Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 29
Offentligt
2767026_0001.png
Anmodning om foretræde Sundhedsudvalget
En løsning til de 20 års lavere levealder for mennesker med svær
psykisk lidelse og samtidigt en vej til at ”komme i gang igen” efter
psykiatrisk indlæggelse
Foreningen Håb i Psykiatrien vil gerne oplyse udvalget om MotionsCaféen og bede om finansiel støtte til drift og
udbredelse.
Håb i Psykiatrien er en almennyttig forening, der har til formål at skabe håb, glæde, fællesskaber og bedre sundhed for
mennesker med tilknytning til regionspsykiatrien. Foreningen laver hundredvis af mikrodonationer, koncerter, og små
fællesskaber med frivillige for alle psykiatriske afsnit i alle 5 regioner og når dermed ca. 5000 patienter årligt.
MotionsCaféen som første trædesten fra psykiatrisk indlæggelse
Håb i Psykiatrien har siden september 2019 udviklet og driftet et socialt fællesskab med motion og sund frokost i civilt
regi med deltagelse af medmennesker med svær psykisk lidelse primært fra distriktspsykiatrien Frederiksberg/Vanløse
og fra januar 2022 også i Gladsaxe. Et motionsfællesskab, som mødes i fitnesscentre el.lign. et par timer 3-4 gange
ugen hele året, hvor fællesspisning af et sundt fedtfattigt måltid indgår 1-2 gange ugentligt.
MotionsCaféen er et unikt motionsfællesskab for en særligt udsat målgruppe med en overdødelighed på 20 år, som
tidligere livstilsindsatser ikke har formået at rekruttere og fastholde over tid. MotionsCaféerne er et tilbud for de
personer, der ikke kan bruge de almene tilbud i civilsamfund og kommune, og er derfor en nødvendig første
trædesten for brobygning til civilsamfundet.
MotionsCaféerne på Frederiksberg og i Gladsaxe lykkes med at løfte de mest udsatte borgere til et værdigt liv
gennem ”noget at stå op til” som giver indhold, fysisk og mental styrke, en masse glade oplevelser
i fællesskab med
andre ligesindede
og derfor troen og modet til at tage næste skridt på recovery rejsen.
Tilbuddet er særligt på flere parametre, herunder den ligeværdige samskabelse med tilbuddets brugere, samarbejdet
med distriktspsykiatrien, den ret intensive motionsudøvelse samt ikke mindst brugerantal og fastholdelsesevne. Det
kræver et meget trygt rum udenfor systemerne, uden krav og et hold gæve frivillige som netop kan skabe et rart og
ufarligt sted at komme.
Vi ser 1-2 nye deltagere hver uge og ca. halvdelen bliver gengangere, som vender tilbage i dårlige eller gode perioder
afhængig af livets og sygdommens udsving. Til en gennemsnitlig træning ser vi 10-15 deltagere og ikke sjældent er vi
25.
Effekter og business case
MotionsCaféerne skaber dokumenterbare positive forandringer, hvad angår både sund livsstil, øget mental trivsel og
større netværk. Udover sundere livsstil opnås altså øget trivsel og livsmod, styrke og lyst til at være bidragende
borger.
Psykiatri ser en markant nedgang i genindlæggelser og indlæggelsesdage og afkortning af ambulante forløb.
Kommunen ser en afkortning af vejen til beskæftigelse med ca. 1 år og en nemmere fastholdelse af egen bolig. Hver
deltagelse koster under 300 kr. inkl. professionelle trænere, frivillig pleje, sund mad, klippekort til SATS mv.
Samlet sandsynliggøres en offentlig besparelse på 3 kr. for hver investeret krone. Business case i bilag.
Håb i Psykiatrien, Heimdalsgade 37, 1. 2200 København N
Mobil +45 6022 4061, [email protected], www.haabipsykiatrien.dk, CVR 39527871, Nordea reg. nr. 2150, konto 4394518528
SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 29: Henvendelse fra Foreningen Håb i Psykiatrien vedr. foretræde om finansiering af MotionsCafé for personer med svær psykisk lidelse
2767026_0002.png
Finansiel anmodning:
800.000 til årlig drift af MotionsCafé på Frederiksberg, hvor over 100 har en fast tilknytning og 60 deltagelse opnås på
de 4 ugentlige trænings- og samværstider.
800.000 kr. årligt for hver efterfølgende MotionsCafé udvalget ønsker udviklet og sat i drift
Lær mere om MotionsCaféerne
Se bilag for program og evaluering.
Se små videoer om MotionsCaféen her og læse mere om foreningen og tilbuddet via vores hjemmeside
www.haabipsykiatrien.dk
Udvalget er altid meget velkomne i MotionsCaféen. En person ad gangen og med forudgående aftale, så vi ikke
kompromitterer det trygge rum.
Kontakt os endelige får yderligere information.
På forhånd stor tak
Lotte Frost Jørgensen
Initiativtager til og formand for Håb i Psykiatrien
Jeg er kommet over på depotmedicin, og det tager min energi, så jeg har ligget på min sofa i en
måned. Nu har jeg været i MotionsCaféen tre gange, og det er så godt. Jeg sover om natten, fordi
jeg ikke bare ligger og småsover hele dagen
”.
Mandlig deltager i MotionsCaféen sidst 50’erne, døjer med svær overvægt
Håb i Psykiatrien, Heimdalsgade 37, 1. 2200 København N
Mobil +45 6022 4061, [email protected], www.haabipsykiatrien.dk, CVR 39527871, Nordea reg. nr. 2150, konto 4394518528