SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 344
Offentligt

EMN-2023-00295

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

Opfølgning på aftale om akutplanen

Juni 2024

–

opfølgning på første kvartal 2024

Opsummering

Den gennemsnitlige ventetid til al somatisk behandling ligger i 1. kvartal 2024 på 44

dage, hvilket er et fald på 1 dage fra 4. kvartal 2023, hvor ventetiden lå på 45 dage.

Dette er således i tråd med milepælsplanen for reduktion af ventetiden frem mod ud-

gangen af 2024, som netop tilsiger at ventetiden skulle falde med én dag. I 1. kvartal

2024 var 85 pct. af alle behandlingsforløbene kortere end 90 dage. Det vil sige, at kun

15 pct. af de opstartede behandlinger havde ventet mere end 90 dage på deres be-

handling. Ud af disse 19.000 forløb som havde ventet mere end tre måneder på be-

handling

kan

en del af patienterne selv have taget et aktivt valg om at de gerne vil

vente længere for eksempelvis at blive behandlet på netop det pågældende hospital.

Den anden målsætning omkring overholdelse af udredningsretten er der ligeledes

fremgang. Overholdelsen af udredningsretten har været stigende de seneste par

kvartaler, og er steget med to procentpoint til 77 pct. i 1. kvartal 2024. Ligeledes ses

også en positiv udvikling inden for udredningstiden, som er antallet af dage fra hen-

visningen til patienten er endelig udredt. Fra 4. til 1. kvartal 2024 var der fald i både

den gennemsnitlige og median udredningstiden.

Det er vigtigt for at opnå målsætningerne at aktiviteten fortsat er høj. Foreløbigt lig-

ger den samlede kirurgiske aktivitet (kirurgisk produktionsværdi) samlet i januar-april

2024 0,7 pct. lavere end i 2023. Hertil skal bemærkes, at der særligt i de første måne-

der af 2023 var en vækst i den kirurgiske aktivitet ift. 2022. Dette betyder således, at

den samlede kirurgiske aktivitet foreløbigt i 2024 ligger på tilsvarende høje niveau

som i 2023. Hertil kommer, at de kommende efterregistreringer vil medføre at dette

opjusteres. Således er aktiviteten til stadighed høj.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

.........................................3

Opfølgning på målsætninger

.................................................................................3

Status på privat aktivitet

.....................................................................................11

Henvisninger til privathospitaler ......................................................................11

Aktivitet i speciallægepraksis ...........................................................................12

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

Med akutplanen er der aftalt en række målsætninger, således at ventelisterne kan

blive nedbragt. Disse målsætninger er

1) Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ven-

tetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

2) Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3

pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på

de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet

før covid-19.

3) Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normali-

seres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

Boks: Data vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet

Der er for en stor del af redegørelsens figurer og tabeller vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet anvendt

senest kendte aktivitetsdata fra

Landspatientregisteret.

Disse data skal generelt tolkes varsomt, da der

først og fremmest er en vis forsinkelse i data pga. efterregistreringer af de indberettede måneder.

Data er desuden påvirket af sæsonvariation, og sammenligninger mellem perioder er påvirket af antal

dage pr. måned, placering af helligdage, ferier mv. For at give et mere retvisende billede af udviklingen

sammenlignes perioden i 2024 flere steder samme periode i øvrige år.

Derudover overgik regionerne primo 2019 til at indberette til det nye landspatientregister, og der er

derfor ikke data for en række indikatorer opgjort for hele 2019, ligesom der er usikkerhed omkring

datakvaliteten og forskelle i datastrukturen i 2019. Sammenligninger med data fra 2019 skal således

tolkes med varsomhed. For mere information se:

Modernisering af Landspatientregisteret - Sundheds-

datastyrelsen

Der skal desuden tages et generelt forbehold for, at Region Nordjylland og Region Syddanmark har

implementeret nye elektroniske patientjournaler(EPJ)-systemer i 2022, hvilket har betydning for sam-

menlignelighed af nogle tal på tværs af EPJ-systemerne og dele af datakvaliteten i perioden efter im-

plementeringen.

