SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 293: Orientering om ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning nr. 10/2023 vedr. overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 293
Offentligt

Statsrevisorernes Sekretariat

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

[email protected]

Slotsholmsgade 10‐12

DK‐1216 København K

T +45 7226 9000

M [email protected]

W sum.dk

Dato: 13‐05‐2024

Enhed: Psykiatri og Misbrug

Sagsbeh.: Emma Lea Stenbæk

Nielsen

Koordineret med:

Sagsnr.: 2024 ‐ 3448

Dok. nr.: 126358

Sundhedsudvalget 2023-24

SUU Alm.del - Bilag 293

Offentligt

Indenrigs‐ og sundhedsministerens redegørelse til

Statsrevisorerne vedr. beretning nr. 10/2023 om overholdelse

af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien

Statsrevisorerne har den 15. februar 2024 fremsendt beretning nr. 10/2023 om

overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien og har samtidig

anmodet om en redegørelse for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen

giver anledning til.

Jeg vil for det første kvittere for, at beretningen sætter fokus på et særdeles vigtigt

område, som fortsat fortjener stor opmærksomhed, og for det andet for, at

beretningen har belyst en række problematikker, som jeg og regionerne vil fokusere

på og tage ved lære af.

Til brug for ministerredegørelsen er der indhentet udtalelser fra regionsrådene, som

er indarbejdet i redegørelsen. Udtalelserne fra regionsrådene er vedlagt som bilag.

Derudover har Danske Regioner fremsendt en udtalelse, som ligeledes vedlægges.

Generelle bemærkninger til beretningen

I beretningen kritiseres regionerne for ikke at overholde retten til hurtig udredning

(udredningsretten) i børne‐ og ungdomspsykiatrien. Kritikken tager afsæt i flere

aspekter af regionernes overholdelse af udredningsretten. Rigsrevisionen kritiserer

ligeledes, at Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet ikke har understøttet en korrekt og

ensartet registrering af udredningsretten på tværs af regionerne.

Rigsrevisionens undersøgelse er afgrænset til patienter, der er henvist til udredning i

børne‐ og ungdomspsykiatrien fra 3. kvartal 2019 til og med 4. kvartal 2022.

Undersøgelsesperioden ligger således hovedsageligt forud for min tiltrædelse som

minister i december 2022. Det bemærkes i øvrigt, at udredningsretten i psykiatrien

var suspenderet fra 18. marts 2020 til 31. august 2020 for at sikre, at der på

sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID‐19. Der var i

hele sundhedsvæsenet udfordringer med lange ventetider i perioden 2020 til 2022

som følge af COVID‐19 og overenskomstkonflikten på sygeplejerskeområder i 2021 og

konsekvenserne heraf.

Udfordringer ift. at sikre ensartet regional praksis indgik også i Rigsrevisionens

undersøgelse fra 2018 om overholdelse af udredningsretten på flere områder,

herunder også børne‐ og ungdomspsykiatrien. Som følge heraf igangsatte det

daværende Sundheds‐ og Ældreministerium et arbejde med at opdatere vejledning

om frit sygehusvalg m.m. Ved beretning fra juni 2022 fandt Statsrevisorerne det

meget utilfredsstillende, at arbejdet med at opdatere vejledningen endnu ikke var

afsluttet.

. / .

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 293: Orientering om ministerredegørelse til Rigsrevisionens beretning nr. 10/2023 vedr. overholdelse af udredningsretten for børn og unge i psykiatrien, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet anerkender og beklager, at ministeriet ikke har

fulgt tilstrækkeligt op på tidligere anbefalinger fra Rigsrevisionen

Efter mit ministerium gjorde mig bekendt med Rigsrevisionens kritik, har jeg haft et

stort fokus på, at der sikres en korrekt registreringspraksis i regionerne. Ligesom den

nuværende regering generelt har et særligt fokus på at sikre en gradvis opbygning af

kapaciteten og nedbringe ventetiderne til udredning i børne‐ og ungdomspsykiatrien.

Jeg vil samtidig slå fast, at udfordringerne i børne‐ og ungdomspsykiatrien ikke er løst

med enkeltstående indsatser, og at Rigsrevisionens beretning belyser generelle

kapacitetsudfordringer i en hårdt presset psykiatri. De overvejelser og tiltag,

beretningen har givet anledning til, skal derfor ses i sammenhæng med regeringens

fortsatte fokus på og historiske store løft af psykiatrien.

