SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 302
Offentligt

Hovedpine er en

folkesygdom, vi

kan gøre noget ved

Anbefalinger til en forstærket indsat mod hovedpine

Maj 2024

videnomhovedpine.dk

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Rigshospitalet - Glostrup

Valdemar Hansens Vej 2

2600 Glostrup

www.videnomhovedpine.dk

Version: 1.0

Udgivet af Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Maj 2024

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Indhold

Forord

Formål og baggrund

Hovedpine – en folkesundhedsudfordring

De hyppigste hovedpinesygdomme

Overblik over anbefalinger

Indsatsområder

Forstærket folkeoplysning om hovedpinesygdomme

Styrket behandling af hovedpine i sundhedsvæsenet

Styrket indsats for børn og unge

Metode og bidragsydere

Litteraturliste

I virkeligheden har jeg haft hovedpine altid,

men jeg fik først diagnosen, da jeg var i

midt-20’erne. Det har været rigtig svært at få

livet til at hænge sammen med mange syge-

dage, små børn og fuldtidsjob. Jeg blev

helt desperat.

Kvinde med migræne, 49 år

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Forord

De fleste kender hovedpine som en forbigående til-

stand, der forekommer fra tid til anden, og som regel kan

forklares af årsager som træthed, alkoholindtag, dårlig

arbejdsstilling eller andre konkrete omstændigheder.

For en betydelig del af befolkningen er hovedpine mere

end det. For dem er den en tilbagevendende og smertefuld

tilstand. Man dør ikke af hovedpine, men hovedpine er en

belastning, som ud over smertefulde anfald ofte også har

følgesymptomer. Hovedpinen kan være så invaliderende,

at det påvirker den enkeltes livsudfoldelse, familieliv og

tilknytning til arbejdsmarkedet. Hovedpinesygdomme er

oftest noget, man lever med hele livet.

Flere end 800.000 voksne danskere lider af migræne eller

hyppig hovedpine

. Det er flere end astma og diabetes

tilsammen.

Hovedpine er en samfundsudfordring, der er præget

af manglende viden i befolkningen, blandt sundheds-

professionelle og blandt politiske beslutningstagere. Det

medfører, at hovedpine trivialiseres og negligeres, og at

der ikke handles på det. Der findes ofte gode behandlings-

muligheder, men det er desværre for få, der får den rette

behandling. Det resulterer i unødvendig lidelse og spildt

livskvalitet.

Danmark er verdensførende inden for hovedpineforskning

og højt specialiseret hovedpinebehandling. Det skal selv-

følgelig komme flere danskere med hovedpine til gode.

Hovedpinediagnostik og -behandling er i langt de fleste

tilfælde ikke en specialistopgave, men en opgave, der kan

løses tættest muligt på patienten

. Vi har gode forudsæt-

ninger for, at vi også her kan blive verdensførende.

Hovedpine er en folkesygdom, vi skal gøre noget ved.

Vi er i gang. Et vigtigt skridt var etableringen af Nationalt

Videnscenter for Hovedpine i 2018. Videnscentret for-

midler viden om hovedpine, så flere får den rette behand-

ling. Det er både målrettet personer med hovedpine og

deres pårørende samt sundhedsprofessionelle og andre,

som ser mennesker med hovedpine i deres daglige arbejde.

Med denne hvidbog ønsker vi at præsentere et overblik

over aktuelle udfordringer på hovedpineområdet og

komme med anbefalinger til at løfte indsatsen. Der er

nemlig lang vej endnu før, at alle, der er belastet af hoved-

pine, får den rette behandling og dermed kan leve deres liv

bedst muligt.

Hvidbogen er blevet til i samarbejde med repræsentanter

fra faglige selskaber, praktiserende læger, hovedpine-

forskere og patientforeninger. Vi takker alle for deres

værdifulde input.

Hvidbogen skal tjene som inspiration til en fremtid, hvor

hovedpine er en folkesygdom, vi gør noget ved.

MESSOUD ASHINA

Leder af Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Formål og baggrund

Hvidbogens anbefalinger skal bidrage til, at flere med

hovedpine får den rette behandling på rette sted. Flere

skal vide, hvilken type hovedpine de har, og hvordan deres

hovedpine kan behandles – både på egen hånd og i kon-

takt med sundhedsvæsenet.

Hvidbogen indeholder derfor en række anbefalinger til en

styrket folkeoplysning om hovedpinesygdomme. Det kan

bidrage til, at flere bedre selv kan håndtere deres sygdom

effektivt, og at flere efterspørger og får den rette behand-

ling, når hovedpine er en belastning for deres hverdag.

Hos nogle rammer hovedpinesygdommen allerede i barn-

dommen eller ungdommen. Det kan være invaliderende

og forhindre barnet eller den unge i at leve et socialt liv og

gennemføre en uddannelse. Derfor er hovedpine hos børn

og unge et vigtigt område, hvor indsatsen bør styrkes.

Kapaciteten til at håndtere hovedpine i sundhedsvæsenet

bør forbedres. Det gælder især i primærsektoren, der tager

sig af størstedelen af de patienter, der henvender sig til

sundhedsvæsenet med hovedpine. Flere faggrupper bør

tænkes ind i en bred indsats som f.eks. konsultations-

sygeplejerskerne og skolesundhedsplejerskerne.

Hvidbogen henvender sig primært til sundhedsfaglige,

politiske eller administrative beslutningstagere, der kan

anvende anbefalingerne som grundlag for at træffe kvali-

ficerede valg om indsatsen for hovedpine som en folke-

sygdom i Danmark.

Anbefalingerne i hvidbogen bygger videre på og bør læses

som en forlængelse af Sundhedsstyrelsens

Anbefalinger

for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpine

sygdomme, som medfører nedsat funktionsevne

, interna-

tionale konsensusanbefalinger for den samfundsmæssige

organisering af en indsats mod hovedpine samt input fra

nationale fageksperter på området.

Målet med anbefalingerne er, at flere skal handle hensigts-

mæssigt på hovedpine, at det nære sundhedsvæsen under-

støttes i opgaven med at håndtere den store gruppe per-

soner med behov for lægefaglig hjælp til deres hovedpine,

og at børn og unge med hovedpine i højere grad opspores

og får den hjælp, de har brug for.

