SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL. om oplæg om at skabe klarhed på hjælpemiddelområdet

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 325
Offentligt

Ergoterapeutforeningen og KL

Skab klarhed på

hjælpemiddelområdet

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 1 af 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL. om oplæg om at skabe klarhed på hjælpemiddelområdet

Ergoterapeutforeningen og KL

Skab klarhed på

hjælpemiddelområdet

Mere end hver tiende dansker bruger et hjælpemiddel for at få hver-

dagen til at fungere. Men alt for ofte ender borgeren som kastebold

med ventetider og frustrationer som følge, fordi lovgivningen ikke ty-

deliggør, hvornår det er kommunens, og hvornår det er regionens an-

svar at hjælpe borgeren. Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL

at forenkle reglerne for tildeling af hjælpemidler til gavn for borgerne.

Konkret har vi tre forslag, som vi mener vil udrydde en stor del af de

snitfladeproblemer, som borgerne oplever i dag:

1. Saml ansvaret for tildeling af kropsbårne hjælpemidler i regionerne

2. Saml ansvaret for de midlertidige hjælpemidler i kommunerne

3. Afskaf særreglen om forbrugsgoder

1. Saml ansvaret for tildeling af kropsbårne hjælpemidler i regionerne

Kommunerne yder dagligt forskellige typer af hjælpemidler til borgere

med vedvarende behov. I de fleste tilfælde forløber det gnidningsfrit.

Udfordringer opstår typisk i sager, hvor der er tvivl om, hvorvidt ansva-

ret ligger hos regionen eller kommunen. Her risikerer borgere at vente

unødvendig lang tid på afgørelser. Sagsbehandlere og sundhedsfagligt

personale bruger dyrebar tid på tvister mellem region og kommune.

Tid, som i stedet kunne være brugt på at hjælpe borgere med løsninger

på deres udfordringer.

Når borgere ikke får det rette hjælpemiddel i tide, koster det livskvalitet

for den enkelte, og i værste fald forringes personens funktionsniveau.

Det koster ressourcer for både sundhedsvæsenet og kommunerne,

fordi ventetid for borgeren kan betyde sygemelding, potentielle følge-

sygdomme og øget behov for hjemmehjælp. En undersøgelse blandt

Ergoterapeutforeningens medlemmer viser, at 80 pct af de sagsbe-

handlende ergoterapeuter oplever, at de bruger unødvendig meget

tid på samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler og

behandlingsredskaber. Ligesom 45 pct oplever, at samarbejdet mel-

lem kommune og region ofte kommer borgeren til last. Det vil Ergo-

terapeutforeningen og KL gøre op med. Ansvaret skal være tydeligt og

ressourcer skal bruges mere fornuftigt.

Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL at lave en tydelig af-

grænsning for kropsbårne hjælpemidler, der kræver lægefaglig vurde-

ring. Det drejer sig fx om stomiposer, blodsukkermålere, glukosemå-

lere og kompressionsstrømper. Det er disse hjælpemidler, som oftest

skaber udfordringer med ansvarsfordelingen mellem kommune og

region.

Vi foreslår, at ansvaret for udlevering af kropsbårne hjælpemidler, der

involverer en lægefaglig vurdering, flyttes til regionerne. Der er ingen

grund til, at kommunen skal ind over bevillingerne i og med, at kom-

munerne ikke foretager den endelige vurdering. På den måde vil bor-

gerne hurtigere få adgang til det produkt, de har brug for, og der vil

ikke længere være tvivl om, hvem der har ansvaret for bevilling og fi-

nansiering.

Med et tydeligt ansvar for kropsbårne hjælpemidler vil størstedelen af

de borgere, der i dag oplever ventetid på grund af tvist imellem sekto-

rer få den rette hjælp og det rette hjælpemiddel hurtigere. Ligeledes

vil medarbejdere kunne bruge deres arbejdstid mere effektivt til gavn

for borgerne.

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 2 af 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL. om oplæg om at skabe klarhed på hjælpemiddelområdet

2. Saml ansvaret for de midlertidige hjælpemidler i kommunerne

Som det er i dag, er hjælpemidler opdelt i to kategorier:

•

De varige hjælpemidler, som er en bred vifte af hjælpemidler til

mennesker med varig nedsat funktionsevne. Det er kommunen,

der har ansvar for at udlevere de varige hjælpemidler til borgeren.

Og de midlertidige hjælpemidler, som kan være en plejeseng, rol-

lator, albuestokke (krykker), transportkørestol eller en toiletforhø-

jer, som regionerne er forpligtet til at udlevere. Det er regionens

ansvar at udlåne midlertidige hjælpemidler, hvis borgeren har

behov for dem i forbindelse med sin udskrivning.

modtage nye varige hjælpemidler, hvis behovet skifter fra at være mid-

lertidigt til varigt. Det kan betyde, at en svækket, måske ældre borger i

praksis skal køre mange kilometer og aflevere et hjælpemiddel tilbage

til et hospital for derefter at modtage samme hjælpemiddel fra kom-

munen. Det er besværligt og ofte uforståeligt for borgeren, og det er

spild af administrative ressourcer for både kommune og sygehus.

Der er derfor behov for et tydeligt ansvar og enklere regler. Derfor for-

slår Ergoterapeutforeningen og KL, at kommunerne overtager hele an-

svaret for de midlertidige hjælpemidler. Det vil sikre en mere helheds-

orienteret indsats til borgeren.

Det vil gøre det klart for borgerne og fjerne overgangen fra midlertidi-

ge til evt. blivende hjælpemidler. Det vil desuden mindske bureaukrati

og administration, så medarbejdere kan bruge deres arbejdstid mere

effektivt - også til gavn for borgerne.

