling af Behandlingsstationens anlæg er igangsat.

De nukleare anlæg, der afvikles eller er forberedt for afvikling, er forsøgsreaktor DR 3, et

særligt indrettet undersøgelsesanlæg til arbejde med bl.a. bestrålet forsøgsbrændsel

(”Hot Cells”), og et anlæg til produktion af brændselselementer (Teknologihallen). Yderli-

gere to forsøgsreaktorer, DR 1 og DR 2, som tidligere var i drift, er afviklet. DR 1 bygnin-

gen og omkringliggende arealer er frigivet fra de nukleare tilsynsmyndigheders kontrol og

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 13/34

er overgået til anden brug uden radiologiske restriktioner. DR 2 bygningen (H-hallen) bru-

ges til håndtering af affaldsemner under arbejdet med at afvikle de øvrige tilbageværende

anlæg, og er stadig underlagt de nukleare tilsynsmyndigheders tilsyn og kontrol.

Afviklingen af DR 3 blev igangsat efter de nukleare tilsynsmyndigheders godkendelse af

afviklingsplanen i 2011, og i afviklingsarbejdet er reaktorens perifere anlæg, køleanlæg

mv. demonteret, reaktortanken tømt og udtaget og opskæringen af den tilbageværende

betonafskærmning blev igangsat i begyndelsen af 2020 (se figur 2 og 3). Afvikling af

selve reaktorbygningen og tilknyttede anlæg forventes afsluttet i 2026.

Afviklingen af Teknologihallen er tilendebragt, og de nukleare tilsynsmyndigheder har

modtaget dokumentation for efterlevelse af krav til frigivelse med henblik på godkendelse

af frigivelse af bygningerne til brug uden restriktioner.

Figur 2. Opskæring af den tilbageværende betonafskærmning på DR 3 (2020). Foto: Dansk Dekommissionering

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 14/34

Figur 3. Opskæring af betonafskærmningen på DR 3 (2020).

Foto: Dansk Dekommissionering

Ved Hot Cell-anlægget førte en revision af metodevalg til en fornyet planlægningsfase.

Efter ombygning af ventilationsanlægget i overensstemmelse med ISO 17873 standar-

den “Nuclear facilities

- Criteria for the design and operation of ventilation systems for

nuclear installations other than nuclear reactors”

blev planlægningsarbejdet fuldført i for-

året 2016. Dernæst blev rummene (cellerne) i anlægget forberedt til indvendig rengøring,

bl.a. ved fjernelse af de særlige lukkeanordninger der adskilte cellerne under drift (se fi-

gur 4). Rengøringen af de indvendige overflader i cellerne blev igangsat i sommeren

2017. Rengøringen foregik ved hjælp af fjernbetjente robotarme, der muliggjorde sand-

blæsning og støvsugning af cellerne uden personindgang. De sidste trin i rengøringen af

cellerne, hvor udtagning af det sidste fastmonterede inventar og afrensning af lokale foru-

reninger på vægge, gulve, borde m.v. er nu under planlægning. Dette arbejde planlæg-

ges udført dels med fjernbetjent robot placeret i cellerne, dels med personale til at udføre

yderligere afmontering og afrensning. I 2020 meddelte DD at strategien for dekommissio-

neringen af Hot Cell anlægget forventes opdateret, således at afrensning af cellerækken

efterfølges af nedrivning af anlægget. De nukleare tilsynsmyndigheder har i marts 2022

modtaget tillæg til projektbeskrivelse for dekommissionering af Hot Cell anlægget, som

beskriver de ændrede planer. Yderligere dokumentation afventes fra DD inden endelig

godkendelse af projektbeskrivelsen kan gives.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 15/34

Figur 4. Fjernelse af lukkeanordninger der adskilte rummene (cellerne) på Hot Cell-anlægget under drift. Billedet

viser lukkeanordningerne på etagen over selve Hot Cell-anlægget. Foto: Dansk Dekommissionering

En oversigt over nukleare anlæg der afvikles eller er forberedt for afvikling findes i tabel 1

nedenfor.

Nukleart anlæg

DR 1

Beskrivelse

2 kW forsøgsreaktor

med flydende kerne

5 MW ”open pool

type” forsøgsreaktor

Driftsophør

2001

Status

Fuldt afviklet og frigivet til

anden brug

Reaktor fuldt afviklet men

bygning bruges til håndte-

ring af affaldsemner og er

derfor endnu ikke frigivet til

anden brug

Plan for afvikling godkendt

og kun betonafskærmningen

omkring reaktoren står til-

bage i reaktorbygningen.

Opskæring af betonaf-

skærmningen pågår.

DR 2

Bygning 200

1975

DR 3

Bygning 213

10 MW tungtvands

forsøgsreaktor

2000

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 16/34

Teknologihallen

Bygning 229

Anlæg for produktion

af brændselselemen-

ter til DR 2 og DR 3

2002

Afvikling tilendebragt. An-

søgning om godkendelse af

frigivelse af bygningerne til

brug uden restriktioner mod-

taget af de nukleare tilsyns-

myndigheder.

Endelig opdatering af afvik-

lingsprojekt afventes som

grundlag for endelig godken-

delse.

Dekommissioneringsplan

godkendt, forberedende ar-

bejde er begyndt for bygning

211, herunder flytning af de-

stillation, aktivvask og labo-

ratorier der forsat skal være i

brug for at opretholde Be-

handlingsstationens funktio-

ner.

Hot Cells

Bygning 227

Anlæg til undersø-

gelse af bestrålet for-

søgsbrændsel

1989

Behandlingsstatio-

nen

Bygning 211

Håndterings- og la-

gerfaciliteter for ra-

dioaktivt affald

2019 (kun byg-

ning 211)

Tabel 1. Status for afvikling af de nukleare anlæg på Risø-området. Bygningsnumre refererer til betegnelserne i

figur 1.

Lagring af radioaktivt affald

Dansk Dekommissionering lagrer radioaktivt affald genereret i løbet af de mere end 40

års drift af de nukleare anlæg og som resultat af det afviklingsarbejde der nu snart er til-

endebragt. Endvidere modtager Dansk Dekommissionering løbende radioaktivt affald fra

brugere af radioaktive stoffer i det danske samfund; bl.a. universiteter, forskningsvirksom-

heder, hospitaler og industri. Langt størsteparten af det radioaktive affald på lager har sin

oprindelse på de nukleare anlæg. Mængden af radioaktivt affald modtaget fra virksomhe-

der, hospitaler mv. er normalt begrænset til få kubikmeter pr. år. Det radioaktive affald

lagres i overensstemmelse med de krav der er fastsat i strålebeskyttelseslovgivningens

bestemmelser samt krav i Betingelser for Drift og Afvikling (BfDA).

Den samlede mængde radioaktivt affald lagret hos Dansk Dekommissionering er beskre-

vet i Danmarks rapporter til IAEA´s fælles konvention om sikkerhed ved håndtering af

brugt brændsel og om sikkerhed ved håndtering af radioaktivt affald

, samt i det danske

Nationale program for ansvarlig og sikker håndtering af radioaktivt affald.

