SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 351
Offentligt

UDKAST

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 351

Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sund-

hedsvæsenet og sundhedsloven

(Indførsel af forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger, ophævelse

af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager og

ændring af regler om samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den

kommunale tandpleje)

§1

I lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 9 af 4. januar 2023, som ændret ved § 3 i lov nr. 737 af 13.

juni 2023, § 5 i lov nr. 1778 af 28. december 2023 og lov nr. 652 af 11. juni

2024, foretages følgende ændringer:

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

ændres »§ 29, stk. 1, nr. 9 og 10« til: »§ 29, stk. 1,

nr. 10 og 11«.

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog nr. 8 og stk.

3«.

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Privatpraktiserende autoriserede tandlæger for skader sket efter behand-

ling, undersøgelse el.lign., eller på disses vegne.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

§ 29, stk. 4-6,

ophæves.

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 12. marts 2024, som æn-

dret ved lov nr. 907 af 21. juni 2022, § 2 i lov nr. 1778 af 28. december 2023

og lov nr. 1779 af 28. december 2023, foretages følgende ændringer:

§ 17, stk. 5,

ændres »form og indhold« til: »form, indhold, varighed og

rækkevidde«.

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025.

Stk. 2.

Loven finder anvendelse for skader, der er anmeldt til Patienterstat-

ningen efter lovens ikrafttræden.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anord-

ning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de

færøske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige

tidspunkter.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

2.1.

2.1.1.

Indledning

Lovforslagets hovedpunkter

Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger

Gældende ret

2.1.1.1. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatnin-

gen

2.1.1.2. Finansiering

2.1.1.3. Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven

2.1.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalin-

ger i patienterstatningssager

Gældende ret

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Forældremyndighedens indehavers samtykke til behand-

ling af mindreårige patienter ved den kommunale tand-

pleje og sundhedsplejerske

Gældende ret

2.2.

2.2.1.

2.2.2.

2.3.

2.3.1.

2.3.1.1. Informeret samtykke til behandling

2.3.1.2. Informeret samtykke til behandling af mindreårige pati-

enter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejer-

ske

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

2.3.2.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse-

kvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser

Implementeringsmæssige konsekvenser

Økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Klimamæssige konsekvenser

Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Sammenfattende skema

3.1.

3.2.

10.

1. Indledning

Regeringen har som led i økonomiforhandlingerne 2024 etableret et samar-

bejdsprogram med kommunerne og regionerne med henblik på at identifi-

cere og behandle regelforenklinger, som skal lette den administrative byrde

i kommunerne og regionerne. Som led heri er parterne blevet enige om at

gennemføre en række regelforenklinger.

Lovforslaget har til formål at gennemføre nogle af disse regelforenklinger.

Lovforslaget består af tre dele, hvoraf den første og anden del skal gennem-

føre regelforenklinger på det regionale område, og den tredje del skal gen-

nemføre en regelforenkling på det kommunale område.

Første del af lovforslaget vedrører tandlægers erstatningsudbetalinger, som

er en udgift, der i dag ligger i regionerne. Da tandlæger opererer som privat-

praktiserende aktører, er det regeringens opfattelse, at patientskadeerstatnin-

ger på området ikke skal finansieres af det offentlige.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Forslaget har derfor til formål at forpligte privatpraktiserende tandlæger til

at tegne forsikring for krav om erstatning og godtgørelse for skader sket

under behandling i deres klinik, samt for finansiering af behandlingen af

skadesagerne i Patienterstatningen. Regionerne holdes dermed udgiftsfri, og

besparelsen indgår som en del af samarbejdsprogrammet.

Anden del af lovforslaget drejer sig om afskaffelse af oplysningspligten ved

erstatningsudbetalinger i patienterstatningssager.

Forslaget indebærer afskaffelse af oplysningspligten ved erstatningsudbeta-

linger i patienterstatningssager, når der foreligger erstatningspligt over det

gennemsnitlige, også benævnt kritisk skadefrekvens. Det er vurderingen, at

denne oplysningspligt ikke som tiltænkt bidrager til oplysningsgrundlaget

for Styrelsen for Patientsikkerheds vurdering af risici for patientsikkerhe-

den, og der således anvendes unødige ressourcer på opgaven.

Den tredje del af lovforslaget drejer sig om forenkling af forældremyndig-

hedsindehavers samtykke til ukomplicerede behandlinger ved den kommu-

nale tandpleje. Forslaget indebærer, at rækkevidden af forældremyndig-

hedsindehaverens generelle, udtrykkelige samtykke udvides til at omfatte

flere ukomplicerede behandlinger ved den kommunale tandpleje. Desuden

præciseres det, som hidtil har været gældende, at der kan fastsættes regler

om varigheden af samtykket.

Forslaget vil efter KL’s vurdering betyde, at børn, som kommer alene til

undersøgelse ved den kommunale skoletandpleje, i højere grad vil kunne

blive færdigbehandlet ved samme besøg.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Patienterstatningen og Ankenævnet for Patienterstatnin-

gen

Patienter, der kommer til skade i forbindelse med behandling eller brug af

et lægemiddel i det danske sundhedsvæsen, kan søge erstatning og godtgø-

relse for skaden efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 9 af 1. januar 2023

om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet (klage- og er-

statningsloven). Det er Patienterstatningen, Styrelsen for Patientklager og

Ankenævnet for Patienterstatningen, der behandler sager efter loven.

Der ydes erstatning og godtgørelse efter reglerne i klage- og erstatningslo-

vens kapitel 3 til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

påføres skade i forbindelse med undersøgelse, behandling el.lign., jf. klage-

og erstatningslovens § 19, stk. 1 og 2.

Det er en betingelse, at skaden er sket inden for lovens dækningsområde, jf.

§ 19, stk. 1 og 2, hvilket på tandområdet omfatter behandling af autoriserede

sundhedspersoner ansat i regionstandplejen, ved en odontologisk landsdels-

og videnscenterfunktion eller i forbindelse med levering af de kommunale

sundhedsydelser efter sundhedslovens kapitel 36-41 eller på vegne af disse.

Endvidere dækker klage- og erstatningsloven tandbehandling foretaget på

universiteternes tandlægeskoler og af privatpraktiserende autoriserede sund-

hedspersoner, samt skader på værnepligtige af autoriserede sundhedsperso-

ner, der udfører sundhedsfaglig behandling i det militære forsvar eller red-

ningsberedskabet og på indsatte i kriminalforsorgens fængsler og arrest-

huse.

Ved sundhedspersoner forstås sundhedslovens almindelige definition herpå,

dvs. personer, der er autoriserede i henhold til særlig lovgivning til at vare-

tage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der handler på disses ansvar, jf.

sundhedslovens § 6.

Reglerne i klage- og erstatningsloven er på flere måder mere fordelagtige

for patienterne, da ansvarsgrundlaget og bevisreglerne er mere lempelige

end i de almindelige gældende erstatningsregler. Et ansvarsgrundlag fore-

ligger således bl.a. allerede, hvis blot en erfaren specialist ville have handlet

anderledes og dermed undgået skaden. I bevismæssig sammenhæng er det

tilstrækkeligt, at der foreligger en overvejende sandsynlighed for, at en

skade er forvoldt ved behandling eller mangel på samme.

Erstatning og godtgørelse udmåles efter reglerne i lovbekendtgørelse nr.