Samtidig vil en samlet økonomi og kapacitet i kommunen kunne sikre,

at flere hjælpemidler genbruges og kommer andre borgere til gavn.

Det kan både medføre en mere effektiv drift og vil være mere bære-

dygtigt end i dag, hvor sygehusets midlertidige hjælpemidler ikke altid

indsamles og genanvendes systematisk efter brug.

•

Der er mellem de enkelte sygehuse og tilhørende kommuner opstået

en stor variation i praksis vedrørende udlevering af midlertidige hjæl-

pemidler, hvilket skaber forvirring og uensartethed landet over. Det

kan i nogle tilfælde være svært at vurdere, om et behov for hjælpemid-

ler er varigt eller midlertidigt. Det komplicerer og kan forsinke udleve-

ring af det rette hjælpemiddel til borgeren, hvis region og kommune

ikke er enige om, hvem der er ansvarlig.

Det giver også en logistisk udfordring, som er utilfredsstillende for

både borger, kommune og region, fordi borgeren selv har ansvaret for

at levere midlertidige hjælpemidler tilbage til hospitalet for derefter at

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 3 af 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 325: Henvendelse af 17/6-24 fra Ergoterapeutforeningen og KL. om oplæg om at skabe klarhed på hjælpemiddelområdet

3. Afskaf særreglen om forbrugsgoder

Opdelingen i hjælpemidler og forbrugsgoder giver også anledning til

en unødvendig tung sagsbehandling for at afklare, om der er tale om

det ene eller det andet.

En undersøgelse blandt Ergoterapeutforeningens medlemmer viser,

at 56 pct. af de sagsbehandlende ergoterapeuter oplever, at sondrin-

gen mellem hjælpemidler og forbrugsgoder kræver uhensigtsmæssig

sagsbehandlingstid.

Derfor foreslår Ergoterapeutforeningen og KL, at bestemmelsen om

forbrugsgoder afskaffes, så der enten bliver tale om et hjælpemiddel

eller om eget køb.

Som det er i dag, kan man få tilskud til et forbrugsgode, hvis man har en

varig nedsat funktionsevne. Forbrugsgoder er produkter, som er frem-

stillet og forhandles bredt, med henblik på sædvanligt brug hos befolk-

ningen i almindelighed. Der kan dog ikke gives tilskud til forbrugsgo-

der, der indgår i sædvanligt indbo. Det betyder, at der i praksis kun er

tale om ganske få produkter, der kan bevilges som et forbrugsgode.

Det kan fx være et el-køretøj eller gelændere.

Opdelingen i hjælpemidler og forbrugsgoder er administrativt tungt

og giver unødvendigt bureaukrati i kommunerne. Det koster tid og

ressourcer og skaber uklarhed for borgerne. Ergoterapeutforeningen

og KL foreslår derfor at afskaffe bestemmelsen om forbrugsgoder i lov

om social service. Det skal fremover vurderes, om borgeren har behov

for et hjælpemiddel, som kommunen så skal udlevere efter de gæl-

dende betingelser.

Hvis kommunen vurderer, at borgeren har behov for et hjælpemiddel,

skal borgeren dermed have dette bevilliget af kommunen med fuld

kommunal finansiering og ikke som i dag med delvis egenbetaling.

Hvis det derimod er et produkt, som er helt almindeligt, at borgere i

vores samfund har som indbo i deres eget hjem, vil det fortsat være

mest hensigtsmæssigt, at borgeren selv skal købe produktet ligesom

i dag.

Fakta om ergoterapeuters oplevelse

af hjælpemiddelområdet

•

80 pct. oplever at skulle bruge unødvendig meget tid på

samarbejde mellem kommune og region om hjælpemidler

45 pct. oplever, at samarbejdet mellem kommune og re-

gion ofte kommer borgeren til last

56 pct. af ergoterapeuter oplever, at sondringen mellem

hjælpemidler og forbrugsgoder kræver uhensigtsmæssig

sagsbehandlingstid

49 pct. oplever at skulle gå på kompromis med deres faglig-

hed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. begrænsnin-

ger i lovgivningen

38 pct. oplever at skulle gå på kompromis med deres faglig-

hed i forhold til valg af rette hjælpemiddel pga. økonomiske

begrænsninger

32 pct. oplever, at der er over 2 måneders ventetid på hjæl-

pemidler i deres kommune fra ansøgning til udlevering

Fakta om kommunernes

udlevering af hjælpemidler

•

288.000 personer, eller 5 pct. af befolkningen, fik i 2018 be-

vilget et eller flere hjælpemidler

Kommunerne brugte i 2022 2,6 mia. kr. på hjælpemidler

75 pct. af modtagerne er 65 år eller ældre. 21 pct. er mellem

18 og 64 år, mens 3 pct. er under 18 år (2018)

80 pct. af de hjælpemidler, der udleveres, har til formål at

afhjælpe eller reducere en fysisk funktionsnedsættelse

5.872 ergoterapeuter er ansat i kommunerne

•

Kilde: Socialpolitisk redegørelse 2022, Social-, Bolig- og Ældreministeriet

•

Kilde: Ergoterapeutforeningens spørgeskemaundersøgelse blandt med-

lemmer, der arbejder med hjælpemidler i kommunerne. Undersøgelsen

er sendt til i alt 1.064 personer, hvoraf 355 har besvaret spørgeskemaet

i maj 2022

Ergoterapeutforeningen og KL

Side 4 af 4