Informationen

fra disse rapporter er gengivet i tabel 2 og 3.

Nationale rapporter til IAEA's fælles konvention

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 17/34

Radioaktivt affald som opbevares i lager for lavaktivt affald (bygning 244) og i mellemla-

geret (bygning 249) er karakteriseret af et generelt lavt indhold af radioaktive stoffer. Af-

fald, som opbevares i Tromlelageret og Centralvejslageret (bygning 212 og 231), indehol-

der større mængder radioaktive stoffer. Volumen og mængder for malmbunker og tai-

lingsbassiner (område 242) fremgår ligeledes.

Lagre for radioaktivt affald

Lager til lavaktivt affald

Mellemlager

Tromlelager og Centralvejslager

Tailingsbassiner og malmbunker

Masse (ton)

~1,100

1,605

~130

4,800

Aktivitet (TBq)

234

424

0.1

Tabel 2. Fortegnelse over lav- og mellemaktivt radioaktivt affald, oplagret hos Dansk Dekommissionering pr. ja-

nuar 2020.

Det radioaktive affald

omfatter en mindre affaldsmængde betegnet som ”særligt affald”.

Det særlige affald består hovedsageligt af reaktorbrændsel, som blev eksperimentelt be-

strålet i en reaktor på et kernekraftværk, og som efterfølgende har gennemgået fysisk-

kemiske og metallurgiske undersøgelser i årene 1968-1990. Det særlige affald indehol-

der en samlet aktivitet på 568 TBq, hvoraf 35 TBq stammer fra henfaldet af langlivede

alfa-emittere. Varmeudviklingen er ikke betydende, og aktiv køling er ikke nødvendig. De-

taljer om det særlige affald fremgår af tabel 3.

Særligt affald

Lagerfacilitet

Materiale

Masse/

Volumen

4,9 kg U

15,8 l

Aktivitet

Kerneopløsning

fra DR 1

DR 3-

bygningskompleks

Opløsning af

20 % beriget

uranylsulfat

i letvand

28,4 GBq

fissions-

produkter

0,4 GBq

aktinider

Eksperimentelt

bestrålede

fragmenter af

brugt

reaktorbrændsel

Centralvejslageret

Uranoxidpiller,

oftest

i zirconiumrør

233 kg U

533 TBq

fissions-

produkter

35 TBq

aktinider

Tabel 3. Aktivitetsindhold i det særlige affald. Aktivitet pr. januar 2020.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 18/34

Den samlede mængde af radioaktivt affald i Danmark er beskeden set i forhold til behold-

ningerne i de fleste øvrige europæiske lande.

Langsigtet løsning for radioaktivt affald fra afvikling af de nukleare anlæg.

Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B48/2003 blev arbejdet med at udforme en

langsigtet løsning for det radioaktive affald fra afviklingen af de nukleare anlæg også på-

begyndt. I henhold til Folketingsbeslutning B48/2003 blev der udarbejdet et beslutnings-

grundlag for deponering af det radioaktive affald. I 2013 udvidedes dette arbejde til også

at omfatte undersøgelser af muligheden for etablering af et langtidsmellemlager (op til

100 år) eller for eksport af alt dansk radioaktivt affald. Resultaterne af disse undersøgel-

ser blev fremlagt for de politiske partier af ministeren for sundhed og forebyggelse i for-

året 2015. Konklusionen var, at eksport af alt dansk radioaktivt affald ikke betragtedes

som realistisk, men at bestræbelserne på at finde en international løsning for det såkaldt

”særlige affald”

burde fortsætte i overensstemmelse med Folketingsbeslutning B48/2003.

Det blev herefter besluttet at indstille det videre arbejde med etablering af et slutdepot,

mens yderligere studier af muligheden for etablering af et mellemlager gennemførtes.

I 2018 blev Folketingsbeslutning B90/2018 om en langsigtet løsning for Danmarks radio-

aktive affald enstemmigt vedtaget. Beslutningen medfører bl.a. at de eksisterende lager-

faciliteter på Risø-området skal erstattes af en ny lagerbygning (og tilhørende anlæg)

med en driftsperiode på op til 50 år, indtil en depotløsning for det radioaktive affald kan

tages i brug senest i 2073. I beslutningen fastholdes, at mulighederne for en international

løsning for det

”særlige

affald” fortsat sonderes, samt at Dansk Dekommissionerings for-

mål og opgaver udvides i lyset af de nye målsætninger og tidsperspektiver indeholdt i

Folketingsbeslutning B90/2018.

Folketingsbeslutning B48/2003 fastsætter, at landområderne tilknyttet de nukleare anlæg

på Risø-området skal frigives til ubegrænset brug, når afviklingen af de nuværende nu-

kleare anlæg er tilendebragt. Den nye lagerbygning (og tilhørende anlæg) som skal etab-

leres i medfør af Folketingsbeslutning B90/2018, skal derfor bygges på arealer som er fri-

givet fra de nukleare tilsynsmyndigheders kontrol. Frigivelse af landområder foregår efter

bestemmelserne i strålebeskyttelsesloven.

Etablering og drift af den nye lagerbygning og de tilhørende anlæg er underlagt krav om

godkendelse hhv. tilladelse efter bestemmelserne i atomanlægsloven og strålebeskyttel-

sesloven (se afsnit 1.1.3).

1.3. Tilsyn med nuklear sikkerhed

Tilsynsmæssige rammer:

Nukleare anlæg i Danmark er i medfør af atomanlægsloven (1962) underlagt tilsyn af de

nukleare tilsynsmyndigheder (Beredskabsstyrelsen og Sundhedsstyrelsen tilsammen) li-

gesom som Sundhedsstyrelsen gennemfører tilsyn i medfør af strålebeskyttelsesloven.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 19/34

De nukleare tilsynsmyndigheders tilsyn

Atomanlægslovens § 7 fastsætter, at nukleare anlæg i Danmark under såvel bygning

som under drift er undergivet tilsyn af de nukleare tilsynsmyndigheder. Samme § 7 giver

de nukleare tilsynsmyndigheder ret til, til en hver tid at få adgang til nukleare anlæg og til

at udbede sig enhver oplysning af betydning for udøvelsen af tilsynet. De nukleare til-

synsmyndigheder kan endvidere meddele pålæg som skønnes nødvendige af sikker-

hedsmæssige grunde. Om nødvendigt kan de nukleare tilsynsmyndigheder af sikker-

hedsmæssige grunde forlange brugen af et nukleart anlæg standset for en vis tid. De nu-

kleare tilsynsmyndigheder har i Betingelser for Drift og Afvikling for Dansk Dekommissio-

nering (BfDA) fastsat rammer for drift og afvikling af de nukleare anlæg.

Tilsynet med de nukleare anlæg føres med reference til betingelserne fastsat i BfDA.

BfDA fastsætter, at Dansk Dekommissionering skal sørge for at drift og afvikling af de nu-

kleare anlæg på Risø-området gennemføres i overensstemmelse med relevant lovgiv-

ning, herunder strålebeskyttelseslovgivningen, samt retningslinjer udarbejdet af IAEA.