Jeg har været ved et utal af læger, og der gik

alligevel 25 år, før jeg fik diagnosen migræne.

Jeg har tit tænkt på hvilket liv, jeg kunne have

haft, og hvad jeg er gået glip af?

Kvinde med migræne, 63 år

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Hovedpine – en

folkesundhedsudfordring

Næsten alle oplever at have hovedpine. For de fleste er det

en forbigående gene, men for mange andre udgør det en

vedvarende og belastende sygdom i store dele af livet.

Der findes mere end 200 forskellige typer hovedpine hver

med sine særlige kendetegn og udfordringer

De mest udbredte typer hovedpine er spændingshoved-

pine, migræne og medicinoverforbrugshovedpine. Det er

meget almindeligt at have flere typer hovedpine, f.eks. har

personer med migræne ofte også spændingshovedpine.

Spændingshovedpine medfører som regel kun begrænset

sygdomsbyrde. For personer med kronisk spændings-

hovedpine er sygdomsbyrden betydelig. Migræne er den

førende årsag til sygdomsbyrde for kvinder i den erhvervs-

aktive alder. For mænd er migræne på andenpladsen efter

rygsmerter

. Ved medicinoverforbrugshovedpine er syg-

domsbyrden massiv

Nationalt Videnscenter for Hovedpine har følgende estimater for, hvor mange personer, der har spændingshovedpine, migræne og

medicinoverforbrugshovedpine.

Antal voksne (15-64 år)

HOVEDPINETYPE

ESTIMERET ANTAL

FOREKOMST (1-ÅRSPRÆVALENS)

Spændingshovedpine (min. 30 dage per år)

Migræne

Medicinoverforbrugshovedpine

Omtrent 1.240.000

Mindst 400.000

Omtrent 80.000

Omtrent 31%

Mindst 10%

7, 8

Omtrent 2%

Antal børn (6-17 år)

HOVEDPINETYPE

ESTIMERET ANTAL

FOREKOMST (1-ÅRSPRÆVALENS)

Spændingshovedpine

Migræne

Medicinoverforbrugshovedpine

Omkring 55.000

Mindst 55.000

Op til 8.000

Omkring 7%

Mindst 7%

Op til 1%

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Samfundsmæssige omkostninger ved

hovedpine

Det er svært at opgøre de samlede samfundsmæssige

omkostninger ved hovedpine præcist, idet der er tale om

meget forskellige sygdomme, og størstedelen af omkost-

ningerne oftest er inddirekte. Der findes dog både nation-

ale og internationale opgørelser for migræne specifikt.

Ifølge

Sygdomsbyrden 2015

opgøres omkostningerne for

migræne til 1,6 mia. kroner årligt

. Tabt produktivitet i

form af sygedage og førtidspension udgør tre fjerdedele

af omkostningerne. Sygedage relateret til migræne udgør

14% af alle sygedage blandt erhvervsaktive. Det svarer til

3,8 mio. sygedage årligt

. Tilsammen med direkte om-

kostninger til behandling svarer det til en gennemsnitlig

omkostning på 4.000 kroner årligt per voksne dansker, der

lider af migræne.

Dette estimat er dog konservativt, da arbejdsdage med

reduceret produktivitet ikke medregnes. Personer med

migræne tager ofte på arbejde trods migræneanfald

11, 12

Smerterne og følgesymptomerne fører til reduceret pro-

duktivitet, men disse dage registreres ikke som en sygedag

og medtages som regel ikke i estimater for tabt produk-

tivitet pga. sygdom.

En europæisk opgørelse af omkostningerne ved migræne,

der inkluderer både tabt og reduceret produktivitet med

mere, estimerer den gennemsnitlige samfundsmæssige

omkostning ved migræne til at være 9.000 kr. per person

årligt

. Omregnet til danske prævalenstal for voksne med

migræne svarer det til mindst 3,6 mia. kroner årligt i om-

kostninger for det danske samfund.

Udover tabt produktivitet medfører migræne også andre

indirekte omkostninger. Det inkluderer kompromiser i

livsvalg, forringede karrieremuligheder, påvirkning af

familieliv og relationer og øget risiko for følgelidelser

Det er ikke aktuelt ikke muligt at opgøre de samlede

samfundsmæssige omkostninger for alle typer hovedpine.

Estimatet for migræne alene på 3,6 mia. kr. årligt må an-

tages at være betydeligt under de samlede omkostninger.

Behov for hjælp i sundhedsvæsenet

Omtrent to-tredjedele af alle med hovedpine kan håndtere

deres hovedpine på egen hånd med håndkøbsmedicin

En stor andel af disse er personer med episodisk

spændingshovedpine, hvor den foreskrevne medicinske

behandling er almindelige smertestillende lægemidler.

Det estimeres, at 80% af alle med migræne er så påvirket

af sygdommen, at de har behov for lægefaglig hjælp til

at håndtere sygdommen

. Det svarer til mindst 320.000

voksne danskere.

Medicinoverforbrugshovedpine er en komplikation ved

ukorrekt hovedpinebehandling, der i næsten alle tilfælde

kræver lægefaglig hjælp. Idet personer med medicin-

overforbrugshovedpine ofte også har migræne, kan disse

ikke opgøres separat fra gruppen med migræne. Lige-

ledes er der betydelig komorbiditet mellem spændings-

hovedpine og migræne.

Det samlede antal personer med behov for lægefaglig

hjælp til hovedpine, er større end de 320.000 personer

med migræne. Internationale undersøgelser estimerer, at

halvdelen af alle med belastende hovedpine søger hjælp

hos deres praktiserende læge

Mange af patienterne er således allerede kendt i almen

praksis, men en stor gruppe har ikke søgt den hjælp, de

har behov for. En dansk undersøgelse viser, at selv de mest

belastede kan være tilbageholdende med at søge hjælp hos

lægen

Hvidbogen sigter på at reducere den individuelle byrde og

de samfundsmæssige omkostninger ved hovedpine gen-

nem en bred indsats. Denne skal dels skabe opmærksom-

hed og medføre adfærdsændringer i befolkningen, dels

sikre fagpersoner adgang til viden, redskaber og guidelines

for hovedpine og hovedpinebehandling.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

De hyppigste

hovedpinesygdomme

Spændingshovedpine

Spændingshovedpine er den mest udbredte hovedpineform, men er oftest episodisk

og kun svagt invaliderende.

