SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2023-24
SUU Alm.del Bilag 286
Offentligt

EMN-2023-00295

1682833

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

Opfølgning på aftale om akutplanen

Marts 2024

–

opfølgning på alle kvartaler 2023

Der er mange fremskridt at spore i normaliseringen af sundhedsvæsnets aktivitet, ud-

redninger og ventetid efter covid-19 og sygeplejestrejken.

Regionerne har på alle niveauer fuldt fokus på at sikre en så høj aktivitet som muligt

med flest mulige udredninger og faldende ventetid. Det sker blandt andet ved at

strømline processer, effektivisere, arbejde med at øge kapacitetsudnyttelsen, ud-

nytte alle tilgængelige ressourcer på tværs, anvende den private kapacitet og målret-

tet fokusere på de områder, hvor ventetiderne er længst.

Og indsatserne har effekt.

Målsætningen om at aktiviteten i 2023 skulle øges med 3 % ift. 2022 er således op-

fyldt. Den høje aktivitet afspejler sig også i antallet af udredte patienter inden for so-

matikken. Samlet set har der i 2023 været næsten 770.000 udredningsforløb i soma-

tikken, hvilket er ca. 32.000 flere forløb end i 2022. De mange forløb gør det ikke

nemmere at øge andelen hvor udredningsretten er overholdt, men også her er der

positive tegn, selvom målsætningen om at 79 pct. af forløbene skal overholde udred-

ningsretten, ikke helt er opnået endnu. Tallene viser, at der i 4. kvt. 2023 har været

en stigning i andelen af forløb hvor udredningsretten har været overholdt. Det sker

nu for 75 pct. i 4. kvartal 2023, mens det gjaldt 73 pct. i 3. kvartal. På trods af den ge-

nerelle stigning i antallet af udredningsforløb, så er altså 567.600 patientforløb hvor

udredningsretten er overholdt i 2023.

Samtidig er ventetiden til al somatisk behandling faldet fra 47 dage i 1. kvartal 2023

til 45 dage i 4. kvartal 2023. Ventetiden er dog steget med to dage i forhold til 3.

kvartal 2023, men er fortsat to dage kortere end i 1. kvartal 2023 og stadig også un-

der niveauet for samme kvartal 2022. Faldet i ventetid i løbet af 2023 skal ses i sam-

menhæng med, at der er flere opstartede behandlinger. Således er der i 2023 blevet

opstartet 6 pct. flere somatiske behandlinger end i 2022. Tilsvarende er ventetiden til

kirurgiske behandling faldet fra 68 dage i 1. kvartal 2023 til 64 dage i 4. kvartal 2023.

Ventetiden til kirurgiske behandling er ligeledes steget to dage fra 3. til 4. kvartal

2023, men ligger fortsat fire dage under tilsvarende kvartal 2022.Der har været sær-

ligt fokus på at udvikle udskudte operationer, hvilket også afspejles i tallene, hvor der

i 2023 er blevet igangsat 14 pct. flere som har ventet på en operation end i 2022.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

I 2023 fik rekordmange behandling på et privathospital. Regionerne har henvist ca.

248.000 patienter til privathospitaler og -klinikker i 2023 og det er 1,8 pct. flere pati-

enter end i 2022. Delaftalen med privathospitalerne, der blev indgået sammen med

aftalen om akutplanen, er således opfyldt.

Alle midlerne i akutplanen er anvendt og er i høj grad gået til at finansiere den private

aktivitet, der således tegner sig for både samme høje aktivitets- og udgiftsniveau, som

det var tilfældet i 2022.

Det samlede sundhedsvæsen har samtidig med det store fokus på aktivitet, udred-

ning og ventetider, formået at skabe en stigning i andelen af kræftpakkeforløb, der

udføres indenfor standardforløbstiderne, der nu er på 81 %.

Den høje aktivitet skal ses i lyset at der i 2023 var et stort sygefravær blandt andet

som følge af en række luftvejsinfektioner, der i vinteren 2023 har ligget over niveauet

for både 2018 og 2019

. De mange luftvejssygdomme i befolkningen kan være med til

at forklare den øgede akutte aktivitet på hospitalerne i 2023, hvor der har været 5 %

flere akutte ambulante ophold i 2023 ift. 2019. Ligesom også medarbejderne på hos-

pitalerne bliver syge. Sygefraværet har i hele 2023 ligget højere end i 2019, og særligt

i 4. kvartal 2023 har sygefraværet været højere end i samme kvartal 2019.

