SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Rapportering pr. 1. og 2. kvartal 2023 til Folketingets Sundhedsudvalg

Indhold

Indhold .....................................................................................................................................................................................................2

Indledning ........................................................................................................................................................................................3

Baggrund .........................................................................................................................................................................................3

2.1

2.2

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle ...........................................................................................4

Effektiviseringskrav .................................................................................................................................................................4

Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn .............................................................................................................6

3.1

3.2

3.3

3.4

Status på fremdrift og ibrugtagning ......................................................................................................................................6

Status på realisering af effektiviseringskrav ..........................................................................................................................9

Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter ............................................................................................. 10

Kapacitet .............................................................................................................................................................................. 10

Projekter med særlige udfordringer ........................................................................................................................................... 10

4.1

4.2

4.3

Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne .................................................................................................................. 10

Håndtering af aktuelle udfordringer ................................................................................................................................... 11

Status på projekter under skærpet tilsyn ........................................................................................................................... 11

Øvrige temaer .............................................................................................................................................................................. 12

5.1

5.2

Sundhedsfond ...................................................................................................................................................................... 12

Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne ............................................................................................ 12

Side 2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

1. Indledning

De 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier udgør en samlet investering inklusiv oprindelig totalramme og nyt styrende

budget på 62,4 mia. kr. (23-pl) i nye og moderniserede sygehuse. Regionerne er bygherrer, mens staten udbetaler støtte og

fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Ti byggerier er fuldt ibrugtaget og tre er delvist ibrugtaget. Byggerierne

ibrugtages løbende frem mod 2026, ifølge regionernes seneste oplysninger. De resterende seks projekter er som følge af øko-

nomiske udfordringer sat under skærpet tilsyn af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionerne forventer fortsat at kunne

realisere de aftalte effektiviseringsgevinster på ca. 2,6 mia. kr. (23-pl).

2. Baggrund

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal orientere Sundhedsudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

jf. administrationsgrundlag vedr. Sundheds- og Ældreministeriets kvalitetsfondsmidler

til sygehusinvesteringer.

Samtidig orienteres udvalgene om baggrunden og rammerne for den samlede investering i de kvali-

tetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med mindre andet er angivet, afspejler denne orientering status på byggerierne pr. ul-

timo juni 2023.

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et tidssvarende og bæredygtigt sygehus-

væsen kræver strukturændringer og investeringer i nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i

2007 et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en række i økonomiaf-

talen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en antagelse

om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct.

i antallet af ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct., svarende til et årligt fald

på 1,7 pct

Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der blev

fastlagt en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne

med 16,4 mia. kr. Med økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til energiinveste-

ringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne er dermed 57,2 mia. kr. i 23-pl,

jf. dog også afsnit

4.2 vedr. Håndtering af aktuelle udfordringer.

De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fæl-

les for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den højt specialiserede akutbe-

handling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007

I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk totalramme. Inden for denne ramme er det regi-

onens ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som

fremgår af tilsagnet,

jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Med formuleringen vedr. kapacitet

forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning, idet ekspertpanelet understregede, at

det var op til den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,

jf. Boks 1.

Boks 1

Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum

”Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske rammer ikke er tilsigtet en detailstyring af regionernes

projekter. De

forudsætninger om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver

for sig forudsat bindende for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge de

løsninger, der er hensigtsmæssige lokalt

– under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.”

Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage overlappende. For redegø-

relse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).

Sundhedsstyrelsen (2007):

Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen

Side 3

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Kilde:

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og vurdering II

Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen

er gældende i hele projektperioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog taget til efterretning, at nogle projekter, efter

en konkret vurdering, har besluttet at reducere budgettet til it, udstyr og apparatur mv. De ændringer, der eventuelt sker i

projekterne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme

sikrer, at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer

omkostningseffektive og innovative løsninger.

2.1 Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en regnskabs- og en revisionsinstruks.

Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministe-

riet og regionerne. Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder rammerne for

regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at regionerne skal levere fuldt funktions-

dygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan håndtere fremtidens behandlingsbehov,

jf. også Boks 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med projekterne. Formålet med tilsynet

er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den

økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projek-

terne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af øko-

nomisk karakter,

jf. administrationsgrundlaget.