1070 af 24. august 2018 om erstatningsansvar (erstatningsansvarsloven)

samt klage- og erstatningslovens § 24 og § 24 a-c. Det bemærkes dog, at

erstatning og godtgørelse for behandlingsskader, som udgangspunkt, alene

ydes, såfremt den samlet overstiger et egetbidrag på 8.596 kr. (2024-ni-

veau). Den udbetalte erstatning er således beløbet, efter at egetbidraget er

fratrukket erstatningen eller godtgørelsens hovedstol.

Tandskadeerstatninger er dog, helt særegent, underlagt nogle særlige under-

grænser. Det følger af klage- og erstatningslovens § 24, stk. 8, nr. 1, at un-

dergrænsen for privatpraktiserende tandlægers skader er på 1.000 kr. Det

samme gør sig gældende for skader forvoldt af tandlæger eller på vegne af

disse påført værnepligtige eller kontraktansatte som følge af sundhedsfaglig

behandling i det militære forsvar eller redningsberedskabet, jf. klage- og er-

statningslovens § 24, stk. 8, nr. 2.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Derimod er skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i

børne- og ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i

socialtandplejen og ved de odontologiske landsdels- og videncentre eller på

vegne af disse samt på universiteternes tandlægeskoler omfattet af en un-

dergrænse på 10.000 kr., jf. klage- og erstatningslovens § 24, stk. 9.

Skader påført indsatte, som følge af sundhedsfaglig behandling, som den

indsatte har ret til, i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse, og skader

forvoldt af privatpraktiserende kliniske tandteknikere og tandplejere er un-

derlagt det almindelige egetbidrag på 8.596 kr. Endelig er tandskader for-

voldt på private sygehuse efter behandling, undersøgelse, el.lign., som er

foretaget efter sundhedslovens § 87 (udvidet frit sygehusvalg), eller betalt

direkte uden om det offentlige sundhedsvæsen underlagt egetbidraget på

8.596 kr.

Af klage- og erstatningslovens § 29 fremgår, hvilke myndigheder, instituti-

oner m.v., der er erstatningspligtige for skader efter lovens kapitel 3. Der

henvises til afsnit 2.1.1.2. om Finansiering nedenfor for nærmere gennem-

gang af de erstatningspligtige.

Det følger af lovens § 30, stk. 1, at krav om erstatning for behandlingsska-

der, omfattet af klage- og erstatningslovens kapitel 3, skal være dækket af

en forsikring i et forsikringsselskab. Dog er staten, regionsråd og kommu-

nalbestyrelser undtaget fra forsikringspligten, jf. § 31, stk. 1.

Patienter eller efterladte til patienter kan, såfremt de ikke er tilfredse med

afgørelsen fra Patienterstatningen, indbringe denne for Ankenævnet for Pa-

tienterstatningen. Afgørelsen kan også påklages af staten, regioner, kommu-

ner og forsikringsselskaber.

2.1.1.2. Finansiering

Patienterstatningen, som nævnt i afsnit 2.1.1.1., er en forening, som forsik-

ringsselskaber, der har tegnet forsikringer omfattet af klage- og erstatnings-

lovens kapitel 3, og selvforsikrende regionsråd og kommunalbestyrelser har

oprettet i fællesskab, jf. klage- og erstatningslovens § 32, stk. 1.

Udgifterne til driften af Patienterstatningen, samt udgifter, der i øvrigt på-

lægges foreningen efter lovens kapitel 3, afholdes af forsikringsselskaberne

og selvforsikrende myndigheder efter en fordeling som fastsættes i vedtæg-

terne, jf. lovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Vedtægterne for Patienterstatningen er fastsat ved bekendtgørelse nr. 613 af

23. maj 2018 om vedtægter for Patienterstatningen, og udgifterne forbundet

med behandlingen af en sag i Patienterstatningen udgjorde 13.472 kr. i 2023.

Sager fra Patienterstatningen kan indbringes for Ankenævnet for Patienter-

statningen, og bestemmelser vedr. drift af ankenævnet findes i klage- og er-

statningslovens § 18, jf. § 58 a, stk. 11.

Hertil er der i bekendtgørelse nr. 889 af 28. august 2019 om finansiering af

Styrelsen for Patientklager, Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, Ankenæv-

net for Patienterstatningen, Tvangsbehandlingsnævnet og Det Psykiatriske

Ankenævn fastsat nærmere regler om afholdelse af udgifterne til driften

heraf.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at staten, regionsråd, kommunalbesty-

relser og forsikringsselskaber, der tegner forsikring efter klage- og erstat-

ningslovens § 30, stk. 1, afholder udgifterne til driften af Ankenævnet for

Patienterstatningen, herunder Styrelsen for Patientklagers sekretariatsbetje-

ning heraf. Det følger endvidere af bekendtgørelsens § 10, stk. 3, at en fælles

standardtakst pr. ankesag ved Ankenævnet for Patienterstatningen udgør

21.453 kr. (2024-niveau).

Regionerne finansierer i dag alle erstatningsudbetalinger over 1.000 kr. for

skader sket ved privatpraktiserende tandlæger, jf. klage- og erstatningslo-

vens § 24, stk. 8, nr. 1, jf. § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.

Før den 1. juli 2024 var det Tandlægeforeningens udvidede kollektive ord-

ning der finansierede erstatninger for skader mellem 1.000 kr. og 10.000 kr.,

og regionerne finansierede erstatningsudbetalinger over 10.000 kr.

De gennemsnitlige årlige udgifter til erstatninger og godtgørelse på tandska-

deområdet har været stigende i perioden fra 2010-2022. I perioden 2008-

2010 udgjorde regionernes erstatningsudbetalinger ca. 12 mio. kr. årligt,

mens de i perioden 2019-2022 steg til i gennemsnit at ligge på ca. 33,7 mio.

kr. årligt. I 2022 var regionernes udgifter til erstatning og godtgørelse for

skader sket i privat tandlægepraksis på ca. 45,6 mio. kr.

I dag behandles tandskadeerstatningssager ved Patienterstatningen, men før

den 1. juli 2024 blev de behandlet ved Tandlægeforeningens Tandskadeer-

statning. I perioden 2019-2022 havde regionerne i gennemsnit udgifter til

administration af tandskadeerstatningssagerne på 26,7 mio. kr. årligt.

2.1.1.3. Forsikringspligt efter klage- og erstatningsloven

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Erstatninger efter klage- og erstatningsloven skal være dækket af en forsik-

ring, jf. lovens § 30, stk. 1. Staten, regionsråd og kommunalbestyrelser er

dog undtaget fra denne regel jf. § 31, stk. 1, og det er dermed frivilligt for

offentlige myndigheder, om de vil tegne forsikring eller være selvforsik-

rende. Endvidere kan indenrigs- og sundhedsministeren godkende, at regi-

onsråd og kommunalbestyrelse overtager forsikringspligten for private

driftsansvarlige, jf. § 31, stk. 2.

Forsikringsselskaber, som indtegner en forsikringstager efter loven, skal

meddele dette til Patienterstatningen, jf. § 30, stk. 2.

Indenrigs- og Sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om forsikrings-

pligtens gennemførelse, jf. lovens § 30, stk. 5. Dette er sket med bekendt-

gørelse nr. 488 af 3. maj 2018 om forsikringspligtens gennemførelse.