I BfDA er der fastsat detaljerede krav til planlægning og organisering af afviklingsarbejdet

ved de nukleare anlæg og kriterier for kvalitetssikring og dokumentation. Krav til organi-

satoriske og kompetencemæssige forhold ved Dansk Dekommissionering er endvidere

fastlagt, sammen med krav til beskyttelse af arbejdstagere og personer i befolkningen,

herunder bl.a. grænser for udledning af radioaktive stoffer til omgivelserne. Ydermere er

krav om opretholdelse af forsvarlige driftsmæssige forhold samt til håndtering, lagring mv.

af radioaktivt affald specificeret.

Sundhedsstyrelsens tilsyn

I tillæg til de tilsynsmæssige opgaver fastsat i medfør af atomanlægsloven, udøver Sund-

hedsstyrelsen selvstændigt tilsynsfunktionen i medfør af strålebeskyttelseslovens § 18 og

i henhold til tilhørende bekendtgørelser (Bek. nr. 669/2019 og 670/2019). Sundhedssty-

relsen kan således til enhver tid forlange adgang til strålekilder, anlæg, udstyr, registre,

protokoller, sikrings- og beredskabsplaner, kvalitetssikringssystemer, tilhørende doku-

mentation mv. Sundhedsstyrelsen kan som led i tilsynet endvidere forlange relevante op-

lysninger og materiale af enhver art udleveret, og kan om fornødent forbyde brug af an-

læg og påbyde at forhold vedrørende strålebeskyttelse bringes i orden inden for en nær-

mere angivet frist.

Det grundlæggende udgangspunkt for Sundhedsstyrelsens tilsyn er den ansvarlige virk-

somheds sikkerhedsvurdering, som i en samlet fremstilling af alle forhold relevante for

sikkerhed og strålebeskyttelse dokumenterer efterlevelse af bestemmelserne på stråle-

beskyttelsesområdet. Virksomheden har ansvaret for udformning af sikkerhedsvurderin-

gen og Sundhedsstyrelsen bedømmer på baggrund heraf muligheden for at give tilla-

delse, og fastsætter samtidig evt. vilkår til tilladelsen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 20/34

Yderligere informationer vedrørende Sundhedsstyrelsens tilsyn med afviklingen af de nu-

kleare anlæg kan findes i Sundhedsstyrelsens årsberetninger fra 2020

og frem.

Beredskabsstyrelsens tilsyn

Beredskabsstyrelsens tilsyn angår først og fremmest anlægstekniske forhold. Dette om-

fatter at føre tilsyn med, at den tekniske indretning af anlægget er i overensstemmelse

med gældende krav og retningslinjer, samt om den tekniske drift

–

betjening mv.

–

af an-

lægget er tilrettelagt således, at der ved almindelig drift ikke kan ske påvirkning af anlæg-

gets integritet. Tilsynet omfatter også, hvorvidt anlægget er etableret og drives under

hensyntagen til at kunne modstå ydre påvirkninger, i det omfang sådanne kan forventes

at påvirke anlægget eller den almindelige drift og herved kompromittere anlæggets inte-

gritet. Ydre påvirkninger omfatter eksempelvis oversvømmelse, herunder at anlægget

skal beskyttes mod, henholdsvis kunne modstå, væsentlig vandstandsforhøjelse i det

omkringliggende område.

Koordinering af tilsyn

I varetagelsen af den samlede tilsynsforpligtelse, forestår Sundhedsstyrelsen i praksis

koordineringen af tiltag gennemført i medfør af strålebeskyttelsesloven og atomanlægslo-

ven, med det sigte at præsentere et konsistent og overskueligt kravbillede. Strålebeskyt-

telseslovens bestemmelser fsva. opretholdelse af sikkerhed og strålebeskyttelse i forbin-

delse med afviklingen af de nukleare anlæg rækker videre end bestemmelserne i atom-

anlægsloven, og betingelserne fastsat i BfDA, f.eks. i forhold vedrørende beskyttelse af

arbejdstagere og indholdet af sikkerhedsvurderinger. Tilsynsmæssige tiltag disponeres

derfor med udgangspunkt i strålebeskyttelseslovens bestemmelser og konsistensen med

BfDA sikres parallelt i samarbejdet med Beredskabsstyrelsen.

Tilsyn i rapporteringsperioden

Der er i rapporteringsperioden (2015-2022) årligt gennemført planlagte fysiske og admini-

strative tilsyn med alle anlæg omfattet af BfDA, samt yderligere uvarslede fysiske og/eller

administrative tilsyn som opfølgning på ekstraordinære tiltag. Der er for eksempel udført

tilsyn i forbindelse med udskiftning/ombygning af udstyr uden for serviceintervaller, til

overvågning af igangværende afviklingsprojekter, samt i forbindelse med påbegyndelse

af nye afviklingsprojekter f.eks. ved etablering af destillationsanlæg og vaskeri i Bygning

217 i 2020 som en del af forberedelserne til afviklingen af Behandlingsstationen (Bygning

211). Tilsynet med de nukleare anlæg viste generelt, at de sikkerhedsmæssige forhold

ved de nukleare anlæg var tilfredsstillende.

Med den pandemiske udbredelse af Covid-19 i 2020, samt nedlukning af omfattende

samfundsmæssige funktioner, blev også alle væsentlige aktiviteter vedrørende afviklin-

gen af de nukleare anlæg på Risø-området sat i bero. Både de nukleare tilsynsmyndig-

heder og Dansk Dekommissionering har dog opretholdt de funktioner der har været nød-

vendige for at opretholde den nukleare sikkerhed. Dansk Dekommissionering har såle-

des løbende på de nukleare tilsynsmyndigheders foranledning rapporteret om, hvordan

nødvendige driftsmæssige såvel som beredskabsmæssige funktioner er blevet varetaget

Sundhedsstyrelsens årsberetning 2020

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 21/34

under nedlukningen. De tilhørende tilsynsmæssige opgaver, primært i forbindelse med

sagsbehandling, er i så vidt omfang som muligt blevet varetaget virtuelt.

1.4. Tilsynsmyndighedens ressource- og kompetencemæssige situation

Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens opgaver som nuklear tilsynsmyndighed, såvel som strålebeskyttel-

sesmyndighed er fra og med 2020 varetaget primært ved finanslovsfinansiering, der skal

dække myndighedsopgaver vedr. sikker håndtering og opbevaring af radioaktivt affald i

Danmark, jf. Folketingets beslutning om en langsigtet løsning for Danmarks radioaktive

affald (B90).

Sundhedsstyrelsens faglige medarbejdere opretholder og videreudvikler kompetencer

ved intern erfaringsudveksling samt ved løbende deltagelse i nordiske og internationale

fora relateret til dekommissionering og alle aspekter af håndtering af radioaktivt affald.

Medarbejdere fra Sundhedsstyrelsen deltager endvidere i internationalt udbudt videreud-

dannelse / kursusaktivitet med relevans for opgaverne på dette område.

Yderligere information om Sundhedsstyrelsens deltagelse i internationale fora mv. er

præsenteret i kapitel 3.

