SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Lovudkast om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-handling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 352
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 352

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-

handling, diagnostik og forskning m.v.

(Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation

uden sundhedsfaglig begrundelse)

§1

I lov om assisteret reproduktion i forbindelse med behandling, diagnostik

og forskning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, som

ændret ved § 1 i lov nr. 129 af 30. januar 2021 og lov nr. 1780 af 28. decem-

ber 2023, foretages følgende ændringer:

§ 1 a, stk. 1,

affattes således:

»Regionsrådene må på deres sygehuse yde behandling med assisteret re-

produktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må der ydes

behandling til første og andet fælles barn.«

§ 1 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uanset stk. 1 må regionsrådene på deres sygehuse yde behandling

med assisteret reproduktion efter stk. 3 og § 7, stk. 1 og 3.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse i stk. 1 finder ikke anven-

delse, hvor ægcellen er doneret af partneren til den kvinde, der skal føde

barnet.«

§2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. december 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§ 1, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2025.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 352: Lovudkast om ændring af lov om assisteret reproduktion i forbindelse med be-handling, diagnostik og forskning m.v. (Fertilitetsbehandling til andet barn og lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse), fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig an-

ordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som

de færøske forhold tilsiger. Lovens bestemmelser kan endvidere sættes i

kraft på forskellige tidspunkter.

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fertilitetsbehandling til andet barn

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

4. Konsekvenser for FN´s verdensmål

5. Regionale konsekvenser, herunder landdistrikter

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

9. Klimamæssige konsekvenser

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

11. Forholdet til EU-retten

UDKAST

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

13. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget indeholder to elementer, dels et forslag om offentlig finansie-

ring af fertilitetsbehandling til andet barn, dels et forslag om lovliggørelse

af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse på private fertilitets-

klinikker mod egenbetaling.

Regeringen præsenterede i januar 2024 et forslag om at tilbyde fertilitetsbe-

handling til andet barn på de regionale sygehuse.

Formålet med forslaget er at udvide det offentlige serviceniveau således, at

de regionale sygehuse fremover kan tilbyde enlige kvinder og par fertilitets-

behandling til både første og andet barn. Forslaget antages desuden at bi-

drage til, at der fødes flere børn i Danmark.

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Fol-

keparti, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale

Venstre og Alternativet har den 30. januar 2024 indgået aftale om lovliggø-

relse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse.

Det fremgår af aftalen, at det fremover skal være muligt for par bestående

af to kvinder, at få fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde

kan donere æg til sin partner, hvorefter denne kan bære graviditeten og føde

barnet (partnerægdonation), uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse

for behandlingen.

Nedsat fertilitet er en udbredt sygdom, og op mod en fjerdedel af barnløse,

som ønsker at få børn, har svært ved at blive gravide. Sundhedsstyrelsen

vurderer, at infertilitet i ca. en tredjedel af tilfældene tilskrives kvindelige

faktorer, den anden tredjedel kan tilskrives mandlige faktorer, og den sidste

tredjedel er en kombination af kvindelige og mandlige faktorer eller uiden-

tificerbare årsager. Sundhedsstyrelsens undersøgelser viser en stabil nedsat

sædkvalitet hos 35 pct. af danske mænd siden 1996.

Denne udvikling udgør en demografisk udfordring, og har samtidig store

menneskelige konsekvenser for de berørte enlige kvinder og par. Det er en

udfordring, som regeringen ønsker at gøre noget ved.

UDKAST

Med første del af lovforslaget ønsker regeringen at hjælpe enlige og par,

som ønsker at få et barn nummer to i deres familie, men som har fertilitets-

udfordringer. Med offentlig finansiering af fertilitetsbehandling er formålet,

at skabe bedre og mere lige adgang til fertilitetsbehandling, så flere kan

skabe den familie, som de ønsker, også dem, som ikke har råd til selv at

betale for fertilitetsbehandling til andet barn.

Anden del af lovforslaget bygger på en bred politisk aftale, og har til formål

at styrke adgangen til fertilitetsbehandling for regnbuefamilier, ved at lov-

liggøre partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse. Med denne

lovændring vil det være muligt for par bestående af to kvinder, at den ene

kvinde kan donere sine æg til sin partner, som herefter vil bære graviditeten

og føde barnet. Denne behandling vil efter lovændringen kunne tilbydes på

private fertilitetsklinikker mod egenbetaling.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Fertilitetsbehandling til andet barn

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion i forbindelse

med behandling, diagnostik og forskning m.v. (herefter lov om assisteret

reproduktion), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 23. august 2019, at regions-

rådene på deres sygehuse kun kan yde behandling med assisteret reproduk-

tion (fertilitetsbehandling) til enlige kvinder, der ikke har børn, og til par,

der ikke har fælles børn.

§ 1 a blev indsat i loven i 2007, jf. lov nr. 535 af 8. juni 2006, med henblik

på at regulere, hvor mange behandlinger der kan ydes på de regionale syge-

huse, dels af samfundsøkonomiske grunde, dels af lighedsmæssige grunde.