Opfølgning på målsætninger

Kirurgiske aktivitet

Fortsat højt niveau af kirurgisk aktivitet

Målsætningen omkring at øge den kirurgiske aktivitet på 3 pct. blev opfyldt i 2023,

men det er fortsat relevant at følge med i udviklingen. Målsætningen blev målt ved

produktionsværdien, som er et udtryk for tyngden af de operationer, der foretages,

hvor der tages højde for at alle operationer ikke er lige komplicerede.

Foreløbigt ligger den samlede kirurgiske samlet i januar-april 2024 0,7 pct. lavere end

i 2023. Hertil skal bemærkes, at der særligt i de første måneder af 2023 var en vækst i

den kirurgiske aktivitet ift. 2022. Dette betyder således, at den samlede kirurgiske ak-

tivitet foreløbigt i 2024 ligger på tilsvarende høje niveau som i 2023. Hertil kommer,

at de kommende efterregistreringer vil medføre at dette opjusteres. Foreløbigt ligger

den samlede kirurgisk aktivitet 7 pct. højere end i samme periode 2022.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det foreløbige samlede kirurgiske aktivitet ligger 0,7 pct. under niveauet for samme

periode 2023, men udviklingen fordelt på måneder har været forskellig. Således lå

den samlede kirurgiske aktivitet ca. 1 pct. under niveauet for januar 2023, mens det

var 5 pct. højere i februar 2024 ift. samme måned 2023. Faldet i marts og den næsten

tilsvarende stigning i april 2023 ift. 2023 skyldes påskens placering i 2024. Påsken

faldt i 2024 allerede i marts måned, mens den både i 2022 og 2023 lå i april måned.

Da nedenstående er baseret på foreløbige tal, så vil der kommer efterregistreringer,

og det skønnes at efterregistreringerne vil medføre opjustering til omtrent samme

niveau som i tilsvarende periode 2023.

Figur 1: Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet pr. måned i 2022-2024 mio.kr.

Procentvis udvikling ift. tilsvarende måned 2023, pct.

3.000

2.500

2.000

-1%

- -15%

12%

Millioner

1.500

1.000

500

Januar

Februar

2022

2023

2024

Marts

April

Note:

Figuren viser den samlede kirurgiske produktionsværdi for både offentlige og private. Tallene er opgjort i takst-

system 2024, og kan derfor ikke sammenlignes med de tidligere opgørelser.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. maj 2024 (takstsy-

stem 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen

Udredningsret

Overholdelsen af udredningsretten er stigende, og nu tæt på målsætningen

Overholdelsen af udredningsretten har været stigende de seneste par kvartaler, og er

steget med to procentpoint til 77 pct. i 1. kvartal 2024. Overholdelsen af udrednings-

retten er på rette vej, og er nu tæt på målsætningen. Det er derfor fortsat forventnin-

gen, at målsætningen angående overholdelsen af udredningsretten i somatikken vil

være opfyldt i 3. kvartal 2024.

Figur 2 Andelen af forløb hvor udredningsretten er overholdt i somatikken samt målsætningen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Hele landet

Målsætning

Note: Målsætningen er at overholdelsen af udredningsretten skal normaliseres ift. niveauet før covid-19

epidemien, hvilket er når overholelsen er 82 pct. (+/- 3 procentpoint). Dermed vil målsætningen være

opfyldt når andelen af forløb hvor udredningsretten er overholdt ligger på 79 pct.

Kilde:

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esundhed.dk)

Ligeledes ses også en positiv udvikling inden for udredningstiden. Udredningstiden er

antallet af dage fra henvisningen til patienten er endelig udredt. Fra 4. til 1. kvartal

var der nedgang i både den gennemsnitlige og median udredningstiden. Den gen-

nemsnitlige udredningstid er i 1. kvt. 2024 57 dage, hvilket er to dage kortere end i 4.

kvartal 2023 og fire dage kortere end samme kvartal 2023. Det samme ses for me-

dian udredningstiden, som er 29 dage, og således to dage kortere i starten af 2024

sammenlignet med samme periode 2023. Det vil sige at halvdelen af patienterne er

udredt inden for 29 dage, hvor det i 1. kvt. 2023 var inden for 31 dage.

