Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 340
Offentligt
2888722_0001.png
Enhed: Global Sundhed
Sagsbeh.: nbda
Koordineret med:
Sagsnr.: 2023 - 763
Dok. nr.: 176137
Dato:
[Brevdato]
Notat: Orientering til Folketingets Sundhedsudvalg om status på
forhandlinger om en international pandemiaftale og vedtagelse af
ændringer til det internationale sundhedsregulativ
Sagen kort (indledning)
Den 77. Verdenssundhedsforsamling blev afholdt den 27. maj til 1. juni 2024 i Genève. Sundhedsudvalget
blev i den forbindelse orienteret om de generelle forventninger til mødet med særligt fokus på
forhandlingerne om en kommende international pandemiaftale samt om ændringer til det internationale
sundhedsregulativ (International Health Regulations, IHR). Sundhedsudvalget orienteres nu om
beslutningerne på Verdenssundhedsforsamlingen på disse to punkter.
Det lykkedes at opnå konsensus om en pakke af ændringer til det Internationale Sundhedsregulativ. For
så vidt angår pandemiaftalen besluttede medlemslandene at forlænge mandatet for forhandlingerne,
dvs. man vedtog en opdateret plan for arbejdet, der skal sikre vedtagelse af en pandemiaftale ved næste
års Verdenssundhedsforsamling i maj 2025 eller tidligere, hvis muligt.
Sagsfremstilling
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) afholdt den 27. maj til den 1. juni 2024 den 77.
Verdenssundhedsforsamling (World Health Assembly, WHA) i Genève
under temaet ”All for Health,
Health for all”.
Blandt de helt centrale temaer for dette års forsamling var arbejdet med en ny
international pandemiaftale samt ændringer til det internationale sundhedsregulativ fra 2005
(International Health Regulations, IHR).
Pandemiaftalen
WHO’s medlemslande
besluttede på en særsession for Verdenssundhedsforsamlingen i
november/december 2021, i kølvandet på Covid-19-pandemien, at etablere et internationalt
forhandlingsorgan med deltagelse
fra alle WHO’s medlemslande
(Intergovernmental Negotiation Body,
INB). INB fik i opdrag at udarbejde og forhandle en ny international pandemiaftale og at forelægge
resultaterne af sit arbejde på Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2024.
På trods af intensivt arbejde frem mod Verdenssundhedsforsamlingen måtte medlemslandene
konstatere, at det ikke ville være muligt at afslutte forhandlingerne inden for den ambitiøse tidsplan på
lidt over to år. Medlemslandene besluttede derfor at forlænge mandatet for INB med henblik på, at
arbejdet skal ”afsluttes så hurtigt som muligt”,
samt at INB skal præsentere resultatet af forhandlingerne
på Verdenssundhedsforsamlingen i maj 2025 eller tidligere, om muligt, på en særsession for WHA.
For så vidt angår det mulige indhold i en kommende pandemiaftale henvises til orienteringen af 27. maj
2025 om forventningerne til Verdenssundhedsforsamlingen.
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 340: Orientering om opdateret status på pandemiaftalen og det Internationale Sundhedsregulativ, fra indenrigs- og sundhedsministeren
Det internationale sundhedsregulativ
Det lykkedes WHOs medlemslande at blive enige om en pakke af ændringer til det internationale
sundhedsregulativ. Ændringerne blev vedtaget ved konsensus på Verdenssundhedsforsamlingens sidste
dag, den 1. juni 2024.
Det internationale sundhedsregulativ (IHR) fra 2005 har til formål at forebygge, kontrollere og reagere på
international spredning af sygdomme og samtidig at sikre, at der ikke lægges unødvendige hindringer for
international trafik og handel.
Regulativet indeholder bl.a. bestemmelser om krav til de nationale sundhedsberedskaber, mekanismer til
varsling af potentielle sundhedstrusler og udstedelse af anbefalinger fra WHO mv. IHR indeholder også
regler, som har til formål at begrænse risikoen for sygdomsspredning i internationale lufthavne, havne og
ved grænseovergange. Regulativet er bindende for de 196 lande, der er omfattet af det, herunder for
Danmark.
Regulativet trådte for Danmarks vedkommende i kraft den 15. juni 2007 og er efterfølgende fuldt
implementeret i det danske beredskab. Sundhedsstyrelsen har den koordinerende rolle i forhold til
implementering af regulativet i Danmark.
Efter Covid-19 blev det vurderet, at der var behov for at opdatere regulativet for bl.a. at styrke
informationsdelingen mellem WHO og medlemslandene i forbindelse med varsling af en potentiel
folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (Public Health Emergency of International
Concern, PHEIC) samt et øget behov for at understøtte landenes implementering og tilsyn med
overholdelsen af regulativet.
Danmark har generelt støttet, at der kunne foretages fokuserede ændringer i regulativet på baggrund af
erfaringerne fra covid-19, men har samtidig lagt vægt på, at regulativet som helhed ikke skulle
genforhandles.
