SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 3
Offentligt

Dødshjælp

Det Etiske Råds kommende stillingtagen

Hvorfor dødshjælp nu?

26. maj 2023

Borgerforslaget ’Legalisering af aktiv dødshjælp’ opnår 50.000 støttere.

Dette betyder, at forslaget dermed vil blive fremsat som

beslutningsforslag i Folketinget.

29. Juni 2023

Det Etiske Råd modtager en henvendelse fra Folketingets

Sundhedsudvalg, som opfordrer Det Etiske Råd til at afgive en udtalelse

om aktiv dødshjælp, som kan indgå som en del af grundlaget for

Folketingets drøftelser af og stillingtagen til borgerforslaget.

Det Etiske Råd har takket ja til opgaven og udgiver sine anbefalinger den

4. oktober.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Det Etiske Råd og dødshjælp

1996

Dødshjælp? En redegørelse

2003

Eutanasi – lovliggørelse af drab på begæring

2012

Det Etiske Råds udtalelse om eventuel lovliggørelse af

aktiv dødshjælp

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Hvorfor dødshjælp nu, internationalt?

Før 1997

Schweiz (siden 1942, men i praksis fra 1980'erne),

Ved udgangen af 2022

Nederlandene (2002), Belgien (2002), Luxembourg (2009), Colombia (2014),

Canada (2016), Østrig (2021), New Zealand (2021), Spanien (2021) og

Australien (2022).

USA: Californien, Colorado, District of Columbia, Hawaii, Montana, Maine,

New Jersey, New Mexico, Oregon, Vermont og Washington.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Hvad har Det Etiske Råd foretaget sig?

En gennemgang af de

væsentligste etiske

argumenter for og imod

dødshjælp

En fremstilling af de væsentligste træk

ved to forskellige modeller for

dødshjælp, sådan som de er gennemført

i henholdsvis Oregon og Nederlandene.

MÅL

At bringe de etiske argumenter i forbindelse med

konkrete erfaringer i form af statistiske opgørelser og

videnskabelige studier, med henblik på at give et

samlet

billede af dødshjælp som etisk

problemstilling, sådan som den ser ud i lyset af mere

praktiske erfaringer.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Hvad har Det Etiske Råd foretaget sig?

Gæster



Kathrine Lilleør, Sognepræst

Mette Asbjørn Neergaard, Klinisk professor, Overlæge, Ph.D.

Ditte Guldbrand Christensen,

Ikke død endnu

Flemming Schollart,

Ret til at dø

Klaus Peder Klausen, Overlæge,

Lægeforeningen

Thomas Søbirk Petersen, Professor RUC



Ole Hartling, tidl. Overlæge

Marianne Dees, MD, PhD

Theo A. Boer, Professor, Health Care Ethics

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

To modeller: Oregon og Nederlandene

Er der et krav om alder?

Ja, minimum 18 år

Nej, men særlige regler for

alderen 0-12 (Groningen-

protokollen) og særlige regler for

12-18-årige (modne

mindreårige)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Hovedindsigt

Modellen gør forskellen!

Dødshjælp udgør ikke et ensartet fænomen, men findes i forskellige varianter.

Derfor er det afgørende at være opmærksom på, at hvis man legaliserer

dødshjælp,

så er det frem for alt modellen der afgør konsekvenserne.

Man kan ikke svare på hvad konsekvensen af at legalisere dødshjælp vil være,

uden at man præciserer hvilken model det er man taler om. I Nederlandene,

som tillader eutanasi og ikke har noget krav om terminal sygdom, er antallet

af personer som afgår ved døden gennem dødshjælp 10 gange så stor som i

Oregon, der kun tillader assisteret selvmord og stiller krav om terminal

sygdom.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering

1. spørgsmål

Sondringen mellem eutanasi og assisteret selvmord

2. spørgsmål

Sondringen mellem de der er ved at dø og de der ikke er ved at dø

3. spørgsmål

Sondringen mellem somatisk lidelse og psykisk lidelse

4. spørgsmål

Lægers medvirken i dødshjælp

5. spørgsmål

Dødshjælp og de mulige konsekvenser for vurderingen af livskvalitet

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering

1. spørgsmål

Sondringen mellem eutanasi og assisteret selvmord

Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til hvilken form for dødshjælp der skal være tale om. Der er

to måder hvorpå dette kan finde sted. Ved assisteret selvmord ordinerer en læge et dødeligt middel til en patient, som

derefter selvadministrerer midlet. Ved eutanasi er der tale om en anden person, ofte en læge, som anvender det dødelige

middel og dermed ender med at give den dødelige dosis.