I det følgende vil jeg forholde mig til beretningens delkonklusioner samt til

udtalelserne fra regionsrådene i den udstrækning, de måtte adressere de respektive

delkonklusioner.

Delkonklusion: Regionernes overholdelse af udredningsretten

Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne ikke har sikret, at børn og unge udredes for

psykisk sygdom inden for de lovpligtige 30 dage og informeres om deres rettigheder i

overensstemmelse med loven. Rigsrevisionens undersøgelse viser, at regionerne i 70

pct. af forløbene i børne‐ og ungdomspsykiatrien ikke udreder patienterne inden for

de lovpligtige 30 dage. Rigsrevisionens vurderer, at der i 3 pct. af forløbene er gyldige

årsager til, at patienterne ikke udredes inden for de lovpligtige 30 dage.

Jeg bemærker, at Region Syddanmark og Region Midtjylland begge påpeger, at

Rigsrevisionens metode ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af

udredningstiden i børne‐ og ungdomspsykiatrien. Region Midtjylland gør i den

forbindelse også opmærksom på, at det er en lægefaglig vurdering, hvornår et forløb

overgår fra udredning til behandling. Jeg er overordnet enig med regionerne heri. Mit

ministerium har tilsvarende påpeget problemer med metoden, og jeg har i

forlængelse heraf noteret mig, at Rigsrevisionen oplyser, at deres analysemetode

ikke kan bruges til at vurdere den præcise udredningstid for den enkelte patient.

Både jeg og regionerne anerkender dog, at Rigsrevisionens resultater kan og skal

bruges som en overordnet indikation af de klare udfordringer i børne‐ og

ungdomspsykiatrien.

Alle fem regioner anerkender Rigsrevisionens kritik af, at det i for mange forløb i

børne‐ og ungdomspsykiatrien ikke har været muligt at udrede børn og unge inden

for de lovpligtige 30 dage. Regionerne bemærker, at der har været en stigning i

antallet af henvisninger til børne‐ og ungdomspsykiatrien i undersøgelsesperioden og

tilkendegiver, at kapaciteten på området har været under et massivt pres.

Jeg hæfter mig ved at, alle fem regioner oplyser, at de har iværksat tiltag for at

understøtte en kapacitetsudbygning i børne‐ og ungdomspsykiatrien og dermed

nedbringe ventetiderne til udredning. Samtlige regioner oplyser, at de har fokus på at

tilrettelægge bedre patientforløb i børne‐ og ungdomspsykiatrien, bl.a. ved at

gennemføre en omlægning af kapaciteten med henblik på at frigive ressourcer til

børne‐ og ungeområdet.

Side 2

Regeringen har med den seneste psykiatriaftale fra november 2023 haft et særligt

fokus på at tilføre midler til den løbende kapacitetsopbygning i børne‐ og

ungdomspsykiatrien samt sikre rettidig udredning og behandling af høj kvalitet.

Regionernes fokus på at udbygge kapaciteten i børne‐ og ungdomspsykiatrien skal

derfor også ses i sammenhæng med regeringens massive løft af børne‐ og

ungdomspsykiatrien fra 2024 og frem.

I tilknytning til Rigsrevisionens konklusion vedr. overholdelse af udredningsretten,

hæfter jeg mig også ved, at en undersøgelse foretaget i samarbejde med VIVE viser

en sammenhæng mellem socioøkonomisk baggrund og varighed af

udredningsforløbet. Undersøgelsen belyser ikke de bagvedliggende årsager til de

påviste forskelle i udredningstider, og sammenhængen varierer på tværs af

regionerne.

Der kan være mange grunde til, at et udredningsforløb strækker sig over længere tid.

Eksempelvis vil nogle udredningsforløb være særligt komplekse og kræve en særlig

indsats, f.eks. hvis barnet kommer fra en baggrund med omsorgssvigt.

Men det er afgørende, at vi har et stærkt offentligt sundhedsvæsen, hvor alle kan få

hjælp, hvis de har brug for det. Derfor tager vi det også alvorligt, når rapporten fra

VIVE, der indgår i rigsrevisionens beretning, indikerer at socioøkonomisk baggrund

kan have en betydning for ventetiden til udredning.