I tillæg til de tre målsætninger indeholdt aftalen om akutplanen også en aftale om at

følge op på en lang række øvrige initiativer i sundhedsvæsnet. Blandt andet vedrø-

rende flere uddannelsesstillinger inden for anæstesien. Seneste tal viser, at målsæt-

ningen om at øge kapaciteten med 20 % er vel nået, idet antallet af

uddannelsesplad-

ser er øget med 26 pct. fra 2019 til 2023. Regionerne har også alle

vedtaget princip-

per for deltagelse i vagtarbejde i forbindelse med nyansættelser og arbejder med at

udbrede initiativer og erfaringer ift. allerede ansatte.

Dertil har alle regioner implementeret et 72 timers behandlingsansvar, ligesom dæk-

ningen med plejehjemslæger nu er over 90 % og antallet af indløste recepter på do-

sispakket medicin aldrig har været højere.

Statens Serum Institut

Influenza A og B samlet | Luftvejsinfektioner (arcgis.com)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Indholdsfortegnelse

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

.........................................4

Opfølgning på målsætninger

.................................................................................4

Status på privat aktivitet

.....................................................................................10

Aktivitet i speciallægepraksis ...........................................................................13

Igangsatte aktivitetsprojekter

.................................................................................14

Ledelsesmæssigt fokus

........................................................................................14

Omlægning af aktivitet

........................................................................................14

Bedre kapacitetsudnyttelse

.................................................................................17

Yderligere eksempler fra det ortopædkirurgiske område..................................18

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Status på aftalte målsætninger i aftalen om akutplanen

Med akutplanen er der aftalt en række målsætninger, således at ventelisterne kan

blive nedbragt. Disse målsætninger er

1) Ventelister er nedbragt inden udgangen af 2024, således at de erfarede ven-

tetider er normaliseret i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

2) Den samlede kirurgiske aktivitet (inkl. private) skal i gennemsnit i 2023 være 3

pct. højere end i 2022. Det er baseret på en forventning om, at aktiviteten på

de offentlige sygehuse i løbet af 2023 gradvis forøges, så det svarer til niveauet

før covid-19.

3) Overholdelsen af udredningsretten i somatikken skal i løbet af 2023 normali-

seres i forhold til niveauet før covid-19-pandemien.

Boks: Data vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet

Der er for en stor del af redegørelsens figurer og tabeller vedr. aktiviteten i sundhedsvæsenet anvendt

senest kendte aktivitetsdata fra

Landspatientregisteret.

Disse data skal generelt tolkes varsomt, da der

først og fremmest er en vis forsinkelse i data pga. efterregistreringer af de indberettede måneder.

Data er desuden påvirket af sæsonvariation, og sammenligninger mellem perioder er påvirket af antal

dage pr. måned, placering af helligdage, ferier mv. For at give et mere retvisende billede af udviklingen

sammenlignes perioden i 2024 flere steder samme periode i øvrige år.

Derudover overgik regionerne primo 2019 til at indberette til det nye landspatientregister, og der er

derfor ikke data for en række indikatorer opgjort for hele 2019, ligesom der er usikkerhed omkring

datakvaliteten og forskelle i datastrukturen i 2019. Sammenligninger med data fra 2019 skal således

tolkes med varsomhed. For mere information se:

Modernisering af Landspatientregisteret - Sundheds-

datastyrelsen

Der skal desuden tages et generelt forbehold for, at Region Nordjylland og Region Syddanmark har

implementeret nye elektroniske patientjournaler(EPJ)-systemer i 2022, hvilket har betydning for sam-

menlignelighed af nogle tal på tværs af EPJ-systemerne og dele af datakvaliteten i perioden efter im-

plementeringen.

Opfølgning på målsætninger

Opfyldt målsætning vedrørende højere kirurgisk aktivitet

Målsætningen vedr. kirurgisk aktivitet som skulle øges med 3 pct. i forhold til 2022 blev

opnået i 2023.

Målsætningen måles ved produktionsværdien, som er et udtryk for tyngden af de ope-

rationer der foretages, når der tages højde for at ikke alle operationer er lige kompli-

cerede. Målsætningen er opfyldt i 2023. Væksten i den kirurgiske produktionsværdi ift.

2022 var størst i starten af 2023, men hertil skal også bemærkes, at aktiviteten generelt

var stigende i slutningen af 2022.

Målsætningen omkring kirurgisk produktionsværdi var baseret på en stigning i 2023,

men det er fortsat relevant at følge med i udviklingen i aktiviteten i 2024.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

De første tal for januar 2024 viser, at den kirurgiske produktionsværdi ligger lidt under

niveauet for januar 2023 (-1,7 pct.), men er dog fortsat markant over niveauet for ja-

nuar 2022 (+12,2 pct.). Hertil skal dog bemærkes, at med forventede efterregistrerin-

ger, så vil aktiviteten i januar 2024 komme over aktiviteten i januar 2023.

Figur 1: Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet pr. måned i 2022-2024 mio.kr.

Procentvis udvikling ift. tilsvarende måned 2022 for januar 2024 sammenlignes med januar 2023, pct.