2. spørgsmål

Sondringen mellem de der er ved at dø og de der ikke er ved at dø

Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til hvem der først og fremmest skal have adgang hertil.

Internationalt er der to grundlæggende kriterier at vælge mellem. Enten skal adgangen baseres på en kendt, terminal

prognose, således at man skal have en overskuelig levetid tilbage, eller også skal adgangen baseres på en tilstand af stor eller

ubærlig lidelse. Udfordringen er, at de som vil være de mest oplagte kandidater til at modtage dødshjælp, er personer som i

egen bedømmelse har udsigt til et

forfærdelig liv,

og ikke de, som i egen bedømmelse har udsigt til en

forfærdelig død.

Den model for dødshjælp, som måske vil forekomme nogle mindre uproblematisk at indføre, er også den som vil tilfredsstille

efterspørgslen, bredt forstået, mindst. Den model for dødshjælp, som vil tilfredsstille efterspørgslen mest, er også den type

dødshjælp, som det måske vil forekomme langt flere, for problematisk at indføre.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

5 fundamentale spørgsmål for enhver legalisering

3. spørgsmål

Sondringen mellem somatisk lidelse og psykisk lidelse

Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til om det alene er på grundlag af en somatisk diagnose man

kan få adgang hertil, eller om også personer med en psykiatrisk diagnose kan få adgang.

En betydelig forskel er, at fysiske smerter ofte er konstaterbare, og netop som følge deraf i mange situationer vil kunne lindres,

mens psykisk lidelse generelt er dårligere forstået rent medicinsk, og derfor tilbyder langt mindre sikre prognoser, samtidig

med at spørgsmålet om nytten af videre behandling er langt vanskeligere at afgøre. Endelig kan selve den psykiske lidelse

influere på beslutningskompetencen, således at der kan sås tvivl om et informeret samtykke.

4. spørgsmål

Lægers medvirken i dødshjælp

Ønsker man at legalisere dødshjælp vil det kræve en stillingtagen til om det er læger som skal assistere personer med et

selvmord eller udøve eutanasi. Læger medvirker i en række modeller, enten ved at assistere patienter i selvmord eller ved selv

at udøve eutanasi. I det omfang der skal træffes beslutning om hvorvidt en given person lever op til fastsatte kriterier for at få

adgang til et tilbud om dødshjælp, vil der være tale om en vurdering. Som forholdene er nu, er det en vurdering det som oftest

forventes at en læge foretager. I alle de lande og delstater hvor dødshjælp under en eller anden form finder sted, er det en

lægelig vurdering, der afgør om en person kan få hjælp til at dø.

5. spørgsmål

Dødshjælp og de mulige konsekvenser for vurderingen af livskvalitet

Dødshjælp handler i udgangspunktet om at respektere lidende personers selvbestemmelse. For at få hjælp til at dø, skal en

person demonstrere overfor en vurderende person, at man har en tilstrækkelig lav livskvalitet, som berettiger til dødshjælp,

altså der er en tilstrækkelig stor lidelse, som en fremskyndelse af døden vil afhjælpe. Hvad er risikoen for, at selve eksistensen

af et tilbud om dødshjælp afgørende vil forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme, livskvalitet og hvad det vil

sige at tage hensyn til andre?

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Det Etiske Råds anbefalinger

•

Rådets medlemmer har forholdt sig til

Oregon-modellen

den nederlandske model.

•

Oregon-modellen

er først og fremmest karakteriseret ved kun at tillade assisteret

selvmord og ved at begrænse adgangen til patienter med en terminal sygdom.

Den nederlandske model

er først og fremmest karakteriseret ved både at tillade

assisteret selvmord og eutanasi og ved at have en mere åben adgang for patienter, som

er i en tilstand af ubærlig lidelse. Dette inkluderer dermed også mindreårige, personer

med somatiske og psykiske lidelser, samt personer der har afgivet forhåndsdirektiver.

Der er

ikke nogen

medlemmer af Det Etiske Råd, som finder Oregon-modellen eller

den nederlandske model tilstrækkelig klar i sine afgrænsninger, retfærdig i dens

begrundelser for adgang eller forsvarlig med hensyn til kontrolmekanismer.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Det Etiske Råds anbefalinger

I forbindelse med anbefalingerne ønsker et samlet Etisk Råd at gøre opmærksom på tre

overordnede forhold:

Uanset stillingtagen til

dødshjælp,

så hænger spørgsmålet sammen med, om det er muligt at modtage den rette

livshjælp.