Hensigten med bestemmelsen var at sikre ensartede regler på området for

fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse, og at behandlingstilbuddet

skal tage højde for ressourcer og prioriteringer i det offentlige sundhedsvæ-

sen.

I det fremsatte lovforslag, jf. Folketingstidende [2005-06], tillæg A, side

4595, blev det foreslået, at regionsrådene fremover skulle kunne yde fertili-

tetsbehandling til par, der ikke havde fælles børn. Denne bestemmelse

stemte overens med hidtidig praksis, hvorefter fertilitetsbehandling kun

kunne tilbydes til heteroseksuelle par, om end der ikke tidligere havde været

fastsat lovbestemte begrænsninger for antallet af børn pr. par, der kunne til-

bydes behandling til.

UDKAST

På baggrund af udvalgsbehandlingen af lovforslaget blev der fremsat et æn-

dringsforslag til § 1 a, stk. 1, jf. Folketingstidende [2005-06], tillæg B, side

1308, hvori der blev foreslået en konsekvensændring af bestemmelsen med

henblik på at præcisere, at også enlige kvinder, som ikke har børn, på samme

måde som par, herunder par bestående af to kvinder, der ikke har fælles

børn, skal have adgang til fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse.

Formålet hermed var, at give adgang til fertilitetsbehandling til kvinder uan-

set deres civiltilstand og seksuelle orientering.

Bestemmelsen medfører, at enlige kvinder, der allerede har ét barn, og par,

der allerede har ét fælles barn, som udgangspunkt ikke kan få tilbudt fertili-

tetsbehandling på de regionale sygehuse til barn nummer to.

Det er imidlertid muligt at få offentlig finansiering til fertilitetsbehandling

til mere end ét barn, hvis der er tale om inseminationsbehandling (IUI-be-

handling).

Begrænsningen i § 1 a, stk. 1, hvorefter der kun kan tilbydes fertilitetsbe-

handling til enlige kvinder, der ikke har børn, eller til par, der har ikke har

fælles børn, er i praksis blevet fortolket således, at en enlig kvinde, der alle-

rede har et barn, herunder et adoptivbarn, ikke vil kunne tilbydes fertilitets-

behandling på de regionale sygehuse. For et par, herunder et registreret part-

nerskab eller et ægteskab, som har et barn sammen, eller hvor den ene part

har et barn, og hvor den anden part har adopteret barnet, vil der ikke kunne

tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. For et par, hvor den

ene part har et barn, men hvor den anden part ikke har adopteret barnet, og

for par bestående af to kvinder, der lever sammen uden at have indgået re-

gistreret partnerskab eller ægteskab, vil den kvinde, der ikke har et barn,

kunne modtage fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse.

Som undtagelse til § 1 a, stk. 1, gælder det efter bestemmelsens stk. 2, at

hvis den enlige kvinde eller parret efter endt behandling fortsat har ned-

frosne æg, kan regionsrådene på deres sygehuse tilbyde at opsætte æg med

henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere børn.

Det følger desuden af § 7, stk. 1 og 3, at der kan foretages genetisk under-

søgelse af et befrugtet æg, hvor der er en kendt og væsentlig øget risiko for,

at barnet får en alvorlig sygdom, samt at Styrelsen for Patientsikkerhed efter

udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde kan meddele til-

ladelse til anvendelse af præimplantionsdiagnostik ved assisteret reproduk-

tion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn med livstruende

UDKAST

sygdom i denne familie taler herfor. Muligheden for genetiske undersøgel-

ser og anvendelse af præimplantionsdiagnostik er således ikke afgrænset til

den enlige kvinde eller parrets første barn.

Efter § 6 gælder det, at assisteret reproduktion ikke må finde sted i tilfælde,

hvor den kvinde, der skal føde barnet, er ældre end 45 år. Inden for denne

aldersgrænse har regionerne fastsat et serviceniveau for behandling, som

medfører, at en kvinde ikke tilbydes behandling på de regionale sygehuse,

efter hun er fyldt 41 år.

Ydermere gælder det efter §§ 6 a og 6 b, at hvis den behandlende sundheds-

person vurderer, at der er tvivl om en enlig kvindes eller et pars evne til at

drage fornøden omsorg for et barn efter fødslen, skal sundhedspersonen med

den enlige kvindes eller parrets samtykke indsende oplysninger til regions-

rådet med anmodning om, at regionsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt der

kan iværksættes behandling med assisteret reproduktion. Ved manglende

samtykke fra den enlige kvinde eller parret til videregivelse af oplysninger

til regionsrådet skal sundhedspersonen afvise at indlede behandling med as-

sisteret reproduktion.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Regeringen præsenterede i januar 2024 et forslag om, at der fremover skal

kunne tilbydes fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse.

Formålet med forslaget er, at flere enlige og par fremover skal kunne få

hjælp til at danne den familie, som de ønsker.

Fertilitetsudfordringer er et problem i Danmark. Der fødes færre børn end

tidligere, enlige og par får børn senere i livet end tidligere, hvilket giver

fertilitetsudfordringer.