Note:

Figuren viser den samlede kirurgiske produktionsværdi for både offentlige og private. Tallene er opgjort i takst-

system 2024, og kan derfor ikke sammenlignes med de tidligere opgørelser. Den endelige opgørelse af væksten for

2023 ift. 2022 opgøres med årsopgørelsen for 2023 i takstsystem 2023.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. februar 2024 (takst-

system 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen

Andel af forløb hvor udredningsretten er overholdt er steget, selvom der udredes flere

end i tidligere år

Siden

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

–

4. kvt. 2023

er der

kommet tal for 4. kvt. 2023. Overholdelsen af udredningsretten er i 4. kvt. 2023 steget

med to procentpoint ift. 3. kvt. 2023, og ligger nu på 75 % på landsplan. Målsætningen

vil være opfyldt ved en overholdelse af udredningsretten i somatikken på 79 %. Det er

fire procentpoint fra målsætningen, og dermed på vej mod målsætningen. Andelen af

forløb hvor udredningsretten er overholdt steg fra 3. til 4. kvartal 2023, og i forlæn-

gelse af dette var også et fald i udredningstiden. Udredningstiden er antallet af dage

fra henvisningen til patienten er endelig udredt. Fra 3. til 4. kvartal 2023 var der ned-

gang i både den gennemsnitlige og median udredningstiden. Målsætningen omkring

normaliseret overholdelse af udredningsretten i 2023 er ikke opnået, men udrednings-

tiden er blevet kortere. Den gennemsnitlige udredningstid er i 4. kvt. 2023 59 dage,

hvilket er to dage kortere end samme kvartal 2022. Det samme ses for median udred-

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ningstiden, som er 30 dage, og således tre dage kortere i slutningen af 2023 sammen-

lignet med samme periode 2022. Det vil sige at halvdelen af patienterne i 4. kvartal

2023 er udredt inden for 30 dage, hvor det i 4. kvt. 2022 var inden for 33 dage.

Siden COVID er overholdelsesgraden steget fra 63 pct. til 75 pct.

Figur 2 Udvikling i overholdelse af udredningsretten i somatikken, 2017-2023

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019. Udredningsretten var i hele 2020

samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at sikre at der på sygehusene kunne fo-

retages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød at regionerne havde mulighed for at se

bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

Figur 3 Udvikling i gennemsnitlig og median udredningstid, 2019-2023

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019. Udredningsretten var i hele 2020

samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at sikre at der på sygehusene kunne fo-

retages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød at regionerne havde mulighed for at se

bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

Samlet har der i 2023 været næsten 770.000 udredningsforløb i somatikken. Det be-

tyder, at der er langt flere patienter, der skal udredes og dermed også at kapacitets-

presset er øget væsentligt. Antallet af udredningsforløb i 2023 overstiger antallet af

forløb i 2022 med ca. 32.000. På trods af den generelle stigning i antallet af forløb, er

der fortsat 567.600 forløb hvor udredningsretten er overholdt. Dette er samme antal

udredningsforløb, hvor udredningsretten er blevet overholdt som i 2018. Således ud-

redes mange patienter fortsat inden for udredningsretten, men stigningen i antallet

af udredningsforløb gør det vanskeligt at øge overholdelsesandelen.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 4 Udvikling i antal udredningsforløb i somatikken (2018-2023)

Note:

På grund af overgangen til LPR3 i 2019, er der ikke data for 1. og 2. kvt. 2019, hvorfor 2019 er udeladt af tabel-

len. Udredningsretten var i hele 2020 samt 1. kvt 2021 og 1. kvt. 2022 suspenderet i hele eller dele af kvartalet, for at

sikre at der på sygehusene kunne foretages den nødvendige prioritering under COVID-19. Suspensionen betød at re-

gionerne havde mulighed for at se bort fra forpligtigelsen om overholdelse af udredningsretten

Kilde:

Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsens

Monitorering af udredningsretten i somatikken (esund-

hed.dk)

Ventetiden faldt i 2023, men der er fortsat et stykke vej endnu

De nyeste tal viser, at den gennemsnitlige ventetid til al somatisk behandling

ligger på 45 dage i 4. kvartal 2023. I starten af 2023 lå den gennemsnitlige ven-

tetid til behandling i somatikken på 47 dage, og på trods af stigning fra 3. til 4.

kvartal ligger den gennemsnitlige ventetid fortsat på et lavere niveau.

Siden sidste redegørelse har Sundhedsdatastyrelsen tilrettet ventetiden for 3.

kvartal 2023. Tallet er nedjusteret fra 44 til nu 43 dage, fordi nogle forløb ved

en fejl ikke har været talt med i de tidligere opgørelser. Det er nu rettet.