Rådet ønsker at fremhæve, at der fortsat kan gøres meget mere for at sikre den rette hjælp til personer med særlige behov i

form af psykisk sygdom, funktionsnedsættelser, ensomme liv og vanskelige levevilkår i det hele taget.

Patienter bør ikke for enhver pris holdes i live ved at give livsforlængende behandling i situationer, hvor patienten er

uafvendeligt døende. Behandlingsmuligheder skal ikke benyttes til at holde patienter i live ud over grænsen for hvad der er

meningsfuldt, hvilket den nuværende lovgivning heller ikke lægger op til. For nogle patienter vil en sådan forlængelse af livet

blot føre til en oplevelse af forøget lidelse og udvide den periode, hvor dødshjælp kan udgøre et alternativ til livet.

Særligt to forhold angående de eksisterende muligheder for at lindre, spiller ind i debatten om dødshjælp: en manglende

adgang

til en tilstrækkelig palliativ indsats og en manglende

viden

om adgangen til en sådan palliativ indsats. Skal debatten

om dødshjælp føres på et oplyst grundlag, bør langt flere kende til muligheden for at frabede sig behandling og for at

modtage lindrende pleje og omsorg samt smertebehandling til døden indtræder.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Anbefaling 1

Følgende medlemmer af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet er umuligt at

etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp, og anbefaler derfor at man

ikke

legaliserer

dødshjælp i Danmark:

•

Leif Vestergaard Pedersen

Merete Nordentoft

Berit Andersen

Svend Brinkmann

Grethe Christensen

Ida Donkin

Christian Gamborg

Anette Hygum

Henrik Nannestad Jørgensen

Knud Kristensen

Jacob Giehm Mikkelsen

Lise Müller

Christine Nellemann

Mie Oehlenschläger

Rasmus Willig

Mikkel Wold

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Anbefaling 2

Et medlem af Det Etiske Råd,

Birgitte Arent Eiriksson,

er af den overbevisning, at det i

princippet

kan være muligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp

anbefaler derfor, at man igangsætter en grundig udredning med henblik på at undersøge

behovet for dødshjælp i Danmark, og om der kan etableres en ordning, som kan fungere

forsvarligt under hensyntagen til både grundlæggende samfundsværdier mv. og

selvbestemmelsesretten for personer, der ifølge dem selv lever et liv i ubærlig lidelse og

ønsker en værdig afslutning.

En sådan udredning bør tillige have fokus på at belyse utilsigtede følgevirkninger i

forhold til specifikke danske værdimæssige, sundhedsfaglige, juridiske, politiske og

økonomiske forhold

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

DET ETISKE RÅD

[email protected]

www.etiskraad.dk

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Det Etiske Råds anbefalinger

16 medlemmer af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet er umuligt at etablere en forsvarlig regulering af dødshjælp, og

anbefaler derfor at man ikke legaliserer dødshjælp i Danmark.

•

Medlemmerne anerkender, at der findes situationer for et ukendt antal personer, hvor ønsket om at fremskynde sin egen død, og ønsket om

at hjælpe et andet menneske ind i døden, er forståeligt, men vil samtidig påpege, at selv mennesker med et langvarigt dødsønske, oplever

stunder med ambivalens. De finder dog ikke, at der kan udvikles en lovgivning, som vil kunne fungere på forsvarlig vis. Det eneste som vil

kunne beskytte livet hos og agtelsen for de, som er mest sårbare i samfundet, vil være et undtagelsesløst forbud.

Medlemmerne påpeger, at dødshjælp risikerer at medføre uacceptable ændringer af grundlæggende normer for samfund, sundhedsvæsen

og menneskesyn. Selve eksistensen af et tilbud om dødshjælp vil afgørende forandre vores forestillinger om alderdom, dødens komme,

livskvalitet og hvad det vil sige at tage hensyn til andre. Hvis først dødshjælp bliver en

mulighed,

så er der for stor risiko for, at det bliver til en

forventning

rettet mod særlige grupper i samfundet. En institutionalisering af dødshjælp risikerer derfor at true princippet om, at vi har

samme krav på respekt og værdighed uafhængigt af hvor meget vi lider og hvor høj livskvaliteten vurderes til at være. Hvis vi tilbyder

dødshjælp, så siges det, direkte eller indirekte, at nogle liv ikke er værd at leve.