Hvis Indenrigs- og Sundhedsministeriet ikke er fuldt betrygget i et projekts robusthed og realiserbarhed, har ministeriet mulig-

hed for at iværksætte sanktioner. Det kan fx indebære skærpet tilsyn med krav om hyppigere og mere detaljeret rapportering

eller at udbetaling af kvalitetsfondsmidler sættes i bero.

2.2 Effektiviseringskrav

Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,

jf. Boks

Boks 2

Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at

finansiere aktivitetsvækst på sygehusene i takt med, at

gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og

moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed

for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og

vedligeholdelse

af sygehusene.”

Kilde:

Aftale om regionernes økonomi for 2010.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i det endelige støttetilsagn blevet tildelt et nominelt

effektiviseringskrav, dvs. et krav på et konkret beløb. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på ca. 2,6

mia. kr. (23-pl).

Side 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Grundlag for effektiviseringskravene

Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem fire og otte procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byg-

geriet

. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i

kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelæg-

ges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010

der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-

der fx følgende:

•

Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-

bulatorier m.m.

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-

støtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,

Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for

åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-

ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete

forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte

bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb

–

ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Potentialet for en mere effektiv drift afhænger i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte byggeri (fx om der er tale om

en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det er somatik eller psykiatri, i hvilket omfang der er mulighed for

at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurdering af potentialet i de enkelte

projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU alm. del spm. 150 (2019-20) vedr.

regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Rammer for realisering af effektiviseringskravet

Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det

er med afviklingen af produktivitetskravet ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-aktivitet skal stige med et beløb

svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret forventning til omfanget af den

forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv kan prioritere.

Effektiviseringskravene indebærer ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af

evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,

jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).

Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det rele-

vante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve inve-

steringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i

svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-

ii.

Ekspertpanelets sammensætning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.

Side 5

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige

effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning,

jf. status på realisering af effektiviseringskrav nedenfor.

Den budgetmæssige realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regioner-

nes økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny

sygehusaktivitet. De resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne anvendes til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og

kræft mv. Disse frigjorte midler fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøglen. Omfordelingen indfases fra 2017 frem

mod et niveau på ca. 2,6 mia. kr. (23-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de

regioner, der har fået flest midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i

Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).

Rammer for opfølgning på effektiviseringsarbejdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som

skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle

effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,

jf. særskilt afsnit om Rigsrevisionen nedenfor.

3. Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn

Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14 projekter har anmodet om og

modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med Aftale om regionernes økonomi for

2013. Ti projekter er fuldt ibrugtaget, og tre projekter er delvist ibrugtaget,

jf. Tabel 1, Figur 2 og afsnit om fremdrift og ibrug-

tagning nedenfor.

3.1 Status på fremdrift og ibrugtagning

Fremdrift og færdiggørelsesgrad

Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret tidsplan, dels en opgørelse af planlagt

og realiseret færdiggørelsesgrad for projektet som helhed samt for de enkelte delprojekter. Regionerne skal redegøre for den

anvendte metode. Det fremgår af det aftalte rapporteringskoncept, at der bør være tale om en samlet, stadebaseret vurde-

ring. Dermed skal den anvendte metode både forholde sig til økonomisk forbrug og fysisk færdiggørelse på byggepladsen. De

enkelte projekters realiserede færdiggørelse er illustreret i Figur 1 nedenfor.

Status på realiseret og forventet ibrugtagning

Følgende byggerier betragtes som fuldt ibrugtaget,

jf. Tabel 1 og Figur 1

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nyt Hospital Herlev

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (etablering af patienthotel udestår).

Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang udestår

–

forventes ibrugtaget ultimo 2024)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

Psykiatri i Slagelse

Akutmodtagelse i Slagelse

Kolding Sygehus

Aabenraa Sygehus

Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Hvidovre

Universitetshospital Køge

Byggerierne er i dette dokument beskrevet med de navne, de har eller havde i anlægsperioden, selvom flere af byggerierne i

færdig tilstand enten anvender et nyt navn (fx Regionshospitalet Gødstrup) eller navnet på det større hospital, de færdige byg-

gerier indgår i (fx Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital).

