Vaccination af patienter med inflammatorisk reumatisk sygdom
Dansk Reumatologisk Selskab har I 2019 for første gang udarbejdet en national behandlingsvejledning som
omhandler vaccinationer af gigtpatienter. I takt med pandemien fik emnet en massiv opmærksomhed både
i relevante patientforeninger og faglige fora:
Personer, der har en inflammatorisk reumatisk sygdom, har større risiko for infektion og svære
sygdomsforløb end mennesker, der ikke har gigt. Det skyldes dels sygdommen selv, dels den
immunsuppressive medicin, som patienten behandles med.
Derfor kan mennesker med en inflammatorisk reumatisk sygdom have et øget behov for at forebygge
infektioner gennem vaccination.
Når der lægges en vaccinationsplan for patienter med gigt
–
eller for patienter, som er under udredning for
en gigtsygdom
–
er det vigtigt at være opmærksom på:
•
•
•
Gigtdiagnose og eventuelt andre risikofaktorer og kroniske lidelser
Vaccinationstidspunkt i forhold til gigtbehandlingen
Den immunsupprimerende behandlings intensitet og art
Økonomien er komplicereret og for patienterne uoverskueligt– i nogle tilfælde kan patienter med gigt få
tilskud til vaccination; i andre klinisk lige så relevante scenarier er der derimod tale om selvbetaling. Status i
2024 er problematisk, idet opgaven ikke er velintegreret i den kliniske hverdag, det er en kludetæppe, som
involverer gigtlæger, praktiserende læger, evt. infektionsmediciner og SSI’s rådgivningsafdeling.
Der er ikke
afsat ressourcer til opgaven og de økonomiske rammevilkår indebærer et reelt risiko for ulighed.