Efter gældende ret har fertilitetsbehandling til andet barn ikke kunne tilby-

des på de regionale sygehuse, og er derfor alene muligt mod egen betaling

på private fertilitetsklinikker.

Formålet med forslaget om at give vederlagsfri fertilitetsbehandling til barn

nummer to er, at gøre det muligt for flere enlige kvinder og par, at få barn

nummer to uden krav om egenbetaling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at tilbuddet om offentlig finansie-

ring af fertilitetsbehandling til andet barn fortsat skal bero på en sundheds-

faglig vurdering. Dette indebærer at, den ansvarlige sundhedsperson kan af-

vise at indlede fertilitetsbehandling, hvis behandlingen vurderes udsigtsløs,

UDKAST

eller hvis behandlingen vurderes at ville udsætte kvinden for en øget hel-

bredsmæssig risiko.

I forbindelse med implementeringen af det offentlige tilbud om fertilitets-

behandling til andet barn, har regeringen og Danske Regioner indgået aftale

18. juni 2024 om hjælp til andet barn, hvoraf det fremgår, at regionerne vil

anvende kapacitet på de private fertilitetsklinikker til at udvide det offentlige

serviceniveau til fertilitetsbehandling til andet barn. Der vil samtidig være

mulighed for at anvende sundhedsvæsenets samlede kapacitet for hurtigst

muligt at tilbyde fertilitetsbehandling til andet barn til enlige kvinder og par.

Regionerne forpligtes til at anvende kapacitet på de private fertilitetsklinik-

ker, som led i nedbringelse af ventetid, og som et længerevarende supple-

ment til opbygningen af tilbuddet om hjælp til andet barn, jf. udmøntnings-

aftale om hjælp til andet barn, indgået mellem regeringen og Danske Regi-

oner.

Allerede i dag er der kapacitetsudfordringer på visse af de regionale syge-

huses fertilitetsafdelinger, og særligt de regioner, der har de største kapaci-

tetsudfordringer og længste ventetider, forpligtes til at anvende den private

kapacitet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at forslaget vil kunne bidrage til,

at flere enlige kvinder og par, som ønsker fertilitetsbehandling med henblik

på at få andet barn, vil få mulighed herfor, idet behandlingen ikke længere

vil være betinget af deres evne til, at betale for behandlingen på private fer-

tilitetsklinikker.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regionsrådene på deres sygehuse må yde behandling med

assisteret reproduktion til første og andet barn til enlige kvinder. For par må

der ydes behandling til første og andet fælles barn.

Forslaget skal ses i sammenhæng med regeringens øvrige tiltag på fertili-

tetsområdet, herunder finansiering af flere forsøg til reagensglasbehandling

(IVF/ICSI-behandling) til første barn. Per 1. oktober 2024 er regionernes

serviceniveau fastsat således, at der tilbydes op til seks forsøg med både

reagensglas- og inseminationsbehandling (IVF-/ICSI-/IUI-behandling) til

første barn. Disse to tiltag tilsammen medfører således, at enlige kvinder og

par kan tilbydes op til seks forsøg til første barn, og op til tre forsøg til andet

barn.

UDKAST

Med den foreslåede ordning vil det gælde, at enlige kvinder, som allerede

har ét barn, og par, som allerede har ét fælles barn, fremover vil kunne til-

bydes fertilitetsbehandling på regionale sygehuse, med henblik på at få an-

det barn.

Tilbud om fertilitetsbehandling vil fortsat skulle baseres på en sundhedsfag-

lig vurdering under inddragelse af hensyn til potentielle helbredsmæssige

risici for den gravide, samt den reelle chance for, at der kan etableres en

graviditet ved fertilitetsbehandlingen.

Efter den foreslåede ordning vil fertilitetsbehandling således kunne tilbydes

til enlige kvinder, der har op til ét barn, og par, der har op til ét fælles barn,

med de begrænsninger, der gælder efter lovens kapitel 2, jf. §§ 2-11.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt for enlige kvinder og

par, som har fået et barn ved brug af fertilitetsbehandling, og som efter endt

behandling fortsat har nedfrosne æg, på regionale sygehuse at få opsat et æg

med henblik på, at den enlige eller parret kan få flere børn.

Det vil også fortsat være muligt for enlige kvinder og par, efter § 7, stk. 1,

at få foretaget en genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, hvor der er kendt

og væsentligt øge risiko for, at barnet vil få en alvorlig arvelig sygdom. Til-

svarende vil det forsat gælde efter § 7, stk. 3, at Styrelsen for Patientsikker-

hed efter udredning og sundhedsfaglig vurdering kan give tilladelse til præ-

implantationsdiagnostik ved assisteret reproduktion, hvor tungtvejende hen-

syn til behandling af et barn med en livstruende sygdom i denne familie taler

herfor.

Ydermere vil det fortsat være muligt for enlige kvinder og par at få insemi-

nationsbehandling (IUI-behandling) til mere end ét barn.

Forslaget ændrer ikke ved muligheden for at få fertilitetsbehandling på pri-

vate fertilitetsklinikker mod egenbetaling.