Spændingshovedpine opleves som regel som en pressende, trykkende smerte bag

panden, i nakken eller issen. Kan også opleves som et strammende, bredt bånd, der

løber tværs over panden.

Smerterne er som regel kun milde eller moderate, men er der mere eller mindre

konstant med nogenlunde samme intensitet. Et anfald kan vare fra en halv time og op

til at være konstant.

TYPISK SMERTEMØNSTER

Intensitet

Tid

Migræne

Migræne er en hovedpinesygdom med anfald af kraftige smerter oftest i den ene side

af hovedet. For de sværest ramte kan migrænen ramme flere gange om ugen eller

dagligt. Udover smerterne har migræne ofte følgesymptomer som kvalme, opkast-

ninger eller overfølsomhed over for lys eller lyd.

En tredjedel af alle med migræne har aura. Aura er en række symptomer som syns,

-føle, -eller taleforstyrrelser, der opstår inden migrænehovedpinen indtræffer.

I gennemsnit har personer med migræne hovedpine i sammenlagt en måned om året

(31 dage)

Blandt kvinder mellem 15-49 år er migræne den største årsag til sygdomsbyrde

TYPISK SMERTEMØNSTER

Intensitet

Tid

Medicinoverforbrugshovedpine

Medicinoverforbrugshovedpine er en udbredt komplikation ved hyppig eller kronisk

hovedpine, som bliver udløst af et for hyppigt indtag af smertestillende medicin over

en længere periode.

Medicinoverforbrugshovedpine opleves ofte som en diffus, trykkende smerte i hele

hovedet, der kommer igen og igen eller er der hele tiden. Det er meget individuelt og

forskelligt fra person til person, hvordan det opleves.

Udover konstant hovedpine medfører medicinoverforbrugshovedpine ofte, at anfalds-

mønsteret for andre hovedpinesygdomme ændres, samt at smertestillende medicin

virker dårligere eller slet ikke virker længere.

TYPISK SMERTEMØNSTER

Intensitet

Tid

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Overblik over anbefalinger

Hvidbogens anbefalinger er samlet nedenfor

Anbefalinger til en forstærket folkeoplysning om hovedpinesygdomme

•

Flere skal have kendskab til hovedpinesygdomme

•

Flere skal have viden om sikker og hensigtsmæssig brug af lægemidler mod hovedpine

•

Flere skal have strategier til at håndtere deres hovedpine hensigtsmæssigt

•

Brug for mere viden om adfærd ved hovedpine udenfor sundhedsvæsenet

Anbefalinger til en styrket behandling af hovedpine i sundhedsvæsenet

•

Nationale kliniske retningslinjer for behandling af de mest udbredte hovedpinesygdomme

•

Bedre udnyttelse af praksispersonale i behandling af hovedpine

•

Fremme systematisk afprøvning af medicinske behandlingsmuligheder mod migræne

•

Tilgængelighed af nye medicinske behandlinger skal prioriteres

•

Fremme brugen af redskaber til diagnosticering og opfølgning gennem digitalisering

Anbefalinger til en styrket indsats for børn og unge

•

Kampagne om hovedpine blandt børn og unge målrettet forældre

•

Kampagne om hovedpine og smertestillende medicin målrettet teenagere

•

Styrkelse af skolesundhedsplejerskernes viden om og arbejde med hovedpine

•

Behandlingsvejledning og guidelines til praktiserende læger om hovedpine blandt børn og unge

•

Styrke tilgængelighed og kapacitet inden for behandling af hovedpine hos børn og unge

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Forstærket folkeoplysning om

hovedpinesygdomme

Langt de fleste voksne har erfaring med at håndtere forbi-

gående hovedpine. Mange undervurderer derfor, hvor

invaliderende hovedpinesygdomme kan være.

Det kan være svært at identificere, om den hovedpine,

man oplever, er anderledes end den, andre oplever og om

den belastning, den medfører, er usædvanlig. Der er derfor

mange, der er belastet af deres hovedpine, som accepterer

invaliderende hovedpine som et livsvilkår og undlader at

søge lægefaglig hjælp

Der er et stort potentiale for at udbrede kendskabet til, at

der findes effektive behandlingsmuligheder for en del af

de mest udbredte hovedpinesygdomme.

Der er behov for en bedre forståelse i samfundet af, at

hovedpine kan være en alvorlig neurologisk sygdom, som

adskiller sig afgørende fra den forbigående hovedpine, de

fleste kender til.

Anbefalinger

Flere skal have kendskab til

hovedpinesygdomme

Mange mennesker oplever hovedpine uden at forstå, hvad

den bagvedliggende årsag er. Det fører til uhensigtsmæssig

behandling, unødig bekymring og manglende handling.

Der er behov for en bred og løbende folkeoplysende ind-

sats, der kan fremme viden om hovedpine og give en øget

opmærksomhed på alvorlig hovedpine. Det skal gøre flere

i stand til at skelne mellem almindelig forbigående hoved-

pine og tilstande, der kræver lægefaglig hjælp.

Manglende viden om hovedpine fører til stigmatisering

af personer med alvorlig hovedpine. Det er påvirker livs-

kvaliteten negativt herunder beskæftigelse, socialt liv og

mental sundhed. Den folkeoplysende indsats skal fremme

forståelsen af hovedpinesygdomme som legitime lidelser

og derved fremme empati og reducere stigmatisering.

Flere skal have viden om sikker og hensigts-

mæssig brug af lægemidler mod hovedpine

Der er behov for mere viden om sikker og hensigtsmæssig

brug af smertestillende medicin i befolkningen.

De færreste med spændingshovedpine eller migræne

kender forbrugsgrænserne for smertestillende medicin.

Hyppig indtagelse af smertestillende medicin, uanset

om der er tale om håndkøbsmedicin eller receptpligtige

lægemidler, kan føre til overbehandling. Behandles

alvorlige hovedpinesygdomme kun med smertestillende

håndkøbsmedicin, vil det i mange tilfælde være under-

behandling.

