SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 289
Offentligt

Status for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier

Rapportering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024 til Folketingets

Finansudvalg og Folketingets Sundhedsudvalg

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indhold

Indhold .....................................................................................................................................................................................................2

Indledning ........................................................................................................................................................................................3

Baggrund .........................................................................................................................................................................................3

2.1

2.2

Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle ...........................................................................................4

Effektiviseringskrav .................................................................................................................................................................4

Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn .............................................................................................................6

3.1

3.2

3.3

3.4

Status på fremdrift og ibrugtagning ......................................................................................................................................6

Status på realisering af effektiviseringskrav ....................................................................................................................... 10

Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter ............................................................................................. 10

Status på kapacitet .............................................................................................................................................................. 11

Aktuelle temaer ............................................................................................................................................................................ 11

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

4.6

4.7

4.7.1

Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne .................................................................................................................. 11

Håndtering af budgetoverskridelser ................................................................................................................................... 11

Reviderede rammer for regionernes rapportering og ministeriets tilsyn med projekterne ........................................... 12

Etablering af advisory boards i regionerne ........................................................................................................................ 12

Status på igangværende projekter ..................................................................................................................................... 12

Sundhedsfond ...................................................................................................................................................................... 14

Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne ............................................................................................ 14

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland .................................................................................................. 15

Beskrivelser af og status på de enkelte projekter ...................................................................................................................... 17

Side 2

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

1. Indledning

Med de 16 kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier er der afsat en samlet ramme på 59,1 mia. kr. (24-pl) til investeringer i nye

og moderniserede sygehuse,

jf. dog afsnit 4.2 vedr. Håndtering af budgetoverskridelser.

Regionerne er bygherrer, mens staten

udbetaler støtte og fører overordnet tilsyn med de enkelte byggerier. Ti byggerier er fuldt ibrugtaget og tre er delvist ibrugta-

get. Byggerierne ibrugtages løbende frem mod 2027. De seks igangværende projekter er sat under skærpet tilsyn af Indenrigs-

og Sundhedsministeriet. Regionerne forventer fortsat at kunne realisere de aftalte effektiviseringsgevinster på ca. 2,7 mia. kr.

(24-pl).

2. Baggrund

Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal orientere Sundhedsudvalget (kvartalsvist) og Finansudvalget (årligt) om status på de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier,

jf. administrationsgrundlag vedr. Indenrigs- og Sundhedsministeriets kvalitetsfonds-

midler til sygehusinvesteringer.

Samtidig orienteres udvalgene om baggrunden og rammerne for den samlede investering i de

kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier. Med mindre andet er angivet, afspejler denne orientering status pr. 1. kvartal 2024.

Det fremgår af økonomiaftalen med regionerne (ØA) for 2008, at målsætningen om et tidssvarende og bæredygtigt sygehus-

væsen kræver strukturændringer og investeringer i nye bygninger og ny teknologi. Den daværende regering nedsatte derfor i

2007 et ekspertpanel, der fik til opgave at vurdere konkrete anlægsprojekter fra regionerne i forhold til en række i økonomiaf-

talen fastlagte principper vedrørende samling af enheder, driftsøkonomisk rentabilitet, effektivitet og kvalitet.

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer (det såkaldte Erik Juhl-udvalg) vurderede bl.a. ansøgningerne ud fra en antagelse

om, at der som følge af udvikling i teknologi, nye behandlingsformer mv. i perioden 2007-2020 ville ske en vækst på ca. 50 pct.

i antallet af ambulante behandlinger og et modsvarende fald i antal senge i størrelsesordenen 20 pct., svarende til et årligt fald

på 1,7 pct

Der var ikke tale om et krav til regionerne, men om en beregningsforudsætning.

På baggrund af panelets anbefalinger blev den økonomiske ramme for projekterne lagt fast i finansloven for 2009. Der blev

fastlagt en samlet totalramme på 41,4 mia. kr. (09-pl). Heraf bidrager staten via Kvalitetsfonden med 25 mia. kr. og regionerne

med 16,4 mia. kr. Med økonomiaftalen for 2013 fik regionerne desuden mulighed for at låne op til 1 mia. kr. til energiinveste-

ringer i kvalitetsfondsprojekterne. Den samlede totalramme for projekterne er dermed 59,1 mia. kr. i 24-pl,

jf. dog afsnit 4.2

vedr. Håndtering af budgetoverskridelser.

De 16 kvalitetsfondsprojekter omfatter dels helt nybyggede hospitaler, dels til- og ombygninger på eksisterende matrikler. Fæl-

les for projekterne er, at de alle spiller en vigtig rolle i samlingen af sygehusdriften, herunder den højt specialiserede akutbe-

handling, på færre matrikler, hvilket er en central forudsætning i Sundhedsstyrelsens anbefalinger til akutområdet fra 2007

I regeringens støttetilsagn til de enkelte projekter er der fastsat en økonomisk totalramme. Inden for denne ramme er det regi-

onens ansvar at opføre et tidssvarende og fuldt funktionsdygtigt sygehus, der kan rumme de kapacitetsforudsætninger, som

fremgår af tilsagnet,

jf. regnskabsinstruksen for de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier.

Med formuleringen vedr. kapacitet

forstås, at kapaciteten skal svare til det af regionen forventede behov ved ibrugtagning, idet ekspertpanelet understregede, at

det var op til den enkelte region at træffe beslutninger om den konkrete dimensionering af det enkelte byggeri,

jf. Boks 1.

Boks 1

Ekspertpanelet om generelle forudsætninger og regionernes handlerum

”Det er centralt at understrege, at der med de fastlagte økonomiske rammer ikke er tilsigtet en detailstyring af regionernes

projekter. De forudsætninger

om behovsfremskrivning, dimensionering og kapacitetsudnyttelse mv., som ligger til grund for panelets tilpasning, er ikke hver for sig forudsat bindende

for projektets realisering. Inden for den konkrete investeringsramme kan regionen i projekteringsfasen fastlægge de løsninger, der er hensigtsmæssige

lokalt

– under iagttagelse af de generelle principper om bl.a. bedre kapacitetsudnyttelse.”

Kilde:

Ekspertpanelet vedr. sygehusinvesteringer 2010: Regionernes investerings- og sygehusplaner - Screening og vurdering II

Ekspertpanelet anvendte hhv. ambulante besøg/ambulante behandlinger og senge/sengedage overlappende. For redegø-

relse vedr. ekspertpanelets begrebsanvendelse henvises til svar på SUU alm. del spm. 238, 239 og 736 (2019-20).

Sundhedsstyrelsen (2007):

Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen.

Side 3

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det er desuden en tilsagnsbetingelse, at en bestemt andel af totalrammen reserveres til it, udstyr, apparatur mv. Totalrammen

er gældende i hele projektperioden. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har dog taget til efterretning, at nogle projekter efter

en konkret vurdering har besluttet at reducere budgettet til it, udstyr og apparatur mv. De ændringer, der i øvrigt sker i projek-

terne, er prioriteringer og omdisponeringer foretaget af regionen inden for totalrammen. Den økonomiske totalramme sikrer,

at der også er midler til øvrige regionale anlægsprojekter, som ikke er støttet af Kvalitetsfonden, ligesom den fremmer omkost-

ningseffektive og innovative løsninger.

2.1 Formelle rammer for projekterne, herunder ministeriets rolle

Regelsættet for kvalitetsfondsprojekterne udgøres af et administrationsgrundlag samt en regnskabs- og en revisionsinstruks.

Administrationsgrundlaget beskriver de overordnede rammer for ministeriets tilsyn samt ansvarsfordelingen mellem ministe-

riet og regionerne. Regnskabsinstruksen beskriver regionernes forpligtelser som tilskudsmodtager, herunder rammerne for

regionernes rapportering til ministeriet.

Regionerne er bygherrer på de enkelte kvalitetsfondsbyggerier. Det er et tilsagnskrav, at regionerne skal levere fuldt funktions-

dygtige sygehuse, som bygges fleksibelt, så de kan håndtere fremtidens behandlingsbehov,

jf. også Boks 1.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet udbetaler tilskud fra Kvalitetsfonden og fører tilsyn med projekterne. Formålet med tilsynet

er at sikre, at de enkelte projekter lever op til regeringens tilsagnsbetingelser, og at de er robuste og realisable inden for den

økonomiske totalramme, der er bindende for det enkelte projekt. Tilsynet er baseret på regionernes rapporteringer om projek-

terne, der også tilgår regionsrådene. Den statslige opfølgningsforpligtelse i forhold til tilskudsmidlerne er overvejende af øko-

nomisk karakter,

jf. administrationsgrundlaget.

Såfremt rapporteringerne ikke betrygger Indenrigs- og Sundhedsministeriet i, at det enkelte projekt kan leve op til det overord-

nede formål, har ministeriet mulighed for at iværksætte sanktioner. Sanktionerne kan være uformelle (fx ved hyppigere møder

med regionen), eller formelle i form af et skærpet tilsyn.

De konkrete rammer for et skærpet tilsyn vil afhænge af udfordringerne i det konkrete projekt, men kan fx indebære jævnlige

møder med ministeriet og særlige rapporteringskrav. Ministeriet vil desuden kunne pålægge regionen at igangsætte en eks-

tern vurdering af projektets styring og handlemuligheder. I særlige tilfælde vil ministeriet kunne pålægge regionen at etablere

en uafhængig rådgivningsfunktion, som har adgang til alt relevant materiale og refererer direkte til direktionen og/eller regi-

onsrådsformanden. De nærmere rammer herfor vil kunne fastsættes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet efter en konkret

vurdering.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har desuden mulighed for at sætte udbetaling af kvalitetsfondsmidler i bero og revidere

lånedispensationer. I særlige tilfælde kan regionen eventuelt pålægges at tilbagebetale udbetalte midler.

