SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 310
Offentligt

Redegørelse om brugen af palliativ sedering i

Danmark

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har bedt Styrelsen for

Patientsikkerhed lave en redegørelse for, i hvilken grad palliativ

sedering anvendes i regionerne og kommunerne.

Redegørelsen er efterspurgt på ønske fra Folketingets Sundhedsudvalg

og som led i opfølgning på den politiske aftale af den 6. september 2017

om palliativ sedering og øget selvbestemmelse i forhold til patienter

ifht. fravalg af behandling (behandlingstestamenter m.v.).

Styrelsen vurderer på det foreliggende grundlag, at palliativ sedering

anvendes i relevant og tilstrækkeligt omfang, og at der

patientsikkerhedsmæssigt ikke er behov for videre tiltag på området.

1. Anvendelsen af palliativ sedering i regionerne

Styrelsen har via Danske Regioner indhentet oplysninger om praksis i

det regionale sygehusvæsen og på hospices. Der skal henvises til

vedlagte bidrag fra Danske Regioner.

Omfanget af palliativ sedering

Der er ikke data, der giver mulighed for en egentlig opgørelse af

omfanget, men regionerne oplyser, at palliativ sedering sker yderst

sjældent. Der er i langt de fleste tilfælde andre og mindre vidtrækkende

muligheder for medicinsk palliation, fx medikamentel palliation.

Omfanget af palliativ sedering vurderes i øvrigt uændret de seneste år.

Danske Regioner har videre oplyst, at eftersom palliativ sedering er en

specialiseret opgave, kan den af naturlige grunde ikke anvendes alle

steder, og at patienter, som skulle have behov for palliativ sedering,

derfor overflyttes til andet relevant sted – fx hospice.

Det er styrelsens vurdering, at omfanget af palliativ sedering er på

15. april 2024

Sagsnr.: 35-1002-354

Reference: HKR

Tlf.nr: +4572229134

E-mail: [email protected]

Styrelsen for

Patientsikkerhed

Sundhedsjura

Islands Brygge 67

2300 København S

Tlf.nr: +45 7228 6600

E-mail: [email protected]

Side 1 af 6

www.stps.dk

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

relevant og dækkende fagligt niveau. Der er ikke indikation for, at det

anvendes for lidt til lindring af patienterne.

Vurderingen bygger på, at der fagligt set meget sjældent er behov for

sedering, fordi anden veltilrettelagt medikamentel palliation i langt de

fleste tilfælde vil kunne lindre patienten tilstrækkeligt. Det er således

meget sjældent, at en uafvendeligt døende patient er så svært lidende

på grund af fysiske symptomer (smerter, åndenød o.l.), eller psykiske

symptomer (angst o.l.), at de ikke har kunnet lindres på anden vis end

med sedering inden for en acceptabel tidsramme.

Palliativ sedering må således ikke forveksles med den almindelige

symptomlindring af den døende patient, der også omfatter

medicinering med opioid, anxiolytika m.v.

Vurderingen bygger desuden på de cases, som Danske Regioner har

indsendt for beskrivelse af praksis. Se nærmere om dette i næste afsnit.

Brugen af henholdsvis kontinuerlig og periodisk sedering

Regionerne anvender både periodisk og kontinuerlig sedering, men det

er ikke muligt at indkredse et entydigt billede af hyppigheden for de to

former.

Regionerne har oplyst, at kontinuerlig palliativ sedering generelt

bruges til at lindre patientens symptomer sidst i et sygdomsforløb,

indtil døden indtræffer, mens periodisk sedering anvendes lidt tidligere

i et sygdomsforløb hos uafvendeligt døende, hvor der er behov for at

lindre meget svære symptomer. Det kan fx være smerter eller delir.

Periodisk sedering kan lindre og mindske symptomer i en sådan grad,

at patienten herefter i en periode vil kunne klare sig uden sedering.

Danske Regioner har oplyst, at det dog i mange tilfælde viser sig, at den

periodiske sedering ikke har den ønskede effekt, og andre muligheder

derfor skal overvejes, herunder kontinuerlig sedering.

Side 2 af 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionerne har gennem forskellige konkrete patientforløb nærmere

beskrevet tilgangen og vurderingerne i praksis. Eksemplerne

omhandler kontinuerlig og periodisk brug, ligesom de illustrerer

brugen af forskellige indikationer (fysiske som psykiske) for brug af

sedering.