Personer med mange hovedpineanfald og dermed mange

dage med smertestillende medicin kan være i den para-

doksale situation, at de er under- og overbehandlet på

samme tid. En folkeoplysende indsats om hovedpine

inkluderer derfor også viden om brug af smertestillende

medicin, både håndkøbsmedicin og receptpligtigt.

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Jeg kan godt mærke, at jeg har brug for flere

pauser end mine medstuderende.

Jeg har oplevet, at der er folk, der er mindre

forstående, og jeg har også mødt folk, der

troede, min hovedpine var løgn.

Kvinde med migræne og spændingshovedpine, 20 år

Brug for mere viden om adfærd ved

hovedpine udenfor sundhedsvæsenet

For at målrette den folkeoplysende indsats er der behov

for undersøgelser, der kan kortlægge, hvordan personer

med hovedpine navigerer i forhold til behandling på

egen hånd og i forhold til, hvornår og hvorfor de vælger

at søge læge. Som en del af denne kortlægning bør det

undersøges, hvilke årsager, der er i spil, når personer med

hovedpine stopper igangsat behandling på egen hånd,

eller afslutter kontakten med sundhedsvæsenet om deres

hovedpine.

Flere skal have strategier til at håndtere deres

hovedpine hensigtsmæssigt

En velinformeret patientpopulation er mere tilbøjelig til

at følge anbefalinger for behandling inklusiv proaktiv

håndtering af deres tilstand gennem livsstilsjusteringer

og forebyggende tiltag. Det kan føre til forbedret sundhed,

reduceret frekvens og sværhedsgrad af hovedpiner og en

bedre livskvalitet.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Styrket behandling af

hovedpine i sundhedsvæsenet

Langt de fleste med migræne, spændingshovedpine og

medicinoverforbrugshovedpine kan hjælpes i almen

praksis.

Komplicerede tilfælde, f.eks. ved manglende effekt af

behandlingen, eller sjældne hovedpineformer bør hen-

vises til behandling hos privatpraktiserende neurolog eller

lokal, neurologisk afdeling. Nogle patienter vil have behov

for en tværfaglig indsats på specialiseret hovedpineklinik.

Der er aktuelt et stort pres på hovedpineklinikkerne på

tværs af landet. Det skaber problemer for de hårdest ramte

patienter. Det er afgørende, at der tages stilling til organi-

seringen af behandlingen ud fra kapacitet og behov. Der

skal prioriteres tilstrækkelige ressourcer, så dem, der har

behov for specialiseret behandling, har adgang til den.

Hovedpinebehandling kræver i langt de fleste tilfælde

hverken kompliceret udstyr, dyr medicin eller avancerede

undersøgelser. Diagnostik sker på baggrund af patientens

oplevelser og sygdomshistorie. De kliniske redskaber til

diagnostik og opfølgning er symptom- og behandlings-

oversigter, som patienten udfylder.

Behandling af migræne, spændingshovedpine og medicin-

overforbrugshovedpine er ofte ukompliceret. Spændings-

hovedpine behandles primært med smertestillende hånd-

købsmedicin, og den forebyggende behandling sker med

lægemidler, der også anvendes til andre smertetilstande

og sygdomme. Migræne behandles også med smerte-

stillende håndkøbsmedicin, men der findes også migræne-

specifik anfaldsmedicin, triptaner, der har været anvendt

gennem 30 år. Forebyggende behandling af migræne har

hidtil primært været med lægemidler, der oprindeligt er

udviklet til behandling af andre sygdomme.

I de seneste par år er der sket to vigtige udviklinger på

området. Der er sat fokus på hovedpine i videre- og efter-

uddannelsen af de praktiserende læger, og der er kommet

effektive nye behandlinger mod migræne på markedet.

Fonden for Almen Praksis, dvs. PLO og regionerne i fælles-

skab, udpegede i 2020 hovedpine til et centralt emne for

udviklingen af almen praksis. 'Patienten med hovedpine

eller føleforstyrrelser’ er et af 18 emner i Den Systematiske

Efteruddannelse for praktiserende læger, hvoraf det er det

femte mest efterspurgte emne

Jeg var meget flov over, at jeg fik medicin-

overforbrugshovedpine af smertestillende

håndkøbsmedicin. Jeg gik med det i mange

år, og til sidst måtte jeg melde mig syg.

Kvinde med migræne og spændingshovedpine, 45 år

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

IDEAL FORDELING AF HOVEDPINEPATIENTER MED BEHOV FOR LÆGEFAGLIG HJÆLP

100%

90%

80%

70%

60%

50%

40%

30%

20%

10%

Almen praksis

Privat praktiserende neurolog

Specialklinik

Kilde:

Steiner, T. J., Jensen, R., Katsarava, Z., Stovner, L. J., Uluduz, D., Adarmouch, L., Al Jumah, M., Al Khathaami, A. M., Ashina, M., Braschinsky, M., Broner, S., Eliasson, J.

H., Gil-Gouveia, R., Gómez-Galván, J. B., Gudmundsson, L. S., Herekar, A. A., Kawatu, N., Kissani, N., Kulkarni, G. B., Lebedeva, E. R., … Lifting The Burden: the Global

Campaign against Headache (2021). Structured headache services as the solution to the ill-health burden of headache: 1. Rationale and description. The journal of headache

and pain, 22(1), 78. https://doi.org/10.1186/s10194-021-01265-z

Jeg har haft hovedpine i et par år. Før var det

konstant, men på det seneste er det blevet

bedre og er kun en gang om ugen nu.

Jeg synes, det var svært at finde information

om hovedpine, men jeg har et godt samarbejde

med min læge.

Mand med spændingshovedpine, 27 år

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Anbefalinger

Fremme systematisk afprøvning af medicinske Bedre udnyttelse af praksispersonale i

behandlingsmuligheder mod migræne

behandling af hovedpine

80-90% af patienterne med migræne bruger udelukkende

smertestillende håndkøbsmedicin til deres migræne

I de fleste tilfælde er effekten af smertestillende håndkøbs-

medicin dog ikke tilstrækkelig mod migræneanfald

Responsraten for migrænespecifik anfaldsbehandling,

triptaner, er 58% ved første type triptan, og 96% ved tredje

type triptan

. Desværre afprøver 77% af alle patienter,

der opstartes i triptaner, kun én type

. Mange opgiver

derfor behandlingen inden, den er fuldt afprøvet og ven-

der tilbage til ineffektiv behandling med smertestillende

håndkøbsmedicin.