Beredskabsstyrelsen

Beredskabsstyrelsens opgavevaretagelse, herunder dens rolle som nuklear tilsynsmyn-

dighed, er i al væsentlighed finansieret ved finanslovsbevilling på § 12.41.01. De opga-

ver, som omfatter tilsyn med nukleare anlæg, varetages af Nukleart Beredskab, som er

en del af styrelsens operationsdivision. Højtspecialiserede medarbejdere udvikler og ved-

ligeholder deres kompetencer på det nukleare område gennem intern og ekstern uddan-

nelsesaktivitet, øvelser samt erfaringsudveksling ved løbende deltagelse i internationale

fora relateret til nukleart beredskab samt drift og dekommissionering af nukleare anlæg

og gennem bilateralt samarbejde med blandt andet omkringliggende lande. Yderligere

oplysninger om Beredskabsstyrelsens deltagelse i internationale fora mv. er beskrevet i

kapitel 3.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 22/34

2. Status for nuklear sikkerhed

2.1. Opretholdelse af nuklear sikkerhed under afvikling af eksisterende nukleare an-

læg

Beskyttelse af arbejdstagere

Alt arbejde på Risø-området er udført i overensstemmelse med afviklingsplanerne og un-

der overholdelse af de sikkerheds- og strålebeskyttelsesmæssige krav opstillet for opga-

vernes gennemførsel. Således blev der i forbindelse med afviklingsarbejderne for DR 1

og DR 2, (afsluttet i 2005 og 2008) samlet registeret strålingsdoser på hhv. 1 og 4,8 mSv

for alle arbejdstagere involveret i arbejdet. Den største registrerede individuelle dosis var

1,1 mSv. Alle registrerede doser for de samlede projekter var således langt under dosis-

grænsen for arbejdstagere (20 mSv pr. år) samt under den øvre samlede værdi fastsat

for afviklingsprojekterne (6 mSv). For afviklingsarbejder gennemført i perioden 2012-2014

var summen af strålingsdoser for alle arbejdstagere mindre end 20 mSv. Hovedparten af

individuelle strålingsdoser var i intervallet 0,1 til 0,5 mSv. Den maximale individuelle dosis

var 2,2 mSv. Samlet set må de akkumulerede doser betegnes som lave. For 2014 cen-

trerede afviklingsarbejdet sig om DR 3, hvor løftet af reaktortankens topafskærmning

(Top Shield Plug, TSP, samt Top Shield Ring, TSR) blev gennemført med en samlet regi-

streret dosis på 0,7 mSv til alle arbejdstagere og en maksimal individdosis på 0,05 mSv.

Til sammenligning er den årlige strålingsdosis til personer i befolkningen fra baggrunds-

strålingen i Danmark på 1 mSv (bidraget fra radonudsættelse ikke medregnet).

Udledning af radioaktive stoffer

Afviklingsarbejdet medfører i forbindelse med afrensning og håndtering af radioaktivt af-

fald, at radioaktive stoffer kan frigøres og føres med ventilationsluft og afløb til omgivel-

serne. BfDA fastsætter krav til hvordan udledning af radioaktive stoffer minimeres, og de-

finerer endvidere grænser for udledning af radioaktive stoffer til omgivelserne fra afvik-

lingsarbejdet. Grænseværdierne er i overensstemmelse med rammerne for udledning

fastsat i Sundhedsstyrelsens Bek. nr. 670/2019. BfDA fastsætter i tillæg hvornår Dansk

Dekommissionering ekstraordinært skal informere de nukleare tilsynsmyndigheder om

ændringer, eller forventninger hertil, i udledning som følge af afviklingsarbejdet. Det eks-

traordinære rapporteringsniveau udgør 1 promille af den årlige grænse for udledning.

DTU Miljø (nu DTU Sustain) gennemfører endvidere i medfør af BfDA et omegnskontrol-

program med prøvetagning af luft, nedbør, havvand, sedimenter, havplanter og græs på

og omkring Risø-halvøen.

Der rapporteres årligt til de nukleare tilsynsmyndigheder om den samlede udledning af

radioaktive stoffer til omgivelserne, samt om resultatet af omegnskontrolprogrammet. Der

er ikke rapporteret om overskridelser af grænseværdier eller særlige rapporteringsni-

veauer i rapporteringsperioden.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 23/34

Beskyttelse imod oversvømmelse

Stormen Bodil passerede over Danmark den 5. december 2013 og medførte en

vandstandsstigning til ca. 2 m over normal vandstand i Roskilde Fjord. Stormen blev

ledsaget af bølger der på nordsiden af Risø-området overskyllede strandvoldsarealerne

tæt på enkelte af Dansk Dekommissionerings anlæg.

I medfør af krav fra de nukleare tilsynsmyndigheder gennemførte DD efterfølgende et an-

tal analyser af risikoen for gentagelse af situationen i december 2013 samt for risikoen

forbundet med at en mere ekstrem oversvømmelse med vandstand på op til 3 meter over

normal vandstand kunne indtræde. Det blev samtidig undersøgt, hvilke af DDs anlæg der

evt. kunne blive berørt af fremtidige højvandsstande, samt hvilke tiltag der var mulighed

for at gennemføre med henblik på beskyttelse af disse anlæg. Undersøgelserne viste at

to lagre for radioaktivt affald, Lager for Lavaktivt Affald (Bygning 244) og Mellemlager

(Bygning 249), kunne være i risiko for vandindtrængning i forbindelse med højvand-

stande på op til 3 m over normal vandstand i Roskilde Fjord. DD har efterfølgende, afledt

af krav fra de nukleare tilsynsmyndigheder, gennemført tiltag til beskyttelse af det radio-

aktive affald lagret i disse lagerbygninger imod oversvømmelse ved vandstande op til +3

m over normal vandstand.

For Lager for Lavaktivt Affald, etablerede DD i 2017 en løsning for udlægning af et mobilt

barriereanlæg, en såkaldt ”water tube” omkring lagerbygningen. Det mobile barrieresy-

stem består af rør i armeret plastik som kan placeres omkring bygningen og fyldes med

vand når vandstandsvarsler overstiger en fastsat værdi. Materialet til udlægning af ”water

tuben”

er placeret på Risø-området,

og der er etableret en detaljeret plan for udlægning

af barrieresystemet. Der afholdes årlige øvelser, hvor udlægning af barrieren øves og

materiellets tilstand efterses (se figur 5).

På Mellemlagret (Bygning 249) er det lagrede affald beskyttet ved at alle affaldsbehol-

dere, der er placeret i gulvniveau yder vandtæt beskyttelse af indholdet.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 24/34

Figur 5.

Udlægning af ”water tube” under øvelse.

Foto: Dansk Dekommissionering

Efterlevelse af lovgivning og BfDA

De nukleare tilsynsmyndigheder har i rapporteringsperioden registreret uoverensstem-

melser mellem driftsmæssige og administrative forhold og tilhørende krav i relevante be-

kendtgørelser og BfDA. Der er dog ikke forekommet afvigelser, som har afstedkommet

forringelser i niveauet for sikkerhed eller strålebeskyttelse. Administrative overskridelser

er forekommet, eksempelvis i form af overtrædelser af rapporteringsforpligtelser eller in-

spektionsintervaller. Ingen af disse overtrædelser har resulteret i en reel sænkning i ni-

veauet for sikkerhed og strålebeskyttelse. DD har i alle tilfælde, i dialog med tilsynsmyn-

dighederne, sikret reetablering af forholdene i overensstemmelse med gældende krav

samt gennemført tiltag til imødegåelse af fremtidige lignende afvigelser.

