Center for Sundhed
NOTAT
Til:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Direkte
29631420
Journal-nr.:24020538
Dato: 17-04-2024
Udtalelse fra regionsrådet i forbindelse med mi-
nisteriets redegørelse til Statsrevisorerne vedr.
beretning nr. 10/2023 om overholdelse af ud-
redningsretten for børn og unge i psykiatrien
Indledning
Regionsrådet i Region Hovedstaden er af Indenrigs- og Sundhedsministeriet
blevet anmodet om at afgive en udtalelse til brug for ministerens redegørelse
til Statsrevisorerne om Rigsrevisionens beretning nr. 10/2023 om overholdelse
af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien.
Region Hovedstadens udtalelse redegør for de foranstaltninger og overvejel-
ser, som Statsrevisionernes bemærkninger har givet anledning til.
Statsrevisorernes bemærkninger
Statsrevisorerne kritiserer skarpt, at regionerne ikke har sikret, at børn og
unge i psykiatrien bliver udredt og får information om deres rettigheder i over-
ensstemmelse med loven. Statsrevisorerne finder det kritisabelt, at børn og
unges udredningsforløb i 2022 i gennemsnit var næsten 4 gange længere end
de lovpligtige 30 dage.
Statsrevisorerne påtaler skarpt, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets natio-
nale overvågning af regionernes overholdelse af udredningsretten ikke er ret-
visende. Statsrevisorerne kritiserede allerede dette forhold i 2018 i beretning
nr. 3/2018 om udredningsretten. Statsrevisorerne kan nu konstatere, at regio-
nernes registreringspraksis på flere punkter fortsat hverken er ensartet eller
korrekt. Derved får ministeriet fortsat et fejlagtigt positivt billede af den faktiske
grad af overholdelse af udredningsretten.