Figur 3 Udvikling i gennemsnitlig og median udredningstid, 2019-2024

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019. Udredningsretten

var i hele 2020 samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at sikre at

der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød

at regionerne havde mulighed for at se bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatik-

ken (esundhed.dk)

Ventetid til behandling i somatikken

Ventetiden falder

Den gennemsnitlige ventetid til al somatisk behandling ligger i 1. kvartal 2024 på 44

dage, hvilket er et fald på 1 dage fra 4. kvartal 2023, hvor ventetiden lå på 45 dage.

Dette er således i tråd med milepælsplanen for reduktion af ventetiden frem mod ud-

gangen af 2024.

Selvom ventetiden falder er der fortsat mange forløb. På grund af påsken som i 2024

allerede lå i marts måned, er det ikke meningsfuldt at sammenligne antallet af vente-

tidsforløb i 1. kvartal 2024 med samme kvartal 2023. Men hvis der ses på perioden

januar-april, så har der i 2024 været lige så mange ventetidsforløb som i 2023, fortsat

10 pct. flere end 2022.

I monitoreringen af ventetid indgår alle planlagte offentlig finansierede forløb. Det vil

sige patienter som bliver behandlet på privathospitaler indgår. Derudover, så er det

al ventetid, så hvis en patient ønsker at blive behandlet på et særligt hospital på trods

af længere ventetid, så ville denne patients længere ventetid også indgå. Derudover,

så indgår alle patienter, det vil sige også patienter hvor der ikke er andre behand-

lingstilbud, og de derfor er nødsaget til at vente på den pågældende behandling. Det

er ikke muligt at skelne mellem om patienterne kunne være blevet behandlet hurti-

gere andet steds.

I 2023 var der samlet set mere end 560.000 somatiske ventetidsforløb i 2023, hvilket

er en stigning på 34.600 (+7 pct.) ift. 2022. Der er således flere patienter, som har

fået opstartet behandling som de har ventet på i 2023. Samtidig med at der flere der

er opstartet behandling, har der også været et fald i antallet af forløb, hvor venteti-

den til behandling har været over 90 dage. Således blev der i 2023 opstartet lige over

86.000 forløb, hvor ventetiden havde været mere end 90 dage. Dette er dog et min-

dre fald fra 2022, hvor det var ca. 89.000. Samtidig med dette har der været en stig-

ning i antallet af forløb, som maksimalt har ventet 30 dage på deres behandling. I

2023 var der således mere end halvdelen (næsten 354.000), som havde ventet maks.

30 dage på deres behandling. Det er således fortsat størstedelen af patienterne, som

har ventet mindre end 31 dage på deres behandling.

Figur 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før

2020. Dertil bemærkes, at data fortsat er under validering og ensretning. Den gennemsnitlige ventetid

er et udtryk for den erfarede ventetid, altså hvor lang tid patienterne venter fra de er endelig udredt til

behandlingen påbegyndes, såfremt patienten ikke er udredt på hospitalet måles fra henvisning til be-

handling er modtaget.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Ventetider til behandling på

sygehus (esundhed.dk)

Den mindre andel som venter over 90 dage på behandling har i hele perioden udgjort

mellem 10-17 pct. af det samlede antal ventetidsforløb. I 1. kvartal 2024 var 85 pct.

af alle behandlingsforløbene kortere end 90 dage. Det vil sige, at kun 15 pct. af de op-

startede behandlinger havde ventet mere end 90 dage på deres behandling. I gen-

nem hele 2022 og starten af 2023 havde 17 % ventet mere end 90 dage på deres be-

handling. Dette faldt i starten af 2023 og har siden ligget på 15 %.

Figur 5

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før

2020. Dertil bemærkes, at data fortsat er under validering og ensretning. Den gennemsnitlige ventetid

er et udtryk for den erfarede ventetid, altså hvor lang tid patienterne venter fra de er endelig udredt til

behandlingen påbegyndes, såfremt patienten ikke er udredt på hospitalet måles fra henvisning til be-

handling er modtaget.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. Ventetider til behandling på

sygehus (esundhed.dk)

På baggrund af en særopgørelse fra Sundhedsdatastyrelsen er det undersøgt variati-

onen i forløbene over 90 dage. I 4. kvartal 2023 havde 15 pct. ventet mere end 90

dage på deres behandling. Dette svarer til at der ca. var 21.000 forløb, som havde

ventet mere end 90 dage, da de startede deres behandling i 4. kvartal 2023. Ud af

dem havde størstedelen ventet mindre end et halv år på behandling. Mens ca. 5 pct.

af det samlede antal ventetidsforløb havde været mellem et halvt til et helt år. Det er

således er mindre antal af de opstartede ventetidsforløb som har ventet mere end et

halvt år på behandling.