Ventetiden til

operationer

(kirurgisk behandling) ligeledes på et lavere niveau

end i starten af året og ligger i 4. kvartal 2023 på 64 dage. Dette er en stigning

på to dage siden 3. kvartal, men fortsat fire dage kortere end i samme kvartal

2022.

Flere er blevet opereret i 2023 end året før

Samtidig med at ventetiden har været faldende i 2023, er der opstartet flere

behandlingsforløb. Således er der i 2023 opstartet 556.000 behandlingsforløb,

svarende til seks pct flere somatiske behandlingsforløb end i 2022. Derudover

har der været et særligt fokus på at afvikle udskudte operationer, hvilket også

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ses i tallene, hvor der i hele 2023 er blevet igangsat 14 pct. flere som har ventet

på en operation end i 2022.

Figur 5 Udviklingen i den gennemsnitlige ventetid til al somatisk behandling samt særskilt for kirurgisk

behandling, opgjort i antal dage, 2020-2023

Kirurgisk behandling

Al somatisk behandling

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at data fortsat er under validering og ensretning. Den gennemsnitlige ventetid er et udtryk for den erfarede

ventetid, altså hvor lang tid patienterne venter fra de er endelig udredt til behandlingen påbegyndes, såfremt patienten

ikke er udredt på hospitalet måles fra henvisning til behandling er modtaget.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ventetider til behandling på sygehus (esund-

hed.dk)

Tabel 1 Antal forløb

–

ventetid til al somatisk behandling og herunder særskilt for kirurgisk behandling

(2020-2023)

2020

Opstartede somatiske

behandlingsforløb

Herunder opstartede

kirurgiske behandlings-

forløb

532.845

2021

526.728

2022

523.665

Procentvis

stigning fra

2023 2022 til 2023

555.944

174.740

167.975

185.696

211.934

14%

Note:

Ventetid til behandling er med LPR3 et nyt indberetningsområde, hvorfor der ikke er data fra før 2020. Dertil

bemærkes, at der er tale om et nyt indberetningsområde for regionerne, som fortsat er under validering og ensretning.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen.

Ventetider til behandling på sygehus (esund-

hed.dk)

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 6 Antal planlagte og akutte operationer på offentlige hospitaler samt offentlig finansierede opera-

tioner på privathospitaler, 2020-2023

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. februar 2024 (takstsy-

stem 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen

Status på privat aktivitet

Delaftale til akutplanen

(februar 2023) mellem regeringen, Danske Regioner og Sund-

hed Danmark var der bl.a. enighed om at et samlet sundhedsvæsen med både offent-

lige og private sygehuse bidrager til at afhjælpe udfordringer med ventetider. Parterne

er enige om, at der forventes en særlig høj privat aktivitet i 2023 i omegnen af 2022-

niveauet, og at der i løbet af 2024 forventes en fortsat høj privat aktivitet.

Regionerne har henvist flere patienter i 2023 ift. tidligere år. I alt har regionerne hen-

vist ca. 248.000 patienter til privathospitaler og -klinikker i 2023, jf. figur 4. Der er hen-

vist 1,8 pct. flere patienter til privathospitaler i 2023 end i 2022. Delaftalen er således

opfyldt. Og sammenligner man med 2021 er stigningen på 32 pct. I januar 2024 er der

17.070 henvisninger, hvilket er færre end der blev henvist i januar 2023, men fortsat

over niveauet for 2022.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Figur 7: Antallet af henviste patienter til privathospitaler (2019-2023)

Note:

Region Sjælland oplyser, at der har manglet tal for mammaradiologi i tidligere opgørelser. De er

nu inkluderet i tallene fra april 2020 og fremefter. På grund af overgangen til Sundhedsplatformen for

mammaradiologien er der ikke tal fra før april 2020. Region Nordjylland oplyser, at de fortsat ikke har

valide tal for radiologien og børne- og ungepsykiatrien, men opgørelser fra enheden for sygehusvalg er

medregnet.

Kilde:

Regionernes egne indmeldinger.

Den kirurgiske produktionsværdi i det private ligger i januar 2024 -6,9 % under januar

2023. Hertil skal bemærkes, at det dog fortsat er markant over niveauet over ni-

veauet for januar 2022. Den kirurgiske produktionsværdi i det private er således i ja-

nuar 2024 26,9 % højere end i januar 2022.

