SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen om viden om mænds fertilitet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 370
Offentligt

Til Sundheds- og indenrigsministeriet

Viden om mænds fertilitet

Sundhedsstyrelsen er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet blevet anmodet

om at bidrage til besvarelse af nedenstående spørgsmål.

Beskrivelse af viden om mænds infertilitet, herunder

Forskning på området

Behandlingsmuligheder

SST’s vurdering af behov for yderligere viden på området og i givet fald

hvilken

Sagsnr. 04-0400-1468

Reference SYP

T 21397225

[email protected]

I dette bidrag fokuseres alene på sundhedsfaglige faktorer vedrørende mandlig

fertilitet. For en beskrivelse af faktorer der påvirker fertiliteten hos både kvin-

der og mænd henvises til notatet ”Sundhedsfaglige faktorer, der kan påvirke

fertiliteten” oversendt til ISM d. 1. marts 2023 med sagsnr. 03-0800-2.

Sundhedsstyrelsen har til besvarelsen indhentet sundhedsfaglig rådgivning fra

Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin, der har givet svar via Forsknings-

enheden for Miljømedicin på Bispebjerg hospital. Forskningsenheden har bi-

draget med opsummering af viden fra de seneste 10 år, der var tilgængelig på

anmodningstidspunktet, men udgør ikke en systematisk vidensafdækning, da

det ikke var muligt inden for den givne tidsramme. Dansk Endokrinologisk Sel-

skab er ligeledes anmodet om rådgivning med særligt fokus på behandlingsmu-

ligheder og forskning herom, men er desværre ikke vendt retur inden for tidsfri-

sten. Den sundhedsfaglige rådgivning vedrørende behandling af mandlig infer-

tilitet er derfor i stedet indhentet hos afdelingen for Vækst og Reproduktion på

Rigshospitalet.

Ufrivillig barnløshed i Danmark

Ufrivillig barnløshed eller infertilitet defineres som manglende opnåelse af gra-

viditet efter 12 mdrs. samliv. Hver 8. barn er i dag kommet til verden efter

hjælp fra en fertilitetsklinik, og infertilitet påvirker mellem 15%–25% af alle

par i deres reproduktive liv. Forskningsenheden for Miljømedicin oplyser at

omkring en tredjedel af tilfældene af infertilitet kan tilskrives kvindelige fakto-

rer, en anden tredjedel mandlige faktorer, primært relateret til sædkvalitet, og

den sidste tredjedel en kombination af kvindelige og mandlige faktorer eller

uidentificerbare årsager. Samlet set spiller mandlige infertilitetsfaktorer en be-

tydelig rolle i næsten halvdelen af alle tilfælde.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

Danmark

T +45 72 22 74 00

E [email protected]

www.sst.dk

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen om viden om mænds fertilitet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I Danmark er sædkvaliteten fulgt systematisk i en uselekteret gruppe af unge

mænd ved militærsession siden 1996. Undersøgelsen viser en stabil nedsat sæd-

kvalitet hos 35% af danske mænd i perioden.

Kendte årsager såsom manglende nedfald af testikler i pungen (kryptorkisme),

årebrok, hypofysesygdomme, genetiske sygdomme, testikelkræft eller kræftbe-

handling (kemoterapi og strålebehandling), brug af anabole steroider, fysiske

skader og blokader samt tidligere infektioner (fx klamydia) kan forklare om-

kring halvdelen af tilfældene med nedsat sædkvalitet, men for den resterende

halvdel er det ikke muligt at fastslå en konkret årsag.

Miljøfremmede stoffer og nedsat fertilitet

Forskningsenheden for Miljømedicin ved Bispebjerg hospital har foretaget en

systematisk gennemgang af epidemiologiske studier fra 2016 vedrørende sam-

menhængen mellem hormonforstyrrende stoffer og mandlig reproduktion. Re-

sultaterne viste en let forøget risiko for mandlige reproduktive sygdomme efter

udsættelse for hormonforstyrrende stoffer under og efter fosterstadiet, men evi-

densen er begrænset. Ligeledes har forskningsenheden gennemgået studier af

ftalat- og PFAS-forbindelser, som viste tegn til påvirkning af sædkvaliteten og

for sidstnævnte reproduktionsorganerne som fx manglende nedfald af testikler

og forkert udmunding af urinrøret (hypospadi). Resultaterne var dog ikke til-

strækkeligt entydige til at fastslå en direkte årsagssammenhæng. Man konklu-

derede yderligere, at viden om konsekvenserne af eksponering i fosterstadiet og

af flere samtidige stoffer (også kaldet cocktail-effekt) var yderst mangelfuld.