2.2 Effektiviseringskrav

Det er en central forudsætning for kvalitetsfondsinvesteringen, at de nye bygninger understøtter en mere effektiv drift,

jf. Boks

Boks 2

Baggrund om effektiviseringskrav i kvalitetsfondsprojekterne

”Der vil blive stillet krav om effektivitetsgevinster ved investeringerne, som skal medgå til at finansiere aktivitetsvækst på

sygehusene i takt med, at

gevinsterne realiseres. Investeringerne skal muliggøre en mere effektiv opgaveløsning og ressourceanvendelse via bedre logistik og ny teknologi og

moderne og energieffektive løsninger, der ligger ud over de almindelige, løbende produktivitetsforbedringer i sygehusvæsenet. Der gives ikke mulighed

for lånefinansiering af effektivitetsgevinsterne. Der er endvidere enighed om, at nye investeringer vil aflaste behovet for den løbende renovering og

vedligeholdelse af sygehusene.”

Kilde:

Aftale om regionernes økonomi for 2010.

Alle kvalitetsfondsprojekterne undtagen akutmodtagelsen i Slagelse er i de endelige støttetilsagn blevet tildelt et konkret ef-

fektiviseringskrav. Samlet set skal der realiseres en varig effektiviseringsgevinst på ca. 2,7 mia. kr. (24-pl).

Side 4

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Grundlag for effektiviseringskravene

Kravene til de enkelte projekter svarer til mellem fire og otte procent af driftsudgifterne for de funktioner, der berøres af byg-

geriet

. Effektiviseringskravet er derfor for nogle byggerier fastsat alene ud fra driftsudgifterne i de funktioner, der samles i

kvalitetsfondsprojektet, og for andre byggerier også ud fra drift i eksisterende bygninger, som forventes at kunne tilrettelæg-

ges mere effektivt som følge af kvalitetsfondsinvesteringen.

Ekspertpanelets foreløbige vurderinger af de 16 kvalitetsfondsprojekter fremgår af to screeningsrapporter fra 2008 og 2010

der bl.a. indeholder en række generelle overvejelser om forudsætninger for en mere effektiv drift i de nye bygninger. Det gæl-

der fx følgende:

•

Muligheder for forbedret kapacitetsudnyttelse, bl.a. ved etablering af enestuer og udvidet driftstid for scannere, am-

bulatorier m.m.,

Muligheder for forbedret arbejdstilrettelæggelse, understøttet af logistisk teknologi og fysiske rammer, der under-

støtter bedre patientforløb,

Hurtigere restitution og færre hospitalsinfektioner pga. etablering af enestuer i nybyggeri,

Øget omlægning til ambulant behandling pga. mindre indgribende behandlingsformer, fx kikkertkirurgi i stedet for

åben kirurgi,

Udflytning af kontroller og konsultationer til borgerens hjem med øget anvendelse af telemedicin m.m.,

Accelererede patientforløb som følge af samlingen af højt specialiseret akut behandling på færre enheder og etable-

ring af fælles akutmodtagelser med speciallæger i front,

jf. Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007.

Ekspertpanelet lagde således vægt på, at forventningen til en mere effektiv drift i de nye bygninger dels afspejlede de konkrete

forbedringer, der kunne opnås med nye bygninger, dels den udvikling i teknologi, behandlingsformer m.m., der måtte forven-

tes at finde sted parallelt med byggeprojekterne.

Det er desuden væsentligt at bemærke, at de forudsatte driftsgevinster handler om at frigøre ressourcer ved at understøtte

bedre ressourceudnyttelse, bedre arbejdsgange og bedre patientforløb

–

ikke om at løse den samme opgave på samme måde

med færre ressourcer.

Ekspertpanelets vurdering af potentialet for en mere effektiv drift afhang i høj grad af den konkrete kontekst for det enkelte

byggeri (fx om der var tale om en tilbygning til et eksisterende hospital eller nybyggeri, om det var somatik eller psykiatri, i hvil-

ket omfang der er mulighed for at samle funktioner og/eller matrikler mv.), og derfor foretog ekspertpanelet en konkret vurde-

ring af potentialet i de enkelte projekter, bl.a. på baggrund af regionernes egne potentialevurderinger,

jf. også svar på SUU

alm. del spm. 150 (2019-20) vedr. regionernes vurdering af effektiviseringsmuligheder.

Rammer for realisering af effektiviseringskravet

Det fremgår af de endelige støttetilsagn, at effektiviseringsgevinsterne skal bidrage til finansiering af ny sygehusaktivitet. Det

er med afviklingen af det generelle produktivitetskrav for sygehusene

ikke forudsat, at regionernes produktion målt i DRG-

aktivitet skal stige med et beløb svarende til de realiserede effektiviseringsgevinster. Der er dermed ikke knyttet en konkret

forventning til omfanget af den forventede nye sygehusaktivitet. Hensigten er, at der frigøres ressourcer, som regionerne selv

kan prioritere.

Effektiviseringskravene indebærer ikke en reduktion af de regionale budgetter, og de frigjorte midler indgår ikke i opgørelser af

evt. økonomiske løft i de årlige økonomiaftaler med regionerne,

jf. svar på SUU alm. del spm. 243 (2019-20).

Driftsudgifterne er i de enkelte tilsagnsbreve angivet som enten driftsudgift, driftsbudget eller driftsregnskab for det rele-

vante budget- eller regnskabsår. For Hvidovre Hospital er effektiviseringskravet dog angivet som en procentdel af selve inve-

steringen. De konkrete formuleringer om effektiviseringskravene til de enkelte projekter fra de endelige tilsagn er gengivet i

svar på SUU alm. del spm. 150 (2019).

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2008/november/regionernes-investerings-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering

https://sum.dk/publikationer-sundhed/2010/november/regionernes-investering-og-sygehusplaner-screening-og-vurdering-

ii.

Ekspertpanelets sammensætning og kommissorium fremgår af screeningsrapporterne.

Produktivitetskravet pålagde i perioden 2002-2018 sygehusene 2 pct. årlig aktivitetsvækst uden direkte økonomisk kompen-

sation. Kravet blev suspenderet med Aftale om regionernes økonomi for 2018 og endeligt afskaffet med aftalen for 2019.

Side 5

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Effektiviseringskravet skal realiseres i år ét efter projektets ibrugtagning, men regionernes arbejde med at realisere mulige

effektiviseringer foregår i praksis løbende frem mod fuld ibrugtagning,

jf. status på realisering af effektiviseringskrav nedenfor.

Den budgetmæssige realisering af effektiviseringskravene følger en model, der er aftalt med regionerne i Aftale om regioner-

nes økonomi for 2017. Det fremgår af aftalen, at 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fastholdes i den enkelte region til ny

sygehusaktivitet, mens de resterende 50 pct. af effektiviseringsgevinsterne fordeles mellem regionerne efter bloktilskudsnøg-

len til ny sygehusaktivitet, herunder demografi og kræft mv. Omfordelingen indfases fra 2017 frem mod et niveau på ca. 2,7

mia. kr. (24-pl) årligt i 2025. Med denne omfordeling af halvdelen af gevinsterne er hensynet, at de regioner, der har fået flest

midler fra Kvalitetsfonden, deler gevinsterne med de øvrige regioner. Omfordelingen har hjemmel i Lov om ændring af lov om

regionernes finansiering (lov nr. 1735 af 27/12/2016).

Rammer for opfølgning på effektiviseringsarbejdet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fastlagt et rapporteringskoncept for det regionale arbejde med effektiviseringerne, som

skaber gennemsigtighed i arbejdet med at realisere effektiviseringsgevinsterne som forudsat, herunder at der er tale om reelle

effektiviseringer. Konceptet er drøftet med Rigsrevisionen,

jf. særskilt afsnit om Rigsrevisionen nedenfor.

3. Overordnet status for projekterne og ministeriets tilsyn

Alle igangværende byggerier rapporterer kvartalsvist til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. 14 projekter har anmodet om og

modtaget adgang til energilånepuljen til kvalitetsfondsbyggerier, der blev etableret med Aftale om regionernes økonomi for

2013. Ti projekter er fuldt ibrugtaget, og tre projekter er delvist ibrugtaget,

jf. Tabel 1, Figur 2 og afsnit om fremdrift og ibrug-

tagning nedenfor.

I de følgende afsnit og tabeller er status på projekterne angivet på baggrund af oplysninger fra regionernes rapportering. I

nogle tilfælde betyder den aktuelle situation på projekterne, at fx oplysning om økonomisk prognose eller forventet ibrugtag-

ningsår er behæftet med stor usikkerhed. Den aktuelle situation på de enkelte igangværende projekter er beskrevet i afsnit

Status på igangværende projekter

3.1 Status på fremdrift og ibrugtagning

Fremdrift og færdiggørelsesgrad

Regionernes kvartalsrapporter for de enkelte projekter skal indeholde dels en opdateret tidsplan, dels en opgørelse af færdig-

gørelsesgrad for projektet som helhed samt for de enkelte delprojekter. Færdiggørelsesgraden pr. projekt og for projekterne

samlet set er illustreret i Figur 1 nedenfor. Den viste færdiggørelsesgrad for Hvidovre er tilnærmet, idet kvartalsrapporten for

3. kvartal 2023 udviser en realiseret færdiggørelsesgrad på over 100 pct.

Status på realiseret og forventet ibrugtagning

Følgende byggerier betragtes som fuldt ibrugtaget,

jf. Tabel 1

Det Nye Rigshospital

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Nyt Hospital Herlev

Det Nye Universitetshospital i Aarhus

Regionshospitalet Viborg (ombygning i mindre omfang og etablering af helipad udestår

–

forventes ibrugtaget medio

2025)

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup

Psykiatri i Slagelse

Akutmodtagelse i Slagelse

Kolding Sygehus

Aabenraa Sygehus

Følgende byggerier er delvist ibrugtaget:

Byggerierne er i dette dokument beskrevet med de navne, de har eller havde i anlægsperioden, selvom flere af byggerierne i

færdig tilstand enten anvender et nyt navn (fx Regionshospitalet Gødstrup) eller navnet på det større hospital, de færdige byg-

gerier indgår i (fx Rigshospitalet eller Aarhus Universitetshospital).