2.2. Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrun-

delse

2.2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at hvis ægcellen ikke

stammer fra den kvinde, der skal føde barnet, og sæden ikke stammer fra

hendes partner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af

både doneret sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten

sæden eller ægcellen er doneret i ikkeanonym form.

UDKAST

§ 5 blev indsat i loven i 2018, jf. lov nr. 1688 af 26. december 2017, og

medførte, at det absolutte forbud mod anvendelse af både donoræg og do-

norsæd (dobbeltdonation) blev ophævet. Lovændringen skete på baggrund

af, at regeringen ønskede at gøre sundhedsvæsenet mere tidssvarende med

den faglige udvikling og normerne i samfundet.

Lovforslagets formål var at sikre mulighed for, at de enlige kvinder og par,

der har brug for behandling med assisteret reproduktion, har mulighed for

at modtage den nødvendige behandling, også selv om det indebærer brug af

både donoræg og donorsæd.

Med ændringen af § 5 blev der oplistet to betingelser for dobbeltdonation,

henholdsvis at fertilitetsbehandlingen skal være sundhedsfagligt begrundet,

og at mindst én donor skal være ikkeanonym.

Det fremgår af bemærkningerne til § 5, jf. Folketingstidende [2017-18], til-

læg A, L 60, at benyttelse af dobbeltdonation i behandling med assisteret

reproduktion kun skal tillades, hvis der foreligger en sundhedsfaglig begrun-

delse for behandlingen. Dette krav blev fastsat af hensyn til ægdonoren og

recipienten (kvinden i behandling, der modtager ægcellen med henblik på at

opnå graviditet) henset til de helbredsmæssige risici, der er forbundet med

ægdonation.

Det fremgår videre af bemærkningerne, at brug af dobbeltdonation kan være

sundhedsfagligt begrundet, hvis eksempelvis den kvinde i et forhold bestå-

ende af to kvinder, der skal bære barnet, ikke har befrugtningsdygtige æg.

Derimod vil det efter gældende ret ikke være muligt for en kvinde, som er i

et forhold med en anden kvinde, at donere æg til sin partner, alene begrundet

i et ønske om, at begge parter i forholdet skal føle sig biologisk knyttet til

barnet.

Det gældende krav om, at mindst én donor skal være ikkeanonym, er fastsat

af hensyn til, at barnet som minimum bør have delvist kendskab til genetiske

ophav, og dermed være genetisk beslægtet med mindst én af de kommende

forældre.

På nuværende tidspunkt eksisterer begrebet ”partnerægdonation” ikke i lov

om assisteret reproduktion. Partnerægdonation falder ind under begrebet

dobbeltdonation i lovens § 5, idet der her er tale om, at både æg- og sædcelle

doneres til den kvinde, som skal bære graviditeten og føde barnet.

UDKAST

På baggrund af ovennævnte krav til dobbeltdonation er det efter den gæl-

dende bestemmelse ikke muligt at yde fertilitetsbehandling i form af part-

nerægdonation, alene begrundet i et ønske om, at begge parter i forholdet

kan tage del i graviditeten. Behandling med assisteret reproduktion, som in-

debærer dobbeltdonation, kan således efter gældende ret alene ske, hvis

kvinden, der skal bære graviditeten og føde barnet, ikke selv har befrugt-

ningsdygtige æg.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser

Med Aftale om ophævelse af forbud mod partnerægdonation uden sund-

hedsfaglig begrundelse af 30. januar 2024 blev regeringen (Socialdemokra-

tiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance,

Danmarksdemokraterne, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet

enige om at lovliggøre partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrun-

delse. Formålet med aftalen er at styrke adgangen til fertilitetsbehandling til

regnbuefamilier, og derigennem at gøre det lettere for par bestående af to

kvinder at skabe den familie, som de drømmer om.

I henhold til aftalen skal behandlingen udelukkende kunne tilbydes på pri-

vate fertilitetsklinikker mod egen betaling. Dette er af hensyn til at prioritere

det offentlige sundhedsvæsens ressourcer til behandling, der sker med sund-

hedsfaglig begrundelse.

Med lovforslaget vil det blive muligt for par bestående af to kvinder at få

fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde kan donere æg til sin

partner, således at denne kan bære graviditeten og føde barnet, uden at der

er en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

Forslaget fremsættes med henblik på at anerkende, at der i dag findes mange

forskellige familiemønstre, og at begge parter i et par bestående af to kvin-

der kan have et ønske om at tage del i graviditeten.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at det nuværende forbud mod

partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse ikke er tidssvarende,

da der i dag findes mange forskellige familiemønstre.

Lovliggørelse af partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse vil

muliggøre mere selvbestemmelse og bedre mulighed for familiedannelse for

par bestående af to kvinder.