Samlet set understøtter nyere forskning dog den såkaldte ’føtale programme-

ringshypotese’ hvor selv små eksponeringer i fostertilværelsen, hvor de repro-

duktive organer udvikles, kan have betydning for fertiliteten i voksenalderen,

hvorimod påvirkninger i voksenlivet lader til at være af mindre betydning, op-

lyser forskningsenheden.

Forskningen viser yderligere at nedsat sædkvalitet er associeret med senere

sygdom og overdødelighed hos mændene.

Hvad mangler vi at vide om årsagerne til mandlig infertilitet?

Det biologisk set plausibelt, at hormonforstyrrende stoffer og andre påvirknin-

ger under fostertilværelsen kan forstyrre hormonbalancen og dermed testikelud-

viklingen, som er det altovervejende grundlag for mandens fertilitetspotentiale i

voksenlivet. Jf. forskningsenheden for Miljømedicin har flere dyrestudier også

vist dette, men studier i mennesker er udfordrede af tilstrækkelig lang opfølg-

ning af børnene til at kunne belyse de langsigtede konsekvenser for fertiliteten.

Analysemæssigt har de fleste tilgængelige studier desuden begrænset sig til at

undersøge enkeltpåvirkninger, og har ikke inddraget kombinationseffekter af de

utallige kemiske stoffer og andre påvirkninger, vi udsættes for på daglig basis.

At overse kombinationseffekter medfører risiko for at undervurdere den reelle

sundhedsrisiko og kan være afgørende for, at man endnu ikke har set overbevi-

sende sammenhæng mellem udsættelse for hormonforstyrrende stoffer og ned-

sat fertilitet, oplyser forskningsenheden for Miljømedicin.

Side 2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen om viden om mænds fertilitet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Der er derudover manglende viden om forebyggelsespotentialet af de sundheds-

faglige faktorer relateret til mandlig infertilitet. Overordnet set er de effekter,

der observeres efter udsættelse for fx hormonforstyrrende stoffer, relativt små

sammenlignet med mere tydelige eksponeringer som mors rygning og brug af

anabole steroider. Dog kan selv små effekter have stor indvirkning på populati-

onsniveau, især hvis mange mennesker er udsat, hvilket er tilfældet med de fle-

ste hormonforstyrrende stoffer.

Et andet aktuelt forskningsbehov Forskningsenheden for Miljømedicin peger på

omhandler betydningen af parrets samlede kemiske eksponering og chancen for

at opnå graviditet og fødsel af et levende barn. Dette er især relevant for par

uden nogen identificerbar årsag til infertilitet og for de cirka 30%, der ikke har

succes med fertilitetsbehandling, og hvor kemiske eksponeringer potentielt kan

være den udslagsgivende faktor, der forhindrer befrugtningsprocessen.

Det er relevant at fortsætte med at investere i årsagssøgende epidemiologiske

undersøgelser vedrørende mandlig infertilitet, pga. det stadigt skiftende ekspo-

neringsmønstre, såsom en nedgang i langkædede PFAS til fordel for kortkæ-

dede PFAS eller en nedgang i traditionelt cigaretforbrug til fordel for snus.

Desuden forbedres pålideligheden af studierne konstant ved udvikling af stati-

stiske metoder og laboratoriemålinger. Gennem genanalyse af tidligere indsam-

lede data og biologisk materiale er det muligt at opnå mere præcise og trovær-

dige resultater i dag.

Behandlingsmuligheder af mandlig infertilitet

Nedsat sædkvalitet er den hyppigste årsag til mandlig infertilitet.