Side 6

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Hospital Bispebjerg

Nyt Hospital Hvidovre

Universitetshospital Køge

Tabel 1

Kvalitetsfondsprojekter: Totalramme/nyt styrende budget, status for Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn samt forventet ibrugtagningsår

Projekt

* = Delvist ibrugtaget

^ = Fuldt ibrugtaget

(FAM) = Akuthospital med

fælles akutmodtagelse

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg*

(FAM)

Nyt Hospital Herlev^ (FAM)

Nyt Hospital Nordsjælland

(FAM)

Nyt Hospital Hvidovre*

(FAM)

Det Nye Rigshospital^

Ny Retspsykiatri Sct. Hans^

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital

i Aarhus (DNU)^ (FAM)

Det Nye Hospital i Vest, Gød-

strup (DNV)^ (FAM)

Regionshospitalet Viborg

(RHV)^ (FAM)

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetsho-

spital (NAU) (FAM)

Region Sjælland

Universitetshospital Køge

(USK)* (FAM)

Psykiatri i Slagelse^

Akutmodtagelse i Slagelse^

(FAM)

Region Syddanmark

Kolding Sygehus^ (FAM)

Nyt Odense Universitetsho-

spital (Nyt OUH) (FAM)

Aabenraa Sygehus^ (FAM)

I alt

Anm.:

Totalramme

totalramme/

nyt styrende

Økonomisk

(mio. kr.,

(mio. kr., budget

prognose,

2009-pl)

2024-pl) (mio. kr., 2024-pl)

pct.

13.092

18.314

21.447

3.004

2.290

3.907

1.470

1.855

566

10.837

6.451

3.222

1.164

4.191

5.493

4.083

1.110

300

8.621

912

6.444

1.264

42.234

4.203

3.203

5.465

2.056

2.595

792

15.159

9.024

4.507

1.628

5.863

7.684

5.711

1.553

420

12.059

1.276

9.014

1.768

59.078

4.942

3.203

7.859

2.056

2.595

792

15.159

9.024

4.507

1.628

7.366

7.968

5.995

1.553

420

12.513

1.276

9.469

1.768

64.453

Status for

ministeriets tilsyn

Afslutning af projekt

Aktuel

status

Ved

(forventet/

endeligt

realiseret)

tilsagn

14 Skærpet tilsyn

Byggeri afsluttet, an-

9 lægsregnskab udestår

49 Skærpet tilsyn

38 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab afslut-

14-17 tet, verserende tvister

Byggeri afsluttet, an-

4 lægsregnskab udestår

Byggeri afsluttet, an-

0 lægsregnskab udestår

Anlægsregnskab afslut-

0 tet, verserende tvister

Kvartalsvis rapporte-

0 ring

2027

2022

2026

2024

2020

2021

2024

2018

2020

2021

2018

2019

2022

2020

2019

2020

2018

30 Skærpet tilsyn

2026

2020

5 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og evt.

21 tvister afsluttet

Anlægsregnskab og evt.

0 tvister afsluttet

Anlægsregnskab afslut-

0 tet, verserende tvister

6 Skærpet tilsyn

Anlægsregnskab og evt.

1 tvister afsluttet

2026

2015

2013

2021

2014

2013

2017

2026

2020

2016

2020

Kilde:

1: Totalramme er angivet inkl. energilån for de projekter, der har ansøgt herom. I totalrammen for Psykiatri i Slagelse indgår et beløb på 60 mio. kr. (09-pl) til

sikring, som er finansieret af Region Sjælland.

Kolonnen ”Totalramme/nyt styrende budget”

angiver enten totalramme eller nyt styrende budget, afhængigt af

hvad der er relevant for det pågældende projekt. 2: Den økonomiske prognose angiver den forventede afvigelse fra den oprindelige totalramme i pct. Et positivt

tal angiver forventet merforbrug. For projekter, hvor regnskabet er afsluttet, viser kolonnen det endelige resultat. 3: Se Boks 3 om tidsplaner og forsinkelser. 4: Alt

væsentligt nybyggeri er ibrugtaget, og der udestår kun mindre leverancer, som ikke vurderes at udgøre en væsentlig risiko for den samlede overholdelse af budget

og øvrige tilsagnsvilkår.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

Side 7

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 1

Færdiggørelsesgrad i kvalitetsfondsprojekterne pr. 3. kvartal 2023

Anm.:

Kilde:

For byggerier, der er vist som fuldt ibrugtaget, gælder det, at alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i form af fx

ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af tilsagnskravet.

Regionerne

Opgørelse af forsinkelser og ibrugtagningsår

Der er forsinkelser på en række projekter ift. forventningen ved regionernes ansøgninger om endeligt støttetilsagn. Det er dog

ikke et tilsagnsvilkår, at byggerierne ibrugtages i det år, der var forudsat ved endeligt tilsagn.

I Tabel 1 er angivet årstal for forventet eller realiseret afslutning af projektet hhv. ved endeligt tilsagn og nu. Forudsætningerne

for tidsplanerne hhv. ved endeligt tilsagn og nu er dog i de fleste tilfælde ikke sammenlignelige. Derfor vil det også være misvi-

sende at udregne forsinkelse på de enkelte projekter ved at sammenligne forventningen ved endeligt tilsagn med aktuel for-

ventning,

jf. Boks 3.

Side 8

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks 3

Tidsplaner og forsinkelser

Tabel 1

er angivet årstal for forventet eller realiseret afslutning af projektet hhv. ved endeligt tilsagn og nu. Forudsætningerne for tidsplanerne ved ende-

ligt tilsagn og nu er dog i de fleste tilfælde ikke sammenlignelige. Derfor vil det også være misvisende at udregne forsinkelse på de enkelte projekter ved at

sammenligne forventningen hhv. ved endeligt tilsagn med aktuel forventning. Nedenfor følger en række eksempler på, hvordan forudsætningerne ikke er

sammenlignelige.

Tidsplanerne ved endeligt tilsagn/udbetalingsanmodning tog for mange projekter udgangspunkt i entreprisetidsplanen, idet de efterfølgende faser med

aktivering, træning, idriftsættelse, ibrugtagning m.m. enten var væsentligt undervurderet eller slet ikke indregnet. Fx var afslutningen af Nyt Aalborg Uni-

versitetshospital i ansøgning om endeligt tilsagn angivet til 2020, men tidsplanen i ansøgningen gik kun til og med byggefasen.

De angivne årstal vedr. aktuel status på forventet/realiseret afslutning af projekt i

Tabel 1

tager generelt udgangspunkt i det tidspunkt, hvor alt væsentligt

nybyggeri er fuldt ibrugtaget (med forbehold for at der for nogle igangværende projekter fortsat ikke foreligger konsoliderede tidsplaner).

En sammenligning af de to årstal (forventet afslutning ved endeligt tilsagn ift. aktuel forventning) for fx Nyt Aalborg Universitetshospital viser således en

forsinkelse på seks år (fra 2020 til 2026), som på den ene side afspejler en meget væsentlig forsinkelse af projektet, men på den anden side også er misvi-

sende, fordi der aldrig har været en reel forventning om fuld ibrugtagning i 2020.

Desuden gælder det for en del projekter, at sekvensen i tidsplanen er blevet ændret. Fx skulle Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup oprindeligt have været

afsluttet frem mod 2020 med afslutning af projektets hovedleverance, etape 1, i 2016-17. Forventningen til afslutning er derfor i tabellen angivet til 2020.

Som følge af en række forskydninger i tidsplanen endte de to etaper med at blive ibrugtaget samtidig primo 2022. Dermed vil det ikke være retvisende at

opgøre forsinkelsen til to år (2020-2022), idet forsinkelsen af det samlede projekt er godt to år, mens forsinkelsen af etape 1 isoleret set er ca. fem år.

I forlængelse heraf var det for flere projekter ved ansøgning om endeligt tilsagn forudsat, at der efter etableringen af nybyggeriet skulle gennemføres om-

bygninger af eksisterende byggeri i et omfang, der siden er blevet væsentligt nedskaleret. Fx afspejler den oprindelige forudsætning om fuld ibrugtagning af

Regionshospitalet Viborg i 2018 en forudsætning om, at projektets hovedleverance, det nye akuthus, skulle have afsluttet byggefasen i 2015 (uden angi-

velse af tidsforbrug på idriftsættelse, ibrugtagning m.m.), mens ombygningerne var forventet afsluttet i 2018. På den baggrund er forventningen til afslut-

ning ved endeligt tilsagn i

Tabel 1

angivet til 2018. I

Tabel 1

er det angivet at projektet blev fuldt ibrugtaget i 2020, hvor akuthuset blev ibrugtaget. Der

udestår dog stadig mindre leverancer i projektet, men ombygningsprojektet blev som følge af budgetudfordringer væsentligt nedskaleret. Det er derfor

vurderet, at det ikke ville være retvisende at angive forventet fuld ibrugtagning til 2025 (hvor de sidste anlægsarbejder pt. forventes afsluttet).

Den forventede ibrugtagningstakt for byggerierne fremgår af Figur 2 nedenfor.

Side 9

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 2

Ibrugtagning af kvalitetsfondsprojekter: Aktuel status og forventning i kommende år

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Bispebjerg

Køge

Hvidovre

Delvist

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2023

Køge

Aalborg

Nordsjælland

Odense

Bispebjerg

Køge

Aalborg

Nordsjælland

Odense

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2024

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2025

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2026

Hvidovre

Herlev

Gødstrup

Skt. Hans

Rigshospitalet

Viborg

Aabenraa

Kolding

Slagelse Akut

Slagelse psyk

Aarhus

Fuldt

2027

Aktuel status

Anm.:

Kilde:

De angivne årstal vedr. forventet fuld ibrugtagning afspejler det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget, selvom der evt. udestår mindre leverancer i

form af fx ombygning eller etablering af udendørsarealer, som ikke forventes at have betydning for, om projektet kan realiseres inden for rammerne af

tilsagnskravet.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet og oplysninger fra regionerne.

3.2 Status på realisering af effektiviseringskrav

Regionerne skal som led i etableringen af de kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier realisere varige effektiviseringsgevinster

for i alt 2,7 mia. kr. (24-pl),

jf. pkt. 2.2 ovenfor.

Regionerne har i den forbindelse planlagt i alt 194 konkrete effektiviseringstil-

tag. De midler, der frigøres gennem realisering af effektiviseringsgevinsterne, bliver i regionerne.

Regionerne forventede pr. ultimo 2023 at have gennemført effektiviseringstiltag og dermed realiseret gevinster for i alt ca. 2,0

mia. kr. Det svarer til 73,2 pct. af det samlede forudsatte krav til effektiviseringer.