Det gældende forbud mod dobbeltdonation uden sundhedsfaglig begrun-

delse er fastsat med henblik på at sikre, at barnet er genetisk beslægtet med

UDKAST

mindst én af forældrene, og af hensyn til, at graviditet ved brug af ægdona-

tion indebærer større helbredsmæssige risici end graviditet ved brug af egne

æg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet finder, at den medicinske udvikling samt

befolkningens kendskab til fertilitetsbehandling, herunder de helbredsmæs-

sige risici der er forbundet med at modtage fertilitetsbehandling, er mere

udbredt i dag end tidligere.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at behandling med

partnerægdonation vil kræve sundhedsfaglig rådgivning i lighed med andre

typer af fertilitetsbehandling. På baggrund af lovændringen vil relevante

faglige retningslinjer og vejledningsmateriale således skulle opdateres, så-

ledes at par, som modtager behandling med partnerægdonation, vil blive

vejledt om de helbredsmæssige risici, der er forbundet med behandlingen.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet lægger desuden vægt på, at det gældende

krav om, at mindst én donor skal være ikkeanonym, fortsat vil være opfyldt

med forslaget. Behandling med partnerægdonation medfører, at barnet som

udgangspunkt vil få minimum delvist kendskab til dets genetiske ophav, idet

barnet vil være genetisk beslægtet til dets ene mor (den kvinde, som donerer

sit æg), mens det vil blive født af dets anden mor (den kvinde, som modtager

det donerede æg). Dermed er udgangspunktet, at barnet vil blive opfostret

af sin biologiske mor og den kvinde, som har båret graviditeten og født bar-

net.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at kravet om sundhedsfaglig begrundelse for behandling med

dobbeltdonation i § 5 i lov om assisteret reproduktion ikke skal finde anven-

delse, hvor ægcellen er doneret af partneren til den kvinde, der skal føde

barnet.

Med den foreslåede ordning vil det være muligt for par bestående af to kvin-

der at modtage fertilitetsbehandling med henblik på, at den ene kvinde kan

donere æg til sin partner, således at denne kan bære graviditeten og føde

barnet, uden at der er en sundhedsfaglig begrundelse herfor.

Efter den foreslåede ordning vil fertilitetsbehandling med partnerægdona-

tion således kunne tilbydes til par bestående af to kvinder, med de begræns-

ninger, der gælder efter lovens kapitel 2, jf. §§ 2-4 og §§ 6-11.

UDKAST

Med den foreslåede ordning vil den kvinde, som donerer sit æg til sin kvin-

delige partner, blive ligestillet med en mand, som i et heteroseksuelt parfor-

hold donerer sin sæd til sin kvindelige partner.

Det foreslås, at partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse frem-

over kan tilbydes på private fertilitetsklinikker mod egen betaling. Dette er

af hensyn til at prioritere det offentlige sundhedsvæsens ressourcer til be-

handling, der primært er sygdomsbetinget.

Forslaget ændrer ikke ved muligheden for at få fertilitetsbehandling med

dobbeltdonation med sundhedsfaglig begrundelse på de regionale sygehuse.

Det vil fortsat være den behandlende sundhedsperson, der er ansvarlig for

at vurdere, om behandlingen er sundhedsfagligt begrundet.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser,

idet der med forslaget vil ske en styrkelse af kvinders reproduktive rettighe-

der.

Derudover vurderes det, at forslaget om lovliggørelse af partnerægdonation

uden sundhedsfaglig begrundelse vil styrke adgangen til fertilitetsbehand-

ling til regnbuefamilier bestående af to kvinder.

4. Konsekvenser for FN´s verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte FN´s verdensmål 5 om ligestilling af

køn. Således vurderes lovforslaget at have positive konsekvenser i forhold

til FN´s delmål 5.6 om, at der skal sikres universel adgang til seksuel og

reproduktiv sundhed og reproduktive rettigheder i overensstemmelse med

handlingsprogrammet fra den Internationale Konference om Befolkning og

Udvikling samt Beijing-handlingsplanen og slutdokumenterne fra opfølg-

ningskonferencerne.

5. Regionale konsekvenser, herunder landdistrikter

Lovforslagets § 1, nr. 1, vedrørende fertilitetsbehandling til andet barn vur-

deres at medføre regionale konsekvenser.

Der er i dag ventetid på fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse. I

nogle regioner er der længere ventetid end i andre regioner. Henset til, at

forslaget vil medføre et udvidet behandlingstilbud på de regionale sygehuse,

kan det medføre yderligere kapacitetsudfordringer for de regioner, der inden

lovens ikrafttræden har lange ventetider på fertilitetsbehandling.

UDKAST

Med henblik på at mindske kapacitetsudfordringer har regeringen og Dan-

ske Regioner den 18. juni 2024 indgået udmøntningsaftale om hjælp til an-

det barn, der forpligter regionerne til at anvende privat kapacitet i form af

private fertilitetsklinikker for at nedbringe ventetiderne på fertilitetsbehand-

ling og som et længerevarende supplement til opbygningen af tilbuddet om

fertilitetsbehandling til andet barn.

Det følger ligeledes af aftale indgået mellem regeringen og Danske Regio-

ner, at de regioner, der har de største kapacitetsudfordringer og de længste

ventetider, forpligtes til at anvende den private kapacitet i størst omfang.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vedrørende lovliggørelse af partnerægdonation

uden sundhedsfaglig begrundelse vurderes ikke at medføre regionale kon-

sekvenser eller konsekvenser for landdistrikter henset til, at behandlingen

udelukkende skal kunne tilbydes på private fertilitetsklinikker mod egen be-

taling.

6. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslagets § 1, nr. 1, vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for

det offentlige, idet det fremover skal være muligt at få fertilitetsbehandling

til andet barn på de regionale sygehuse. Med den samlede aftale mellem

regeringen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2025 afsættes.

der midler i 2024 og 150 mio. kr. årligt fra januar 2025 og frem til at tilbyde

fertilitetsbehandling til andet barn. Heri indgår, at borgerne vil have ret til

medicintilskud i forbindelse med fertilitetsbehandling efter sundhedslovens

almindelige regler om medicintilskud.

Lovforslagets § 1, nr. 1, vurderes at have implementeringsmæssige konse-

kvenser for det offentlige, da de regionale sygehuse skal udvide deres tilbud

om, hvornår der tilbydes behandling. Herudover vurderes det at have imple-

menteringsmæssige konsekvenser i forhold til eksisterende kapacitetsudfor-

dringer og udvidelse af tilbud.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vurderes ikke at medføre økonomiske konsekvenser

for det offentlige, idet partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse

ikke vil indgå i det offentlige serviceniveau for fertilitetsbehandling, og

alene vil blive muligt mod egen betaling på private fertilitetsklinikker. Ved

ægdonation får borgerne imidlertid hormonbehandling, hvilket i dag delvist

finansieres af det offentlige som tilskud til medicin. Ved køb af tilskudsbe-

UDKAST

rettiget medicin til brug for fertilitetsbehandling på private fertilitetsklinik-

ker vil patienterne fortsat have ret til medicintilskud efter sundhedslovens

almindelige regler om medicintilskud og regler udstedt i medfør heraf.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vurderes ikke at have implementeringsmæssige

konsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning har ikke relevans for lov-

forslaget.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 1, forventes at have negative administrative konse-

kvenser for de private fertilitetsklinikker, da det forventes, at flere patienter,

som i dag får hjælp i det private, vil anvende det nye tilbud på de regionale

sygehuse i forbindelse med mulighed for vederlagsfri behandling.

Regionerne vil dog indgå aftaler om at anvende den private kapacitet som

led i nedbringelse af ventetid og som et længerevarende supplement til op-

bygningen af tilbuddet om hjælp til andet barn. Allerede i dag er der visse

steder i landet kapacitetsudfordringer, og særligt de regioner, der har de stør-

ste kapacitetsudfordringer og længste ventetider, vil anvende den private

kapacitet i størst omfang.

Der etableres en fællesregional ramme for et udbud, som de enkelte regioner

kan tilpasse efter regionale behov. Det regionale udbud forventes etableret

og igangsat sideløbende med ikrafttrædelsen af tilbuddet om hjælp til andet

barn, dvs. 1. december 2024. Den enkelte region er ansvarlig for at tilpasse

aftalerne til lokale forhold for at tilgodese patienternes behov. Dermed ind-

går den private kapacitet som et samarbejdssygehus. I udbudsaftalerne skal

det sikres, at tilbuddet fra private fertilitetsklinikker efterlever krav om øko-

nomi, behandlingskvalitet og geografi i overensstemmelse med den enkelte

regions behov. Regionerne skal udbyde 1000 IVF- og dertilhørende FER-

behandlinger, der skal varetages af private leverandører.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vurderes at have positive økonomiske konsekvenser

for private fertilitetsklinikker i form af en stigning i indtægter som følge af

en lovliggørelse af partnerægdonation uden en sundhedsfaglig begrundelse.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

9. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

UDKAST

10. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. juli 2024 til den 22. august

2024 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Danske Regioner, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Region Syddan-

mark, Region Midtjylland, Region Nordjylland, KL, Dansk Pædiatrisk Sel-

skab (DPS), Dansk Sygepleje Selskab (DASYS), Dansk Sygeplejeråd,

Danske Bioanalytikere, Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi, Fag-

bevægelsens Hovedorganisation, Foreningen af Speciallæger, Jordemoder-

foreningen, Kristelig Lægeforening, Lægeforeningen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Praktiserende Lægers Organisation, Yngre

Læger, Danske Patienter, Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, Man-

derådets Udvalg for Familieret, Patientforeningen, Patientforeningen i

Danmark, PCO Foreningen, Sundhed Danmark, Center for Etik og Ret,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Fertilitetsselskab, Dansk Selskab for

Patientsikkerhed, Institut for Menneskerettigheder, Kirkens Korshær,

KVINFO, Landsforeningen Børn og Forældre, LGBT+ Danmark, Natio-

nalt Center for Etik, Patienterstatningen.

13. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre- Negative konsekvenser/mer-

udgifter (hvis ja, angiv om- udgifter (hvis ja, angiv om-

fang/Hvis nej, anfør »Ingen«)

fang/Hvis nej, anfør »In-

gen«)

Økonomiske konsekvenser for Ingen

stat, kommuner og regioner

Lovforslagets § 1, nr. 1, skøn-

nes at medføre merudgift på

150 mio. kr. årligt fra 2025

for regionerne i form af øgede

udgifter til fertilitetsbehand-

ling.