Side 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Tabel 1

Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme, status for Sundhedsministeriets tilsyn og forventet ibrugtagningsår

Ibrugtaget /

forventet fuld

ibrugtagning

Ved

Aktuel endeligt

status

tilsagn

2026

2022

2026

2024

2020

2021

2024

2018

2020

2021

2018

Projekt

Totalramme

* = Delvist ibrugtaget

^ = Fuldt ibrugtaget

Totalramme/

Økonomisk

(FAM) = Akuthospital med fælles akut- (mio. kr., (mio. kr.,

nyt styrende budget

prognose,

modtagelse

2009-pl)

2023-pl)

(mio. kr., 2023-pl)

pct.

13.092

17.075

20.762

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg* (FAM)

3.004

4.068

4.609

Nyt Hospital Herlev^ (FAM)

2.290

3.101

Nyt Hospital Nordsjælland (FAM)

3.907

5.290

7.608

Nyt Hospital Hvidovre* (FAM)

1.470

1.991

Det Nye Rigshospital^

1.855

2.512

14-17

Ny Retspsykiatri Sct. Hans^

566

766

10.837

14.675

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

(DNU)^ (FAM)

6.451

8.736

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

(DNV)^ (FAM)

3.222

4.363

Regionshospitalet Viborg (RHV)^

(FAM)

1.164

1.576

4.191

5.675

7.131

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

(NAU) (FAM)

4.191

5.675

7.131

5.493

7.438

7.713

Region Sjælland

Universitetshospital Køge (USK)*

(FAM)

4.083

5.529

5.804

Psykiatri i Slagelse^

1.110

1.503

Akutmodtagelse i Slagelse^ (FAM)

300

406

8.621

11.673

12.113

Region Syddanmark

Kolding Sygehus^ (FAM)

912

1.235

Nyt Odense Universitetshospital (Nyt

OUH) (FAM)

6.444

8.726

9.166

Aabenraa Sygehus^ (FAM)

1.264

1.712

I alt

42.234

57.190

62.219

Anm.:

Status for

ministeriets tilsyn

Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet

Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet

Kvartalsvis

rapportering

Skærpet tilsyn

2019

2022

2020

2019

2020

2018

2026

2020

Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet

Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet

2026

2015

2013

2017

2026

2020

2021

2014

2013

2016

2020

Kilde:

1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. (09-pl) til

sikring, som er finansieret af Region Sjælland. Kolonnen

”Totalramme/nyt styrende budget”

angiver enten totalramme eller nyt styrende budget, afhængigt af

hvad der er relevant for det pågældende projekt. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra den oprindelige totalramme i pct. Et positivt

tal angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: De angivne årstal vedr. forventet fuld

ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller etablering

af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet. På denne baggrund vil det ikke

være retvisende at opgøre projekternes forsinkelse ved at sammenholde det forventede ibrugtagningsår ved endeligt tilsagn med den aktuelle forventning. 4: Alt

væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget

og øvrige tilsagnsvilkår. Rapportering sker derfor efter aftale med Indenrigs- og Sundhedsministeriet i et reduceret format.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

Side 7

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Figur 1

Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. ultimo 2022

Anm.:

Kilde:

For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx

ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.

Regionerne

Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår

Der er forsinkelser på en række projekter ift. forventningen ved regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog

ikke et tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.

Det gælder samtidig for en række af projekterne, at de forskellige leverancer i tidsplanen er forskudt ift. den oprindelige plan,

så den oprindelige og den aktuelle tidsplan ikke umiddelbart kan sammenlignes. Det gælder fx for en række projekter, at min-

dre leverancer falder ét eller flere år efter, at projektets væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget. Dermed vil det ikke være

retvisende at opgøre projekternes forsinkelse som forskellen i forventet ibrugtagningsår hhv. ved endeligt tilsagn og nu.

Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.

De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning i Tabel 1 og Figur 2 afspejler derfor det år, hvor alle væsentlige kliniske are-

aler er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som

ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.

