SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 310
Offentligt

NOTAT

19-03-2024

EMN-2024-00358

1691500

Anvendelsen af palliativ sedering i regionerne

Danske Regioner har modtaget anmodning fra Styrelsen for Patientsikkerhed

om omfang af palliativ sedering, afbrydelse af livsforlængende behandling på

ikke-uafvendeligt døende patienters ønske og sundhedspersonalets anven-

delse af behandlingstestamenteordningen.

Danske Regioners bidrag skal bruges som led i Styrelsen for Patientsikkerheds

redegørelse for, i hvilken grad palliativ sedering og hvordan fravalg af livsfor-

længende medicin generelt finder sted i praksis. Redegørelsen er efterspurgt

på ønske fra Folketingets Sundhedsudvalg og som led i opfølgning på den poli-

tiske aftale af den 6. september 2017 om palliativ sedering og øget selvbestem-

melse ift. patienters fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.).

Danske Regioner har været i dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om

anmodningen, og det er på den baggrund aftalt, at Danske Regioner leverer

bidrag om anvendelsen af palliativ sedering i praksis, herunder anvendelighe-

den af de gældende regler for medikamentel palliation til patienter med livs-

truende sygdom

(vejledning nr. 9387 af 4. juni 2018 om medikamentel pallia-

tion til patienter med livstruende sygdom).

Danske Regioner har indhentet bidrag fra regionerne vedrørende:

1) I hvilket omfang palliativ sedering anvendes i praksis, herunder en vur-

dering af om omfanget har været faldende eller stigende de seneste år

2) I hvilken grad henholdsvis kontinuerlig og periodiske sedering anvendes

3) En kortfattet vurdering af anvendeligheden af de gældende regler for

medikamentel palliation til patienter med livstruende sygdom.

Nedenfor følger en sammenfatning af regionernes bidrag.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1) I hvilket omfang anvendes palliativ sedering i praksis, herunder en vurdering

af om omfanget har været faldende eller stigende de seneste år:

Palliativ sedation er en praksis, som anvendes, når en døende patient er svært

lidende på grund af fysiske og psykiske symptomer, som ikke er lykkedes at lin-

dre på anden vis. Det er en lægelig beslutning at anvende palliativ sedering,

som altid foretages tværfagligt og med inddragelse af patient og/eller pårø-

rende. Muligheden for palliativ sedering vurderes at være en god forsikring at

have for patient og pårørende, hvis den sidste tid præges af fx store smerter,

dyspnø eller delir.

Regionerne har ikke tilgængelige data på antallet af palliative sederinger, da

palliativ sedering alene registreres i patientens journal, og et præcist overblik

over omfanget vil derfor kræve en journalgennemgang. Erfaringen er dog, at

palliativ sedering anvendes yderst sjældent. På nogle behandlingssteder i regi-

onerne anvendes palliativ sedering slet ikke, bl.a. fordi de nødvendige kompe-

tencer hos personalet ikke er til stede.

Det vurderes, at omfanget af palliativ sedering er uændret de seneste år. Oftest

vil der findes andre og mindre vidtrækkende muligheder for palliation, fx medi-

kamentel palliation, som vil kunne give den tilstrækkelige lindring for patienten.

2) I hvilken grad anvendes henholdsvis kontinuerlig og periodiske sedering?

Der er i regionerne eksempler på brug af både kontinuerlig og periodiske sede-

ring. Der kan dog ikke tegnes et entydigt billede af hyppigheden af henholdsvis

det ene og det andet.

Generelt anvendes kontinuerlig palliativ sedering til at lindre patientens symp-

tomer sidst i et sygdomsforløb, indtil døden indtræffer, mens periodisk sede-

ring anvendes lidt tidligere i et sygdomsforløb hos uafvendeligt døende, hvor

der er behov for at lindre meget svære symptomer. Det kan fx være smerter

eller delir. Periodisk sedering kan i nogle situationer lindre og mindske sympto-

mer i en sådan grad, at patienten herefter i en periode vil kunne klare sig uden

sedering. I mange tilfælde viser det sig dog, at den periodiske sedering ikke har

den ønskede effekt, og andre muligheder derfor skal overvejes, herunder kon-

tinuerlig sedering.

Eksempler på brug af kontinuerlig og periodisk sedering fra praksis:

Eksempel 1: Kontinuerlig sedering: Patient som er uafvendelige dø-

ende og har svært delir med motorisk uro og voldsomme hallucina-

tioner og ingen effekt af delirbehandling. Patient bliver sederet, ind-

til vedkommende er rolig og sover. Patient dør efter 2 dage

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Eksempel 2: Periodisk sedering: Yngre patient i malignt forløb udvik-

ler svært delir. Der er initialt usikkerhed om, hvorvidt der er tale om

terminalt delir eller reversible årsager til delir hos patient med læn-

gere restlevetid. Der opstartes derfor periodisk palliativ sedering

sideløbende med behandling af potentielle reversible årsager til de-

lir samt plan om at hæve sedationen efter tre døgn. Da sedationen

hæves, og reversible årsager er behandlet uden effekt på delir, vur-

deres patient uafvendeligt døende med behov for palliativ sedering.

Patienten dør efter få dage.

Eksempel 3: Periodisk sedering: Ældre kvinde med hjertesvigt ind-

lagt på hospice. Kvinden er eksistentielt svært lidende og ulykkelig

over sin situation. Patienten vurderes ikke til at være i de sidste le-

vedøgn. Der påbegyndes intermitterende palliativ sedering, hvilket

gentages flere gange, og patienten bliver godt lindret. Der opstår

ikke behov for kontinuerlig palliativ sedering i de sidste levedøgn, da

patienten er tilstrækkelig lindret med den almindelige symptomlin-

dring.

Eksempel 4: Midaldrende kvinde indlagt på hospice med en smerte-

problematik pga. dissimineret colon cancer. Patienten udvikler kli-

nisk apopleksi og bliver næsten ukontaktbar. Tilstanden er præget

af fysisk uro og klinisk indtryk af enten fysiske eller psykiske smerter.

Der opstartes fast Midazolam + Morfin som symptomlindring samt

ekstra ved behov med det resultat, at patienten er sovende, rolig og

klinisk godt lindret. Patienten dør 4 dage senere.

Eksempel 5: En patient med en meget fremskreden hoved-hals can-

cer, hvorfra der løber blod ned i luftveje og svælg. Patienten er ikke

umiddelbart døende, men oplever tiltagende kvælningsfornemmel-

ser og smerter. Patienten tilbydes

”pauser” fra situationen med inj.

medicin. Det prøves af et par gange og virker godt. Patienten sover

roligt et par timer, men vågner op til samme situation. Der tales om

muligheden for at holde patienten konstant sovende, og patienten

vil gerne hjælpes på denne måde. Derfor startes en jævn og kraftig

medicinering, der holder patienten sovende, indtil døden indtræ-

der.

3) Vurdering af anvendeligheden af de gældende regler for medikamentel palli-

ation til patienter med livstruende sygdom

Overordnet vurderes det, at de gældende regler er anvendelige i forhold til at

sikre grundlaget for medikamentel palliation til patienter med livstruende syg-

dom. Der udtrykkes overordnet ikke tvivl om lovgivning og regler på området,

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

og den mere uddybende vejledning fra 2018 vurderes at have givet et tydeli-

gere og mere ensartet grundlag for den palliative sedering, end det var tilfældet

tidligere.