Ved Verdenssundhedsforsamlingen i 2022 vedtog man en mindre pakke af ændringer, som vedrører
ikrafttrædelsen af ændringer til regulativet. Med disse ændringer blev landenes frist for eventuelt at tage
forbehold for en ændring til regulativet ændret fra 18 til 10 måneder. Fristen for ændringers
ikrafttrædelse blev samtidig ændret fra 24 til 12 måneder.
Den nye pakke af ændringer til regulativet, som blev vedtaget den 1. juni 2024, har til formål at styrke det
globale beredskab med hensyn til overvågning af og reaktion på potentielt grænseoverskridende
sundhedstrusler, herunder pandemier. Ændringerne fokuserer særligt på at forbedre det internationale
samarbejde, herunder implementeringen af regulativet med et særligt fokus på understøttelse af
implementeringen udviklingslande. Følgende ændringer kan fremhæves:
Udpegning af en national IHR-myndighed
For at styrke implementeringen af regulativet skal landene udpege en national myndighed, som skal
koordinere implementeringen af regulativet i det pågældende land. Den nationale IHR-myndighed
adskiller sig fra det allerede udpegede IHR-kontaktpunkt, som i dag modtager og sender information til
WHO om eventuelle sundhedstrusler.
Erklæring af pandemisk krise
I regulativet introduceres nu begrebet
pandemisk krise
(pandemic emergency). En pandemisk krise anses
for at være mere alvorlig end en PHEIC, dvs. WHO tager først stilling til, om et sygdomsudbrud vurderes
at udgøre en potentiel folkesundhedsmæssig risiko af international betydning (PHEIC) og dernæst om det
også udgør en pandemisk krise.
Adgang til sundhedsprodukter
Hvis en medlemsstat oplever en PHEIC eller pandemisk krise, får WHO en styrket rolle i at facilitere
rettidig adgang til relevante sundhedsprodukter som f.eks. lægemidler, vacciner, medicinsk udstyr,
værnemidler og anden sundhedsteknologi. Samtidig skal landene facilitere en mere lige adgang til
Side 2
 SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 340: Orientering om opdateret status på pandemiaftalen og det Internationale Sundhedsregulativ, fra indenrigs- og sundhedsministeren
relevante sundhedsprodukter, herunder teknologi
og ”know-how”,
under en PHEIC eller pandemisk krise.
For Danmark har det været vigtigt, at deling af teknologi skal ske på frivillig basis, hvilket vurderes at være
imødekommet.
Sundhedsdokumenter
Hidtil har alle dokumenter, som er en del af regulativet, f.eks. vaccinationsbeviser og dokumenter
vedrørende skibs- og luftfart, skulle udstedes i papirform. Med ændringerne bliver det nu muligt at
udstede visse dokumenter digitalt, såfremt de i øvrigt lever op til regulativets krav, herunder at
dokumenternes ægthed kan verificeres. WHO skal i den forbindelse yde teknisk assistance og sammen
med landene udarbejde specifikationer og standarder vedrørende sundhedsdokumenternes udstedelse
og muligheden for at verificere deres autenticitet.
Finansiering
Med ændringerne af regulativet er det aftalt styrke samarbejdet om at sikre den nødvendige finansiering
til regulativets implementering. Konkret skal landene bl.a. samarbejde om at mobilisere finansielle
ressourcer gennem eksisterende finansieringsmekanismer, særligt med henblik på at adressere særlige
behov i udviklingslande.
Der etableres en koordinationsmekanisme (Coordinating Financial Mechanism). Mekanismen skal
fremme tilvejebringelsen af rettidig, forudsigelig og bæredygtig finansiering til styrkelse af landenes
kapacitet og implementering af regulativet og med særligt fokus på støtte til udviklingslande.
Mekanismen skal i den forbindelse også mobilisere nye finansielle ressourcer bl.a. ved at fremme en
bedre udnyttelse af eksisterende finansieringsmekanismer. Det bemærkes, at der således ikke er tale om
et egentligt finansieringsinstrument, men om en koordinationsmekanisme, som bl.a. skal identificere
finansieringsbehov og relevante finansieringsmekanismer samt understøtte muligheden for frivillige
bidrag fra relevante aktører med henblik på at styrke implementeringen af regulativet. Det forventes, at
koordinationsmekanismen også vil kunne finde anvendelse i forhold til en kommende pandemiaftale,
men dette vil bero på udfaldet af forhandlingerne om denne.
Videre proces i Danmark
De lande, som er omfattet af regulativet, har nu 10 måneder til at beslutte, om de ønsker at tage
forbehold til de aftalte ændringer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil igangsætte et arbejde med
henblik på afklare ændringernes eventuelle betydning for sundhedsberedskabet i Danmark. I den
forbindelse vil det også blive vurderet, hvorvidt Folketingets samtykke er nødvendigt for at Danmark kan
tiltræde ændringerne. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis det viser sig, at der er behov for lovændringerne
for at kunne leve op til det ændrede regulativ.
Side 3