Organisatoriske effektiviseringstiltag i form af tiltag vedrørende eksempelvis logistik/IT eller optimerede patientforløb udgør

størstedelen af regionernes indmeldte effektiviseringstiltag målt på både antallet af tiltag og det samlede økonomiske potenti-

ale.

3.3 Status på regionernes evalueringer af afsluttede projekter

Regionerne skal udarbejde en evalueringsrapport ved ibrugtagning af de enkelte kvalitetsfondsstøttede sygehusbyggerier, som

beskriver projektets resultater i forhold til at skabe muligheder for effektiviseringer samt bedre kapacitetsudnyttelse og bedre

patientforløb mv. De årlige rapporteringer til Folketinget (Finansudvalget og Sundhedsudvalget) pr. 4. kvartal indeholder en

opsamling af hovedpointer fra de evalueringer, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har modtaget,

jf. bilag 1.

Evaluerin-

gerne fra de enkelte projekter er tilgængelige på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside

https://sum.dk/sundhed/sundhedsvaesenet/sygehusvaesenet/sygehusbyggerier/evalueringer-af-sygehusbyggerierne

Side 10

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

3.4 Status på kapacitet

Det er et tilsagnsvilkår, at de nye sygehuse dimensioneres til fremtidigt behandlingsbehov. Der er ikke fra ekspertpanelets side

forudsat et bestemt antal senge, ambulatorier, operationsstuer eller andre faciliteter, idet det er op til regionerne at vurdere

fremtidigt kapacitetsbehov, bl.a. i lyset af omlægning til mere ambulant aktivitet, nye behandlingsformer mv.,

jf. Boks 1.

Siden

endeligt tilsagn er det samlede planlagte antal nybyggede senge i kvalitetsfondsprojekterne reduceret. Justeringerne af det

planlagte antal senge svarer generelt til regionernes forventninger om bedre kapacitetsudnyttelse samt en større reduktion i

antallet af sengedage end tidligere forudsat. Regionerne kvitterer løbende for, at den planlagte kapacitet forventes at være

tilstrækkelig.

4. Aktuelle temaer

4.1 Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne

Det fremgik af Aftale om regionernes økonomi for 2023 (ØA23), at

”Regeringen noterer sig, at flere regioner oplever ekstraordinære udfordringer med kvalitetsfondsprojekter som følge

af den aktuelle situation. Ekstraordinære udfordringer i konkrete projekter kan tages op med Sundhedsministeriet”.

Den tidligere regering gav i forlængelse heraf ikke tilsagn om konkrete løsninger.

Det fremgik videre af Aftale om regionernes økonomi for 2024 (ØA24), at

”Regionerne har for konkrete projekter budgetudfordringer herunder afledt af prisstigninger og leveranceudfordringer

som følge af bl.a. covid-19 og krigen i Ukraine samt konkrete styringsudfordringer. I forlængelse af økonomiaftalen for

2023 har regeringen håndteret budgetoverskridelser på flere igangværende projekter. Regeringen og Danske Regioner

er i forlængelse heraf enige om, at regionerne fremover vil styrke styringen yderligere og tage ansvar for at sikre

realiseringen af projekterne inden for fastlagte investeringsrammer. Indenrigs- og Sundhedsministeriet vil samtidig

etablere en mulighed for yderligere tilsynsskærpelser med kvalitetsfondsprojekterne, så der er mulighed for at skærpe

kravene til rådgivningen af regionernes øverste administrative og politiske niveau med henblik på at sikre yderligere

information for at varetage rollen som bygherrer, som regionerne vil inddrage i styringen af de tilbageværende

byggerier.”

4.2 Håndtering af budgetoverskridelser

Fem af de seks igangværende kvalitetsfondsprojekter (Køge, Odense, Bispebjerg, Nordsjælland og Aalborg) har økonomiske

udfordringer, der har indebåret behov for statslig håndtering,

jf. uddrag af ØA23 ovenfor.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

var i den forbindelse i dialog med projekterne om afklaring af udfordringerne, etablering af konsoliderede budgetter og tidspla-

ner. Indenrigs- og sundhedsministeren meddelte herefter i marts og juli 2023 de berørte regioner,

•

At regeringen tager de forventede udfordringer på de pågældende projekter til efterretning, og

•

At tilsagnsrammen for de pågældende projekter er uændret, men at det accepteres, at regionerne arbejder med nye

styrende budgetter svarende til de forventede slutregnskaber, der blev indmeldt til Indenrigs- og Sundhedsministe-

riet.

Af brevene til regionerne fremgår desuden en række øvrige forudsætninger for accepten af de nye styrende budgetter, bl.a.

•

At regeringen lægger afgørende vægt på, at regionen fortsat tager de nødvendige forholdsregler for at styre kvalitets-

fondsprojekterne inden for aftalte rammer. Herunder gælder det, at projekterne ikke kan indløse optioner eller på

anden måde udvides ift. gældende planer

uden særskilt aftale med Indenrigs‐ og Sundhedsministeriet,

•

At regionerne får mulighed for at ansøge om lånefinansiering af overskridelserne, og

•

At overskridelserne holdes uden for den regionale ramme til øvrigt anlæg ved at forhøje anlægsrammen til kvalitets-

fondsprojekterne og dermed den samlede regionale anlægsramme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er for nuværende ved at fastlægge processen for de berørte regioners mulighed for lånop-

tag samt processen herfor.

Ud over de fem projekter, der har fået nye styrende budgetter, er der også forventede og realiserede budgetoverskridelser på

en række øvrige projekter,

jf. Tabel 1.

Disse overskridelser håndteres af regionerne inden for gældende budgetrammer.

Side 11

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

4.3 Reviderede rammer for regionernes rapportering og ministeriets tilsyn med projekterne

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i august 2023 udsendt en revideret version af regnskabsinstruksen for kvalitetsfonds-

projekterne. Ud over en række ændringer af mere teknisk karakter indeholder det aktuelle udkast til revideret regnskabsin-

struks også mere principielle ændringer, herunder særligt ift. nye sanktionsmuligheder over for regionerne.

Sanktionsmulighederne er justeret som følger:

•

Der har hidtil været mulighed for både at sætte projekter under hhv. ”tættere opfølgning” og ”skærpet tilsyn". Kate‐

gorien tættere opfølgning er fjernet, idet den i praksis har været lig med skærpet tilsyn.

•

Udvidelse af rammerne for skærpet tilsyn med følgende sætning:

”I

særlige tilfælde vil ministeriet kunne pålægge regi-

onen at etablere en uafhængig rådgivningsfunktion, som har adgang til alt relevant materiale og refererer direkte til

direktionen og/eller regionsrådsformanden. De nærmere rammer herfor vil kunne fastsættes af Indenrigs- og

Sundhedsministeriet efter en konkret vurdering.”.

Denne ændring ligger i forlængelse af økonomiaftalen for 2024,

jf.

pkt. 4.1 ovenfor.

Desuden er der foretaget ændringer, som har til formål at understøtte gennemsigtig rapportering vedr. budgetoverskridelser.

4.4 Etablering af advisory boards i regionerne

I forbindelse med konsolideringen af de styringsmæssige rammer for Nyt Aalborg Universitetshospital hen over foråret og

sommeren 2022 valgte Region Nordjylland at etablere et eksternt advisory board med direkte reference til regionsdirektøren.

Inspireret af denne ordning, og parallelt med drøftelserne om etablering af en ny sanktionsmulighed i økonomiaftalen for

2024,

jf. pkt. 4.1 ovenfor,

har Region Hovedstaden i februar 2023 etableret et advisory board for større sygehusbyggerier.

4.5 Status på igangværende projekter

Nyt Aalborg Universitetshospital blev sat under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i september 2020

som følge af væsentlig usikkerhed om projektets styring, herunder manglende gennemsigtighed om projektets økono-

miske udfordringer og håndteringen af dem. I forlængelse heraf fik ministeriet og regionen udarbejdet en ekstern

gennemgang af projektet mhp. at afdække udfordringer og handlemuligheder for projektet, som blev afsluttet i ja-

nuar 2021.

Regionen gennemførte under en ny projektdirektør i 2022 en konsolidering af projektets tidsplaner, budget, risikosty-

ring og organisering. Dette arbejde har efter ministeriets vurdering stabiliseret projektet, og regionen arbejder fortsat

efter det budget og den tidsplan, der blev præsenteret i september 2022. Regionen forventer en budgetoverskridelse

på 30 pct. ift. oprindelig totalramme. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbej-

der med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Projektets største uafklarede risici er fugt i facademurværket og risiko for tæring af vandrør. Begge risici skyldes fejl,

der er begået før 2022, og regionen er fortsat ved at afklare problemernes omfang og vurdere handlemuligheder. De

økonomiske konsekvenser er derfor også fortsat uafklarede.

Det skærpede tilsyn indebærer månedlig rapportering til regionsrådet og ministeriet og en løbende dialog med mini-

steriet om regionens styring af projektet, herunder kvartalsvise møder.

Nyt Hospital Nordsjælland blev sat under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet i november 2020 som

følge af væsentlig usikkerhed om projektets styring, herunder manglende gennemsigtighed om projektets økonomi-

ske udfordringer og håndteringen af dem.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddelte 14. juni 2021 regionen, at det accepteres, at regionen arbejder med et

nyt styrende budget, der afspejlede den forventede budgetoverskridelse på daværende tidspunkt, svarende til 17 pct.

Ministeriet og regionen fik i forlængelse heraf en gennemført en ekstern gennemgang af projektet, som blev afsluttet

i marts 2022. Gennemgangen påpegede, at projektets budget ikke var konsolideret, og at der var behov for tilførsel af

yderligere reserver. Desuden har projektet ifølge regionen været ramt af ekstraordinære udfordringer som følge af

COVID-19, krigen i Ukraine m.m.,

jf. pkt. 4.1 om Kvalitetsfondsprojekterne i økonomiaftalerne.

Regionen forventer aktuelt en budgetoverskridelse på 49 pct. ift. oprindelig totalramme. Indenrigs- og Sundhedsmini-

steriet har som følge heraf 1. juli 2023 accepteret, at regionen arbejder med et fornyet styrende budget,

jf. pkt. 4.2

ovenfor.