Figur 8 Udviklingen i produktionsværdien for kirurgiske aktivitet på privathospitaler opdelt på kvartaler

(øverst) samt for januar til december, 2022-2024, mio. kr.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. DRG-grupperet LPR pr. februar 2024 (takstsy-

stem 2024) fra Sundhedsdatastyrelsen

Offentligt finansierede operationer i det private

I 2023 er foretaget 100.700 offentlig finansierede operationer på privathospitaler, hvil-

ket er 8.600 flere end i samme periode i 2022. Dertil kommer at antallet i 2022 også

var højt. I 2.-4. kvartal 2023 er foretaget flere end dobbelt så mange offentlig finansie-

rede operationer på privat hospitaler sammenlignet med tilsvarende kvartaler i 2019.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

På grund af overgangen til LPR3 er der kun data fra 2. kvt. 2019 og fremefter, hvorfor

der ikke kan sammenlignes med hele 2019. Der er fortsat et højt antal af offentlig fi-

nansierede operationer i 2024. I januar 2024 er der foreløbigt registreret næsten 9.000

operationer offentlig finansierede operationer på privathospitaler, hvilket vil blive op-

justeret med de kommende måneders registreringer. Antallet af operationer på pri-

vathospitaler ligger dog i januar 2024 allerede over samme måned 2022.

Figur 9 Antal offentlig finansierede operationer på privathospitaler fra april-december (øverst) samt i ja-

nuar (nederst), (2019-2024)

Note:

På grund af overgangen til LPR3 er der ikke data for 1. kvartal. 2019, hvorfor der i øverste figur tages udgangs-

punkt i april-december, og 2019 ikke indgår i nederst figur.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. LPR pr. februar 2024 fra Sundhedsdatasty-

relsen

Ud af de 100.000 offentlig finansierede operationer på privathospitaler i 2023 var

halvdelen af operationerne på bevægeapparatet og øjenomgivelserne. 28 pct. af de

100.000 operationer var på bevægeapparatet, mens 25 pct. af operationerne var på

øje- og øjenomgivelserne. Inden for de offentlig finansierede operationer på privat-

hospitaler er disse to områder de markant største. De resterende områder udgør

hver mindre end 10 pct. af det samlede antal operationer.

Antallet af offentlig finansierede operationer på bevægeapparatet hos privathospita-

ler er steget markant siden 2019. Således er der i april-december 2023 blevet foreta-

get 19.300 operationer på bevægeapparatet på privathospitaler, mens det i samme

periode i 2019 var ca. 7.000. Antallet af planlagte operationer på bevægeapparatet

på offentlige hospitaler er i samme periode faldet, og det samlede antal både private

og offentlige (inkl. akutte) er i perioden faldet med 4 %.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Tilsvarende har der været en markant vækst i antallet af offentlig finansierede opera-

tioner på øje og øjenomgivelser, hvor der i april til december 2023 blev foretaget

18.600 mens der i samme periode blev foretaget ca. 10.700. Generelt har der været

en markant stigning i antallet af operationer på øje og øjeområdet.

Tabel 2 Antal operationer på bevægeapparatet og øje og øjenomgivelser, april-december 2019-2023

Note:

På grund af overgangen til LPR3 er der ikke data for 1. kvartal. 2019, hvorfor der er afgrænset til april-decem-

ber

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra Sundhedsdatastyrelsen. LPR pr. februar 2024 fra Sundhedsdatasty-

relsen

Aktivitet i speciallægepraksis

Regionerne anvender fortsat muligheden for at bruge kapacitet i speciallægepraksis til

at afvikle behandlingsefterslebet ved såkaldt udlægning.

Regionernes Lønnings- og takstnævnt (RLTN) og Foreningen af Praktiserende Special-

læger (FAPS) permanentgjorde aftalen vedr. mulighed for at udlægge behandlinger på

hovedfunktionsniveau fra hospitalerne til praktiserende speciallæge med den nye

overenskomst om speciallægehjælp pr. 1. januar 2022. I praksis betyder det, at hospi-

talerne kan viderehenvise en patient fra hospital til praktiserende speciallæge hvis re-

gionen ser et behov herfor.

Siden

Statusredegørelse for regionernes afvikling af efterslæb

–er

der kommet data for

regionernes anvendelse af udlægningsaftalen for hele 2023, hvor regionerne har haft

udgifter for 42,2 mio. kr. Herved ser det ud til, at udviklingen med stigende udgifter fra

2021 og 2022 fortsætter. I 2023 er der blevet behandlet 11.433 patienter under ud-

lægningsaftalen, mens tallet for 2022 var 8.957.

Det er især indenfor øjenkirurgi, som aftalerne er anvendt på 2023. Desuden er det

indenfor intern medicin, øre- , næse- og halslægehjælp samt plastikkirurgi, at udlæg-

ningsaftalerne har aflastet sygehusene.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Igangsatte aktivitetsprojekter

Der er et stort fokus på den tredje målsætning vedr. normalisering af ventetiden til

behandling, som løber indtil udgangen af 2024. Alle regioner har iværksatte initiati-

ver i forhold til nedbringe ventetiden til behandling. Initiativerne strækker sig over en

lang række områder og har forskelligt sigte, formål og indhold. Regionerne igang-

sætte initiativer på de områder, hvor de oplever at der er størst udfordringer. Der er

nogle generelle udfordringer, som alle regioner arbejder med og der er udfordringer

som er mere specifikke i forhold til enkelte afdelinger. I nedenstående gives eksem-

pler på initiativer, der er igangsat i regionerne. Det er udvalgte cases fra regionerne,

og det er ikke en udtømmende liste af initiativer. Mange initiativer er igangsat flere

steder, men kun fremhævet for en enkelt region.