Jeg bemærker i den forbindelse, at flere af regionerne oplyser, at undersøgelsen giver

anledning til at undersøge forskelle i udredningstid og bagvedliggende årsager,

nærmere. Ligesom jeg selv, på baggrund af Rigsrevisionens beretning, vil være særligt

opmærksom på lige adgang i forbindelse med det igangværende arbejde med

justering af patientrettighederne i børne‐ og ungdomspsykiatrien.

Delkonklusion: Information om patientrettigheder og udarbejdelse af

udredningsplaner

Rigsrevisionens konkluderer, at regionerne ikke i tilstrækkelig grad har informeret

børn og unge om deres rettigheder i overensstemmelse med loven eller givet børn og

unge de udredningsplaner, de har ret til.

I deres bidrag anerkender alle fem regioner problemet og understreger, at det er

afgørende, at børn og unge i psykiatrien informeres om deres rettigheder i

overensstemmelse med loven og modtager udredningsplaner i de tilfælde, hvor

udredningsretten ikke overholdes. Jeg forventer naturligvis, at regionerne vil have

fortsat og kontinuerligt fokus på at informere børn og unge om deres rettigheder og

udredningsforløb i overensstemmelse med loven.

Jeg vil samtidig understrege, at en korrekt registrering af udredningsretten er en

afgørende forudsætning for, at børn og unge kan oplyses om deres

patientrettigheder og modtage en udredningsplan i overensstemmelse med loven.

Både Region Midtjylland og Region Nordjylland bemærker i den forbindelse, at de

følger en korrekt registreringspraksis og derfor har sikret, at børn og unge oplyses om

deres patientrettigheder i overensstemmelse med loven. Region Midtjylland påpeger,

at det virker unuanceret at sidestille regionerne i den samlede konklusion.

Side 3

Det er naturligvis afgørende for mig, at børn og unge, der har behov for hjælp i den

regionale behandlingspsykiatri, oplyses tilstrækkeligt om deres rettigheder uanset

hvor i landet, de bor. Det fremgår klart og tydeligt af den gældende lovgivning, at

patienter i psykiatrien, såvel som i somatikken, skal informeres om deres

patientrettigheder. Jeg finder det derfor glædeligt, at regionerne, på baggrund af

Rigsrevisionens beretning, vil have et skærpet fokus på at informere børn og unge i

psykiatrien om deres rettigheder.

Delkonklusion: Den regionale registreringspraksis

Rigsrevisionen konkluderer, at regionerne i varierende omfang har indberettet, at

patienter er endelig udredt efter første samtale, selvom en stor del af disse

patienters udredningsforløb fortsætter efterfølgende. Rigsrevisionen konkluderer, at

Region Sjælland, Region Hovedstaden og Region Syddanmark systematisk har

indberettet, at patienter er endelig udredt efter første samtale, selv om en stor del af

disse patienters udredningsforløb fortsætter efterfølgende.

Danske Regioner oplyser, at de, i samarbejde med en underarbejdsgruppe af klinikere

og sparring fra regionerne, har udarbejdet en fællesregional retningslinje og

eksempelsamling for udredning i psykiatrien. Danske Regioner oplyser, at den

fællesregionale retningslinje og den fællesregionale eksempelsamling har til formål at

bidrage til en ensartet fortolkning af udredningsretten på tværs af regionerne.

Jeg noteret mig desuden, at Danske Regioner i deres høringssvar har oplyst, at de

ligeledes har konstateret uoverensstemmelser i registreringspraksissen i

voksenpsykiatrien. Mit ministerium har tidligere undersøgt, om der er tegn på

regionale forskelle i andelen af patienter i voksenpsykiatrien, som er registreret som

endelig udredt på 1. kontakt. Der er her konstateret en vis variation på tværs af

regionerne, men markant mindre end i børne‐ og ungdomspsykiatrien. Ministeriet

følger dog denne udvikling såvel i børne‐ og ungepsykiatrien som i voksenpsykiatrien

tæt og har tidligere bestilt nye data ved Sundhedsdatastyrelsen. Såfremt disse data

tyder på forskelle i registreringen på tværs af regioner, vil jeg tage fat i regionerne.