Private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser har selvstændig pligt

til at yde erstatning efter reglerne i klage- og erstatningslovens kapitel 3. De

skal yde erstatning for skader efter behandling, undersøgelse el.lign., som

er foretaget efter sundhedslovens § 87 (det udvidede frie sygehusvalg), eller

som er betalt direkte udenom det offentlige sundhedsvæsen (f.eks. behand-

linger betalt af en sundhedsforsikring eller af patienten selv).

Dette følger af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7.

Ved private sygehuse, klinikker og speciallægepraksisser forstås alle be-

handlingssteder, hvor der foregår lægelig patientbehandling, og som ikke

fuldt ud ejes eller drives af offentlige myndigheder. Lovens § 19, stk. 1 og

2, indeholder en stedlig afgrænsning af patientskadeerstatningsordningens

dækningsområde.

Dette betyder, at hvis f.eks. en fysioterapeut udfører behandling på et privat

sygehus, og dette medfører en skade, vil denne skade skulle erstattes af det

private sygehus’ forsikring, hvis patienten selv har betalt, da behandlingen

er udført på »et behandlingssted, hvor der foregår lægelig patientbehand-

ling, og som ikke fuldt ud ejes eller drives af offentlig myndighed«.

2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Siden de privatpraktiserende tandlæger og andre private aktører i 2004 blev

omfattet af klage- og erstatningsloven, har regionerne finansieret erstatnin-

ger og godtgørelser på tandskadeområdet. Udgifterne hertil har været sti-

gende siden indførslen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

I dag finansierer regionerne erstatninger og godtgørelser for skader forårsa-

get af privatpraktiserende tandlæger samt sagsbehandlingen heraf, hvilket

årligt løber op i udgifter på over 50 mio. kr. Generelt har udgifterne til er-

statninger været stigende på hele det private sundhedsområde, hvilket også

var en af grundende til, at de private sygehuse i 2013 blev pålagt selv at

finansiere deres erstatninger.

Da tandlæger også opererer som privatpraktiserende aktører, foreslås det, at

erstatninger på området fremover ikke skal finansieres af det offentlige, men

skal finansieres af de privatpraktiserende tandlæger.

For at sikre en mere retfærdig fordeling af ressourcerne og udgifterne på

sundhedsområdet foreslås det derfor at indføre en forsikringsmodel, således

at regionerne ikke skal være erstatningspligtige for skader sket i privat regi,

ligesom de ikke skal finansiere administrationsomkostningerne forbundet

med sagsbehandlingen heraf.

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse, at ved at give de pri-

vatpraktiserende tandlæger et økonomisk medansvar for patientskadeerstat-

ningsordningen, vil det være med til fortsat at sikre patienterne sundheds-

ydelser af høj kvalitet.

De privatpraktiserende tandlæger pålægges samtidig at deltage i takstfinan-

sieringen af Patienterstatningen, ligesom de også vil være forpligtede til at

deltage i finansieringen af Ankenævnet for Patienterstatning, jf. klage- og

erstatningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58 a, stk. 11.

Det foreslås på den baggrund, at klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1,

ændres, så de privatpraktiserende tandlæger fremover selv er erstatnings-

pligtige over for de patienter, som måtte få en skade i forbindelse med un-

dersøgelse, behandling el.lign. ved en privatpraktiserende tandlæge.

Dette vil gælde uanset, om der er tale om tandbehandling uden tilskud eller

med tilskud, som følge af det almindelige tilskud til tandpleje, privat sund-

hedsforsikring eller særlige tilskudsordninger, hvis en borger f.eks. modta-

ger ydelser efter aktivloven.

Det foreslås som følge heraf, at de privatpraktiserende tandlæger vil blive

forpligtet til at tegne forsikring, der vil skulle dække administrationsomkost-

ninger til behandlingen af de sager ved Patienterstatningen og Ankenævnet

for Patienterstatningen, samt erstatningsudbetalinger fra 1.000 kr., jf. klage-

og erstatningslovens § 24, stk. 8, § 32, stk. 2, 2. pkt., og § 58 a, stk. 11.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Afgørelser truffet af Patienterstatningen i tandlægesager vil kunne indbrin-

ges for Ankenævnet for Patienterstatningen, når behandlingen af sagerne

henlægges til Patienterstatningen. Dette følger af lovens § 58 b, stk. 1.

Det skal bemærkes, at det ikke vurderes nødvendigt at udvide sammensæt-

ningen af Ankenævnet for Patienterstatningen.

Efter lovforslagets vedtagelse vil indenrigs- og sundhedsministeren fast-

sætte nærmere regler om forsikringspligtens gennemførelse for de privat-

praktiserende tandlæger med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i

klage- og erstatnings lovens § 30, stk. 5. Dette vil ske med en opdatering af

bekendtgørelse nr. 488 af 3. maj 2018 om forsikringspligtens gennemfø-

relse.

2.2. Ophævelse af oplysningspligt ved erstatningsudbetalinger i patient-

erstatningssager

2.2.1. Gældende ret

Efter klage- og erstatningsloven § 29, stk. 1, nr. 1, er regionerne bl.a. erstat-

ningsansvarlige for offentlige sygehuse og den præhospitale indsats. Regi-

onerne er desuden efter bestemmelsens stk. 1, nr. 5, erstatningsansvarlige

for privatpraktiserende autoriserede sundhedspersoner. Regionernes erstat-

ningspligt gælder også efter stk. 1, nr. 6, private sygehuse, klinikker eller

speciallægepraksisser, hvis behandling sker som en del af regionernes plan-

lagte behandlingskapacitet.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 7, er private sygehuse,

klinikker og speciallægepraksisser erstatningsansvarlige for skader efter be-

handling, undersøgelse el.lign., som er foretaget efter sundhedslovens § 87,

det vil sige som led i det udvidet frie sygehusvalg eller betalt direkte uden

om det offentlige sundhedsvæsen.

Efter klage- og erstatningsloven § 29, stk. 2, 1. pkt., er speciallægepraksisser

med speciale i almen medicin, som ikke virker efter overenskomst, jf. sund-

hedslovens § 227, stk. 1, jf. § 60, stk. 1, erstatningsansvarlige for skader

efter behandling, undersøgelse el.lign., som er betalt direkte uden om det

offentlige sundhedsvæsen.

De erstatningsansvarliges krav skal efter lovens § 30 være dækket af en for-

sikring i et forsikringsselskab, bortset fra staten, regionsråd og kommunal-

bestyrelser, der efter § 31 er undtaget fra forsikringspligten.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regionsråd, såfremt

regionsrådet har været erstatningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

omfang ud over det gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed

herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsikringsselskaber for

et privat sygehus, en klinik eller en speciallægepraksis, såfremt behand-

lingsstedet har været erstatningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2,

1. pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige, ligeledes oplyse Styrelsen

for Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk. 6, bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om oplysningspligten efter stk. 4 og 5,

herunder for optælling af erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af 11. september

2015 om oplysningspligt i patienterstatningssager. Bekendtgørelsen fastsæt-

ter regler om oplysningspligt i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens,

det vil sige, hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnitlige.

Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder for så vidt angår regi-

onerne de skader, som de efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr.

1, 5 og 6, er erstatningspligtige for. For så vidt angår de private forsikrings-

selskaber skal der indberettes kritisk skadesfrekvens for skader, som forsik-

ringsselskaberne er ansvarlige for efter klage- og erstatningslovens § 29, stk.