Indsatserne supplerer regionernes allerede integrerede brug af meraktivitetsprojek-

ter og brug af fx frikliniker. I friklinikkerne afprøves fx nye tilgange til ukomplicerede,

planlagte operationer. Regionerne arbejder også målrettet med fx styringsmekanis-

mer, der opnår meraktivitet på relevante afdelinger. Derudover er de igangsatte pro-

jekter indenfor dagkirurgi på forskellige områder med fokus på bl.a. at optimere

operationsafvikling og hvilke personalegrupper, der varetager hvilke opgaver ved

operationer blevet integreret i driften.

Der henvises til redegørelsen fra maj 2023 for yderligere information og beskrivelse

af friklinikker og meraktivitetsprojekter.

Ledelsesmæssigt fokus

Alle regioner har et stort ledelsesmæssigt fokus på at nedbringe ventetiderne. Og der

er tæt opfølgning på målsætningerne i akutplanen på alle niveauer, ligesom udviklin-

gen ift. opnåelse af målene drøftes både i regionsrådene, forretningsudvalgene, de

politiske sundhedsudvalg i regionerne samt i hospitalsdirektionerne. Generelt sætter

drøftelserne retningen for igangsættelse af yderligere konkrete initiativer herunder

omlægning af arbejdsrutiner, strategisk rekruttering og omstilling af behandlings-

praksis. Opfølgning og gensidig læring understøttes gennem f.eks. brug af tavlemø-

der, fokus på ledelsesinformation til understøttelse af dialogen om kapacitetsstyring

samt etablering af arbejdsgruppe med repræsentation fra centrale stabsfunktioner

og hospitalsadministrationerne med henblik på gensidig inspiration og erfaringsud-

veksling vedrørende udrednings- og behandlingsretten samt opfølgning på koncern-

ledelsen drøftelser og beslutninger på området.

I det begrænsede omfang det har været muligt, er der endvidere bevilliget ekstra

midler til at understøtte målopfyldelsen ligesom den private kapacitet er udnyttet

mest muligt.

Omlægning af aktivitet

Alle regioner arbejder med at tilpasse patientforløb, så aktiviteten der afvikles skaber

værdi for patienten, men også samtidig bidrager til mere effektive patientforløb og

fjernelse af unødvendig aktivitet. Regionerne arbejder på tværs med at dele viden

bl.a. i en fælles arbejdsgruppe for akutplanen, hvor sundhedsdirektører fra alle regio-

ner deltager og deler viden med hinanden. På hospitalsniveau arbejder afdelingerne

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

med omstilling af arbejdsgange og patientforløb med henblik på optimering af kapa-

citetsudnyttelsen og sikring af så korte ventetider som muligt. Dette opnås blandt an-

det via omstilling til øget brug af dagkirurgi samt lokal/ regional bedøvelse frem for

fuld bedøvelse. Det betyder, at personaletrækket ved operationer bliver mindre og at

flere patienter dermed kan opereres ved sammedagskirurgi.

For eksempel har Region Hovedstadens sundhedsfaglige råd på det kirurgiske om-

råde anbefalet en fælles standard for, hvilken BMI, alder eller ASA-score (præopera-

tiv vurdering) en patient kan have ved dagkirurgisk operation. Ligesom alle hospitaler

i Region Hovedstaden arbejder med optimering og effektivisering af operationsafvik-

ling fx med skærmede fast-track lejer og lavere bemanding ved de mest simple ope-

rationer.

I Region Midtjylland har man inden for ortopædkirurgien flyttet en række mindre

håndoperationer fra operationsstuer i dagkirurgisk regi til at foregå i ambulato-

riet/klinikken. Det drejer sig om operationer, hvor patienten kun skal lokalbedøves,

og som ikke kræver den slags udstyr, der findes på en egentlig operationsstue. Samti-

dig opnår man den fordel, at patienten undersøges og behandles på én gang. Omlæg-

ningen af arbejdsgange og patientforløb betyder, at der frigøres operationsstuekapa-

citet til andre og større operationer, som kræver det set-up, der findes dér.