Side 12

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder

kvartalsvise møder. Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at fremme øget gennemsigtighed

om status på regionens kvalitetsfondsprojekter

Statsrevisorerne har 6. november 2023 afgivet beretning nr. 4/2023 om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland,

jf.

pkt. 4.7 nedenfor.

Nyt Hospital Bispebjerg har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden juli 2023. Projektet

forventer en væsentlig budgetoverskridelse, som dels er begrundet i ekstraordinære udfordringer som følge af CO-

VID-19, krigen i Ukraine m.m.,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24,

dels den konkrete situation, hvor regionen pr. 15. marts

har afbrudt samarbejdet med den hidtidige totalentreprenør på Akuthuset, Rizzani de Echer (RdE).

Region Hovedstaden indgik i maj 2023 en forligsaftale med RdE for at sikre fremdrift i projektet. Indenrigs- og

Sundhedsministeriet accepterede i forlængelse heraf 1. juli 2023, at regionen arbejder med et fornyet styrende bud-

get,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Ifølge det nye styrende budget forventede regionen en budgetoverskridelse på 14 pct. plus et

beløb til reserver, som efter Region Hovedstadens ønske indtil videre er fortroligt. Efterfølgende viste det sig, at RdE-

koncernens økonomiske udfordringer var så alvorlige, at der i sommeren 2023 blev igangsat en rekonstruktionsproces

under italiensk ret mhp. tilførsel af ny kapital. RdE havde som følge heraf udfordringer med at betale underentrepre-

nører og -leverandører, hvilket påvirkede fremdriften på byggepladsen, hvor der manglede både materialer og mand-

skab. Arbejdet på byggepladsen stoppede de facto i

starten af november 2023 pga. RdE’s manglende betaling af un‐

derentreprenører.

Region Hovedstaden indgik 4. januar 2024 endnu en tillægsaftale med RdE med klare milepæle for fremdrift og tids-

plan. Formålet var blandt andet at give RdE en sidste mulighed for at rette op og sikre den fornødne fremdrift og imø-

degå yderligere forsinkelser. Tillægsaftalen indeholdt fem milepæle, som ifølge aftalen skulle opfyldes 100 pct. senest

11. marts 2024. Region Hovedstaden har vurderet, at i hvert fald tre ud af fem milepæle ikke er overholdt af RdE, og

regionen har på den baggrund 15. marts 2024 ophævet kontrakten med RdE. RdE bestrider regionens fortolkning af

tillægsaftalen og dermed dens ret til at ophæve kontrakten.

Med regionens afbrydelse af samarbejdet med RdE er aktiviteten på byggepladsen helt ophørt, og regionen er i gang

med at afklare den videre strategi for Akuthuset, hvor råhuset er under opførelse.

Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder

kvartalsvise møder. Ministeriet vil i den kommende tid have særligt fokus på afklaring og håndtering af projektets risici

ifm. et evt. fornyet udbud af de resterende arbejder.

Odense Universitetshospital (Nyt OUH) har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden

marts 2023. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 6 pct., primært begrundet i ekstraordinære udfordringer

som følge af COVID-19, krigen i Ukraine m.m.,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

28. marts 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

Region Syddanmark konstaterer fortsat manglende fremdrift i projektet og har som følge heraf i december 2023 på-

lagt dagbøder til totalentreprenøren, OHPT. Regionen har således ikke længere tiltro til, at totalentreprenøren vil

være i stand til at overholde den gældende tidsplan, som indebærer aflevering til efteråret 2024, heller ikke med en

forcering. Region Syddanmark og totalentreprenøren har indledt en proces til at afdække, hvilke forhold der skal prio-

riteres for at bringe projektet i den nødvendige fremdrift. Det er endnu usikkert, hvilken betydning forsinkelserne får

for projektets tidsplan og budget. Regionen har foreløbigt - med betydelig usikkerhed - anslået en forsinkelse på op til

18 måneder ift. gældende tidsplan og heraf følgende direkte merudgifter til regionen på 50 mio. kr. Ministeriet vurde-

rer, at der er et presserende behov for at regionen udarbejder en konsolideret tidsplan og et realistisk bud på de øko-

nomiske konsekvenser heraf.

Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder

kvartalsvise møder. Regionen leverer desuden udvidet rapportering til ministeriet om bl.a. fremdrift og aktivitet på

byggepladsen og status på økonomiske reserver. Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at

fremme øget gennemsigtighed om status på projektet, herunder projektets gældende tidsplan.

Nyt Hospital Hvidovre er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet har været plaget af for-

sinkelser og merudgifter, som bl.a. skyldes væsentlige fejl i både projektering og udførelse. Hertil kommer facadeen-

treprenørens konkurs i starten af 2020, at dele af byggeriet blev inddraget i COVID-19 beredskab i foråret 2020, et

Det bemærkes, at det fremgik af

Rapportering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 3. kvartal 2023,

at Indenrigs- og Sundhedsministeriet havde etable-

ret ekstraordinær rapportering om Region Hovedstadens kvalitetsfondsprojekter. Det er ikke tilfældet.

Side 13

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

utilfredsstillende samarbejde med projektets totalrådgiver, som blev afbrudt i september 2022, samt forsinkelser som

følge af en omfattende vandskade i marts 2023.

Regionen forventer fuld ibrugtagning i løbet af 4. kvartal 2024 samt en budgetoverskridelse i størrelsesordenen 38

pct. ift. oprindelig totalramme. Region Hovedstaden har siden marts 2023 arbejdet på at udbedre skaderne og har

iværksat en juridisk proces ift. afklaring af det økonomiske ansvar. Region Hovedstaden har vurderet, at det ikke er

nødvendigt med et nyt styrende budget, dels fordi projektet har indgået alle væsentlige kontrakter, dels fordi Region

Hovedstaden forventer at håndtere de økonomiske udfordringer inden for eksisterende budgetrammer.

Det skærpede tilsyn indebærer en intensiveret dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder

kvartalsvise møder. Som led i det skærpede tilsyn har ministeriet aktuelt fokus på at fremme øget gennemsigtighed

om status på regionens kvalitetsfondsprojekter.

Universitetshospital Køge har været under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet siden marts 2023. Det

skærpede tilsyn indebærer en løbende dialog med ministeriet om regionens styring af projektet, herunder kvartals-

vise møder. Regionen forventer en budgetoverskridelse på 5 pct., primært begrundet i ekstraordinære udfordringer

som følge af COVID-19, krigen i Ukraine m.m.,

jf. pkt. 4.1 om ØA23 og ØA24.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har

28. marts 2023 accepteret, at regionen arbejder med et nyt styrende budget,

jf. pkt. 4.2 ovenfor.

4.6 Sundhedsfond

Det fremgår både af regeringsgrundlaget og af

økonomiaftalen for 2024, at ”Regeringen

vil fremlægge forslag til en sundheds-

fond til vedligeholdelse og modernisering af sygehuse samt teknologi og digitalisering, som reducerer arbejdskraftsudfordringen

og sikrer danskerne nem og lige adgang til forebyggelse og sygdomsbehandling.”

Det fremgår desuden af Aftale om regionernes økonomi for 2024, at

”Indfasningen af en ny sundhedsfond vil skulle

ses i tæt

sammenhæng med udfasningen af kvalitetsfondsbyggerierne.”

4.7 Rigsrevisionens undersøgelser af kvalitetsfondsprojekterne

Rigsrevisionen har afgivet fem beretninger om kvalitetsfondsprojekterne, hvoraf de tre første er afsluttet:

Beretning I vedr. tilsagnsproces og tilsyn (afgivet 2011, afsluttet 2014)

Beretning II vedr. arbejdet med effektiviseringer (afgivet 2013, afsluttet 2017)

Beretning om Region Midtjyllands styring af risici og reserver i Gødstrup og Aarhus (afgivet 2017, afsluttet 2020).

Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (afgivet 2020, ikke afsluttet)

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland (afgivet november 2023, ikke afsluttet)

Rigsrevisionen har i januar 2023 afgivet et fortsat notat som opfølgning på Beretning om ændringer i sygehusbyggerierne

(2020). Rigsrevisionen konkluderer bl.a. i notatet, at ministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparel-

seskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende,

jf. Boks 4.

Sagen er optaget i Endelig betænk-

ning 2021 som fortsat sag,

jf. statsrevisorbemærkning i Boks 5.

Side 14

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks 4

Uddrag af Rigsrevisionens konklusion i notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (januar 2023)

Rigsrevisionen finder det ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark ikke i tilstrækkelig grad

har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i de enkelte sygehusbyggeriers besparelseskataloger. Rigsrevisionen finder det desu-

den ikke tilfredsstillende, at Region Hovedstaden, som er den eneste region, der har gennemført ændringer i perioden, ikke i tilstrækkelig

grad har forholdt sig til de driftsøkonomiske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Rigsrevisionen finder, at Sundhedsministeriets arbejde med at forbedre tilsynet med regionernes besparelseskataloger og gennemførte

ændringer i sygehusbyggerierne er tilfredsstillende. Rigsrevisionen konstaterer imidlertid, at det forbedrede tilsyn ikke har ført til, at regi-

onernes rapportering lever op til ministeriets krav.

Rigsrevisionen vil fortsat følge udviklingen og orientere Statsrevisorerne om:

•

Region Hovedstadens, Region Sjællands og Region Syddanmarks indsats for at forholde sig til konsekvenserne af emner i be-

sparelseskatalogerne og alle regioners indsats for at forholde sig til de konsekvenser, der følger af gennemførte ændringer i

sygehusbyggerierne

•

Sundhedsministeriets tilsyn med regionernes besparelseskataloger og gennemførte ændringer i sygehusbyggerierne.

Kilde:

Rigsrevisonens notat til Statsrevisorerne om beretning om ændringer i sygehusbyggerierne (januar 2023).

Boks 5

Statsrevisorernes bemærkning til Endelig betænkning over statsregnskabet for 2021

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at, Region Hovedstaden, Region Sjælland og Region Syddanmark fortsat ikke i tilstrækkelig

grad har beskrevet konsekvenserne af de enkelte emner i sygehusbyggeriers besparelseskatalog, fx konsekvenser for sygehusenes funk-

tion og kapacitet.