Samlet vurdering

Samlet vurderer de nukleare tilsynsmyndigheder, at drift og afvikling af de nukleare an-

læg forgår i overensstemmelse med gældende regler, og på en sådan måde, at arbejds-

tagere, offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende

stråling, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig vis. Under Co-

vid-19 nedlukningen har arbejdet på alle anlæg under afvikling været sat i bero, og an-

læggene har været underlagt driftsmæssige forhold med fokus på sikkerhed. Covid-19

pandemien har medført forsinkelser i afviklingsarbejdet, men har ikke ledt til situationer,

som har udgjort25 en risiko for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 25/34

Der har i rapporteringsperioden ikke været behov for udlægning af

”water tube”

eller

iværksættelse af andre beredskabsmæssige tiltag i forbindelse med højvandstande i

Roskilde fjord. Tiltagene til beskyttelse imod oversvømmelse betragtes som tilstrækkelige

indtil en ny opgraderet lagerfacilitet er etableret og kan tages i brug, pt. forventeligt inden

2028.

2.2. Nuklear sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet for

radioaktivt affald på Risø-området

Eksisterende rammer for etablering og drift af et nyt lager for radioaktivt affald på områ-

det

I medfør af Folketingsbeslutning B90/2018 planlægges de eksisterende lagerfaciliteter på

Risø-området erstattet af en ny opgraderet lagerfacilitet (og tilhørende håndteringsfacili-

teter) med plads til alt radioaktivt affald i Dansk Dekommissionerings varetægt. De nye

lagerfaciliteter etableres med en forventet driftsperiode på op til 50 år, hvorefter en depot-

løsning for det radioaktive affald skal være i brug senest i 2073. De nærmere planer og

projekter forbundet med lagerperioden samt etableringen og ibrugtagningen af et depot

er beskrevet i Danmarks nationale program for ansvarlig og sikker håndtering af radioak-

tivt affald

Med vedtagelsen af Folketingsbeslutning B90/2018 blev Dansk Dekommissionerings op-

gaveportefølje udvidet. I tillæg til opgaverne forbundet med drift og afvikling af de nukle-

are anlæg, jf. Folketingsbeslutning B48/2003, skal DD også forestå etableringen af en ny

opgraderet lagerfacilitet samt væsentlige dele af det langsigtede arbejde med etablerin-

gen af en depotløsning for det radioaktive affald. Udvidelsen af opgaveporteføljen for DD

kræver tilpasning af DD´s organisatoriske og kompetencemæssige ressourcer som for-

venteligt vil udvikle sig over en årrække. Vedtagelse af Folketingsbeslutning B90/2018

har ligeledes medført at prioriteringer af opgaver forbundet med drift og afvikling af de nu-

kleare anlæg er blevet revurderet, og tidspunkterne for afslutning af de enkelte opgaver

revideres løbende. Gennemførelsen af afviklingsarbejdet som beskrevet i Folketingsbe-

slutning B48/2003 forudses således at være afsluttet [mere end] 5 år senere end beskre-

vet i B48/2003.

Krav til etablering af den nye opgraderede lagerfacilitet

Etablering og drift af den nye opgraderede lagerfacilitet til Danmarks radioaktive affald er

omfattet af bestemmelserne i atomanlægsloven såvel som strålebeskyttelsesloven.

Efter bestemmelserne i atomanlægsloven og i Bek. nr. 278/1963 gælder, at bygning af

lageret er underlagt krav om godkendelse af indenrigs- og sundhedsministeren, og forud

for bygning skal de nukleare tilsynsmyndigheder forelægges en foreløbig sikkerhedsrap-

Nationalt program for ansvarlig og sikker håndtering af

radioaktivt affald

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 26/34

port indeholdende en teknisk beskrivelse af anlægget og dets kontrol- og sikkerhedsan-

læg, samt en beskrivelse af anlægsområdet og dets omgivelser. Forud for ansøgning om

godkendelse til at tage lageret i drift skal der ligeledes forelægges en sikkerhedsrapport

med en sådan teknisk beskrivelse af anlægget, at den kan danne grundlag for en fuld-

stændig vurdering af anlæggets sikkerhed. Endvidere skal sikkerhedsrapporten inde-

holde oplysninger om planerne for drift af lageret og om de foranstaltninger, der er truffet

med henblik på sikkerheden.

Efter bestemmelserne i strålebeskyttelsesloven og i Bek. nr. 669/2019 gælder, at al brug

af strålekilder og stråleudsættelse som er underlagt krav om tilladelse, er omfattet af krav

om udformning af en sikkerhedsvurdering. En sikkerhedsvurdering er en systematisk

gennemgang af alle forhold af betydning for strålebeskyttelse, under såvel planlægning,

etablering, drift såvel som afvikling af et anlæg, og kan dermed omfatte flere af de

samme elementer, som skal indgå i sikkerhedsrapporter, som skal udarbejdes i henhold

til bestemmelser i kapitel II i Bek. nr. 278/1963, som er udstedt i medfør af bestemmelser

i atomanlægsloven (1962). En sikkerhedsvurdering skal i tillæg hertil omfatte detaljerede

beskrivelser af tiltag til beskyttelse af arbejdstagere mv. Sikkerhedsvurderingen danner

grundlag for Sundhedsstyrelsens bedømmelse af ansøgninger om tilladelse efter stråle-

beskyttelseslovens bestemmelser. Sikkerhedsvurderingen skal løbende opdateres så

den til enhver tid afspejler virksomhedens aktuelle brug af strålekilder eller stråleudsæt-

telse.

I den løbende koordinering af tilsynsopgaverne er det mellem Sundhedsstyrelsen og Be-

redskabsstyrelsen aftalt, at myndighedsprocessen for etablering af en ny opgraderet la-

gerfacilitet på Risø-området følger kravene til indhold og udformning af en sikkerhedsvur-

dering efter strålebeskyttelseslovens bestemmelser. Sikkerhedsvurderingen skal inde-

holde angivelser af, hvilke dele af sikkerhedsvurderingen, der samtidig udgør henholdsvis

foreløbig og endelig sikkerhedsrapport, jf. bestemmelser i Bek. nr. 278/1963, og som skal

forelægges for de nukleare tilsynsmyndigheder i forbindelse med ansøgning om godken-

delse hos indenrigs- og sundhedsministeren til bygning og drift efter atomanlægslovens

bestemmelser.

Den samlede tilladelse til drift (brug) af ny opgraderet lagerfacilitet efter strålebeskyttel-

seslovens bestemmelser gives af Sundhedsstyrelsen, når indholdet af sikkerhedsvurde-

ringen vurderes at levere tilstrækkelig dokumentation for efterlevelse af krav til strålebe-

skyttelse og sikkerhed, mens godkendelse efter atomanlægsloven meddeles af inden-

rigs- og sundhedsministeren efter indstilling fra de nukleare tilsynsmyndigheder (på bag-

grund af sikkerhedsrapporter, jf. ovenfor).