Et lignende eksempel fra Region Midtjylland findes inden for

operationer for bl.a.

karpaltunnelsyndrom og springfinger, hvor en del af de mindre håndoperationer er

flyttet fra operationsgangen til en stue i ambulatoriet/klinikken, hvilket har frigivet

operationskapacitet til større håndoperationer på operationsgangen. I ambulato-

riet/klinikken bemander man herefter en stue én dag om ugen med en sygeplejerske

og en læge, som i løbet af dagen kan nå at operere ca. 10 patienter for karpaltunnel-

syndrom eller springfinger. Diagnosen er allerede fastslået hos egen læge, og der er

foretaget en nerveledningsundersøgelse forud for fremmødet på hospitalet. Efter en

simpel undersøgelse kan kirurgen i ambulatoriet/klinikken derfor gå direkte i gang

med operationen, og patienten kan færdigbehandles på dagen.

På samme måde har man i Region Sjælland fokus på sammedagskirurgi, hvor operati-

oner kan foretages ambulant. Eksempelvis arbejdes der med at elektive patienter

ikke længere indlægges forud for en operation ligesom Region Sjælland er begyndt at

foretage hoftealloplastikker, hvor der indsættes en kunstig hofte, som sammendags-

kirurgi. Ligeledes arbejder man i regionen med at omlægge smertebehandling til

holdundervisning/-behandling. Dette forventes at kunne være med til at nedbringe

ventetiden.

I Region Syddanmark har der ligeledes været fokus på behandling i forhold til operati-

oner af hofte og knæ, og her har man udnyttet en ekstra operationsstue i dagkirur-

gisk regi. Dette var muligt for en delgruppe af patienter, hvor der ikke er krav til flow-

stue. Afdelingen har udnyttet de operative faciliteter maksimalt. Den ekstra opera-

tionsaktivitet (behandlingsaktivitet) er foregået inden for normal arbejdstid, men ved

at udnytte faciliteterne til det maksimale. For at dette har kunnet lade sig gøre, har

det været et tæt samarbejde med anæstesien.

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Ligeledes har Region Syddanmark oplevet udfordringer i forhold til deres rygpatien-

ter, hvor der er ét rygcenter i regionen som udreder mange patienter om året. Den

første samtale på rygcenteret er inden for 1-2 uger, men for flere af disse patienter

er det nødvendigt at lave en MR-scanning efter første samtale. Da det ikke altid er

nødvendigt med en MR-scanning forud for udredningen på rygcenteret, bliver de ikke

lavet inden henvisningen til rygcenteret. For at patienterne ikke skal vente yderligere

på tid til MR-scanning, så har man oprettet dedikerede scanningstider til rygpatien-

ter, hvorved der pladsholdes kapacitet til rygpatienter.

Et andet konkret eksempel kommer fra Region Nordjylland, hvor man har haft fokus

på at forøge antallet af operationer pr. dag indenfor øre-, næse og halsområdet. Her

er det lykkedes med at øge produktionen fra 2-3 operationer til 5 operationer pr.

dag.

Alle regioner har således fokus på bedre kapacitets- og ressourceudnyttelse og smi-

diggørelse af forløb med henblik på kortere ventetid. Og de ovenstående eksempler

deles på tværs for at sikre erfaringsudveksling mellem regionerne.

Alle regioner har fokus på at brugen af virtuelle konsultationer, og en tilpasning af pa-

tientforløb, så aktiviteten der afvikles, skaber værdi for patienten, men også samti-

digt bidrager til mere effektive patientforløb og fjernelse af unødvendig aktivitet.

Dette også med henblik på, at skabe kapacitet til nedbringelse af ventetiden.

Brug af teknologi

Konkret arbejder ortopædkirurgien i Region Sjælland med at reducere antallet af

kontakter pr. patient og øge antallet af telefoniske kontroller for at frigive tid til for-

undersøgelser. Den frigivne tid til forundersøgelser bruges med henblik på at øge

overholdelsen af udredningsretten. Ligeledes har der i ortopædkirurgien i Region

Syddanmark været udfordringer i forhold til forundersøgelser, hvor der dels blev

etableret mulighed for virtuelle konsultationer og dels blev afholdt en ekstra åbnings-

dag (lørdag) udelukkende med forundersøgelser. Afdelingen undersøgte ca. 50 pati-

enter denne dag ved deltagelse af speciallæger, sygeplejersker og lægesekretærer. I

samme stil har fodkirurgerne i Region Syddanmark flyttet telefonkonsultationer til

deres central operationsgang, hvor de ringer patienterne op imellem operationerne.

Dette har frigivet flere tider til forundersøgelser i ambulatoriet.

I Region Syddanmark er blevet implementeret en robotløsning, som frigiver tid for sy-

geplejersker samt giver bedre patientoplevelser. Robotløsningen varetager bestillin-

gen af søvnudstyr til patienter med søvnapnø. Patienterne ringer eller skriver til afde-

lingen ved behov for nyt søvnudstyr, hvorefter det er en administrativ opgave for sy-

geplejerskerne at sørge for at bestille det korrekte udstyr og sørge for ar tjekke op på

tidligere bestillinger, nødvendige patientoplysninger for tilsendelse, journalisering

mv. Bestillingen af søvnudstyr var en administrativ tidskrævende opgave for sygeple-

jerskerne, og robotløsningen har frigivet sygeplejerskeressourcer ligesom der er en

bedre patientoplevelse ved nemmere og hurtigere leverance af søvnudstyr.