Der bør gennemføres en kortlægning af årsagerne til,

hvorfor så stor en andel personer med migræne ikke får

afprøvet de tilgængelige behandlingsmuligheder og på

den baggrund udvikles en målrettet indsats til at afhjælpe

dette. Der bør desuden gennemføres en indsats målrettet

både praktiserende læger og patienter med migræne, der

gør opmærksom på mulighederne for effektiv behandling.

Langt de fleste tilfælde af migræne er ukomplicerede. Når

først diagnosen er stillet og eventuel behandling igangsat,

kan praksissygeplejersker inddrages i behandlingen

Det er meget forskelligt fra klinik til klinik, om praksis-

sygeplejersker spiller en rolle i håndteringen af patienter

med migræne.

For at fremme og understøtte inddragelsen af praksis-

sygeplejersker bør der udarbejdes fagligt definerede og

afgrænsede guidelines for, hvordan det skal ske, så kvalitet

og sikkerhed i patientbehandlingen bevares.

Derudover bør der udvikles et inspirationskatalog mål-

rettet primærsektoren med erfaringer fra hospitaler,

privatpraktiserende neurologer og alment praktiserende

læger, hvor sygeplejerskerne allerede indgår i behand-

lingen.

Der bør udbydes kurser til opkvalificering af praksis-

sygeplejersker i behandling af hovedpinesygdomme.

Behovet for eventuelt at etablere en videreuddannelse i

hovedpinesygdomme bør afsøges. Denne kan eventuelt

indrettes som et fremtrædende element i en samlet syge-

plejefaglig videreuddannelse i smertebehandling eller

neurologiske sygdomme.

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Nationale kliniske

retningslinjer for behandling

af de mest hyppige

hovedpinesygdomme

Der er flere informationskilder

tilgængelige for fagpersoner om

diagnostik og behandling af hoved-

pine (Lægehåndbogen, Medibox,

Referenceprogrammet, nNBV, mv.).

Der er dog forskelle i anbefalingerne

på tværs af informationskilderne. Det

skaber forvirring og inkonsistens i

behandlingsmetoder.

Vigtigheden af løbende opdatering og

harmonisering forstærkes yderligere

af introduktionen af de nye medicin-

ske behandlingsmuligheder for især

migræne.

Derfor bør der udarbejdes nationale

kliniske retningslinjer for de mest

udbredte hovedpinesygdomme. Det

vil være med til at sikre ensartethed

og evidensbaseret praksis i diagnostik

og behandling over hele landet.

Implementeringen af retningslinjerne

kræver en koordineret indsats fra

hovedpineklinikker, almen praksis

og de relevante faglige selskaber. Da

behandlingsmulighederne for især

migræne er i rivende udvikling, er det

afgørende, at retningslinjerne regel-

mæssigt ajourføres for at sikre, at de

afspejler faglig konsensus.

Fremme brugen af

redskaber til diagnosticering

og opfølgning gennem

digitalisering

Hovedpinediagnose – behandling og

opfølgning – beror alle på patienter-

nes egne registreringer. Derfor er de

vigtigste redskaber hovedpinedag-

bogen og -kalenderen. Undersøgelser

viser dog, at disse, og især hovedpine-

kalenderen, ikke anvendes tilstrække-

ligt . Det giver risiko for fejldiagnoser

og gør det svært at vurdere effekten af

igangsat forebyggende behandling.

Tilgængelighed af nye

medicinske behandlinger

skal prioriteres

Indenfor de seneste par år er en lang

række nye migræne-specifikke læge-

midler blevet godkendt til brug i

Danmark. Lægemidlerne er over en

bred kam effektive og veltolererede

med få bivirkninger – særligt i sam-

menligning med forebyggende ikke-

migræne-specifik behandling

24, 25

Medicinen kræver ikke usædvanlige

forholdsregler, specielle teknikker

eller særlig opbevaring. En dansk

undersøgelse fra 2023 viser, at

behandlingerne er omkostnings-

effektive i et samfundsmæssigt

perspektiv

Aktuelt er lægemidlerne placeret som

sidste valg i behandlingshierarkiet,

når andre lægemidler er uden til-

strækkelig effekt eller medfører uac-

ceptable bivirkninger. For at optimere

behandlingen for patienter, der ikke

har effekt af andre lægemidler, er det

vigtigt, at der sikres tilgængelighed til

de nye lægemidler.

Eventuelle administrative og struk-

turelle forhindringer bør begrænses

for at skabe lighed i patienters tilgang

til optimal migrænebehandling, uan-

set hvor i sundhedsvæsenet behand-

lingen foregår.

Der bør igangsættes en indsats for

at fremme brugen af de fagligt an-

befalede redskaber til diagnose og

opfølgning, herunder en afklaring af

faktorer, der virker hæmmende for

deres anvendelse.

Aktuelt har primærsektoren ad-

gang til en digital version af hoved-

pinedagbogen via WebReq, mens

hovedpinekalenderen ikke findes i

systemet. Der er udviklet forskellige

digitale løsninger på regionsbasis,

der anvendes på en række af landets

hospitaler.

For at understøtte kvalitet i behand-

lingen i primærsektoren bør hoved-

pinekalenderen også digitaliseres

og gøres tilgængelig. Det vil fremme

anvendelsen af redskaberne, mens

algoritmer kan forenkle tolkningen af

registreringerne, hvilket kan forbedre

henvisninger fra praktiserende læge

til praktiserende neurolog og videre

til specialiserede klinikker.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Styrket indsats for børn og unge

Hovedpine er udbredt blandt børn og unge og kan debu-

tere fra tidlig barnealder.

Hvis en hovedpineproblematik bider sig fast over læn-

gere tid, kan den få konsekvenser for barnets eller den

unges trivsel og livsudfoldelse. Hovedpine kan medføre

fraværsdage, og tilbagevendende hovedpine kan påvirke

skolegang og daglige aktiviteter, hvilket kan give mindre

overskud til at deltage i sociale aktiviteter og fritids-

interesser

26, 27

Der kan være mange bidragende årsager til hovedpine

blandt børn og unge, og symptombilledet kan være diffust.

