Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 334
Offentligt
2887104_0001.png
Slotsholmsgade 10-12
DK-1216 København K
T +45 7226 9000
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 26-06-2024
Enhed: Forebyggelse,
Borgerhenvendelser og
Strålebeskyttelse
Sagsbeh: cfma
Sagsnr.:2023 - 7630
Dok. nr.: 176653
Kategorisering af opvarmet tobak
opfølgning på SUU alm. del spm. 450
Det følger af Tobaksvaredirektivet, at det enkelte medlemsland skal tage stilling til,
om nye kategorier af tobaksvarer er røgfri tobak eller røgtobak. Grundlaget for
kategoriseringen af en ny kategori af tobaksvarer som værende en røgfri tobaksvare
eller røgtobak afhænger af, om der foregår en forbrændingsproces eller ej.
Opvarmet tobak hører under definitionen ny kategori af tobaksvarer.
Som det fremgår af § 27 i lov om tobaksvarer m.v. kan Sundhedsstyrelsen fastsætte
regler om, hvilke bestemmelser i lov om tobaksvarer m.v., der gælder for nye
kategorier af tobaksvarer, afhængigt af om der er tale om røgfrie tobaksvarer eller
røgtobak.
I forlængelse af mit svar på SUU alm. del spm. 450 (2022-23 2. samling) kan jeg
orientere Sundhedsudvalget om, at det på baggrund af en indstilling fra
Sundhedsstyrelsen er besluttet, at kategoriseringen af opvarmet tobak afventer
revideringen af Tobaksvaredirektivet. Det skyldes, at der i Tobaksvaredirektivet ikke
er nogen nærmere definition eller beskrivelse af, hvad der skal betragtes som en
forbrændingsproces og hvad der således skal lægges til grund for kategoriseringen.
Den 14. november 2023 indgik regeringen sammen med et bredt flertal af
Folketingets partier en aftale om ”En forebyggelsesplan målrettet børn og unge
-
tobak, nikotin og alkohol”. Som det fremgår af aftalen vil Danmark i forbindelse med
revideringen af Tobaksvaredirektivet arbejde for et mere fremtidssikret direktiv, så
Danmark og resten af EU fremadrettet står bedre rustet overfor tobaks- og
nikotinindustriens sundhedsskadelige kreativitet og nye tobaks- og nikotinprodukter.
Med venlig hilsen
Sophie Løhde