Udover rådgivning om livstilsfaktorer som fx at undgå anabole steroider og

rygning samt reducere alkoholindtag og dyrke motion er der for de fleste mænd

ikke et behandlingstilbud udover fertilitetsbehandling. Ved fertilitetsbehandling

er det kvinden, der er genstand for behandlingen det vil sige også i de tilfælde

hvor årsagen kan tilskrives manden.

Rigshospitalets afdeling for vækst og reproduktion oplyser at et dansk studie er

i gang med at undersøge om en type medicin, der også bruges til knogleskør-

hed, midlertidigt kan øge sædproduktionen hos manden og dermed øge chancen

for at opnå graviditet. Der er dog stadig behov for flere studier for at undersøge,

hvilke mænd der eventuelt vil have gavn af behandlingen, da nogle mænd i de

indledende forsøg reagerede uhensigtsmæssigt på behandlingen med et fald i

antallet af sædceller i stedet for en stigning. Der mangler derfor fortsat viden

for at kunne fastslå, om behandlingen vil kunne tilbydes til mænd med nedsat

sædkvalitet, samt til hvem i målgruppen. Forskning i mænds fertilitets hormo-

ner (fx hypofysehormonet FSH) samt yderligere viden om livsstils- og miljø-

mæssige faktorer som fx mænds overvægt kan også være eksempler på forsk-

ningsområder med potentiale til at løfte sædkvaliteten midlertidigt hos udvalgte

grupper af infertile mænd.

Behov for viden og forskning i mandlig infertlitet

På baggrund af ovenstående oplysninger fra Forskningsenheden for Miljømedi-

cin ved Bispebjerg hospital og Rigshospitalets afdeling for Vækst og

Side 3

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 370: Orientering om notat fra Sundhedsstyrelsen om viden om mænds fertilitet, fra indenrigs- og sundhedsministeren

reproduktions vil det være relevant fortsat at følge området i forhold til mænds

sædkvalitet samt yderligere at forstå årsagerne, såsom livstilsfaktorer og miljø-

fremmede stoffers og særligt cocktail effekters betydning for mandlig infertili-

tet. Derudover er det for Sundhedsstyrelsen uvist, om mænd i dag i tilstrække-

lig grad er informeret om kendte risikofaktorers betydning for deres fertilitet og

der er formentligt et forebyggelsespotentiale også i forhold til den medfølgende

sygelighed og overdødelighed der ses hos mænd med nedsat sædkvalitet.

Det nuværende fertilitetstilbud, som er rettet mod kvinden, er optimeret over en

længere årrække, og der for formentligt kun et mindre potentiale for yderligere

behandlingseffekter. Sundhedsstyrelsen vurderer derfor, at det vil være relevant

også at have fokus på manden i fertilitetsbehandlingen, da der i dag ikke er et

behandlingstilbud. Dette både for at forsøge at optimere raten af succesfulde

fertilitetsbehandlinger og for at flytte noget af behandlingsbyrden fra kvinden

til manden. Der vil formentlig ikke være én behandling, der passer til alle

mænd, da det er en heterogen gruppe, hvor der kan være forskellige faktorer i

spil. Det er samtidigt vigtigt at erkende, at det største fertilitetspotentiale etable-

res i forstertilværelsen i forbindelse med tildannelsen af reproduktionsorga-

nerne, hvilket kun efterlader en mindre mulighed for forbedring af den mand-

lige fertilitet i voksentilværelsen. På trods af det er der fortsat et potentiale i at

finde den eller de faktorer, der kan modificeres hos manden for at bedre sæd-

kvaliteten om end kun midlertidigt og dermed øge chancerne for at opnå gravi-

ditet.

Samlet set vurderes der at være et forebyggelsespotentiale samt et fortsat behov

for yderligere forskning indenfor årsager og behandlingsmuligheder hos mænd

med infertilitet, samt et behov for at udvikle flere behandlingstilbud, der kan

målrettes og skræddersys til mænd med infertilitet. Selvom den generelle viden

om fertilitet/infertilitet muligvis er øget i befolkningen, synes der at være et vi-

denshul og tabu forbundet med mandlig infertilitet, hvilket efterlader et potenti-

ale for yderligere afdækning, oplysning og samtale herom på befolkningsni-

veau.

Side 4