Statsrevisorerne finder det endvidere utilfredsstillende, at Region Hovedstaden ikke i tilstrækkelig grad har forholdt sig til de driftsøkono-

miske konsekvenser, der følger af de gennemførte ændringer i regionens sygehusbyggeri.

Statsrevisorerne finder, at sundhedsministeren bør tilskynde, at dette arbejde fremskyndes og prioriteres.

Kilde:

Statsrevisorerne: Endelig betænkning over statsregnskabet for 2021. Bemærkning af 16. januar 2023 vedr. beretning nr. 11/2019 om ændringer i

sygehusbyggerierne

Beretningerne og øvrige relevante dokumenter er tilgængelige på

www.rigsrevisionen.dk.

4.7.1

Beretning om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorerne har den 6. november 2023 afgivet beretning nr. 4/2023 om byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorernes konkluderende bemærkninger er gengivet i boks nedenfor. Indenrigs- og Sundhedsministeren har afgivet

ministerredegørelse 8. marts 2024, som er oversendt til orientering til Folketingets Sundhedsudvalg

https://www.ft.dk/samling/20231/almdel/SUU/bilag/219/index.htm

Side 15

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Boks 6

Statsrevisorernes konkluderende bemærkninger til beretning nr. 4/2023 vedr. byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland

Statsrevisorerne finder det meget utilfredsstillende, at byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland på nuværende tidspunkt er fordyret med

2,3 mia. kr. og forsinket med 6 år. Fordyrelsen kan have været medvirkende til, at bygningens funktionalitet og kapacitet er blevet forrin-

get. Selv om en del af budgetoverskridelserne skyldes prisstigninger i byggebranchen i 2021 og 2022, konstaterer Statsrevisorerne, at

Region Hovedstadens budgettering af byggeriet samlet set har været urealistisk og usikker.

Statsrevisorerne kritiserer, at Region Hovedstaden underbudgetterede byggeriet, både da det blev sat i gang 2019, og da regionen udvi-

dede budgettet i 2021. Regionen vurderede i 2022, hvor budgettet igen blev udvidet, at det udvidede budget ikke kunne overholdes. Un-

derbudgetteringen er sket til trods for, at regionens rådgivere allerede i 2019 pegede på, at udgifterne til byggeriet var vurderet for lavt.

De reserver, som regionen havde afsat til byggeriet, var utilstrækkelige.

Statsrevisorerne finder, at Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn med byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland ikke har været helt til-

fredsstillende i perioden 2019-2021. Ministeriet gennemførte i 2. halvår 2019 kun få tilsynsaktiviteter til trods for, at ministeriet var be-

kendt med, at byggeriet var risikofyldt, og at budgettet og reserveniveauet kunne være utilstrækkeligt. Tilsynet er efterfølgende styrket.

Kilde:

Byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland. Rigsrevisionens beretning nr. 4/2023, afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger 6. november 2023.

Side 16

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

5. Beskrivelser af og status på de enkelte projekter

I den følgende beskrivelse af de 16 kvalitetsfondsprojekter gælder følgende:

•

Opgørelsestidspunkt for nøgletal:

Der er angivet de nyeste oplysninger, der var tilgængelige for Indenrigs- og Sundhedsministeriet pr. ultimo 1.

kvartal 2024.

•

Kilder:

Kapacitetstal og arealer er baseret på oplysninger fra regionerne, herunder den løbende kvartalsrapporte-

ring.

Effektiviseringskravet til projekterne er en del af regeringens endelige tilsagn, der baserer sig på indstillinger

fra ekspertpanelet.

•

Opgørelsesmetoder:

Færdiggørelsesgraden er beregnet af regionerne efter samme metode, som regionen anvender i sin daglige

styring af projektet, og som ligger til grund for den kvartalsvise rapportering til regionsrådene. Herunder for-

udsættes det, at færdiggørelsesgraden er beregnet på baggrund af det konsoliderede budget, således at fx

en færdiggørelsesgrad på 80 pct. afspejler, at der udestår 20 pct. af projektets aktiviteter målt på økonomi.

Kapacitet:

▪

Den angivne kapacitet (areal og behandlingskapacitet) omfatter kun kvalitetsfondsprojektet. Eksi-

sterende hospital indgår ikke i opgørelserne.

▪

For afsluttede projekter afspejler den angivne kapacitet status ved ibrugtagning. Opgørelsesgrund-

laget er den fysiske kapacitet

–

ikke den aktuelt anvendte kapacitet (fx disponible senge).

▪

I opgørelser af sengekapacitet er angivet senge i nybyg, ombyg og patienthotel. Senge i nybyg og

ombyg dækker her over alle andre sengepladser end patienthotelsenge, dvs. også FAM-senge, in-

tensivpladser, intermediære senge og evt. øvrige kategorier.

Det angivne ibrugtagningsår henviser til det år, hvor alle væsentlige kliniske arealer er ibrugtaget eller forven-

tes ibrugtaget.

Side 17

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Hovedstaden

Nyt Hospital Bispebjerg

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

3.004

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

509

Nyt styrende budget, accepteret af ISM

den 1. juli 2023

(mio. kr. 09-PL)

3.533

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

Beskrivelse af projektet

På Bispebjerg Hospitals matrikel bygges der et nyt somatisk hospital (Akuthus), der skal rumme det fusionerede Bispebjerg og

Frederiksberg Hospital. På Bispebjerg Hospital udføres der herudover en mindre renovering af de eksisterende bygninger, pri-

mært ombygninger i de fredede bygninger, hvor der sker funktionsændringer.

Nyt Hospital Bispebjerg bliver akuthospital for planlægningsområdet Byen med ca. 483.000 borgere (2020). Hospitalet skal

indeholde en fælles akutmodtagelse med alle nødvendige funktioner. Byggeriet har en arealramme på ca. 77.840 m2. Akuthu-

set vil indeholde 517 senge, 143 undersøgelses- og behandlerrum, 18 operationsstuer, 8 større multifunktionsarealer samt

kontor-funktioner. 68 af sengene er dedikeret til et kvinde-barn-center.

Regionens Hospitalsbyggestyregruppe har i april 2022 besluttet at reducere i sengekapaciteten i Akuthuset fra 535 senge til

517 senge, da hospitalets forventninger til fremtidig sengekapacitet forventes at være faldende. Hospitalsbyggestyregruppen

har besluttet at de 18 sengestuer kan anvendes til andre formål under forudsætning af, at fleksibiliteten besvares og at der er

mulighed for at sengene kan genetableres.

Der er opført en fælles laboratorie- og logistikbygning på ca. 9.800 kvm., hvoraf kvalitetsfondens andel udgør ca. 7.200 kvm.

Ibrugtagningen er påbegyndt i august 2018 og afsluttet primo 2020. Fælles parkeringsfaciliteter, omfattende et p-hus samt

arealer med overfladeparkering, er ibrugtaget i november 2015.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Region Hovedstadens anmodning om udbetaling af kvalitetsfondsmidler til Nyt Hospital Bispebjerg blev godkendt d. 19. de-

cember 2017. Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Byggeriet er i gang og etape 1 er under opførelse.

Totalentreprenøren afleverer efter den aktuelle plan det færdige hospital

primo 2027. Det er dog behæftet med betydelig usikkerhed,

jf. pkt. 4.5.

Tidspunktet for forventet fuld ibrugtagning er derfor

også tilsvarende usikkert.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

85.058*

12.000

517

* Areal er ekskl. parkeringsfaciliteter som P-hus og parkeringspladser under forplads til Akuthus.

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

181

Antal ambulante behandlinger

698.300

Antal sengedage

181.900

Side 18

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Hospital Herlev

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

2.290

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

250

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Kvalitetsfondsprojektet på Herlev Hospital omfatter en ny bygning, der er udført syd for det nuværende hospital. Nybyggeriet

indeholder en fælles akutmodtagelse med billeddiagnostisk funktion, 358 enestuer, akut operationsgang, samt intensivafsnit.

Der er desuden etableret et kvinde-barn-center, der også har en børnemodtagelse og neonatalafsnit. På matriklens nordlige

side er der desuden udført en udbygning og ombygning af servicebygningen til forbedring og udvidelse af rammerne for bl.a.

klinisk mikrobiologisk afdeling. I servicebygningen er der endvidere etableret en automatiseret varemodtagelse, en ny kølecen-

tral, vognvaskeranlæg og en udvidelse af hovedforsyningen med højspænding.

Der er yderligere etableret et spildevandsrensningsanlæg i et OPI-samarbejde med kvalitetsfondsprojektet og hospitalets kapel

er udvidet. Endelig er opført et P-hus.

I tilknytning til kvalitetsfondsprojektet har regionen for egne midler opført en sterilcentral, der sammen med en tilsvarende

sterilcentral på Rigshospitalet skal betjene alle regionens hospitaler. Kvalitetsfondsprojektet i Herlev medfinansierer sin for-

holdsmæssige andel af sterilcentralen med et beløb på 23,4 mio. kr. (09-pl).

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Der udestår dog anlægsregnskab og

regionens evaluering af projektet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Spildevandsrensningsanlæg og kapel er ibrugtaget i 2015. P-huset er taget i brug primo 2018. Udvidelse og ombygning af ser-

vicebygningen er ibrugtaget ultimo 2018. Akutmodtagelse, børnemodtagelse og sengeafsnit blev ibrugtaget i juni 2021. I sep-

tember 2022 blev Akuthus og kvinde-barn centeret ibrugtaget, herunder afdeling for Kvindesygdomme Graviditet og Fødsler,

fødegang med sansefødestuer, behandling af nyfødte, barselsgang med enestuer, fælles akut operationsgang og intensiv- og

opvågningsafsnit. Projektet er dermed fuldt ibrugtaget.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

63.445

5.160

358*

* Areal er ekskl. P-hus.