Disse rådsmedlemmers kendskab til Oregon-modellen og den nederlandske model indikerer, at de to væsentligste spørgsmål om samtykke

og adgang ikke lader sig regulere på betryggende vis. Det vil 1) være umuligt at afgøre med tilstrækkelig sikkerhed hvornår et ønske om

dødshjælp har den fornødne dybde og vedholdenhed. Medlemmerne noterer sig, efter at have konsulteret fagmiljøer, at mange terminale

patienter oplever et meningsskifte i forbindelse med dødshjælp, når den rette hjælp i form af palliativ behandling bliver givet. Disse ændrer

deres syn på hvad et værdigt liv er, efterhånden som de bliver mere syge og ændrer dermed den målestok de bedømmer livet med. Det vil 2)

være umuligt at tilbyde dødshjælp til de medlemmer af patientgrupper der måtte ønske det, uden at personer i samme livssituation påvirkes

og belastes urimeligt. Det vil desuden være for vanskeligt at afgøre hvornår der er tilstrækkeligt gode grunde til at ønske dødshjælp, til at

sundhedsprofessionelle bør stilles over for den slags afgørelser.

Medlemmerne anser dødshjælp for at stå i et modsætningsforhold til den palliative indsats og er derfor imod en lovliggørelse af dødshjælp,

så længe vi som samfund ikke har udtømt mulighederne for at

lindre.

Hvis man i sundhedsvæsenet bliver bedre til ikke at overbehandle

døende patienter og bliver bedre i stand til at tale med patienter om de nødvendige beslutninger at træffe ved livets afslutning, og hvis den

palliative indsats er fuldt udviklet og fungerer tilfredsstillende, så vil det i høj grad være muligt at skabe anstændige rammer for en værdig

død for alvorligt syge mennesker alene ved at have tilstrækkeligt fokus på den palliative omsorg.

•

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 3: Præsentation fra møde med Det Etiske Råd 4/10-23 om rådets udtalelse om dødshjælp

Det Etiske Råds anbefalinger

Et medlem af Det Etiske Råd er af den overbevisning, at det i princippet kan være muligt at etablere en forsvarlig regulering af

dødshjælp og anbefaler derfor, at man igangsætter en grundig udredning med henblik på at undersøge behovet for dødshjælp i

Danmark, og om der kan etableres en ordning, som kan fungere forsvarligt under hensyntagen til både grundlæggende

samfundsværdier mv. og selvbestemmelsesretten for personer, der ifølge dem selv lever et liv i ubærlig lidelse og ønsker en værdig

afslutning. En sådan udredning bør tillige have fokus på at belyse utilsigtede følgevirkninger i forhold til specifikke danske

værdimæssige, sundhedsfaglige, juridiske, politiske og økonomiske forhold.

•

Medlemmet finder, at spørgsmålet om dødshjælp udgør et reelt dilemma i forhold til et begrænset antal personer, som er

tvunget til at føre liv eller livsafslutninger præget af ubærlig lidelse, som vanskeligt kan nås af de palliative tilbud. Disse personer

er vanskelige at beskrive som samlet gruppe, men kriterier vil kunne blive belyst under den foreslåede udredning.

Medlemmet finder, at de risici, der er til stede ved en lovliggørelse af dødshjælp, i princippet bør kunne identificeres og til en vis

grad minimeres, blandt andet gennem en omhyggeligt udarbejdet screeningsproces, hvor det ud fra både en objektiv og

subjektiv vurdering sikres, at der er tale om en fornuftshabil person med et fast og vedvarende ønske om at afslutte sit liv på

grund af en varig ubærlig lidelse, som ikke kan afhjælpes. Medlemmet anser ikke de to udenlandske modeller, som Det Etiske

Råd har forholdt sig til, for at have opnået en betryggende regulering.

Desuden finder medlemmet, at den nuværende retstilstand også indebærer betænkeligheder, f.eks. når pårørende føler sig

forpligtede til at assistere med at afslutte et liv og dermed - afhængig af omstændighederne - risikerer en kortere eller længere

fængselsstraf, og hvor der samtidig kan sås tvivl om aktualiteten og fastheden af afdødes ønske. Hertil kommer, at personer, der

selv er i stand til at gennemføre et selvmord, kan forværre deres situation ved mislykkede forsøg, ligesom omstændighederne

ofte vil være stærkt belastende for både dem selv, deres pårørende og øvrige omgivelser.

•