Planer for etablering af en opgraderet lagerfacilitet

Etableringen af den nye opgraderede lagerfacilitet tænkes gennemført i to faser; En etab-

leringsfase, hvor lagerfaciliteten bygges og det radioaktive affald flyttes til lageret, og en

driftsfase, hvor arbejdet med gennemførelse af de langsigtede planer beskrevet i Folke-

tingsbeslutning B90/2018 sættes i gang.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 27/34

Planerne for etablering af den nye opgraderede lagerfacilitet er under udformning, og

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen har siden 2018 kommenteret på indhold og

omfang af fremsendte udkast til sikkerhedsvurdering hhv. foreløbig sikkerhedsrapport

omhandlende de tekniske forhold ved anlægget, dets kontrol- og sikkerhedsanlæg, samt

beskrivelser af anlægsområdet mv.

Placering af ny opgraderet lagerfacilitet på Risø-halvøen.

Baseret på erfaringerne under passagen af stormen Bodil, har de nukleare tilsynsmyn-

digheder stillet krav om, at det nye lageranlæg, som skal opføres i medfør af Folketings-

beslutning B90/2018, skal placeres og konstrueres således, at det radioaktive affald, der

placeres i lageret, kan forventes at være beskyttet imod ydre/miljømæssige påvirkninger

(eksempelvis oversvømmelse) i hele lagerperioden.

De nukleare tilsynsmyndigheder har krævet særskilt dokumentation for, at dette krav er

opfyldt, idet Dansk Dekommissionering ikke i den oprindelige motivation for valg af place-

ring af den opgraderede lagerfacilitet på Risø-området havde inddraget alle relevante

aspekter vedrørende strålebeskyttelse og sikkerhed.

Det er de nukleare tilsynsmyndigheders vurdering, at Dansk Dekommissionering med

den fremsendte dokumentation har redegjort for, hvordan hensyn til strålebeskyttelse og

sikkerhed i forbindelse med valg af placering for de opgraderede lager- og håndterings-

anlæg på Risø-området er tilgodeset, og at kravene angående beskyttelse mod ydre/mil-

jømæssige påvirkninger herved er opfyldt.

Godkendelse efter atomanlægslovens bestemmelser til drift af ny opgraderet lagerfacilitet

og tilladelse efter strålebeskyttelseslovens bestemmelser til brug af samme kan først

meddeles efter indlevering af en fyldestgørende sikkerhedsrapport hhv. sikkerhedsvurde-

ring til de nukleare tilsynsmyndigheder og Sundhedsstyrelsen.

2.3. Reguleringsmæssige forhold

Alle forsøgsreaktorerne og tilhørende anlæg, inklusiv lagre for radioaktivt affald ved Risø-

området, som i øjeblikket afvikles i overensstemmelse med Folketingsbeslutning

B48/2003, udgør efter atomanlægslovens bestemmelser nukleare anlæg. Anlæggene er

også omfattet af definitionerne for nukleare anlæg i det nukleare sikkerhedsdirektiv

Det lovgivningsmæssige grundlag for nuklear sikkerhed ville i dag være utilstrækkeligt for

etableringen af kernekraft (og øvrige nukleare anlæg som defineret i det nukleare sikker-

hedsdirektiv) i Danmark, men er tilstrækkeligt til at varetage sikkerheden forbundet med

drift, vedligehold og afvikling af de eksisterende nukleare anlæg i Danmark. Dette særligt

i lyset af det fremskredne stadie for afvikling af de tilbageværende anlæg.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 28/34

Etablering, drift og afvikling af den nye opgraderede lagerfacilitet er omfattet af bestem-

melserne i såvel strålebeskyttelsesloven som atomanlægsloven, jf. ovenfor.

3. Internationalt samarbejde og

evaluering

Internationalt samarbejde

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i internationalt og nationalt samar-

bejde på blandt andet områderne nuklear sikkerhed, strålebeskyttelse og beredskabs-

mæssige forhold. Derved opbygges og opretholdes faglige netværk som understøtter

den faglige ekspertise i Danmark. Desuden anses det af væsentlig betydning at bidrage

internationalt med danske synspunkter på strålebeskyttelsesområdet. Igennem samar-

bejdet bidrages endvidere aktivt til efterlevelsen af Danmarks internationale forpligtelser,

herunder særligt i forbindelse med direktiv- og konventionsbundne opgaver.

Den Europæiske Union (EU)

EU-samarbejdet på det nukleare og strålebeskyttelsesmæssige område baserer sig på

Traktat om Oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, 17. april 1957, som

dækker alle nukleare og strålebeskyttelsesmæssige spørgsmål (Euratom-traktaten).

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i en række ekspertudvalg, rådgi-

vende udvalg og arbejdsgrupper i relation til Euratom-traktaten og øvrige europæiske sa-

marbejdsfora.

European Nuclear Safety Regulators’ Group (ENSREG)

med tilknyttede tre arbejdsgrup-

per er nedsat i medfør af rådskonklusionerne om nuklear sikkerhed og sikker forvaltning

af brugt nuklear brændsel og radioaktivt affald. Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrel-

sen repræsenterer Danmark i denne gruppe og i arbejdsgrupperne om nuklear sikkerhed

(ENSREG WG1

) og håndtering af radioaktivt affald og dekommissionering (ENSREG

WG2

Artikel 31-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen om forhold vedrørende strålebeskyt-

telse og skal afgive en formel udtalelse, før Kommissionen kan fremsætte et forslag til en

retsforskrift. En ekspert fra Sundhedsstyrelsen indgår i denne gruppe.

Artikel 37-ekspertgruppen rådgiver Kommissionen i forbindelse med medlemslandenes

indsendelse af oplysninger vedrørende planer om bortskaffelse af radioaktivt spild i form

af enhver planlagt udledning eller uforudset udslip af radioaktive stoffer til omgivelserne i

ENREG WG1

ENSREG WG2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 29/34

forbindelse med bl.a. afvikling af nukleare anlæg. En ekspert fra Sundhedsstyrelsen ind-

går i denne gruppe.

Endvidere indgår en fagmedarbejder fra Sundhedsstyrelsen i den ekspertgruppe, der

rådgiver Kommissionen vedr. overførsler af radioaktivt affald og brugt nukleart brændsel

mellem medlemsstaterne jf. direktiv 2006/117/Euratom.

Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA)

Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark i en række ekspert-

komiteer nedsat af IAEA. Komiteerne behandler spørgsmål om sikkerhedsstandarder for

en række områder og omfatter blandt andre:

•

Strålebeskyttelse generelt: Radiation Safety Standards Committee (RASSC)

Radioaktivt affald: Waste Safety Standards Committee (WASSC)

Transport: Transport Safety Standards Committee (TRANSSC)

Beredskab: Emergency Preparedness and Response Standards Committee

(EPReSC).