1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.

2.2.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

Det er efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse afgørende, at Sty-

relsen for Patientsikkerhed til brug for sit tilsyn med behandlingssteder efter

sundhedsloven kan komme i besiddelse af de oplysninger, der er nødven-

dige for, at styrelsen kan vurdere, om forhold på behandlingssteder udgør

eller kan udgøre en risiko for patientsikkerheden. Indenrigs- og Sundheds-

ministeriet er i den forbindelse opmærksom på, at styrelsen efter sundheds-

lovens § 213 a har mulighed for at afkræve sundhedspersoner og behand-

lingssteder de oplysninger, der er nødvendige som led i styrelsens tilsyn.

Oplysningspligten i klage- og erstatningsloven blev oprindeligt indført i

2003 med lov nr. 430 af 10.juni 2003 i den daværende patientforsikringslov

og har løbende været justeret i takt med ændringerne af sundhedsvæsenets

organisering m.v. Indenrigs- og Sundhedsministeriet er opmærksom på, at

reglerne afspejler et generelt et ønske om at sikre, at centrale myndigheder

bliver informeret, hvis der forekommer en usædvanlig systematik i skades-

frekvens ved erstatningsudbetalinger og derved sikre, at oplysningerne kan

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

indgå i den samlede vurdering af, om der skal iværksættes tilsynsmæssige

foranstaltninger ved et konkret behandlingssted.

Ministeriet er imidlertid også opmærksom på, at Styrelsen for Patientsikker-

hed vurderer, at erstatningsudbetalinger af flere forskellige grunde som ab-

solut udgangspunkt ikke er egnet til at påvise en aktuel fremtidig fare for

patientsikkerheden. Ydermere har den nuværende indberetningsordning

ikke i praksis har givet anledning til tilsynsmæssig opfølgning, og indberet-

ningerne i øvrigt har haft et meget lille omfang.

Styrelsen for Patientsikkerhed vurderer derfor også, at en ophævelse af op-

lysningspligten ikke vil have betydning for patientsikkerheden.

Patienterstatningen vurderer, at den nugældende ordning ikke imødekom-

mer bestemmelsens formål.

Det er på den baggrund ministeriets opfattelse, at oplysningspligten og de

ressourcer, der anvendes hos både regionerne og Styrelsen for Patientsik-

kerhed i forbindelse hermed, ikke står mål med det oprindeligt tiltænkte for-

mål og udbytte.

For at realisere regeringens ambitioner i økonomiforhandlingerne 2024 med

kommunerne og regionerne om at lette den administrative byrde i kommu-

nerne og regionerne, foreslås det derfor, at oplysningspligten efter klage- og

erstatningslovens § 29, stk. 4-6, ophæves.

Forslaget vil medføre, at de erstatningspligtige for patienterstatningssager

ikke længere vil skulle indberette til Styrelsen for Patientsikkerhed, når der

foreligger erstatningspligt over det gennemsnitlige, også benævnt kritisk

skadefrekvens.

Det skal understreges, at Styrelsen for Patientsikkerhed uanset ophævelsen

fortsat vil kunne oplyse tilsynssager, herunder indhente relevante oplysnin-

ger efter sundhedslovens § 213 a til brug for sit tilsyn.

Det skal også understreges, at de erstatningsansvarlige uanset ophævelse af

selve indberetningspligten til Styrelsen for Patientsikkerhed fortsat vil have

en uændret online-adgang til de samme data hos Patienterstatningen.

Endelig skal det understreges, at regionerne og øvrige driftsherrer som følge

af det almindelige driftsherreansvar generelt har en pligt til løbende at følge

med i kvaliteten af de ydelser, der leveres, herunder sikre at forhold på be-

handlingsstedet ikke er til fare for patientsikkerheden. Det indebærer bl.a.

også en pligt til løbende at følge op og reagere på forhold og tendenser, f.eks.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

erstatningsudbetalinger ud over det sædvanlige, som kan være udtryk for

eller indikere, at forhold kan udgøre en fare for patientsikkerheden. Heri

ligger også et ansvar for at involvere tilsynsmyndighederne i relevant om-

fang.

2.3. Ændring af forældremyndighedens indehavers samtykke til be-

handling af børn ved den kommunale tandpleje

2.3.1. Gældende ret

2.3.1.1.

Informeret

samtykke til behandling

Efter sundhedslovens § 15, stk. 1, må ingen behandling indledes eller fort-

sættes uden patientens informerede samtykke, medmindre andet følger af

lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov eller af lovens §§ 17-19. Det

fremgår af sundhedslovens § 15, stk. 3, at der i sundhedsloven ved informe-

ret samtykke forstås et samtykke, der er givet på grundlag af fyldestgørende

information fra sundhedspersonens side, jf. sundhedslovens § 16.

Det følger af sundhedslovens § 16, stk. 1, at en patient har ret til at få infor-

mation om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder

om risiko for komplikationer og bivirkninger. Patienten har også ret til at

frabede sig information, jf. sundhedslovens § 16, stk. 2. Det følger endvidere

af sundhedslovens § 16, stk. 3, at informationen skal gives løbende og give

en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte

behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være til-

passet modtagerens individuelle forudsætninger med hensyn til alder, mo-

denhed, erfaring m.v.

Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 1, at en patient, der er fyldt 15 år,

selv kan give informereret samtykke til behandling. Forældremyndighedens

indehaver skal tillige have information, jf. sundhedslovens § 16 og inddra-

ges i den mindreåriges stillingtagen. Det fremgår af sundhedslovens § 17,

stk. 2, at såfremt en sundhedsperson har vurderet, at den mindreårige ikke

selv er i stand til at give informeret samtykke, så er det forældremyndighe-

dens indehaver, som kan give informeret samtykke.

2.3.1.2. Informeret samtykke til behandling af mindreårige pati-

enter ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske

Sundhedslovens § 17, stk. 4-7, indeholder en række bemyndigelsesbestem-

melser vedrørende behandling af børn og unge ved den kommunale tand-

pleje og sundhedsplejerske.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Det følger af lovens § 17, stk. 4, at indenrigs- og sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers informe-

rede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge i den under-

visningspligtige alder ved sundhedsplejerske, herunder form og indhold af

samtykket. Det følger af lovens § 17, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsmini-

steren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers

informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved

den kommunale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket. Det føl-

ger af lovens § 17, stk. 6, at indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte

nærmere regler om fravigelse af kravet om informeret samtykke i forbin-

delse med behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje. En-

delig følger det af lovens § 17, stk. 7, at indenrigs- og sundhedsministeren

kan fastsætte regler om forudgående og efterfølgende information til foræl-

dremyndighedens indehaver.

Sundhedslovens § 17, stk. 4-7 blev indført med lov nr. 430 af 3. marts 2017

med det formål at udmønte positive erfaringer fra Frikommuneforsøg I, hvor

der blev lempet på gældende regler om informeret samtykke til visse former

for behandlinger af mindreårige ved den kommunale tandpleje og sundheds-

plejerske, og den måde samtykket gives på. Kommunerne kunne derved ar-

bejde med en model, hvor barnets forældre eksempelvis gav et generelt sam-

tykke, som dækkede behandlinger som eksempelvis undersøgelser, tand-

rensning og afpudsning. Den forsøgsvise lempelse af kravene førte bl.a. til

smidigere behandling af patienten og sparede både børns, forældres og per-

sonalets tid. Der henvises til lovens almindelige bemærkninger, jf. Folke-

tingstidende 2016-17, tillæg c, L 132 som vedtaget, s. 22.