Derfor kan hovedpine blandt børn og unge være fagligt

udfordrende og kan kræve et længere forløb for at afdække

årsagerne.

I behandlingen af hovedpine hos børn og unge kommer

man ofte langt med ændringer af livsstilsfaktorer i hver-

dagen, der kan medvirke til at udløse hovedpine. Det kan

blandt andet dreje sig om søvnmangel, uregelmæssig mad

og væske, skærmtid, fysisk aktivitet, problemer i skolen

fagligt eller med kammeraterne eller problemer hjemme.

Herudover kan konkrete fysiske forhold, såsom dårlig

arbejdsstilling eller muskulær overbelastning også spille

en rolle.

Medicin kan være en integreret del af behandlingen. Der

er dog forholdsvis få medicinske behandlinger, som er

afprøvet og godkendt til børn og unge under 18 år

Anbefalinger

Kampagne om hovedpine blandt børn og unge

målrettet forældre

Undersøgelser viser, at forældre ofte undervurderer

hovedpine hos deres børn

. Ved tilbagevendende hoved-

pine kan der samtidig ske en normalisering af tilstanden,

der fører til accept af hovedpine som et livsvilkår.

Der er behov for at skabe opmærksomhed om hovedpine

hos børn og unge ved en indsats, der skal give forældre

mere viden til at vurdere og håndtere hovedpine hen-

sigtsmæssigt.

Det kan for eksempel ske via en kampagne rettet mod

forældre om hovedpine hos børn og unge samt via infor-

mationsmateriale med råd og vejledning til forældre om,

hvordan de bedst kan hjælpe deres barn med hovedpine.

Kampagne om hovedpine og smertestillende

medicin målrettet teenagere

Hovedpine er udbredt blandt teenagere, og undersøgel-

ser viser, at to ud af tre piger i 9. klasse har taget smerte-

stillende medicin mod hovedpine inden for den seneste

måned

. Et hyppigt forbrug af smertestillende medicin

kan føre til medicinoverforbrugshovedpine.

For at øge opmærksomheden om hensigtsmæssig brug af

smertestillende medicin, bør der gennemføres en kam-

pagne målrettet teenagere. Kampagnen skal sætte fokus

på hovedpine og hensigtsmæssig brug af smertestillende

medicin.

Et vigtigt element i kampagnen vil også være at skabe op-

mærksomhed om årsager, der kan være med til at udløse

hovedpine samt medicinforbrug.

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Jeg har haft migræne og

spændingshovedpine, siden

jeg var barn. Det er vigtigt, at

spændingshovedpine også bliver

taget alvorligt. Min spændings-

hovedpine kan være lige så

invaliderende som min

migræne.

Kvinde med migræne og spændingshovedpine, 41 år

Styrkelse af skolesundheds-

plejerskernes viden om og

arbejde med hovedpine

Det er vigtigt, at hovedpine behand-

les tidligt. Jo længere tid, der går,

før hovedpinen behandles, jo større

er risikoen for, at hovedpinen for-

værres og får konsekvenser i forhold

til skolegang og sociale aktiviteter.

Her har forældre en nøglerolle, men

skolesundhedsplejerskerne bør også

klædes bedre på til at opspore og

rådgive om hovedpine.

En undersøgelse gennemført af Na-

tionalt Videnscenter for Hovedpine

blandt sundhedsplejersker på tværs

af Danmark viser, at langt de fleste

aktivt spørger ind til hovedpine, men

kun et mindretal vurderer, at de er

godt klædt på til at rådgive om hoved-

pine.

Behandlingsvejledning og

guidelines til praktiserende

læger om hovedpine blandt

børn og unge

Børn og unge med hovedpine

behandles primært i almen praksis,

men både diagnostik og behandling

kan være fagligt udfordrende, da der

ikke findes nationale vejledninger

for hovedpine i denne gruppe. Det

er vigtigt, at dette område styrkes,

da migræne ofte starter i barndom-

men eller teenageårene og tidlig

indsats kan forebygge forværring af

tilstanden.

Almen praksis bør understøttes bedre

i behandlingen af hovedpine blandt

børn og unge. Der bør udarbejdes en

national behandlingsvejledning samt

vejledninger i god praksis i diagnose

og opfølgning.

Styrke tilgængelighed og

kapacitet inden for behand-

ling af hovedpine hos børn og

unge

Hvis den praktiserende læge ikke

kan hjælpe i tilstrækkelig grad, kan

der henvises til behandling hos

privatpraktiserende børnelæge eller

børneafdeling.

Det kan dog være svært at få den rette

hjælp, da der kun findes få steder

med specialiseret viden om hoved-

pine hos børn og unge.

Der bør ske en kortlægning af det

samlede behov for specialiseret

behandling af hovedpine blandt børn

og unge samt den aktuelle kapacitet,

og på den baggrund bør det priori-

teres at skabe adgang til specialiseret

behandling på tværs af landet.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Metode og bidragsydere

Hvidbogen er udarbejdet af Nationalt Videnscenter

for Hovedpine med input fra Dansk Hovedpinecenter,

Rigshospitalet, Dansk Hovedpine Selskab, Dansk Neuro-

logisk Selskab, Danske Nervelægers Organisation, Dansk

Selskab for Almen Medicin og Dansk Sygeplejeråds Fokus-

gruppe for sygeplejersker med særlig interesse for hoved-

pine samt patientforeningerne Danmarks Patientforening

for Hovedpineramte, Migræne Danmark og Migræne- og

Hovedpineforeningen.

I sensommeren 2023 blev der holdt to workshops med

henholdsvis repræsentanter for de sundhedsfaglige sel-

skaber og med repræsentanter fra patientforeningerne.

Der er desuden gennemført interviews med udvalgte

praktiserende læger om deres erfaringer med og ønsker til

hovedbehandling i almen praksis.

Patientcitaterne i hvidbogen stammer fra personer med

hovedpine, som har deltaget i Nationalt Videnscenter for

Hovedpines fokusgrupper. Personerne er anonymiserede,

men citaterne er gengivet retvisende.