Figur 6 Andelen af ventetidsforløb inden for forskellige intervaller (4. kvartal 2023)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

85%

0-90 dage

366-548 dage

91-180 dage

549-730 dage

181-365 dage

Kilde:

Egne beregninger på baggrund særopgørelser fra Sundhedsdatastyrelsen.

Selvvalgt længere ventetid

Der kan være årsager til at patienterne ikke ønsker at blive behandlet hurtigst muligt,

men at det er vigtigere eksempelvis at blive behandlet på det hospital der er tættest

på selvom det giver en længere ventetid til behandling. Som vist i ovenstående er det

en mindre del ud af det samlede antal forløb, hvor patienterne venter mere end tre

måneder på behandling. Ud af de 124.000 forløb, hvor der er opstartet behandling i

1. kvartal 2024 har ca. 19.000 af forløbene været længere end 90 dage, svarende til

at 15 pct. af dem som har startet deres behandling i 1. kvartal 2024 har ventet mere

end tre måneder på behandlingen. Ud af disse 19.000 forløb som havde ventet mere

end tre måneder på behandling

kan

en del af patienterne selv have taget et aktivt

valg om at de gerne vil vente længere for eksempelvis at blive behandlet på netop

det pågældende hospital.

I Region Syddanmark har man på Ortopædkirurgisk afdeling på OUH haft et initiativ

til at nedbringe ventetider, hvor patienter som stod på venteliste blev ringet op. Pati-

enterne blev tilbudt viderevisitering til et andet offentligt tilbud eller et privat tilbud.

Samlet var det kun 40 pct. af patienterne, som der fik et tilbud om behandling uden-

for OUH, som har taget imod det. Det var således mere end halvdelen af patienterne,

som stod på venteliste, som

ikke

ønskede at blive behandlet et andet sted. Det er

altså en større andel af patienterne, som ønsker at vente længere for netop at blive

behandlet på OUH.

Ligeledes har der været eksempel i Region Nordjylland, hvor Enheden for Sygehus-

valg i 2022 lavede en stikprøve, hvor de opgjorde, at når de ringede patienterne op

med henblik på aktivt at tilbyde omvisitering (da hospitalerne udarbejdede pukkelli-

ster) ønskede ca. 2 ud af 5 ikke at tage imod tilbuddet og ville hellere fastholde tid på

offentligt hospital. Opgørelsen dækkede bredt over de specialer som der blev udar-

bejdet pukkellister på.

I Region Midtjylland har der ligeledes løbende på forskellige områder været tiltag

med at ringe patienter op for at gøre ekstra opmærksom på muligheden for at blive

omvisiteret til et andet regionshospital eller privat samarbejdshospital. Erfaringerne

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

viser, at det kræver mange ressourcer at lave disse tiltag, og at en del patienter øn-

sker at blive stående og vente på første henvisningssted. Et konkret eksempel er in-

den for kardiologien hvor regionen aktuelt har et privat samarbejdshospital. Fra

nogle af de medicinske afdelinger i regionen bliver patienterne ringet op med tilbud

om at blive omvisiteret til privathospitalet. Erfaringen er også her, at mange patien-

ter foretrækker blive på første henvisningssted, også selvom ventetiden er lang.

Tilsvarende har der i Region Hovedstaden inden for ortopædkirurgien været udfor-

dringer med at give patienterne en tidligere tid, hvis de først er indkaldt senere. Det

er særligt med operationer, hvor patienter tilpasser det ind i deres liv og derfor ikke

er interesseret i en tidligere tid. Undersøgelsen for ortopædkirurgisk afdeling på OUH

og de andre eksempler er ikke repræsentative for alle der venter på behandling. Men

er udelukkende eksempler på, at der vil være en del patienter som aktivt selv vælger

en længere ventetid.