** Pr. december 2022 anvendes 20 sengestuer midlertidigt til ambulatorievirksomhed ifm. patientforløbsomlægninger.

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

140

Antal ambulante behandlinger

517.495

Antal sengedage

248.435

Side 19

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Hospital Nordsjælland

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

3.907

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

Tilsagnsramme (revideret ramme)

735 (597)

Nyt styrende budget, accepteret af ISM

den 1. juli 2023

(mio. kr. 09-pl)

5.618

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

Beskrivelse af projektet

Med etableringen af Nyt Hospital Nordsjælland samler Region Hovedstaden de tre hospitaler i Nordsjælland (Helsingør, Frede-

rikssund og Hillerød) på én matrikel. Nyt Hospital Nordsjælland er det eneste helt nybyggede kvalitetsfondsprojekt (barmarks-

projekt) i Region Hovedstaden, og hospitalet vil blandt andet rumme fælles akutmodtagelse, kvinde-/barn-funktioner samt

funktionerne kirurgi, ortopædkirurgi, intern medicin, neurologi, onkologi og palliativ behandling.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 22. marts 2018 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til Nyt Hospital

Nordsjælland. Projektet er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Regionen forventer at ibrugtage byggeriet ultimo 2026.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

570

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

82*

121.000

* Heraf 19 specialambulatorierum

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

196

Antal ambulante behandlinger

330.818

Antal sengedage

176.843

Side 20

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Hospital Hvidovre

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

1.470

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

Tilsagnsramme (revideret ramme)

150 (137,7)

Færdiggørelsesgrad (pct.)

Under afklaring med regionen

Beskrivelse af projektet

Projektet omfatter både ny- og ombygning. Med nybyggeriet samles kirurgiske modtagesenge, børnemodtagelse, skadegang

og medicinsk akutmodtagelse i en fælles akutmodtagelse. Ligeledes indeholder nybyggeriet en pædiatrisk, obstetrisk samt kar-

diologisk afdeling og lægevagt. Derudover indeholder projektet en ombygning af ambulatorier og sengestuer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 26. februar 2018 godkendt Region Hovedstadens udbetalingsanmodning til Nyt Hospital

Hvidovre. Projektet er under tættere opfølgning i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Nybyggeriet forventes ibrugtaget ultimo 2024, mens de sidste rokadeplansarbejder forventes ibrugtaget i 2025.

Ombygningen af det eksisterende hospitals ambulatorieetage er

–

af hensyn til den daglige drift

–

opdelt i flere etaper og udfø-

res løbende fra 2013 til 2024, idet den sidste etape først kan udføres efter udflytning til nybyggeriet. Ombygning af sengestuer

er gennemført i forskellig takt fra 2015 og frem til 2019.

Aflevering af byggeriet forventes at ske i foråret 2024 og ibrugtagning forventes i 4. kvartal 2024.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

111

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

43.000*

18.350

239

*Areal indbefatter ligeledes Parkeringsareal (11.386 kvm).

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

Antal ambulante behandlinger

415.000

Antal sengedage

180.000

Side 21

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det Nye Rigshospital

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

1.855

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

295

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Byggeriet på Rigshospitalet omfatter Nordfløjen, der rummer størstedelen af Neurocentret (NEU) og HovedOrtoCentret (HOC).

Til Nordfløjen er flyttet begge centres senge, operationsstuer, støttefunktioner som radiologi (CT, MR mm.), dele af centrenes

kontorer samt ambulatoriefunktioner for HOC. HOC er et overvejende kirurgisk center med klinikker for blandt andet ortopæd-

kirurgi, øre-næse-halskirurgi og plastik- og brandsårskirurgi. NEU tager sig af medicinsk og kirurgisk behandling af patienter

med sygdomme i nerve, hjerne og rygmarv. Der er desuden opført et P-hus med 700 pladser og en bygning med patienthotel

og hospitalets centraladministration.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Det endelige regnskabsresultat afhænger dog af udfaldet af verserende tvi-

ster.

Realiseret og forventet ibrugtagning

P-hus og patienthotel/administration er ibrugtaget i 2015, og Nordfløjen er taget i brug i 2020.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

62.900*

232

* Arealet er ekskl. P-hus på 18.811 kvm.

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

Antal ambulante behandlinger

765.600

Antal sengedage

366.700

Side 22

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ny Retspsykiatri Sct. Hans

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

566

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

16,5

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Region Hovedstadens Psykiatri varetager al psykiatrisk behandling i Region Hovedstaden og er en del af Københavns Universi-

tetshospital. Psykiatrien er ét hospital med 11 psykiatriske centre, hvoraf 10 geografisk spredt er beliggende i Region Hoved-

staden, mens Psykiatrisk center Sct. Hans er placeret ved Roskilde.

Kvalitetsfondsprojektet Ny Retspsykiatri Sct. Hans samler centrets funktioner på den østlige matrikel, der omfatter nybyggeri

med 126 sengepladser og tilgodeser regionens fremtidige behov for lukkede retspsykiatriske sengepladser.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Der er endnu ikke aflagt anlægsregnskab.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Ny Retspsykiatri Sct. Hans er ibrugtaget december 2021.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

21.000

Ombyg

Nybyg

126

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

Antal ambulante behandlinger

Antal sengedage

43.691

Side 23

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Sjælland

Universitetshospital Køge

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

4.083

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

740

Nyt styrende budget, accepteret af ISM

den 28. marts 2023

(mio. kr. 09-PL)

4.286

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

Beskrivelse af projektet

Sjællands Universitetshospital Køge skal være hovedsygehuset i Region Sjælland og et af regionens fire akutsygehuse. På det

nybyggede universitetshospital samles alle regionens specialiserede funktioner. Hospitalet vil være akuthospital med en fuldt

udstyret akutmodtagelse og vil varetage såvel elektive som akutte opgaver i sine specialer.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 9. maj 2018 godkendt Region Sjællands anmodning om udbetaling af kvalitetsfonds-

midler til Universitetshospital Køge.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Første del af anlægsarbejder med etablering af infrastruktur, parkering og ledningsnet er færdiggjort i 2018. Første bygning er

ibrugtaget til kontor for projektorganisationen i december 2018. Første etage af bygningen er overdraget til hospitalet, mens

projektorganisationen bebor stueetagen frem til projektets afslutning. Energicentral, bestående af nødstrømsanlæg og køle-

central er færdiggjort og ibrugtaget henholdsvis marts og juni 2021.

Hovedtidsplanen er revideret og godkendt af regionsrådet den 6. december 2021. Aflevering af den første del af senge- og

behandlingsbygningen blev gennemført i december 2022 og aflevering af apoteksenhed og varemodtagelse blev afleveret i

september 2022.

Bygning til laboratoriespecialer og til nuklearmedicin er under opførelse. Opførelse af sterilcentral er igangsat. Parallelt med og

efter ibrugtagningen af de enkelte etaper færdiggøres nødvendig ombygning af eksisterende bygningsmæssige rammer.

Bygninger ibrugtages løbende. Der foreligger ikke endelig ibrugtagningsdato, men regionen forventer at det samlede hospital

er ibrugtaget inden udgangen af 2026.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

132.520

Ombyg

13.635

Nybyg

790

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

150

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

236

Antal ambulante behandlinger

632.616

Antal sengedage

220.851

Side 24

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Psykiatri i Slagelse

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

1.110

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

100

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Med etableringen af det nye psykiatriske sygehus i Slagelse blev de mindre psykiatriske hospitalsenheder i Nykøbing Sjælland,

Holbæk, Dianalund og Slagelse samlet i én enhed. Desuden blev den retspsykiatriske afdeling (sikringsafdelingen) flyttet fra

Nykøbing Sjælland til Slagelse.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Projektet er afsluttet med en budgetoverskridelse på ca. (21 pct.).

Realiseret og forventet ibrugtagning

Sygehuset er ibrugtaget i efteråret 2015.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

43.767

Ombyg

Nybyg

194

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

Antal ambulante behandlinger

13.000

Antal sengedage

62.400

Side 25

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Slagelse Sygehus (somatik)

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

300

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Til det eksisterende Slagelse Sygehus blev tilbygget en ny fælles akutmodtagelse, som gør det muligt for sygehuset at varetage

områdets akutfunktion. Der blev etableret hjerteafsnit og intensivafsnit i den nye akutfunktion for at optimere arbejdsgange i

forhold til tungere akutpatienter.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Projektet er gennemført inden for den økonomiske totalramme.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Byggeriet blev ibrugtaget i 2013.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

16.509

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 09-PL)

Antal ambulante behandlinger

32.000

Antal sengedage

21.700

Side 26

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Syddanmark

Kolding Sygehus

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

912

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

100

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Om- og udbygningsprojektet på Kolding Sygehus vedrører opførslen af en fælles akutmodtagelse, et mor/barn center, en ny

ankomstbygning, en ny sengebygning samt ombygning af dele af det eksisterende sygehus til ambulatorier og dialyse.

Kolding Sygehus er en del af Sygehus Lillebælt, som også består af Vejle Sygehus og Middelfart Sygehus. Tidligere var også Fre-

dericia Sygehus en del af Sygehus Lillebælt, men som del af effektueringen af akutplanen blev Fredericia Sygehus ultimo 2016

frasolgt. Ved beregning af effektiviseringsgevinst for Kolding Sygehus er driftsudgifter i Fredericia forudsat at bortfalde. Den

fælles akutmodtagelse, mor-barn-center og ny sengebygning er taget i brug i 2016 og sygehuset er indviet 24. november 2016.

Udflytningen fra Fredericia Sygehus er afsluttet i december 2016 og Fredericia Sygehus er solgt til Fredericia Kommune.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Projektet er gennemført inden for den økonomiske totalramme.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Mor/barn centeret blev taget i brug primo 2013. Den Fælles Akut Modtagelse (FAM) blev taget endeligt i brug i juli 2016, og

den nye sengebygning blev taget endeligt i brug i november 2016. De sidste Fase 4-projekter er taget i brug i december 2017.

Dermed er byggeriet fuldt ibrugtaget.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

33.560

Ombyg

27.970

Nybyg

315

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

Antal ambulante behandlinger

259.300

Antal sengedage

116.000

Side 27

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Nyt Universitetshospital i Odense (OUH)

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

6.444

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

1.200

Nyt styrende budget, accepteret af ISM

den 28. marts 2023

(mio. kr. 09-PL)

6.769

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

Beskrivelse af projektet

Nyt Odense Universitetshospital (Nyt OUH) er Region Syddanmarks nye universitetshospital, som skal erstatte det eksisterende

Odense Universitetshospital. Nyt OUH skal være det faglige omdrejningspunkt for højt specialiseret behandling i Region Syd-

danmark. Hospitalet opbygges med videnakse, behandlings- og sengeafsnit samt fire klynger.

