17. april 2024
National strategi for lindring af patienter med livstruende sygdomme
Kære Monika Rubin
Der er et stort behov for at forbedre den palliative indsats i Danmark.
Dansk Selskab for Palliativ Medicins bestyrelse har i samarbejde med selskabets medlemmer udfærdiget
”National strategi for lindring af patienter med livstruende sygdomme”, DSPaMs visionsdokument 2024,
som har til formål at sikre bedre lindring af patienter med livstruende sygdomme.
DSPaM mener, at der er behov for fokuseret investering og engagement for at gøre palliativ indsats til
en naturligt integreret del af hele sundhedsvæsenet på tværs af diagnoser og sektorer. Dette er
nødvendigt for at sikre tilstrækkelig og tilgængelig palliativ indsats til det stigende antal patienter med
livstruende sygdom, uanset opholdssted.
Intentionen med dette dokument er at beskrive de vigtigste skridt, organisatorisk, uddannelses-,
forsknings- og udviklingsmæssigt for at sikre palliativ indsats af høj kvalitet til alle der har brug for det i
Danmark.
Dokumentet sendes til relevante sundhedsfaglige organisationer, patientforeninger og politikere.
Dokumentet må meget gerne deles i dit netværk.
Med venlig hilsen
Emma Helledie
Formand DSPaM
Anette Hygum
Næstformand DSPaM
Fællessekretariatet, Kristianiagade 12, 2100 København Ø Tlf. 3544 8135 Mail
www.palliativmedicin.dk