Jeg har haft kronisk hovedpine, siden jeg

var ti år. Man gør jo det, der skal til for at

klare sin hverdag med mange smerter, men

man skal virkelig passe på. Smertestillende

medicin kan gøre det meget værre, hvis man

får et overforbrug, og det er svært at

komme af med igen.

Kvinde med migræne og spændingshovedpine, 20 år

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Bidragsydere

Roar Maagaard

Praktiserende læge

Dansk Selskab for Almen Medicin

Lars Bendtsen

Ledende overlæge

Dansk Hovedpinecenter, Rigshospitalet

Line Sofie Lunde Larsen

Forkvinde

Dansk Neurologisk Selskab

Jens Gram-Hansen

Praktiserende læge

Advisory Board, Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Stephen Woerlich Pedersen

Formand

Danske Nervelægers Organisation

Lars Poulsen

Praktiserende læge

Advisory Board, Nationalt Videnscenter for Hovedpine

Faisal Mohammad Amin

Formand

Dansk Hovedpine Selskab

Christian Hansen

Formand

Danmarks Patientforening for Hovedpineramte

Stine Sølager Kriegbaum

Sygeplejerske

Dansk Sygeplejeråds Fokusgruppe for sygeplejersker

med særlig interesse for hovedpine

Vibeke Bugge Kristiansen

Næstformand

Migræne Danmark

Maren Eriksen

Næstformand

Migræne- og Hovedpineforeningen

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

Litteraturliste

Jensen, H. A., Møller, S. R., Jezek, A. H., Davidsen, M., Ekholm, O., Christensen, A. I. (2024). Danskernes Sundhed

2023. Statens institut for Folkesundhed.

Sundhedsstyrelsen (2019). Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hovedpinesygdomme, som

medfører nedsat funktionsevne. Sundhedsstyrelsen.

Headache Classification Committee of the International Headache Society (IHS) The International Classification

of Headache Disorders, 3rd edition. (2018). Cephalalgia, 38(1), 1–211.

https://doi.org/10.1177/0333102417738202

Kristoffersen, E. S., Stavem, K., Lundqvist, C., & Russell, M. B. (2019). Impact of chronic headache on workdays,

unemployment and disutility in the general population. Journal of epidemiology and community health, 73(4),

360–367. https://doi.org/10.1136/jech-2018-211127

Steiner, T. J., Stovner, L. J., Jensen, R., Uluduz, D., Katsarava, Z., & Lifting The Burden: the Global Campaign

against Headache (2020). Migraine remains second among the world's causes of disability, and first among

young women: findings from GBD2019. The journal of headache and pain, 21(1), 137.

https://doi.org/10.1186/s10194-020-01208-0

Westergaard, M. L., Lau, C. J., Allesøe, K., Gjendal, S. T., & Jensen, R. H. (2020). Monitoring chronic headache and

medication-overuse headache prevalence in Denmark. Cephalalgia : an international journal of headache, 40(1),

6–18. https://doi.org/10.1177/0333102419876909

Lyngberg, A. C., Rasmussen, B. K., Jørgensen, T., & Jensen, R. (2005). Has the prevalence of migraine and

tension-type headache changed over a 12-year period? A Danish population survey. European journal of

epidemiology, 20(3), 243–249. https://doi.org/10.1007/s10654-004-6519-2

Rasmussen, B. K., Jensen, R., Schroll, M., & Olesen, J. (1991). Epidemiology of headache in a general

population--a prevalence study. Journal of clinical epidemiology, 44(11), 1147–1157.

https://doi.org/10.1016/0895-4356(91)90147-2

Wöber, C., Wöber-Bingöl, Ç., Uluduz, D., Aslan, T. S., Uygunoglu, U., Tüfekçi, A., Alp, S. I., Duman, T., Sürgün, F.,

Emir, G. K., Demir, C. F., Balgetir, F., Özdemir, Y. B., Auer, T., Siva, A., & Steiner, T. J. (2018). Undifferentiated

headache: broadening the approach to headache in children and adolescents, with supporting evidence from a

nationwide school-based cross-sectional survey in Turkey. The journal of headache and pain, 19(1), 18.

https://doi.org/10.1186/s10194-018-0847-1

10. Sundhedsstyrelsen (2015). Sygdomsbyrden i Danmark – sygdomme. Sundhedsstyrelsen.

11. Siersbæk, N., Kilsdal, L., Jervelund, C., Antic, S., & Bendtsen, L. (2023). Real-world evidence on the

economic implications of CGRP-mAbs as preventive treatment of migraine. BMC neurology, 23(1), 254.

https://doi.org/10.1186/s12883-023-03302-7

12. Pascual, J., Núñez, M., Panni, T., Díaz-Cerezo, S., Novick, D., & Ciudad, A. (2023). Burden and Unmet Needs in

Migraine Patients: Results from the OVERCOME (Spain) Study. Pain and therapy, 12(5), 1209–1220.

https://doi.org/10.1007/s40122-023-00538-6

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

13. Steiner, T. J., Stovner, L. J., Katsarava, Z., Lainez, J. M., Lampl, C., Lantéri-Minet, M., Rastenyte, D., Ruiz de la Torre,

E., Tassorelli, C., Barré, J., & Andrée, C. (2014). The impact of headache in Europe: principal results of the

Eurolight project. The journal of headache and pain, 15(1), 31. https://doi.org/10.1186/1129-2377-15-31

14. Ashina, M., Katsarava, Z., Do, T. P., Buse, D. C., Pozo-Rosich, P., Özge, A., Krymchantowski, A. V., Lebedeva, E. R.,

Ravishankar, K., Yu, S., Sacco, S., Ashina, S., Younis, S., Steiner, T. J., & Lipton, R. B. (2021).