Sundhedsstyrelsen deltager endvidere i International Decommissioning Network (IDN),

som er et arbejdsforum under IAEA, der behandler alle spørgsmål om sikkerhed på de-

kommissioneringsområdet.

Danmark har tiltrådt den internationale fælles konvention om sikker håndtering af brugt

brændsel og radioaktivt affald i regi af IAEA, der har til formål at sikre og bevare et højt

sikkerhedsniveau i hele verden inden for dækningsområdet ved at styrke nationale foran-

staltninger og internationalt samarbejde. Endvidere har konventionen til formål at etablere

og bevare effektive modforholdsregler i alle faser af håndteringen af brugt brændsel og

radioaktivt affald, så samfundet, enkeltpersoner og miljøet beskyttes mod ioniserende

strålings skadelige virkninger. De kontraherende parter mødes hvert tredje år for at afgive

rapport om hvilke tiltag, det pågældende land har iværksat for at opfylde forpligtelserne

efter konventionen. Sundhedsstyrelsen deltager som strålebeskyttelsesmyndighed og

udarbejder den nationale rapport samt sikrer besvarelsen af spørgsmål til materialet fra

andre lande på et tilhørende review-møde. Den næste nationale rapport blev afleveret til

IAEA i efteråret 2020 og fremlæggelse på review-mødet fandt sted i forsommeren 2022.

Danmark har også tiltrådt den internationale konvention om nuklear sikkerhed i regi af

IAEA, der har til formål at sikre og bevare et højt sikkerhedsniveau i hele verden inden for

bygning og drift af nukleare anlæg samt etablering og opretholdelse udvikling mv. af nati-

onalt nukleart beredskab. De kontraherende parter mødes hvert tredje år for at afgive

rapport om hvilke tiltag, det pågældende land har iværksat for at opfylde forpligtelserne

efter konventionen. Beredskabsstyrelsen deltager som national nuklear beredskabsmyn-

dighed og udarbejder herved den nationale rapport, gennemgår øvrige parteres rapporter

og sikrer besvarelse af spørgsmål fra øvrige kontraherende parter på et tilhørende re-

view-møde. Den seneste nationale rapport blev afleveret til IAEA i sommeren 2022 og

fremlæggelse på review-mødet fandt sted i foråret 2023.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 30/34

Sundhedsstyrelsen har endvidere bidraget med eksperter til deltagelse i 4 IAEA-ledede

IRRS og ARTEMIS peer-review missioner (se nedenfor), samt til uddannelses- og træ-

ningsforløb vedrørende dekommissionering.

Danmark har tilmeldt forskellige kapaciteter til IAEA’s beredskabssamarbejde,

RANET

Gennem RANET kan alle medlemsstater anmode om bistand i tilfælde af, at pågældende

medlemsstat rammes af konsekvenser af nukleare eller radiologiske ulykker, som går ud

over, hvad medlemsstatens nationale beredskab kan håndtere. Beredskabsstyrelsen har

i den forbindelse deltaget i mission til Libanon i forbindelse med eksplosionskatastrofen i

august 2020.

Heads of the European Radiological protection Competent Authorities (HERCA)

HERCA er et forum for cheferne for de europæiske strålebeskyttelsesmyndigheder. Sam-

arbejdet i HERCA sikrer et europæisk netværk af strålingsbeskyttelsesmyndigheder på

beslutningstagerniveau. HERCA består af 32 medlemslande, der omfatter alle EU-lande

samt Storbritannien, Norge, Island, Schweiz og Serbien. HERCA er et væsentligt forum

for fremme af udveksling af ideer, erfaringer og ”best practise” på strålebeskyttelsesom-

rådet, herunder i videst muligt omfang sikring af en fælles tilgang i udmøntningen af lov-

givningen på området.

Western European Nuclear Regulators Association (WENRA)

WENRA er en uafhængig sammenslutning af nukleare myndigheder i kernekraftlande,

som samarbejder om at fremme og harmonisere arbejdet med nuklear sikkerhed. 32

lande deltager i samarbejdet, hvor Beredskabsstyrelsen repræsenterer Danmark som ob-

servatør.

Nordisk samarbejde

Der er et velfungerende nordisk samarbejde om nuklear sikkerhed og strålebeskyttelse.

Cheferne for de nordiske landes nukleare- og strålebeskyttelsesmyndigheder mødes år-

ligt i Nordisk Chefgruppe. Både Sundhedsstyrelsen og Beredskabsstyrelsen deltager i

mødet, hvor strategi- og policy-spørgsmål samt praktiske samarbejdsrelationer drøftes.

Under Nordisk Chefgruppe findes en række arbejdsgrupper, hvori begge styrelser delta-

ger. Endvidere deltager begge myndigheder aktivt i Nordisk Kernesikkerhedsforskning

(NKS), hvor bl.a. beredskabsmæssige forhold i relation til nuklear sikkerhed drøftes og

udvikles.

Selvevaluering og international peer-evaluering

Danmark skal i medfør af bestemmelserne i det nukleare sikkerhedsdirektiv og i affaldsdi-

rektivet gennemføre selvevalueringer såvel som internationale peer-evalueringer (fag-

fælle-bedømmelser) af det danske system for strålebeskyttelse og sikker håndtering af

radioaktivt affald. IAEA tilbyder medlemsstater at gennemføre internationale peer-evalue-

ringer på de relevante områder, kaldet hhv. IRRS og ARTEMIS. Tilsammen omfatter eva-

lueringerne de samlede nationale rammer for strålebeskyttelse og sikker håndtering af

Response and Assistance Network

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 31/34

radioaktivt affald, og spænder over emner fra fastsættelsen af politiske målsætninger til

den praktiske gennemførelse af opgaver, tilsynsfunktioner m.v. på tværs af ministerier og

styrelser.

Efter det nukleare sikkerhedsdirektivs artikel 8e skal medlemsstater endvidere gennem-

føre såkaldte tematiske peer-evalueringer, hvor specifikke forhold vedrørende nuklear

sikkerhed gennemføres for relevante nukleare anlæg i medlemsstaterne. En første tema-

tisk peer-evaluering blev indledt i 2017, men angik forhold på kernekraftværker i drift, og

omfattede herved ikke forhold af relevans i Danmark, som derfor ikke var en del af peer-

evaluerings-processen. Et nyt tematisk peer-review er under implementering, med fokus

på brandsikkerhed på nukleare anlæg.

IRRS

IRRS-missioner skal gennemføres af

EU’s medlemsstater minimum

hvert tiende år. De

internationalt baserede bedømmelser af de nationale rammer for strålebeskyttelse, nu-

klear sikkerhed og beredskab mv. gennemføres for at styrke og forbedre de juridiske

rammer og den regulatoriske infrastruktur. Missionerne munder typisk ud i en række an-

befalinger og forslag om forbedringer til værtslandet, som efterfølgende etablerer en

handlingsplan for implementering af

anbefalingerne forud for en såkaldt ”follow-up

mis-

sion”.