Lovforslagets § 1, nr. 3, skøn-

nes at have en mindre merud-

gift i form af medicintilskud

UDKAST

på hormonbehandling for re-

gionerne.

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Ingen

Lovforslagets § 1, nr. 1, skøn-

nes at have implementerings-

konsekvenser for regionerne i

form af øget behov for perso-

nale ressourcer, indkøb m.v.

Lovforslagets § 1, nr. 3, har

ikke negative implemente-

ringskonsekvenser for stat,

kommuner eller regioner.

Økonomiske konsekvenser for er- Lovforslagets § 1, nr. 1, skønnes Lovforslagets § 1, nr. 1, skøn-

hvervslivet

ikke at have positive økonomi- nes at have negative konse-

ske konsekvenser for erhvervs- kvenser for erhvervslivet i

livet.

form af patienter, som vil

flytte til det offentlige.

Lovforslagets § 1, nr. 3, vurde-

res at have positive økonomiske Lovforslagets § 1, nr. 3, har

konsekvenser for erhvervslivet i ikke negative økonomiske

form af stigninger i indtægter på konsekvenser for erhvervsli-

private fertilitetsklinikker.

vet.

Administrative konsekvenser for Ingen

erhvervslivet

Administrative konsekvenser for Ingen

borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Ingen

Miljø- og naturmæssige konse- Ingen

kvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem principper

for implementering af erhvervs-

rettet EU-regulering/ Går videre

end minimumskrav i EU-regule-

ring (sæt X)

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, at regionsrådene

på deres sygehuse kun må yde behandling med assisteret reproduktion til

enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog

stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.

Det foreslås, at § 1 a, stk. 1, nyaffattes.

Det foreslås med nyaffattelsen af

§ 1 a, stk. 1,

at regionsrådene på deres

sygehuse må yde behandling med assisteret reproduktion til første og andet

barn til enlige kvinder. For par må der ydes behandling til første og andet

fælles barn.

Forslaget vil indebære, at enlige kvinder, som har ét barn, og par, som har

ét fælles barn, vil få mulighed for offentlig finansieret assisteret reproduk-

tion (fertilitetsbehandling) til andet barn.

Med den foreslåede ordning vil det således blive muligt for enlige kvinder

og par at få fertilitetsbehandling til andet barn på de regionale sygehuse.

Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet barn for en-

lige kvinder videreføres gældende ret således, at enlige kvinder, som enten

ikke har børn, eller som har ét barn, herunder et adoptivbarn, med forslaget

vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse.

Med adgangen til fertilitetsbehandling til både første og andet fælles barn

for par videreføres gældende ret således, at par, herunder et registreret part-

nerskab eller et ægteskab, som enten ikke har fælles børn, eller som har ét

fælles barn, herunder hvor den ene part har adopteret den anden parts barn,

vil kunne tilbydes fertilitetsbehandling på de regionale sygehuse.

De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der gælder efter lo-

vens kapitel 2, jf. §§ 2-11, vil fortsat finde anvendelse.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.

UDKAST

Til nr. 2

Det følger af § 1 a, stk. 1, i lov om assisteret reproduktion, at regionsrådene

på deres sygehuse kun må yde behandling med assisteret reproduktion til

enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der ikke har fælles børn, jf. dog

stk. 2 og § 7, stk. 1 og 3.

Det foreslås, at der i § 1 a efter stk. 1 indsættes et nyt stykke.

Det foreslås med indsættelse af et nyt stykke i

§ 1 a

efter stk. 1, at uanset

stk. 1 må regionsrådene på deres sygehuse yde behandling med assisteret

reproduktion efter stk. 3 og § 7, stk. 1 og 3.

Der er udelukkende tale om en rykning af lovteknisk karakter, således at det

tydeligt fremgår, at der efter nyaffattelsen af § 1 a, stk. 1, hvorefter der kan

ydes fertilitetsbehandling til første og andet barn til enlige kvinder og par,

fortsat gælder de samme undtagelser til stk. 1, som hidtil. Bestemmelsen

svarer således til sidste led i gældende § 1 a, stk. 1.

Som en konsekvens af ovenstående bliver § 1 a, stk. 2 herefter til § 1 a, stk.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat gælde, at hvis den enlige kvinde

eller parret efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg, kan regionsrå-

dene på deres sygehuse inden for den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde

at opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde eller parret kan få flere

børn.

Med den foreslåede ordning vil det fortsat være muligt efter lovens § 7, stk.

1, at foretage genetisk undersøgelse af et befrugtet æg, når der er en kendt

og væsentlig øget risiko for, at barnet vil få en alvorlig sygdom, uagtet hvor

mange børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.

Det vil også fortsat gælde efter lovens § 7, stk. 3, at Styrelsen for Patient-

sikkerhed efter udredning og sundhedsfaglig vurdering i konkrete tilfælde

kan meddele tilladelse til anvendelse af præimplantationsdiagnostik ved as-

sisteret reproduktion, hvor tungtvejende hensyn til behandling af et barn

med livstruende sygdom i denne familie taler herfor, uagtet hvor mange

børn den enlige kvinde eller parret har i forvejen.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.1.1.