Side 8

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Figur 2

Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år

Bispebjerg

Køge

Aalborg

Nordsjælland

Odense

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Bispebjerg

Køge

Hvidovre

Delvist

Aktuel status

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2023

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2024

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2025

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2026

Anm.:

Kilde:

De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i

form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af

tilsagnskravet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

3.2 Status på realisering af effektiviseringskrav

Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier realisere varige effektiviseringsgevinster

for i alt 2,6 mia. kr. (23-pl). Regionerne har i den forbindelse planlagt i alt 194 konkrete effektiviseringstiltag. De midler, der

frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.

Regionerne forventede pr. ultimo 2022 at have gennemført effektiviseringstiltag og dermed realiseret gevinster for i alt ca. 1,8

mia. kr.,

jf. årlig rapportering for 2022 til FIU og SUU vedr. kvalitetsfondsprojekter.

Det svarer til 60,6 pct. af det samlede forud-

satte krav til effektiviseringer.

Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende eksempelvis logistik/IT eller optimerede patientforløb udgør

størstedelen af regionernes indmeldte effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potenti-

ale.

Side 9

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Figur 3

Regionernes forventede realisering af driftsgevinster pr. ultimo 2022 (mio. kr., 23-pl)

3000

2500

2000

1500

1000

500

2012

Kilde:

Regionerne

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

2022

2023

2024

2025

2026

2027

3.3 Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter

Regionerne skal udarbejde en evalueringsrapport ved ibrugtagning af de enkelte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som

beskriver projektets resultater i forhold til at skabe muligheder for effektiviseringer samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre

patientforløb mv. Fra og med 2021 indeholder den årlige rapportering til Folketinget en opsamling af hovedpointer fra de eva-

lueringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget. Evalueringerne fra de enkelte projekter er tilgængelige på

Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

3.4 Status på kapacitet

Det er et tilsagnsvilkår, at de nye sygehuse dimensioneres til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra ekspertpanelets side

forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere

fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,

jf. Boks 1.

Siden

endeligt tilsagn er det samlede planlagte antal nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret. Justeringerne af det

planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt en større reduktion i

antallet af sengedage end tidligere forudsat. Regionerne kvitterer løbende for, at den planlagte kapacitet forventes at være

tilstrækkelig.

4. Projekter med særlige udfordringer

4.1 Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne

Det fremgik af Aftale om regionernes økonomi for 2023 (ØA23), at

”Regeringen noterer sig, at flere regioner oplever ekstraordinære

udfordringer med kvalitetsfondsprojekter som følge

af den aktuelle situation. Ekstraordinære udfordringer i konkrete projekter kan tages op med Sundhedsministeriet”.

Den tidligere regering gav i forlængelse heraf ikke tilsagn om konkrete løsninger.

Det fremgik videre af Aftale om regionernes økonomi for 2024 (ØA24), at

”Regionerne har for konkrete projekter budgetudfordringer herunder afledt af prisstigninger og leveranceudfordringer

som følge af bl.a. covid-19 og krigen i Ukraine samt konkrete styringsudfordringer. I forlængelse af økonomiaftalen for

2023 har regeringen håndteret budgetoverskridelser på flere igangværende projekter. Regeringen og Danske Regioner

er i forlængelse heraf enige om, at regionerne fremover vil styrke styringen yderligere og tage ansvar for at sikre

realiseringen af projekterne inden for fastlagte investeringsrammer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil samtidig

https://sum.dk/sundhed/sundhedsvaesenet/sygehusvaesenet/sygehusbyggerier/evalueringer-af-sygehusbyggerierne

Side 10

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

etablere en mulighed for yderligere tilsynsskærpelser med kvalitetsfondsprojekterne, så der er mulighed for at skærpe

kravene til rådgivningen af regionernes øverste administrative og politiske niveau med henblik på at sikre yderligere

information for at varetage rollen som bygherrer, som regionerne vil inddrage i styringen af de tilbageværende

byggerier.”

4.2 Håndtering af aktuelle udfordringer

Fem af de seks igangværende kvalitetsfondsprojekter (Køge, Odense, Bispebjerg, Nordsjælland og Aalborg) har økonomiske

udfordringer, der har indebåret behov for statslig håndtering. Indenrigs- og sundhedsministeren har i forlængelse af ØA23-

teksten i to omgange

–

hhv. marts og juli 2023

–

meddelt de berørte regioner,

At regeringen tager de forventede udfordringer på de pågældende projekter til efterretning, og

At tilsagnsrammen for de pågældende projekter er uændret, men at det accepteres, at regionerne arbejde med nye

styrende budgetter svarende til de forventede slutregnskaber, der blev indmeldt til ISM.

