Evaluering af fremmøde og attraktivitet
1
Indledning
Mennesker med svær psykisk lidelse har ofte en livsstil præget af social isolation og vanskeligheder ved at skabe
struktur i hverdagen. Samtidigt ses en dobbelt så hyppig stillesiddende adfærd i forhold til baggrundsbefolkningen - helt
til et aktivitetsniveau svarende til en kørestolsbruger. Desværre er det også en kendt vanskelighed at rekruttere
personer med psykisk sygdom til programmer med fokus på fysisk aktivitet (Nordentoft et al, 2015).
Innovationsprojektet ”Konceptudvikling af en attraktiv MotionsCafé
via brugerinddragelse i en iterativ og
undersøgende designproces” har som projektmål at opnå højt fremmøde og være så attraktiv, at den scorer over 4 på
en 5-trinsskala.
2
Konklusion og anbefalinger
MotionsCaféen har på lidt over et år lykkedes med at tiltrække knap 110 nye deltagere ud af ca. 700 mulige og knap 50
faste gengangere hos en målgruppe, som er meget svære at få deltagelse fra. Deltagerne vurderer tilbuddet så
attraktivt, at det scorer 4,8 på en 5-trinsskala.
Deltagerne beskriver det civile tilbud, som helt særligt med deraf afledte konsistente tilbagemeldinger om høj
attraktivitet. Dette begrundes ved trygheden i deltagelse pga. frivillighed, ejerskab, ligeværdigheden, værdighed og at
være del af en succes. Det er unikt at have skabt et velbesøgt tilbud for målgruppen. Et tilbud, som udover fællesskab
understøtter deltagernes ønsker i forhold til at ændre livsstil.
Det er vores erfaring, at deltagernes oftest livslange erfaringer med psykisk sygdom, nederlag og stigmatisering i nogle
tilfælde har fodret en angst for at skuffe sig selv og andre og en affødt selvstigmatisering i forhold til at være uværdige
og sågar uønskede. Læg dertil behovet for en væsentlig grund til at komme ud af sengen om morgenen, trodse
symptomer, sløvende medicin, selvisolation og genindlæggelser. Deltagerne udtrykker ofte deres overvindelse af angst
for at møde op og deres forberedelser for at sikre, at de kommer op og afsted til MotionsCaféen.
Det, at deltagerne har truffet beslutning om at møde op i MotionsCaféen, kan derfor ses som en livsstilsændring i sig
selv.
Givet det åbenlyse behov for tilbud som dette, anbefales det at sikre MotionsCaféens fortsattte udvikling, videreførsel
og bæredygtig forankring på Frederiksberg og samtidig undersøge indsatsens skalerbarhed.
3
Metode og datagrundlag
Antallet af fremmødte er opnået ved simpel optælling og registering i og efter hver MotionsCafé af den dataansvarlige i
rummet. Antallet af nye deltagere optælles på lignende vis, idet vort kendskab til deltagerne og opmærksomhed på nye
deltager muliggør dette. Navne noteres ikke grundet deltagernes behov for fuldstændig anonymitet. Antallet af
gengangere beregnes som antal deltagere minus antal nye.
Det totale antal gengangere er opnået ved personalets optælling af kendte ansigter, som ses deltager igen og igen
–
ofte eller med lange mellemrum.
Før Covid-19 brugte MotionsCaféen et afkrydsningsskema med smileyer til at måle hvor attraktiv den enkelte
MotionsCafé havde været (se næste side) og efter genåbning blev det mål ved hjælp at små trillebolde. Personalet har
på forskellig vis udfordret deltagernes afkrydsning i forhold til, om der lå en bias i forhold til gruppeadfærd, venlighed
eller beskyttelse af MotionsCaféen. Det er kategorisk og meget bestemt blevet afvist.
Håb i Psykiatrien
januar 2021
Side
1
af
4