Inden for udredningsretten monitoreres det hvor mange, som har modtaget et tilbud

om udredning et andet sted, men som har afslået. I 1. kvartal 2024 var det 30.000

forløb, hvor der blev afslået et tilbud om udredning hos en anden enhed, hvilket sva-

rer til 16 pct. af alle udredningsforløb. Det er således en ud af seks patienter som af-

slår tilbud om udredning i anden enhed. Det er således mange patienter, som aktivt

selv vælger at vente længere tid på udredning.

Eksemplet fra OUH og ovenstående fra udredningsretten viser således eksempler på

at der flere steder i sundhedsvæsenet er eksempler på, at patienterne selv aktivt væl-

ger at vente længere tid på udredning og behandling. Der kan være flere årsager til at

patienterne tager dette valg.

Dette kan ligeledes være tilfældet, når patienterne venter på behandling. I monitore-

ringen af ventetid medtages alle forløb, uanset om patienterne selv vælger at vente

længere tid.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 7 Udviklingen i fordelingen af årsager inden for udredningsretten i somatikken, 2019-2024

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatik-

ken (esundhed.dk)

Status på privat aktivitet

Delaftale til akutplanen

(februar 2023) mellem regeringen, Danske Regioner og Sund-

hed Danmark var der bl.a. enighed om at et samlet sundhedsvæsen med både offent-

lige og private sygehuse bidrager til at afhjælpe udfordringer med ventetider. Parterne

er enige om, at der forventes en særlig høj privat aktivitet i 2023 i omegnen af 2022-

niveauet, og at der i løbet af 2024 forventes en fortsat høj privat aktivitet.

Henvisninger til privathospitaler

Samlet er der i januar til maj været 87.900 henvisninger til privathospitaler, hvilket er

16 pct. færre end i samme periode 2023, og 4 pct. færre end i 2022. Det er dog fort-

sat 44 pct. flere henvisninger til private end i samme periode i 2019. Selvom der fore-

tages færre henvisninger til private end i samme periode sidste år, er det dog fortsat

et højere niveau end 2019.

Figur 8: Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2019-2024)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Note:

Region Nordjylland har oplyst, at de ikke har valide tal for radiologien, men opgørelserne fra en-

heden for sygehusvalg er medregnet (1238 radiologiske patienter). Påsken faldet i marts i år, mens den

faldt i april i både 2022 og 2023.

Kilde:

Regionernes egne indmeldinger.

Den kirurgiske produktionsværdi hos private ligger foreløbigt i januar-april 7,6 pct.

under niveauet for samme periode 2023. Dette er dog fortsat 11,7 pct. over niveauet

for 2022. De private foretager således mange kirurgiske indgreb for det offentlige.

Figur 9

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. maj

2024 (takstsystem 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen.

Aktivitet i speciallægepraksis

Regionerne anvender fortsat muligheden for at bruge kapacitet i speciallægepraksis til

at afvikle behandlingsefterslebet ved såkaldt udlægning.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 344: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner om status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionernes Lønnings- og takstnævnt (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Special-

læger (FAPS) permanentgjorde aftalen vedr. mulighed for at udlægge behandlinger på

hovedfunktionsniveau fra hospitalerne til praktiserende speciallæge med den nye

overenskomst om speciallægehjælp pr. 1. januar 2022. I praksis betyder det, at hospi-

talerne kan viderehenvise en patient fra hospital til praktiserende speciallæge hvis re-

gionen ser et behov herfor.

Siden sidste

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

–er

der kommet

data for regionernes anvendelse af udlægningsaftalen for januar- april 2024, hvor re-

gionerne har haft udgifter for 11,6 mio. kr.

I 2023 blev der behandlet 11.433 patienter under udlægningsaftalen, mens tallet for

2022 var 8.957. Fra januar til april 2024 har 3.749 modtaget behandling under aftalen.

Det er fortsat især indenfor øjenkirurgi, som aftalerne er anvendt på 2024. Desuden er

det indenfor intern medicin, øre- , næse- og halslægehjælp samt plastikkirurgi, at ud-

lægningsaftalerne har aflastet sygehusene.