Det følger af de specielle bemærkninger til § 17, stk. 5, jf. Folketingstidende

2016-17, tillæg c, L 132 som vedtaget, s. 26, at bestemmelsen vil blive an-

vendt til at fastsætte regler om, at den kommunale tandpleje på baggrund af

et generelt, udtrykkeligt samtykke, som hviler på fyldestgørende informa-

tion af forældrene, kan foretage fluorbehandlinger og undersøgelser med

brug af røntgen i diagnostisk øjemed. Et generelt, udtrykkeligt samtykke

indebærer, at forældremyndighedsindehaver på baggrund af fyldestgørende

information fra den kommunale tandpleje giver samtykke til, at barnet i

fremtidige situationer kan undergives visse behandlinger uden forudgående

indhentelse af forældremyndighedsindehavers konkrete samtykke til den

aktuelle behandling.

2.3.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den fo-

reslåede ordning

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering, at det vil indebære

bedre brug af administrative ressourcer, og understøtte en bedre og mere

effektiv hjælp til borgerne, hvis det bliver muligt for den kommunale tand-

pleje at gennemføre flere ukomplicerede behandlinger af børn på baggrund

af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

På den måde kan den kommunale tandpleje undgå at skulle kontakte foræl-

dremyndighedsindehavere med henblik på at indhente et konkret samtykke,

hver gang der skal gennemføres en behandling, der ikke er at betragte som

mere indgribende end fluorbehandling eller røntgenundersøgelse.

Det skal f.eks. være muligt at gennemføre fissurforsegling, der, lige som

fluorbehandlinger og røntgenundersøgelser, kan betragtes som mindre ind-

gribende.

Det foreslås at ændre bemyndigelsesbestemmelsen i sundhedslovens § 17,

stk. 5, så rammerne for bemyndigelsen udvides med henblik på at kunne

fastsætte regler, hvor rækkevidden for forældremyndighedens indehavers

samtykke er bredere end i dag, og om varigheden af samtykket.

Forslaget vil indebære, at der kan fastsættes regler om, at flere ukomplice-

rede behandlinger ved den kommunale tandpleje kan gennemføres på bag-

grund af et generelt, udtrykkeligt samtykke fra forældremyndighedens inde-

haver. Det vil betyde, at det ikke vil være nødvendigt at indhente konkret

informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver til iværksættelse

af mindre indgribende behandlinger, når behovet opdages i forbindelse med

et planlagt besøg. Det kan f.eks. være fissurforsegling, der anvendes fore-

byggende og terapeutisk til behandling af caries og er hensigtsmæssigt at

behandle så tidligt som muligt.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser

Lovforslagets element vedrørende forsikringspligt for privatpraktiserende

tandlæger forventes at have positive økonomiske konsekvenser for det of-

fentlige, da regionerne fremover ikke vil være erstatningspligtige eller plig-

tige til at betale administrationsomkostninger i forbindelse med behandling

af tandskadeerstatningssager.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysningspligten ved erstat-

ningsudbetalinger i patienterstatningssager medfører hverken positive eller

negative økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslagets element vedrørende samtykke til ukomplicerede behandlinger

ved den kommunale tandpleje forventes ikke at have positive eller negative

økonomiske konsekvenser for staten eller regionerne. For kommunerne vil

lovændringen have positive økonomiske konsekvenser i et begrænset om-

fang. Lovændringen vil betyde, at børn, som kommer alene til tandlæge, i

højere grad vil kunne blive behandlet færdig samme dag, og dermed maksi-

meres den kliniske ”stole-tid” ved tandplejen. Det vurderes derfor, at lov-

ændringen kan bidrage med en bedre og mere effektiv hjælp til borgerne.

3.2. Implementeringsmæssige konsekvenser

Lovforslagets del vedrørende indførsel af forsikringspligt for privatprakti-

serende tandlæger forventes at indebære en mindre positiv konsekvens for

det offentlige, da regionerne ikke længere skal administrere udbetalingen af

erstatninger som følge af afgørelser fra Patienterstatningen på tandskade-

området.

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysningspligten ved erstat-

ningsudbetalinger i patienterstatningssager medfører ingen negative imple-

menteringskonsekvenser for det offentlige. Det medfører til gengæld posi-

tive konsekvenser for regionsrådene, som ikke længere skal føre kontrol

med, at behandlingssteder overstiger det gennemsnitlige erstatningsniveau.

Lovforslagets del vedrørende samtykke til ukomplicerede behandlinger ved

den kommunale tandpleje forventes at have positive implementeringsmæs-

sige konsekvenser for det offentlige. Det skyldes for det første, at den kom-

munale tandpleje efter lovændringen ikke længere vil skulle indhente kon-

kret, informeret samtykke til hver eneste ukomplicerede behandling, herun-

der fissurforsegling, hvilket vil lette den kommunale tandpleje for en admi-

nistrativ byrde. Det skyldes for det andet, at den kommunale tandpleje kan

maksimere den kliniske ”stole-tid”, idet flere behandlinger kan gennemføres

samme dag.

Lovforslaget er i relevant omfang udformet i overensstemmelse med prin-

cipperne for digitaliseringsklar lovgivning. Som udgangspunkt skal infor-

meret samtykke til ukomplicerede behandlinger kunne understøttes digitalt,

jf. princip nr. 2 om digital kommunikation. Dog vil der, i de tilfælde, hvor

det er mere hensigtsmæssigt at indhente samtykke på anden vis, eksempel-

vis mundtligt, hvorefter det journalføres i den elektroniske patientjournal,

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

være mulighed for, at den kommunale tandpleje kan fravige princippet om

digital kommunikation.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslagets del om forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger for-

ventes at medføre negative økonomiske og administrative konsekvenser for

de privatpraktiserende tandlæger til forsikringsdækning, dels da de vil skulle

betale præmie for forsikringsdækningens, dels fordi det vil kræve admini-

stration at tegne forsikring.

Lovforslagets del vedrørende ophævelsen af oplysningspligten ved erstat-

ningsudbetalinger i patienterstatningssager medfører ingen negative konse-

kvenser for erhvervslivet. Det medfører til gengæld positive konsekvenser

for de private sundhedsaktørers forsikringsselskaber, som ikke længere skal

føre kontrol med, at behandlingssteder overstiger det gennemsnitlige erstat-

ningsniveau.

Lovforslagets del om ukomplicerede behandlinger ved den kommunale

tandpleje medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslagets dele om forsikringspligt for privatpraktiserende tandlæger og

om ophævelse af oplysningspligten ved erstatningsudbetalinger i patienter-

statningssager medfører hverken negative eller positive konsekvenser for

borgerne.