Region Syddanmark opfører sideløbende med kvalitetsfondsprojektet et psykiatrisk hospital på matriklen, hvoraf voksenpsyki-

atrien bliver etableret som OPP-projekt. Derudover sammenbygges hospitalet med det sundhedsvidenskabelige fakultet ved

Syddansk Universitet, som opføres samtidigt. Endvidere bygges det kommende Steno Diabetes Center Odense (SDCO) sammen

med Nyt Universitetshospital i Odense.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriets har den 10. august 2015 godkendt Region Syddanmarks udbetalingsanmodning vedr. OUH.

Projektet er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Byggeriet forventes afleveret i 2026. Regionen forventer fuld ibrugtagning i 2026,

jf. dog pkt. 4.5 vedr. aktuel status.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

252.200

Ombyg

Nybyg

702

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

384

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

436

Antal ambulante behandlinger

703.300

Antal sengedage

202.100

Side 28

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Aabenraa Sygehus

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

1.264

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

200

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Om- og udbygningsprojektet i Aabenraa består af en fælles akutmodtagelse, et familiehus, modtagekøkken, sterilcentral, sen-

gebygning inkl. ambulatorier, laboratorium, billeddiagnostik samt ombygning i en mindre del af det eksisterende sygehus.

Region Syddanmark har for egne midler sideløbende med kvalitetsfondsprojektet opført et psykiatrisk hospital på matriklen.

På Aabenraa Sygehus er samlet funktionerne for Haderslev Sygehus, der lukkede i 2014, samt dele af Sønderborg Sygehus, som

fortsætter som specialsygehus.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriets er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Projektet er gennemført inden for den økonomiske totalramme.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Kvalitetsfondsprojektet bygges i to faser, hvoraf Fase 1 blev ibrugtaget i 2014. Fase 1 indeholder bl.a. fælles akutmodtagelse

(FAM), modtagekøkken, sterilcentral samt familiehus. Fase 1 udgør 23.200 kvm af nybyggeriet på i alt 45.700 kvm. Byggeriet af

Fase 2 blev igangsat i 2017 og indeholder primært en ny sengebygning, som er ibrugtaget i 2020. Projektet blev derfor betrag-

tet som fuldt ibrugtaget i 2020. Den samlede Fase 2 er færdig og ibrugtaget i 2021.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

Ombyg

Nybyg

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

42.661

9.676

230

* OP stuer er 9 i alt, heraf 2 i nybyggeri. Ambulatorier 94 i alt, heraf 68 i nybyggeri.

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

129

Antal ambulante behandlinger

207.000

Antal sengedage

88.700

Side 29

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Midtjylland

Det Nye Universitetshospital i Aarhus (DNU)

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

6.451

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

846

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Kvalitetsfondsprojektet DNU samler alle somatiske specialer i Aarhus fra fire matrikler til én matrikel i Skejby. Det nye Aarhus

Universitetshospital skal være det faglige omdrejningspunkt i regionen og levere højt specialiseret hospitalsbehandling til bor-

gere i regionen og resten af landet.

Der er bygget et nyt akutcenter, et onkologisk center, et hoved-/neuro-center samt et abdominal/inflammatorisk center. Desu-

den er det eksisterende Aarhus Universitetshospital i Skejby renoveret sideløbende inden for Region Midtjyllands almindelige

anlægsramme.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet. Der udestår aflæggelse af anlægsregnskab, men projektet forventes gennemført inden for den økono-

miske totalramme.

Realiseret og forventet ibrugtagning

I september 2016 blev den første af de nye bygninger taget i brug, da afdelingen for Blodprøver og Biokemi flyttede ind i labo-

ratoriebygningen. I 1. kvartal 2017 flyttede de første patienter ind i byggeriet. Akutcenteret flyttede ind i maj 2018, og i 3. kvar-

tal 2018 flyttede de sidste funktioner fra matriklen på Tage-Hansens Gade, der nu er lukket. Det samlede byggeri (ekskl. pati-

enthotel og øvrige funktioner i Forum) blev fuldt ibrugtaget i 1. kvartal 2019, hvor de sidste kliniske funktioner fra matriklen på

Nørrebrogade flyttede ind. Forum, herunder patienthotellet er ibrugtaget i september/oktober 2022.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

248.358

Ombyg

Nybyg

459

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

563

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

571

Antal ambulante behandlinger

832.097

Antal sengedage

255.026

Side 30

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Det Nye Hospital i Vest, Gødstrup (DNV)

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

3.222

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

Tilsagnsramme (revideret ramme)

511,1

Færdiggørelsesgrad (pct.)

100

Beskrivelse af projektet

Det nye hospital i Gødstrup indeholder en fuldt udbygget akutfunktion med tilhørende specialer. I forbindelse med det somati-

ske hospital opfører Region Midtjylland for egne midler et psykiatrisk hospital på 13.500 m

Det nye hospital i Gødstrup er en sammenlægning af hospitalerne i Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing og Tarm. Der er

udarbejdet anlægsregnskab for alle delprojekter. Der udestår samlet regnskab og regionens evaluering af projektet. Den øko-

nomiske totalramme forventes overholdt såfremt projektets tvister afgøres som forventet i den eksterne vurdering af tvi-

sterne. Matriklen i Ringkøbing er blevet til sundhedshus, mens matriklen i Tarm er blevet til sundhedscenter. Matriklen i Lem-

vig bliver til akuthus med både regionale og kommunale funktioner.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Regionens rapportering om projektet til Indenrigs- og Sundhedsministeriet er afsluttet. Herunder har regionen udarbejdet en

evaluering af projektet og aflagt anlægsregnskab. Der udestår endelig afklaring af tvister, men regionen forventer at udfaldet

af tvisterne kan rummes inden for den økonomiske totalramme.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Hospitalet er fuldt ibrugtaget i 2022.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

125.323

Ombyg

Nybyg

409

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

225

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

198

Antal ambulante behandlinger

371.000

Antal sengedage

120.000

Side 31

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Regionshospitalet Viborg

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

1.164

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

146,7

Færdiggørelsesgrad (pct.)

Beskrivelse af projektet

Kvalitetsfondsprojektet i Viborg består af opførelsen af et akutcenter med en ny fælles akutmodtagelse, samt en ombygning og

renovering af dele af det eksisterende hospital. Herudover er Vestdansk Center for Rygmarvsskade blevet om- og udbygget,

ligesom der er bygget et p-hus, og der er sket en flytning af Patologisk Institut fra Skive til Viborg.

Regionshospitalet Viborg er en del af Hospitalsenhed Midt, der foruden Viborg inkluderer hospitalerne i Skive, Silkeborg og

Hammel.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har den 29. juni 2012 godkendt Region Midtjyllands udbetalingsanmodning til Regionshospi-

talet Viborg.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fører ordinært kvartalsvist tilsyn med projektet. Projektet aflægger rapportering i et reduce-

ret format pga. det begrænsede omfang af de resterende leverancer i projektet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Den første ambulante patient rykkede ind i Akutcentret medio 2019, hvorefter den resterende del af akutcentret er blevet

ibrugtaget løbende. Den store indflytning af Akutafdelingen skete i november 2019, og alt væsentligt nybyggeri blev ibrugtaget

i løbet af 2020.

Tidligere er Vestdansk Center for Rygmarvsskade blevet om- og udbygget, ligesom der er bygget et p-hus og der er foretaget

ombygninger i det eksisterende hospital. Herudover er der bygget et nyt Patologisk Institut i forbindelse med flytning fra Skive

til Viborg.

Den resterende del af ombygningsprojektet forventes færdiggjort i 2024. Der udestår dog kun ombygning i begrænset omfang

samt etablering af en helipad, hvorfor projektet betragtes som fuldt ibrugtaget pr. 2020.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

34.820

Ombyg

13.111

Nybyg

120

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

115

Antal ambulante behandlinger

227.700

Antal sengedage

141.000

Side 32

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 289: Orientering om status på kvalitetsfondsprojekterne pr. 1. kvartal 2024, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Region Nordjylland

Nyt Aalborg Universitetshospital

Totalramme

(mio. kr. 09-PL)

4.191

Ramme til it, udstyr, apparatur mv.

(mio. kr. 09-PL)

Tilsagnsramme (revideret ramme)

796 (720)

Nyt styrende budget, accepteret af ISM

den 1. juli 2023

(mio. kr. 09-PL)

5.266

Færdiggørelsesgrad

(pct.)

Beskrivelse af projektet

Nyt Aalborg Universitetshospital vil indeholde en fælles akutmodtagelse, sengefunktion, ambulatorier, laboratorier, børne- og

ungefunktion, billediagnostiske funktioner, operationsfunktion, intensiv, integration af universitetsfaciliteter i hospitalet, reha-

biliteringsfunktion, forsknings- og undervisningsarealer samt serviceby.

På det nye universitetshospital samles funktionerne fra hospitalerne Aalborg Sygehus Nord og Aalborg Sygehus Syd. På Aalborg

Sygehus Syd vedbliver de nyeste bygninger dog med at fungere som en del af Aalborgs nye universitetshospital

–

herunder

Medicinerhuset og Onkologibygningen tillige med tekniske installationer mfl. Bygningerne vil primært blive benyttet til ambu-

lante funktioner for de medicinske specialer samt onkologi.

Nyt Aalborg Universitetshospital bliver Region Nordjyllands højt specialiserede hospital samt akuthospital.

Indenrigs- og Sundhedsministeriets tilsyn

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har 18. december 2015 godkendt Region Nordjyllands udbetalingsanmodning for Nyt Aal-

borg Universitetshospital.

Projektet er under skærpet tilsyn i Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Realiseret og forventet ibrugtagning

Fuld ibrugtagning forventes medio 2026.

Nøgletal for projektet og den fremtidige drift

Projektet

–

kapacitet og ibrugtagning

Areal (kvm)

Nybyg

162.138

Ombyg

Nybyg

564

Senge i kvalitetsfondsprojekt

Ombyg

Patienthotel

Øvrig kapacitet i nybyggeri

OP-stuer

Ambulatorier

114

Forventninger til fremtidig drift

Effektiviseringskrav

(mio. kr. 24-pl)

214

Antal ambulante behandlinger

575.897

Antal sengedage

188.559

Side 33