Migraine: epidemiology and systems of care. Lancet (London, England), 397(10283), 1485–1495.

https://doi.org/10.1016/S0140-6736(20)32160-7

15. Steiner, T. J., Jensen, R., Katsarava, Z., Stovner, L. J., Uluduz, D., Adarmouch, L., Al Jumah, M., Al Khathaami, A. M.,

Ashina, M., Braschinsky, M., Broner, S., Eliasson, J. H., Gil-Gouveia, R., Gómez-Galván, J. B., Gudmundsson, L. S.,

Herekar, A. A., Kawatu, N., Kissani, N., Kulkarni, G. B., Lebedeva, E. R., … Lifting The Burden: the Global

Campaign against Headache (2021). Structured headache services as the solution to the ill-health burden of

headache: 1. Rationale and description. The journal of headache and pain, 22(1), 78.

https://doi.org/10.1186/s10194-021-01265-z

16. Do, T. P., Dømgaard, M., Stefansen, S., Steiner, T. J., & Ashina, M. (2023). Characterizing healthcare utilization

patterns in a Danish population with headache: results from the nationwide headache in Denmark (HINDER)

panel. The journal of headache and pain, 24(1), 18. https://doi.org/10.1186/s10194-023-01553-w

17. Steiner, T. J., Stovner, L. J., Vos, T., Jensen, R., & Katsarava, Z. (2018). Migraine is first cause of disability in under

50s: will health politicians now take notice?. The journal of headache and pain, 19(1), 17.

https://doi.org/10.1186/s10194-018-0846-2

18. Praktiserende Lægers Organisation Efteruddannelse (2022). Årsberetning for Fonden for Almen Praksis 2022.

19. Davidsson, O. B., Olofsson, I. A., Kogelman, L. J., Andersen, M. A., Rostgaard, K., Hjalgrim, H., Olesen, J., &

Hansen, T. F. (2021). Twenty-five years of triptans - a nationwide population study. Cephalalgia : an international

journal of headache, 41(8), 894–904. https://doi.org/10.1177/0333102421991809

20. Olesen, A., Schytz, H. W., Ostrowski, S. R., Topholm, M., Nielsen, K., Erikstrup, C., Mikkelsen, S., Pedersen, O. B.,

Olesen, J., Hansen, T. F., & Chalmer, M. A. (2022). Low adherence to the guideline for the acute treatment of

migraine. Scientific reports, 12(1), 8487. https://doi.org/10.1038/s41598-022-12545-2

21. Ruscheweyh, R., Gossrau, G., Dresler, T., Freilinger, T., Förderreuther, S., Gaul, C., Kraya, T., Neeb, L., Ruschil, V.,

Straube, A., Scheidt, J., & Jürgens, T. P. (2023). Triptan non-response in specialized headache care:

cross-sectional data from the DMKG Headache Registry. The journal of headache and pain, 24(1), 135.

https://doi.org/10.1186/s10194-023-01676-0

22. Rasmussen, A. V., Jensen, R. H., Karlsson, L. E., & Mose, L. S. (2023). Consensus recommendations on the role of

nurses in the care of headache patients: protocol for a european e-delphi study. BMC nursing, 22(1), 52.

https://doi.org/10.1186/s12912-023-01211-1

23. Carlsen, L. N., Stefansen, S., Ahnfeldt-Mollerup, P., Jensen, R., Kristoffersen, E., Hansen, J., & Lykkegaard, J.

(2022). Diagnostics and management of headache in general practice. Family practice, cmac121. Advance online

publication. https://doi.org/10.1093/fampra/cmac121

24. Ashina, M., Buse, D. C., Ashina, H., Pozo-Rosich, P., Peres, M. F. P., Lee, M. J., Terwindt, G. M., Halker Singh, R.,

Tassorelli, C., Do, T. P., Mitsikostas, D. D., & Dodick, D. W. (2021). Migraine: integrated approaches to

clinical management and emerging treatments. Lancet (London, England), 397(10283), 1505–1518.

https://doi.org/10.1016/S0140-6736(20)32342-4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

25. Lampl, C., MaassenVanDenBrink, A., Deligianni, C. I., Gil-Gouveia, R., Jassal, T., Sanchez-Del-Rio, M., Reuter, U.,

Uluduz, D., Versijpt, J., Zeraatkar, D., & Sacco, S. (2023). The comparative effectiveness of migraine preventive

drugs: a systematic review and network meta-analysis. The journal of headache and pain, 24(1), 56.

https://doi.org/10.1186/s10194-023-01594-1

26. Jørgensen, J. E., McGirr, K. A., Korsgaard, H. O., & Rathleff, M. S. (2016). Translation and validation of the Child

and the Adolescent HARDSHIP (Headache-attributed restriction, disability, social handicap and impaired

participation) questionnaire into Danish language. PeerJ, 4, e1927. https://doi.org/10.7717/peerj.1927

27. Philipp, J., Zeiler, M., Wöber, C., Wagner, G., Karwautz, A. F. K., Steiner, T. J., & Wöber-Bingöl, Ç. (2019).

Prevalence and burden of headache in children and adolescents in Austria - a nationwide study in a

representative sample of pupils aged 10-18 years. The journal of headache and pain, 20(1), 101.

https://doi.org/10.1186/s10194-019-1050-8

28. Eigenbrodt, A. K., Ashina, H., Khan, S., Diener, H. C., Mitsikostas, D. D., Sinclair, A. J., Pozo-Rosich, P., Martelletti,

P., Ducros, A., Lantéri-Minet, M., Braschinsky, M., Del Rio, M. S., Daniel, O., Özge, A., Mammadbayli, A., Arons, M.,

Skorobogatykh, K., Romanenko, V., Terwindt, G. M., Paemeleire, K., … Ashina, M. (2021). Diagnosis and

management of migraine in ten steps. Nature reviews. Neurology, 17(8), 501–514.

https://doi.org/10.1038/s41582-021-00509-5

29. Lundqvist, C., Clench-Aas, J., Hofoss, D., & Bartonova, A. (2006). Self-reported headache in schoolchildren:

parents underestimate their children's headaches. Acta paediatrica (Oslo, Norway : 1992), 95(8), 940–946.

https://doi.org/10.1080/08035250600678810

30. Madsen K.R., Román J.E.I., Damsgaard M.T., Holstein B.E., Kristoffersen M.J., Pedersen T.P., Michelsen S.I.,

Rasmussen M., Toftager M. (2023) Skolebørnsundersøgelsen 2022. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Hovedpine er en folkesygdom, vi kan gøre noget ved

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 302: Nationalt Videnscenter for Hovedpines hvidbog om hovedpinesygedomme

videnomhovedpine.dk