Af brevene til regionerne fremgår desuden en række øvrige forudsætninger for accepten af de nye styrende budgetter. Herun-

der gælder det, at regionerne får mulighed for at ansøge om lånefinansiering af overskridelserne, og at overskridelserne hol-

des uden for den regionale ramme til øvrigt anlæg ved at forhøje anlægsrammen til kvalitetsfondsprojekterne og dermed den

samlede regionale anlægsramme.

4.3 Status på projekter under skærpet tilsyn

Nyt Aalborg Universitetshospital har væsentlige økonomiske og byggetekniske udfordringer. Projektet har været un-

der skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden september 2020. Det skærpede tilsyn indebærer øget

rapportering og en intensiveret dialog mellem ministeriet og regionen om regionens styring af projektet. I forlængelse

heraf fik ministeriet og regionen udarbejdet en ekstern gennemgang af projektet mhp. at afdække udfordringer og

handlemuligheder for projektet, som blev afsluttet i januar 2021. Regionen har siden foråret 2022 gennemført en

konsolidering af projektets tidsplaner, budget og risikostyring samt reorganiseret projektet og styrket bemandingen

på centrale poster. Regionen har desuden i september 2022 nedsat et advisory board for projektet, som fungerer som

sparringspartner for projektets og regionens direktion. Ministeriet følger regionens arbejde med advisory boardet.

Regionen forventer en budgetoverskridelse på 30 pct. ift. oprindelig totalramme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfordringerne.

Nyt Hospital Nordsjælland har væsentlige økonomiske udfordringer. Projektet har været under skærpet tilsyn i Inden-

rigs- og Sundhedsministeriet siden november 2020. Det skærpede tilsyn indebærer en øget rapportering og en inten-

siveret dialog mellem ministeriet og regionen om regionens styring af projektet. Indenrigs- og Sundhedsministeriet

meddelte 14. juni 2021 regionen, at det accepteres, at regionen arbejder med et nyt styrende budget, der afspejlede

den forventede budgetoverskridelse på daværende tidspunkt, svarende til 17 pct. Ministeriet og regionen har i for-

længelse heraf gennemført en ekstern gennemgang af projektet, som er afsluttet i 1. kvartal 2022. Regionens seneste

prognose viser en forventet budgetoverskridelse på 48 pct. ift. oprindelig totalramme, hvilket ifølge regionen i væ-

sentligt omfang skyldes ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og

ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et fornyet sty-

rende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfor-

dringerne og har i den forbindelse noteret, at regionen har etableret et eksternt advisory board for større sygehus-

byggerier. Ministeriet følger regionens arbejde med advisory boardet.

Nyt Hospital Bispebjerg har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden juli 2023. Regionen

forventer en budgetoverskridelse på 14 pct. plus et beløb til reserver, som efter Region Hovedstadens ønske indtil

videre er fortroligt, primært begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1

om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et

fornyet styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndte-

ring af udfordringerne og har i den forbindelse noteret, at regionen har etableret et eksternt advisory board for større

sygehusbyggerier. Ministeriet følger regionens arbejde med advisory boardet.

Side 11

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Odense Universitetshospital (Nyt OUH) har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden

marts 2023. Ministeriet har tæt dialog med regionen om projektet mhp. at skabe betryggelse for projektets realiser-

barhed, særligt risikoforhold ifm. totalentreprise. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 6 pct., primært be-

grundet i ekstraordinære udfordringer som følge af den aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og

Sundhedsministeriet har den 28. marts 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2

ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfordringerne.

Universitetshospital Køge har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden marts 2023. Regi-

onen forventer en budgetoverskridelse på 5 pct., primært begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af den

aktuelle situation,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 28. marts 2023 accepte-

ret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dia-

log med regionen om håndtering af udfordringerne.