IAEA skulle i maj 2020 have gennemført IRRS-missionen i Danmark, med deltagelse af

14 internationale eksperter og med et særligt fokus på strålebeskyttelsesområdet. Missio-

nen blev imidlertid først afholdt i august-september 2021, pga. rejserestriktioner i forbin-

delse med COVID-19. En række danske myndigheder indgik i gennemførelsen af IRRS-

missionen.

Resultaterne fra missionen er sammenfattet i en missionsrapport som er tilgængelig via

Sundhedsstyrelsens hjemmeside

. Konklusionerne er samlet i et antal anbefalinger og

forslag (recommendations and suggestions) til, hvordan det danske system for strålebe-

skyttelse mv. kan styrkes i tråd med anbefalingerne fra IAEA. Af anbefalingerne fremgår

det, at Danmark bør vurdere det nationale system for opretholdelse af den nukleare sik-

kerhed under hensyntagen til den nuværende og forventede udvikling på området. Der er

endvidere givet anbefalinger vedrørende opretholdelse af ressourcer og kompetencer

hos myndighederne, samt for udbygning af regelværket vedrørende etablering af særlige

anlæg, herunder deponeringsanlæg.

Som en del af opfølgningen på missionens anbefalinger, adresserer de nukleare tilsyns-

myndigheder anbefalinger rettet til myndighederne. Follow-up missionen forventes for

Danmarks vedkommende tidligst at kunne finde sted i 2026.

ARTEMIS

IRRS missionsrapport Danmark

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 32/34

Affaldsdirektivet fastsætter at medlemsstater skal gennemføre selvevaluering såvel som

international peerevaluering af tilsynsmyndighedens virke på affaldsområdet, samt ind-

holdet af politikken og det tilhørende nationale program for ansvarlig og sikker håndtering

af radioaktivt affald. Peerevalueringen skal foretages mindst hvert 10. år og senest være

gennemført i alle EU-medlemsstater i 2023. Evaluering af tilsynsmyndighedens virke

dækkes sædvanligvis i et IRRS-review (se ovenfor) som Danmark gennemførte august-

september 2021.

ARTEMIS-reviewet blev afholdt i Danmark fra den 1. til 9. maj, 2022, hvor et hold på 4 in-

ternationale eksperter for håndtering af radioaktivt affald sammen med repræsentanter

fra IAEA besøgte Danmark. Forud for reviewet havde Sundhedsstyrelsen, som nationalt

kontaktpunkt til IAEA, koordineret en selvevaluering med bidrag fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Dansk Dekommissio-

nering, som hovedansvarlige for håndtering af radioaktivt affald og implementering af det

nationale program herfor i Danmark. Under reviewet deltog Sundhedsstyrelsen og Bered-

skabsstyrelsen som repræsentanter for tilsynsmyndighederne. Som for IRRS-missionen,

mundede reviewet ud i en rapport som er publiceret af Sundhedsstyrelsen

. I rapporten

adresseres anbefalinger for planlægning og gennemførelse af opgaverne indeholdt i det

nationale program, reguleringsmæssige forhold, samt de overordnede tiltag til at følge og

styre implementeringen af det nationale program.

I lighed med IRRS missionen skal missionens anbefalinger adresseres i et samlet natio-

nalt tiltag, hvor relevante aktører adresserer anbefalinger på deres respektive ansvars-

områder. En mulig follow-up mission kunne finde sted i perioden efter gennemførelsen af

follow-up missionen for IRRS reviewet.

4. Samlet vurdering

4.1. Nuklear sikkerhed

Sikkerhed under drift og afvikling:

De nukleare tilsynsmyndigheder vurderer, at drift og afvikling af de nukleare anlæg fore-

går i overensstemmelse med gældende regler og på en sådan måde, at arbejdstagere,

offentligheden og miljøet er beskyttet imod de skadelige effekter af ioniserende stråling

fra de nukleare anlæg, samt at hændelser, uheld og ulykker forebygges på tilstrækkelig

vis.

Covid-19 pandemien har medført forsinkelser i afviklingsarbejdet, men har ikke ledt til si-

tuationer, som udgør en risiko for opretholdelsen af den nukleare sikkerhed.

ARTEMIS missionsrapport Danmark

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 33/34

Der har i rapporteringsperioden ikke været behov for at iværksættelse beredskabsmæs-

sige tiltag i forbindelse med højvandstande i Roskilde fjord. Tiltagene til beskyttelse imod

oversvømmelse betragtes som tilstrækkelige indtil en ny opgraderet lagerfacilitet er etab-

leret og kan tages i brug, pt. forventeligt inden udgangen af 2028.

Sikkerhed ved etablering og drift af en ny opgraderet lagerfacilitet

Udvidelsen af Dansk Dekommissionerings opgaveportefølje i forbindelse med udførelsen

af opgaverne beskrevet i Folketingsbeslutning B90/2018, har haft indvirkning på priorite-

ring af opgaver og tidsplaner forbundet med drift og afvikling af de nukleare anlæg. Disse

ændringer har ikke haft betydning for den nukleare sikkerhed i rapporteringsperioden, og

forventes ikke fremadrettet at have betydende indvirkning på sikkerheden ved drift og af-

vikling af de nukleare anlæg.

Det er som følge af Folketingsbeslutning B90/2018 en central opgave for Dansk Dekom-

missionering at udforme dokumentation (sikkerhedsrapport hhv. sikkerhedsvurdering)

som grundlag for ansøgning om godkendelse af bygning og drift af en ny opgraderet la-

gerfacilitet. De nukleare tilsynsmyndigheder vurderer, at væsentlige dele af dokumentati-

onsarbejdet endnu udestår, men noterer samtidig, at Dansk Dekommissionering har gen-

nemført flere tiltag for at styrke indsatsen. Den ny opgraderede lagerfacilitet kan forvente-

ligt først tages i brug omkring 2028, hvor størstedelen af afviklingsarbejdet også forven-

tes afsluttet. I den resterende afviklingsperiode udestår således en kompetence- og res-

sourcekrævende opgave for Dansk Dekommissionering, hvor omfattende planlægning

og koordinering udgør forudsætningerne for at afviklingsarbejdet kan afsluttes, og etable-

ringen af den ny opgraderede lagerfacilitet samtidig kan gennemføres under hensynta-

gen til opretholdelsen af den nukleare sikkerhed og hensynet til strålebeskyttelse. Disse

trin vil alle være underlagt de nukleare tilsynsmyndigheder og Sundhedsstyrelsens tilsyn.

Fremtidig rapportering

De nukleare tilsynsmyndigheder udformer en endelig rapportering, når afviklingen af de

nukleare anlæg på Forskningscenter Risø, som er under afvikling i medfør af Folketings-

beslutning B48/2003, er tilendebragt og de tilhørende landområder er frigivet til ubegræn-

set brug.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 34/34

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 381: Orientering vedr. statusrapport om den nukleare sikkerhed, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Statusrapport for den nukleare sikkerhed

Side 35/34

Sundhedsstyrelsen

Strålebeskyttelse

Knapholm 7

2730 Herlev

Tlf.: 44 54 34 54

Tlf.: 44 94 37 73 (døgnvagt)

Fax: 72 22 74 17

E-post: [email protected]

Web: sis.dk

[email protected]