UDKAST

Til nr. 3

Det følger af § 5 i lov om assisteret reproduktion, at stammer ægcellen ikke

fra den kvinde, der skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra hendes part-

ner, må der kun etableres assisteret reproduktion, hvor brug af både doneret

sæd og doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet, og enten sæden eller

ægcellen er doneret i ikkeanonym form.

Det foreslås, at der i § 5 indsættes et stk. 2.

Det foreslås med indsættelsen af et

stk. 2

i § 5, at kravet om sundhedsfaglig

begrundelse i stk. 1 ikke finder anvendelse, hvor ægcellen er doneret af part-

neren til den kvinde, der skal føde barnet.

Med forslaget gives der mulighed for, at i par bestående af to kvinder, vil

den ene kvinde kunne donere ægceller til hendes partner, som herefter vil

bære graviditeten og føde barnet (partnerægdonation), også i de tilfælde,

hvor der ikke er sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen.

Med den foreslåede ordning vil det gældende krav i § 5, stk. 1, om at dob-

beltdonation, hvor både æg- og sædcelle stammer fra en donor, skal være

sundhedsfagligt begrundet, fortsat finde anvendelse. Det medfører heraf, at

det fortsat ikke vil være muligt for en kvinde at få doneret både donoræg og

donorsæd, hvis der ikke er en sundhedsfaglig begrundelse for behandlingen,

medmindre der er tale om partnerægdonation.

Med den foreslåede ordning vil den kvinde, som donerer sit æg til sin kvin-

delige partner, blive ligestillet med en mand, som i et heteroseksuelt parfor-

hold donerer sin sæd til sin kvindelige partner.

Det vil være den behandlende sundhedsperson, som er ansvarlig for at vur-

dere, om behandlingen er sundhedsfagligt begrundet.

Behandling med partnerægdonation uden sundhedsfaglig begrundelse vil

udelukkende kunne tilbydes på private fertilitetsklinikker mod egen beta-

ling, og vil derfor ikke indgå som en del af behandlingstilbuddet på de regi-

onale sygehuse.

De begrænsninger i adgangen til fertilitetsbehandling, der gælder efter lo-

vens kapitel 2, jf. §§ 2-4 og §§ 6-11, vil fortsat finde anvendelse.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke ændrer ved, at behandling med assisteret

reproduktion ikke må finde sted, når der foreligger en aftale mellem den

kvinde, hvor graviditet søges etableret, og en anden om, at kvinden skal føde

UDKAST

et barn til denne (surrogatmoderskab), jf. § 13 i lov om assisteret reproduk-

tion.

Der henvises i øvrigt til beskrivelsen af gældende ret i pkt. 2.2.1.

Til § 2

Det foreslås i

stk. 1,

at loven skal træde i kraft den 1. december 2024, jf. dog

stk. 2.

Det foreslås i

stk. 2,

at lovens § 1, nr. 2, skal træde i kraft den 1. januar 2025.

Til § 3

Det følger af § 32 i lov om assisteret reproduktion, at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for

Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås derfor, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, men

at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Færø-

erne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås endvidere, at lovens bestemmelser kan sættes i kraft på forskel-

lige tidspunkter.

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om assisteret reproduktion, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 902 af 23. august 2019, som ændret

ved lov nr. 1780 af 28. december 2023, foretages

følgende ændringer:

§ 1 a.

Regionsrådene må på deres sygehuse kun

yde behandling med assisteret reproduktion til

enlige kvinder, der ikke har børn, og par, der

ikke har fælles børn, jf. dog stk. 2 og § 7, stk. 1

og 3.

Stk. 2.

Til en enlig kvinde eller et par, som har

fået et barn ved assisteret reproduktion, og som

efter endt behandling fortsat har nedfrosne æg,

kan regionsrådene på deres sygehuse inden for

den frist, der er nævnt i § 15, stk. 1, tilbyde at

opsætte æg med henblik på, at den enlige kvinde

eller parret kan få flere børn.

§ 5.

Stammer ægcellen ikke fra den kvinde, der

skal føde barnet, og stammer sæden ikke fra

hendes partner, må der kun etableres assisteret

reproduktion, hvor brug af både doneret sæd og

doneret ægcelle er sundhedsfagligt begrundet og

enten sæden eller ægcellen er doneret i ikkeano-

nym form.

§ 1 a, stk. 1,

affattes således:

»Regionsrådene

må på deres sygehuse yde be-

handling med assisteret reproduktion til første og

andet barn til enlige kvinder. For par må der ydes

behandling til første og andet fælles barn.«

§ 1 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Uanset stk. 1 må regionsrådene på de-

res sygehuse yde behandling med assisteret repro-

duktion efter stk. 3 og § 7, stk. 1 og 3.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 5

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

Kravet om sundhedsfaglig begrundelse i

stk. 1 finder ikke anvendelse, hvor ægcellen er

doneret af partneren til den kvinde, der skal føde

barnet.«