Lovforslagets del om ændring af regler om samtykke til ukomplicerede be-

handlinger ved den kommunale tandpleje skønnes at have lettere, positive

administrative konsekvenser for borgerne. Det skyldes for det første, at for-

ældremyndighedsindehavere vil blive kontaktet sjældnere af den kommu-

nale tandpleje med henblik på indhentning af samtykke til behandling af

deres barn. Det skyldes for det andet, at nogle forældremyndighedsindeha-

vere og børn i færre tilfælde vil skulle forberede sig på, at barnet skal besøge

den kommunale tandpleje, idet flere behandlinger efter lovforslaget forven-

tes at kunne blive gennemført på samme dag. Det bemærkes, at de alminde-

lige regler for informeret samtykke fortsat gælder ved mere indgribende be-

handlinger end dem der fastsættes i bekendtgørelsen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den … til den … (… dage) været

sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

…

11. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreud-

Negative konsekvenser/merudgif-

gifter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/hvis nej,

anfør »Ingen«)

Økonomiske

For regionerne vil lovforslagets del Ingen.

konsekvenser for om forsikringspligt medføre erstat-

stat, kommuner ningsbesparelser på ca. 33 mio. kr. år-

og regioner

ligt, mens der vil være en administra-

tionsbesparelse på et sted mellem 24-

30 mio. kr. årligt, som regionerne be-

holder som led i samarbejdsprogram-

met.

For regionerne forventes lovforslagets

del om ophævelse af oplysningspligt

ved erstatningsudbetalinger i patient-

erstatningssager at medføre positive

økonomiske konsekvenser som følge

af de administrative lettelser.

Fsva. den tredje del af lovforslaget vil

for kommunerne have positive øko-

nomiske konsekvenser i et begrænset

omfang, da lovændringen vurderes at

kunne bidrage med en bedre og mere

effektiv hjælp til borgerne.

Implemente-

Lovforslagets første del indebærer en Ingen.

ringskonsekven- mindre positiv konsekvens, da

ser for stat,

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

kommuner og

regioner

regionerne ikke længere skal admini-

strere udbetalingen af erstatninger.

Lovforslagets anden del medfører po-

sitive implementeringskonsekvenser

for regionerne, når de ikke længere

skal anvende ressourcer på at admini-

strere ordningen med oplysningspligt

i patienterstatningssager.

Den tredje del af lovforslaget vil

medføre positive implementerings-

konsekvenser for kommuner, når de

ikke skal indhente konkret, informe-

ret samtykke for forældremyndighe-

dens indehaver til hver eneste ukom-

plicerede behandling, der ikke er flu-

orbehandling eller røntgenundersø-

gelse. Den ændrede bemyndigelses-

bestemmelse skal udmøntes i en be-

kendtgørelse.

Økonomiske

konsekvenser

for erhvervslivet

m.v.

Lovforslagets del om forsikringspligt Krav om forsikringspligt vil medføre

og delen om oplysningspligt forventes udgifter hertil for privatpraktiserende

at have en positiv økonomisk effekt tandlæger. De skal samlet forsikres

for forsikringsselskaberne.

mod erstatningsudgifter på ca. 33

mio. kr. årligt og administrationsom-

Lovforslagets tredje del forventes ikke kostninger på mellem 24 og 30 mio.

at have positive økonomiske konse- kr. årligt.

kvenser for erhvervslivet.

Fsva. lovforslagets anden og tredje

del forventes der ikke negative øko-

nomiske konsekvenser for erhvervs-

livet.

Fsva. lovforslagets første del skal

tandlægerne tegne forsikringer mod

erstatning og godtgørelse, som de

ikke tidligere har skulle.

Lovforslagets anden og tredje del

forventes ikke at have negative ad-

ministrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

Administrative Lovforslagets første og tredje del for-

konsekvenser

ventes ikke at medføre administrative

for erhvervslivet konsekvenser for erhvervslivet.

m.v.

Lovforslagets anden del vil medføre

positive implementeringskonsekven-

ser for de private behandlingssteders

forsikringsselskaber, når de ikke læn-

gere skal anvende ressourcer på at

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

administrere ordningen med oplys-

ningspligt i patienterstatningssager.

Administrative Lovforslagets første to dele forventes Ingen.

konsekvenser

ikke at medføre administrative konse-

for borgerne

kvenser for borgerne.

Der forventes positive administrative

konsekvenser for borgerne for lov-

forslagets del om samtykke til ukom-

plicerede behandlinger ved den kom-

munale tandpleje.

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen.

Miljø- og natur- Ingen.

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til

EU-retten

Er i strid med de

fem principper

for implemente-

ring af erhvervs-

rettet EU-regule-

ring (der i rele-

vant omfang

også gælder ved

implementering

af ikke-erhvervs-

rettet EU-regule-

ring) (sæt X)

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I sager, der behandles af Tandlægeforeningens Tandskadeerstatning, ydes

erstatning og godtgørelse for indsatte og værnepligtige som nævnt i lov om

klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenets § 29, stk. 1, nr. 9

og 10, såfremt beløbet samlet overstiger 1.000 kr., jf. klage- og erstatnings-

lovens § 24, stk. 5, 2. pkt.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede indsættelse af et nyt nummer

8 i § 29, stk. 1, bliver de efterfølgende numre i § 29, stk. 1, renummereret.

Der er derfor behov for, at henvisningen til nr. 9 og 10 i § 29, stk. 1, ændres

til nr. 10 og 11.

Det foreslås således i

§ 24, stk. 5, 2. pkt.,

at ændre »nr. 9 og 10« til: »nr. 10

og 11«.

Den foreslåede ændring er alene af lovteknisk karakter.

Til nr. 2

Det fremgår af klage- og erstatningslovens § 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., at den

region, hvor en privatpraktiserende autoriseret sundhedsperson har sin prak-

sis, eller hvor en læge, der uden at være privatpraktiserende virker som vagt-

læge, eller hvor en læge, der uden at være privatpraktiserende foretager vac-

cination i henhold til sundhedslovens § 18, jf. dog stk. 3, har pligt til at yde

erstatning efter kapitel 3 i klage- og erstatningsloven.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.1.1. for en beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

at ændre »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog

nr. 8 og stk. 3«.

Med den i lovforslagets § 1, nr. 3, foreslåede § 29, stk. 1, nr. 8, fastsættes,

at de privatpraktiserende autoriserede tandlæger har pligt til at yde erstat-

ning efter kapitel 3 i klage- og erstatningsloven. Denne ændring vil medføre,

at det ikke længere er den region, hvor den privatpraktiserende tandlæge har

sin praksis, som er erstatningspligtig på vegne af tandlægen, men derimod

den enkelte privatpraktiserende tandlæge selv.

Side 22/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Forslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter det foreslås

at indsætte et nyt nummer 8 i lovens § 29, stk. 1.

Til nr. 3

Klage- og erstatningslovens § 29 oplister de erstatningspligtige i henhold til

loven. Det fremgår af § 29, stk. 1, nr. 5, at den region, hvor en privatprakti-

serende autoriseret sundhedsperson har sin praksis, eller hvor en læge, der

uden at være privatpraktiserende virker som vagtlæge, eller hvor en læge,

der uden at være privatpraktiserende foretager vaccination i henhold til

sundhedslovens § 18, jf. dog stk. 3, har pligt til at yde erstatning efter kapitel

3 i klage- og erstatningsloven.

I dag bliver sager på tandskadeerstatningsområdet behandlet af Patienter-

statningen, og finansieringen heraf er omfattet af klage- og erstatningslo-

vens § 29, stk. 1, nr. 5, hvorefter regionen, hvori tandlægen har sin praksis,

er erstatningspligtig.

