Til Sundhedsudvalgets medlemmer
Videnscentret Fertility Care har på 4 år opbygget et velfungerende frivilligkorps af 15 -20
fertilitetssygeplejersker/jordemødre, der hver dag hjælper mennesker ramt af ufrivillig barnløshed og en
livssituation med fertilitetsbehandlingens svære vilkår. Men på trods af, at vi har ramt et stort behov for vores
kerneydelse (støtte og rådgivning, som er drevet af ikke-kommercielle sundhedsfaglige-faglige kræfter og at
vi har haft held med at konsolidere os ved hjælp fra fonde og donationer) risikerer vi alligevel at blive
lukningstruet i 2025 pga. manglende driftsmidler.
Jeg tillader mig derfor
1.
At indsende en anmodning om at vores almennyttige forening Fertility Care kommer til at indgå i de
2.
forestående fordelinger af SSA-reserven (ansøgningen er vedhæftet), eller på anden vis opnår offentlig
støtte.
At opnå foretræde for sundhedsudvalget. Om muligt kort efter sommerferien, i håb om at vores
synspunkter kan nå at komme i spil til årets SAA-forhandlinger.
Kort om os:
Fertility Care er en almenvelgørende forening. Vores kerneydelse er et lavtærskeltilbud til
mennesker, der er belastet af fertilitetsbehandlinger som vejen til deres forældreskab. Gennem vores støtte
og rådgivningstilbud hjælper vi mennesker med at være i det svære, så livet med fertilitetsbehandling ikke
overskygger deres tilværelse. Vi mindsker og forebygger en række konsekvenser og senfølger, som f.eks.
fysisk og mental mistrivsel, arbejdsrelateret stress, social isolation, samtidig med at vi mindsker risikoen for
'dropout'
,
således at de fertilitetsbehandlede gennemfører deres behandlinger og ikke dropper ud på
baggrund af mental-, social- og fysisk overbelastning. Vores rådgivningstilbud, som er gratis for brugerne,
udføres på frivillig basis af erfarne fagprofessionelle fertilitetssygeplejersker/jordemødre med særlige
kompetencer ift. håndtering af følelsesmæssigt svære samtaler.
Målgruppen:
Alle, der er berørt af ufrivillig barnløshed og fertilitetsbehandling med psykiske og sociale
udfordringer til følge; udfordringer der ofte belaster parforhold, familie, jobsituation m.m., for at være i
fertilitetsbehandling er en sygdomsbyrde, der kan give sociale, fysiske og psykiske mén.
Efterspørgsel:
Der er stor efterspørgsel efter vores rådgivningstilbud og vi forventer vi et endnu større pres
på vores rådgivning på baggrund af regeringens seneste initiativer på fertilitetsområdet om at øge antal
forsøg samt tilbyde behandling til barn nummer to. Vores lavtærskeltilbud supplerer og understøtter disse
initiativer rigtig godt, da vi er overbeviste om at Fertility Cares virke fremmer et mere velfungerende
behandlingsforløb og øger den mentale, sociale og arbejdsmæssige trivsel for mennesket ”bag”
behandlingen.
Unikke:
Fertility Cares rådgivning er unik, da der ikke findes andre tilbud, som baserer sig på NGO-principper
og udføres af erfarne fagprofessionelle fertilitetssygeplejersker med særlige kompetencer ift. håndtering af