Jeg noterer mig i øvrigt, at alle regioner anerkender, at der skal være en korrekt og

ensartet registreringspraksis i henhold til gældende lovgivning. Samtlige regioner

oplyser, at den fællesregionale retningslinje er medvirkende til at sikre en korrekt og

ensartet registreringspraksis på tværs af regionerne.

Fsva. angår de tre regioner, som ifølge Rigsrevisionen systematisk har indberettet, at

patienter er endelig udredt efter første samtale, hæfter jeg mig ved, at de også vil

sikre, at registreringen fremadrettet sker i overensstemmelse med gældende

lovgivning.

Rigsrevisionens konkluderer videre, at Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet ikke har

understøttet, at regionerne har en korrekt og ensartet indberetning af overholdelsen

af udredningsretten i børne‐ og ungdomspsykiatrien.

Rigsrevisionen anbefaler, at Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet sikrer, at regionernes

registreringspraksis bliver retvisende.

Jeg anerkender, at en retvisende registreringspraksis i regionerne er afgørende for en

retvisende monitorering af overholdelsen af udredningsretten. Jeg kan oplyse, at jeg

efter min tiltræden som minister har været meget optaget af at følge op på

Side 4

Rigsrevisionens tidligere kritik og sikre, at der kommer styr på regionernes fortolkning

af udredningsretten og heraf en korrekt registreringspraksis.

Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet udstedte sidste år en opdateret vejledning om frit

sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til

henviste patienter. Vejledningen skal sikre en korrekt og ensartet fortolkning af

udredningsretten på tværs af de 5 regioner.

Flere af regionerne understreger også, at der i langt de fleste udredningsforløb i

børne‐ og ungdomspsykiatrien i praksis tilbydes behandling sideløbende med

udredningen. Ligesom det, i nogle særligt komplekse tilfælde, kan være vanskeligt at

foretage en udredning inden for 30 dage i børne‐ og ungdomspsykiatrien.

Jeg har på baggrund af Rigsrevisionens beretning derfor nedsat et bredt rådgivende

udvalg, der skal klarlægge rammerne for udredning og behandling i børne‐ og

ungdomspsykiatrien. På baggrund af afdækningen skal udvalget udforme forslag til,

hvordan patientrettighederne i børne‐ og ungdomspsykiatrien kan gentænkes og

styrkes, så de i højere grad understøtter den faktiske virkelighed, der møder børn,

unge og deres familier.

I den forbindelse hæfter jeg mig også ved, at flere af regionerne påpeger, at der i

øjeblikket findes ganske få samarbejdsaftaler med private behandlingstilbud under

det udvidet frit sygehusvalg. I de tilfælde, hvor børn og unge ikke udredes inden for

de lovpligtige 30 dage, kan det således være en udfordring at anvise et alternativt

udredningstilbud. Repræsentanter for de private aktører er en del af det rådgivende

udvalg for patientrettigheder. Det rådgivende udvalg forholder sig derfor også til,

hvordan vi sikrer, at patientrettighederne kan bidrage til at skabe de rette

forudsætninger for den bedst mulige inddragelse af private aktører.

Opsamling

Afslutningsvis vil jeg igen kvittere for, at beretningen sætter fokus på vigtige

udfordringer i børne‐ og ungdomspsykiatrien. Udfordringer, som vi skylder både

børnene, de unge og deres familier, at tage alvorligt.

Jeg og regionerne tager beretningens kritik og resultater til efterretning, og bruger

beretningen som vigtig læring i vores videre arbejde. Mit ministerium udstedte som

nævnt allerede sidste år en opdateret vejledning, der skal understøtte en korrekt og

ensartet registrering i regionerne. Men mit og regionernes arbejde med at følge op

på Rigsrevisionens anbefalinger er langt fra i mål.

Regeringen har et stort fokus på at sikre et massivt kapacitetsløft i psykiatrien bredt

set og specifikt i børne‐ og ungdomspsykiatrien. Ligesom vi ser på, hvordan vi kan

styrke børn og unges patientrettigheder i psykiatrien. Sideløbende med de indsatser,

vi allerede har iværksat, vil vi naturligvis følge området tæt og fortsat følge

udviklingen i ventetiderne til udredning.

Side 5

Der er tilsendt en kopi af dette brev inkl. udtalelser fra de fem regionsråd til

Rigsrevisionen på [email protected]

Med venlig hilsen

Sophie Løhde

Side 6