Tandskadeområdet har, siden det blev omfattet af klage- og erstatningslo-

vens regler, som udgangspunkt ikke været omfattet af det almindelige

egetbidrag i klage- og erstatningsloven, men været underlagt nogle særlige

undergrænser. Der er således en undergrænse for erstatning og godtgørelse

på skader sket ved behandling hos en privatpraktiserende tandlæge på 1.000

kr., jf. klage- og erstatningslovens § 24, stk. 8, nr. 1. Skader forvoldt af tand-

læger eller på vegne af disse påført værnepligtige eller kontraktansatte, som

følge af sundhedsfaglig behandling, i det militære forsvar eller redningsbe-

redskabet, har ligeledes en undergrænse på 1.000 kr., jf. klage- og erstat-

ningslovens § 24, stk. 8, nr. 2.

Skader forvoldt af tandlæger, der er ansat i regionstandplejen, i børne- og

ungdomstandplejen, i omsorgstandplejen, i specialtandplejen, i socialtand-

plejen og ved de odontologiske landsdels- og videncentre eller på vegne af

disse samt på universiteternes tandlægeskoler har en undergrænse på 10.000

kr., jf. klage- og erstatningslovens § 24, stk. 9.

Endelig er skader påført indsatte om følge af sundhedsfaglig behandling

som den indsatte har ret til, i Kriminalforsorgens fængsler og arresthuse un-

derlagt det almindelige egetbidrag på 8.596 kr., jf. klage- og erstatningslo-

vens § 24, stk. 2.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets pkt. 2.1.1. for en nærmere beskrivelse

af gældende ret.

Side 23/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Det foreslås, at der i

§ 29, stk. 1,

indsættes et nyt

nr. 8:

»Privatpraktiserende

autoriserede tandlæger for skader sket efter behandling, undersøgelse

el.lign., eller på disses vegne.«

Med den foreslåede § 29, stk. 1, nr. 8, foreslås det, at lade de privatpraktise-

rende tandlæger være selvstændigt erstatningspligtige for skader omfattet af

klage- og erstatningslovens kapitel 3, som anmeldes efter den 1. januar

2025.

Den foreslåede ændring vil medføre, at det ikke længere er den region, hvor

den privatpraktiserende tandlæge har sin praksis, som er erstatningspligtig

på vegne af tandlægen, men derimod den enkelte privatpraktiserende tand-

læge selv.

Den foreslåede erstatningspligt efter loven vil endvidere betyde, at de pri-

vatpraktiserende autoriserede tandlæger pålægges forsikringspligt i over-

ensstemmelse med § 30 i klage- og erstatningsloven, hvor det fremgår af

stk. 1, at krav om erstatning efter lovens kapitel 3 skal være dækket af en

forsikring i et forsikringsselskab.

Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter bestemmelser om forsikrings-

pligtens gennemførelse jf. lovens § 30, stk. 5, og er i dag fastsat ved be-

kendtgørelse nr. 488 af 3. maj 2018 om forsikringspligtens gennemførelse.

Bekendtgørelsen vil blive opdateret i forbindelse med nærværende lovæn-

dring.

Til nr. 4

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 4, skal et regionsråd, såfremt

regionsrådet har været erstatningspligtigt efter § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et

omfang ud over det gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for Patientsikkerhed

herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Efter klage- og erstatningslovens § 29, stk. 5, skal forsikringsselskaber for

et privat sygehus, en klinik eller en speciallægepraksis, såfremt behand-

lingsstedet har været erstatningspligtigt efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller

stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud over det gennemsnitlige, oplyse Styrelsen for

Patientsikkerhed herom til brug for styrelsens tilsyn efter sundhedsloven.

Indenrigs- og sundhedsministeren har efter lovens § 29, stk. 6, bemyndi-

gelse til at fastsætte nærmere regler om oplysningspligten efter stk. 4 og 5,

herunder for optælling af erstatningsudbetalinger og forældelse af sager.

Side 24/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1084 af 11. september

2015 om oplysningspligt i patienterstatningssager. Bekendtgørelsen fastsæt-

ter regler om oplysningspligt i tilfælde af en såkaldt kritisk skadesfrekvens,

det vil sige hvis der har været erstatningspligt ud over det gennemsnitlige.

Pligten til at indberette kritisk skadesfrekvens gælder for så vidt angår regi-

onerne de skader, som de efter lovens § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, er erstat-

ningspligtige for. For så vidt angår de private forsikringsselskaber skal der

indberettes kritisk skadesfrekvens for skader, som forsikringsselskaberne

efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt. er erstatningspligtige for.

Det foreslås, at lovens

§ 29 stk. 4-6

ophæves.

Ophævelsen af lovens

§ 29 stk. 4,

vil betyde, at regionsråd ikke længere vil

skulle informere Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsen tilsyn

efter sundhedsloven, såfremt regionsrådet har været erstatningspligtigt efter

lovens § 29, stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud over det gennemsnitlige,

mens ophævelsen af lovens

§ 29 stk. 5,

vil betyde, at forsikringsselskaber

for et privat sygehus, en klinik eller en speciallægepraksis ikke længere vil

skulle informere Styrelsen for Patientsikkerhed til brug for styrelsens tilsyn

efter sundhedsloven, såfremt behandlingsstedet har været erstatningspligtigt

efter lovens § 29, stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt., i et omfang ud over det

gennemsnitlige.

Ophævelsen af lovens

§ 29 stk. 6,

vil betyde, at bemyndigelsen til at fast-

sætte regler for oplysningspligten efter stk. 4 og 5, herunder for optælling af

erstatningsudbetalinger og forældelse af sager, ophæves.

De foreslåede ophævelser vil sikre, at regionerne, de private behandlings-

steders forsikringsselskaber og Styrelsen for Patientsikkerhed ikke længere

vil skulle anvende ressourcer på administrere en ordning, som ikke vurderes

at have betydning for patientsikkerheden og som i øvrigt ikke imødekommer

det oprindeligt tiltænkte formål og udbytte.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.2 for en beskrivelse af gældende ret,

Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af sundhedslovens § 17, stk. 5, at indenrigs- og sundhedsministe-

ren kan fastsætte nærmere regler om forældremyndighedens indehavers

Side 25/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

informerede samtykke i forbindelse med behandling af børn og unge ved

den kommunale tandpleje, herunder form og indhold af samtykket.

Der henvises til lovforslagets pkt. 2.3.1. for en beskrivelse af gældende ret.

Det foreslås i lovens

§ 17, stk. 5,

at ændre »form og indhold« til »form,

indhold, varighed og rækkevidde«.

Den foreslåede ændring medfører, at rammerne for bemyndigelsesbestem-

melsen udvides, så der kan fastsættes regler, hvor rækkevidden for foræl-

dremyndighedens indehavers samtykke er bredere end i dag. Bemyndigel-

sen skal udmøntes i en bekendtgørelse, der fastsætter, hvilke former for be-

handlinger der vil kunne blive foretaget på baggrund af et generelt, udtryk-

keligt samtykke. Bemyndigelsen vil derudover kunne anvises til at fastsætte

nærmere regler om varigheden af forældremyndighedsindehavers generelle,

udtrykkelige samtykke. Der er ved sidstnævnte tale om en præcisering af

gældende ret, idet det hidtil har kunnet fortolkes ind i den gældende bemyn-

digelse.