Nyt Hospital Hvidovre er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Regionen forventer fuld ibrugtag-

ning i løbet af 1. kvartal 2024, samt en budgetoverskridelse på 28 pct. ift. oprindelig totalramme. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfordringerne. Region Hovedstaden har vurderet, at

det ikke er nødvendigt med et nyt styrende budget, dels fordi projektet har indgået alle væsentlige kontrakter, dels

fordi Region Hovedstaden forventer at håndtere de økonomiske udfordringer inden for eksisterende budgetrammer.

Projektet konstaterede i marts 2023 en større vandskade i nybyggeriet som følge af en defekt rørsamling. Regionen

har siden arbejdet på at udbedre skaderne og har iværksat en juridisk proces ift. afklaring af det økonomiske ansvar.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er i dialog med regionen om håndtering af udfordringerne.

5. Øvrige temaer

5.1 Sundhedsfond

Det fremgår både af regeringsgrundlaget og af

økonomiaftalen for 2024, at ”Regeringen

vil fremlægge forslag til en sundheds-

fond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen

og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.”

Det fremgår desuden af Aftale om regionernes økonomi for 2024, at

”Indfasningen

af en ny sundhedsfond vil skulle ses i tæt

sammenhæng med udfasningen af kvalitetsfondsbyggerierne.”.

5.2 Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne

Rigsrevisionen har afgivet fire beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre første er afsluttet:

Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (afgivet 2011, afsluttet 2014)

Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (afgivet 2013, afsluttet 2017)

Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aarhus (afgivet 2017, afsluttet 2020).

Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (afgivet 2020, ikke afsluttet)

Rigsrevisionen har i januar 2023 afgivet et fortsat notat som opfølgning på Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

(2020). Rigsrevisionen konkluderer bl.a. i notatet, at ministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparel-

seskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende,

jf. Boks 3.

Sagen er optaget i Endelig betænkning 2021 som fortsat sag med følgende statsrevisorbemærkning,

jf. Boks 4.

Side 12

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 34: Orientering om status på de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier pr. 1. og 2. kvartal 2023

Boks 3

Uddrag af Rigsrevisionens konklusion i notat om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (januar 2023)

”Rigsrevisionen

finder det ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ikke i tilstrækkelig grad

har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i de enkelte sygehusbyggeriers besparelseskataloger. Rigsrevisionen finder det desu-

den ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, som er den eneste region, der har gennemført ændringer i perioden, ikke i tilstrækkelig

grad har forholdt sig til de driftsøkonomiske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Rigsrevisionen finder, at Sundhedsministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparelseskataloger og gennemførte

ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at det forbedrede tilsyn ikke har ført til, at regi-

onernes rapportering lever op til ministeriets krav.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Region Hovedstadens, Region Sjællands og Region Syddanmarks indsats for at forholde sig til konsekvenserne af emner i be-

sparelseskatalogerne og alle regioners indsats for at forholde sig til de konsekvenser, der følger af gennemførte ændringer i

sygehusbyggerierne

•

Sundhedsministeriets tilsyn med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.”

Kilde:

Rigsrevisonens notat om beretninger om ændringer i sygehusbyggerirne (januar 2023).

Boks 4

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning af 16. januar 2023

”Statsrevisorerne

finder det utilfredsstillende, at, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark fortsat ikke i tilstrækkelig

grad har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i sygehusbyggeriers besparelseskatalog, fx konsekvenser for sygehusenes funk-

tion og kapacitet.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til de driftsøkono-

miske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Statsrevisorerne finder, at sundhedsministeren bør tilskynde, at dette arbejde fremskyndes og prioriteres.”

Kilde:

Rigsrevisonens notat om beretninger om ændringer i sygehusbyggerirne (januar 2023).

Beretningerne og øvrige relevante dokumenter er tilgængelige på

www.rigsrevisionen.dk.

Undersøgelse af Nyt Hospital Nordsjælland

Rigsrevisionen gennemfører en undersøgelse af kvalitetsfondsprojektet Nyt Hospital Nordsjælland. Undersøgelsen er delt op i

to delmål, hvoraf delmål 1 omhandler Region Hovedstadens budgetstyring af projektet i perioden 2019-2022, og delmål 2 om-

handler Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med projektet. Rigsrevisionen forventer at afgive beretning til Statsreviso-

rerne i november 2023.

Side 13