Styrelsen for Patientsikkerhed har gennemgået patientforløbene og

finder dem repræsentative og velegnede til generel bedømmelse af

praksis. Det er styrelsens opfattelse, at de enkelte forløb er fuldt ud i

overensstemmelse med styrelsens gældende vejledning på området

(vejledning nr. 9387 af 4. juni 2018 om medikamentel palliation til

patienter med livstruende sygdom). Mulighederne for henholdsvis

kontinuerlig og midlertidig periodisk sedering afhængig af dødens

forventede indtræden udnyttes således på det foreliggende grundlag i

dag fuldt ud på relevant og hensigtsmæssig vis.

Samlet vurderer Styrelsen for Patientsikkerhed, at praksis i regionerne

og ude på hospices er i overensstemmelse med autorisationslovens

krav til autoriserede sundhedspersoner om at udvise af omhu og

samvittighedsfuldhed ved behandling af uafvendeligt døende patienter.

Det indebærer blandt andet en pligt til at sikre den nødvendige

medicinske lindring af den enkelte patient.

Praksis vurderes også at være inden for de gældende rammer i

sundhedsloven, hvorefter læger kan indgive de smertestillende,

beroligende eller lignende midler, som er nødvendige for at lindre en

uafvendeligt døende patients tilstand, selv om dette kan fremskynde

dødstidspunktet.

Styrelsen konkluderer derfor, at der patientsikkerhedsmæssigt ikke er

behov for videre tiltag på området.

Anvendeligheden af de gældende regler

Det er oplyst, at regionerne generelt finder de gældende regler

anvendelige for medikamentel palliation til patienter med livstruende

Side 3 af 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

sygdom. Der er overordnet ikke tvivl om lovgivning og regler på

området, og den mere uddybende vejledning fra 2018 har givet et

tydeligere og mere ensartet grundlag for den palliative sedering, end

det var tilfældet tidligere.

Styrelsen vurderer på denne baggrund, at den omtalte vejledning til

sundhedspersonalet er dækkende, og at der aktuelt ikke er behov for

opdatering af den.

2. Brug af palliativ sedering på kommunale behandlingssteder

Det fremgår af ovenstående vejledning:

”Palliativ

sedering kan vanskeligt foregå uden for sygehus og hospice,

eksempelvis i plejeboliger og i patientens eget hjem, da der er behov for

tættere observation af for eksempel frie luftveje, ligesom palliativ

sedering forudsætter et indgående kendskab til de anvendte præparaters

farmakologi og stor erfaring med deres anvendelse. Der er derfor behov

for tæt observation af patienten af en erfaren sygeplejerske. I praksis bør

patienten tilses mindst hver halve time for at sikre, at patienten er

passende lindret og har frie luftveje. En patients ønske om at være

hjemme bør dog imødekommes i den udstrækning, at det overhovedet er

muligt”.

Styrelsen har kontaktet KL for oplysning om eventuel udførelse af

palliativ sedering ude i kommunerne.

KL har ikke haft mulighed for at lave en detaljeret landsdækkende

undersøgelse, men gennem de kontaktede relevante kommunale

netværk på det specialiserede palliationsområde er det oplyst, at

palliativ sedering sker, men kun i et absolut meget begrænset omfang,

og at det i så fald som hovedregel er styret af palliative enheder og i tæt

samarbejde med hjemmesygeplejen. Det er ikke muligt at komme

nærmere et antal, da der ikke foreligger data om det.

Praksis på det kommunale område har baggrund i, at det kræver

Side 4 af 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

specialiserede palliative kompetencer og tilsyn hver halve time. Det er

generelt ikke en mulighed, da kommunerne ikke har så mange

sygeplejersker til rådighed med netop denne kompetence. Derfor er det

KL’s vurdering, at det derfor altovervejende er hospice og

specialiserede afdelinger på sygehusene. der varetager opgaven.

Det ændrer ikke på, at døende i eget hjem eller på kommunens

institutioner har mulighed for at modtage lindrende behandling også

med opioder (smertestillende lægemidler) og anxiolytika (lægemidler,

der kan mindske eller fjerne symptomer på angst), hvis der er behov

derfor, så længe der ikke er tale om palliativ sedering.

Palliativ sedering må således som ovennævnt ikke forveksles med den

almindelige symptomlindring af den døende patient, der også omfatter

medicinering med opioid, anxiolytika m.v.

Side 5 af 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 310: Styrelsen for Patientsikkerheds redegørelse om brugen af palliativ sedering i Danmark, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Side 6 af 6