Den foreslåede ændring vil indebære, at der vil kunne fastsættes regler om,

at den kommunale tandpleje på baggrund af forældremyndighedens indeha-

vers generelle, udtrykkelige samtykke kan foretage flere ukomplicerede be-

handlinger. Som eksempel kan nævnes fissurforsegling, der ligesom fluor-

behandlinger og røntgenundersøgelser, kan betragtes som mindre indgri-

bende.

Lovændringen består af ændring af en bemyndigelsesbestemmelse, som

skal udmøntes i en bekendtgørelse. Der vil være tale om en nyudstedelse af

bekendtgørelse nr. 562 af 30. maj 2017 om samtykke til behandling af børn

og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske. Bekendtgø-

relsen skal træde i kraft den 1. januar 2025, samtidig med lovens ikrafttræ-

den.

Ved udformningen af bekendtgørelsen og fastsættelsen af, hvilke tandbe-

handlinger der skal være inden for rækkevidden af det generelt informerede

samtykke fra forældremyndighedens indehaver, skal der lægges vægt på

indgrebets karakter.

Der kan bl.a. lægges vægt på, om der er tale om operativ eller nonoperativ

cariesbehandling. En operativ behandling vil være behandling, hvor der er

behov for at bore i tandens overflade for at fjerne carieret tandvæv med hen-

blik på fyldningsterapi. Nonoperativ cariesbehandling vil som regel være af

Side 26/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

mindre indgribende karakter, hvilket taler for ikke at kræve konkret, infor-

meret samtykke fra forældremyndighedens indehaver. Fissurforsegling er et

eksempel på en nonoperativ cariesbehandling.

Der kan desuden lægges vægt på, om der er tale om et invasivt indgreb, dvs.

om indgrebet indebærer penetration eller kontakt til underliggende væv i

f.eks. blodbanen. En sådan behandling vil være indgribende og kræve kon-

kret, informeret samtykke fra forældremyndighedens indehaver.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2025, og at de privatprak-

tiserendes erstatningspligt træder i kraft fra denne dato.

Det betyder, at de privatpraktiserende tandlæger vil være forpligtede til at

skaffe forsikringsdækning for skaderne på deres område, som er anmeldt

efter 1. januar 2025. Skader, som er anmeldt før dette tidspunkt, vil fortsat

være dækket af regionerne.

Til § 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det følger af § 64 i klage- og erstatningsloven, at loven ikke gælder for Fæ-

røerne og Grønland, men for Færøerne kan sættes i kraft ved kongelig an-

ordning med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det følger af sundhedslovens § 278, stk. 1, at sundhedsloven ikke gælder

for Færøerne og Grønland. Det følger endvidere af § 279, stk. 2, at bl.a.

kapitel 4-9 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for

Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i overensstemmelse hermed i

§ 4,

at loven ikke skal gælde for

Færøerne og Grønland, men at loven ved kongelig anordning kan sættes i

kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Side 27/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om klage- og erstatningsad-

gang inden for sundhedsvæsenet,

jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 4. ja-

nuar 2023, som ændret ved § 3 i

lov nr. 737 af 13. juni 2023, § 5 i

lov nr. 1778 af 28. december 2023

og lov nr. 652 af 11. juni 2024:

§ 29.

Pligt til at yde erstatning efter

§ 29, stk. 1, nr. 5, 1. pkt.,

ændres

dette kapitel har:

»jf. dog stk. 3« til: »jf. dog nr. 8 og

(1-4) ---

stk. 3«.

5) Den region, hvor en privatprak-

tiserende autoriseret sundhedsper-

son har sin praksis, eller hvor en

læge, der uden at være privatprakti-

serende virker som vagtlæge, eller

hvor en læge, der uden at være pri-

vatpraktiserende foretager vaccina-

tion i henhold til sundhedslovens §

158, jf. dog stk. 3. 1. pkt. finder dog

ikke anvendelse for praktiserende

speciallæger, som ikke har speciale

i almen medicin, medmindre der er

tale om en speciallægeundersø-

gelse, der udføres til brug for sags-

behandling hos offentlige myndig-

heder, forsikringsselskaber m.v.,

hvor der ikke er tale om en tjeneste-

ydelse til patienten.

§ 29.

Pligt til at yde erstatning efter

§ 29, stk. 1,

indsættes efter nr. 7

dette kapitel har:

som nyt nummer:

(1-7) ---

»8). Privatpraktiserende autorise-

rede tandlæger for skader sket efter

Side 28/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

behandling, undersøgelse el.lign.,

eller på disses vegne.«

Nr. 8-15 bliver herefter nr. 9-16.

§ 29.

Pligt til at yde erstatning ef-

§ 29, stk. 4-6,

ophæves.

ter dette kapitel har:

(1-15) ---

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

Såfremt et regionsråd efter

stk. 1, nr. 1, 5 og 6, i et omfang ud

over det gennemsnitlige har været

erstatningspligtigt efter disse be-

stemmelser, skal regionsrådet op-

lyse Styrelsen for Patientsikkerhed

herom til brug for styrelsens tilsyn

efter sundhedsloven.

Stk. 5.

Såfremt et privat sygehus, en

klinik eller en speciallægepraksis

efter stk. 1, nr. 7, eller stk. 2, 1. pkt.,

i et omfang ud over det gennemsnit-

lige har været erstatningspligtig ef-

ter disse bestemmelser, skal pågæl-

dendes forsikringsselskab oplyse

Styrelsen for Patientsikkerhed

herom til brug for styrelsens tilsyn

efter sundhedsloven.

Stk. 6.

Sundhedsministeren kan

fastsætte nærmere regler for oplys-

ningspligten efter stk. 4 og 5, her-

under for optælling af erstatnings-

udbetalinger og forældelse af sager.

§2

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgø-

relse nr. 247 af 12. marts 2024,

som ændret ved lov nr. 907 af 21.

juni 2022, § 2 i lov nr. 1778 af 28.

december 2023 og lov nr. 1779 af

28. december 2023, foretages føl-

gende ændringer:

Side 29/30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 351: Lovudkast om ændring af lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og sundhedsloven, fra indenrigs- og sundhedsministeren

UDKAST

§ 17.

En patient, der er fyldt 15 år,

kan selv give informeret samtykke

til behandling. Forældremyndighe-

dens indehaver skal tillige have in-

formation, jf. § 16, og inddrages i

den mindreåriges stillingtagen.

Stk. 2.

---

Stk. 3.

---

Stk. 4.

---

Stk. 5.

Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere

regler om forældremyndighedens

indehavers informerede samtykke i

forbindelse med behandling af

børn og unge ved den kommunale

tandpleje, herunder form og ind-

hold af samtykket.

Stk. 6.

---

Stk. 7.

---

§ 17, stk.

5, ændres »form og

indhold« til: »form, indhold og

rækkevidde«

»§ 17.

En patient, der er fyldt 15

år, kan selv give informeret sam-

tykke til behandling. Forældre-

myndighedens indehaver skal til-

lige have information, jf. § 16, og

inddrages i den mindreåriges stil-

lingtagen.

Stk. 5. Indenrigs- og sundhedsmi-

nisteren kan fastsætte nærmere

regler om forældremyndighedens

indehavers informerede samtykke i

forbindelse med behandling af

børn og unge ved den kommunale

tandpleje, herunder form, indhold

og rækkevidde af samtykket.«

Side 30/30