I udredningen af patienter med søvnapnø har patienterne tidligere skulle møde op

for at hente apparatur, som de skulle sove med om natten, og er blevet instrueret

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ved en sygeplejerske. Efterfølgende har de skulle aflevere apparatet og data downlo-

ades og tolkes af specialist. Dette har givet lang ventetid til udredning. Nu er der ind-

ført et smartwatch, som udleveres af en sekretær og som patienten tager på ved sen-

getid, og om morgenen overføres data til en computer i afdelingen, hvor resultaterne

hurtigt kan aflæses. Ventetiden på udredning er betydeligt reduceret. Med disse tek-

nologiske tiltag sikres, at der opnås rettidig udredning, behandling og opfølgning lø-

bende med digital hjemmeløsning i en situation med et stigende behov, og der sikres

ressourcer til de komplekse forløb, hvor der er mest behov. Det giver tryghed, ingen

rejsetid til besøg og apparatindstillinger kan justeres af sygeplejersker på hospitalet.

Ud over teknologiske løsninger der kan frigive ressourcer, er det også muligt at bru-

ger de eksisterende personaleressourcer på en ny og bedre måde. Dette har de

blandt andet gjort i Region Syddanmark, hvor de på en veneklinik har omlagt opga-

ver, så sygeplejersker udfører forundersøgelser. Hvor dette tidligere var læger, som

udførte alle forundersøgelser, har sygeplejerskerne nu overtaget de ukomplicerede

forundersøgelser. Sygeplejerskerne ser patienter, der henvises fra egen læge med

ukomplicerede venesygdomme, dvs. som; ikke tidligere er opererer flere gange for

åreknuder, ikke er svært overvægtige, ikke har betydende konkurrerende sygdomme.

Lægerne modtager fortsat patienter, der har komplicerede forløb. Men ventetiden er

blevet nedbragt, og de oplever en stigning i andelen af patienter de kan se inden 30

dage fra henvisningen.

Bedre kapacitetsudnyttelse

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af de samlede ressourcer, er der etableret

en lang række samarbejder på tværs af sektorer, hospitaler, og hospitalsafdelinger. I

nedenstående beskrives udvalgte eksempler på sådanne samarbejder.

I Region Nordjylland har der været en opdeling mellem sygehuse ift. den godartede

(benigne) urologi og ondartede (maligne) urologi, hvor behandlingen af den godar-

tede og ondartede er foregået på forskellige sygehuse. Hospitalerne har nu lavet en

aftale, hvor hospitalet der normalvis kun lave godartet (benign) behandling, nu også

hjælper til og aflaster ift. det maligne område. Derudover, så benyttes kapaciteten i

det private også i stor grad til den godartede (benigne) urologi.

Fra Region Midtjylland kan nævnes et eksempel på fleksibel kapacitetsudnyttelse

gennem samarbejde på tværs af matrikler. Hvor to hospitaler har indgået en samar-

bejdsaftale om afviklingen af en række knæoperationer som følge af idrætsskader.

Baggrunden var, at man det ene sted manglede en idrætskirurg og havde mangel på

anæstesisygeplejersker, mens man et andet sted i regionen havde ledig kapacitet i

form af operationsleje og anæstesi- og operationssygeplejersker. Operationerne er

ifølge aftalen foregået på hospitalet, hvor operations- og anæstesisygeplejerskerne

også er ansat. Kirurgen kommer så på udvalgte dage for at operere sammen med re-

sten af operationsholdet. Formålet har været at nedbringe ventelisten for de patien-

ter, som venter på knæoperation.

I forlængelse af dette har man også i Region Nordjylland arbejdet med bedre lejeud-

nyttelse, således der kan foretages flere operationer. I Region Nordjylland har man i

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

ortopædkirurgien indgået et samarbejde med anæstesien om en bedre lejeudnyt-

telse, hvilket har forøget antallet af operationer med indsættelse af kunstig protese

(alloplastikker) med ca. 10-15 pct.

I Region Sjælland har der også været et tæt samarbejde mellem de kirurgiske specia-

ler, der tilsammen prioriterer kapaciteten. Det har medført en mere optimal udnyt-

telse af operationslejerne. Derudover arbejder regionen med at udvide deres opera-

tionskapacitet.

Region Hovedstaden er der nedsat en taskforce for ortopædkirurgi, som blandt andet

ser på hvordan der kan arbejdes strategisk med brug af privathospitaler i ortopædki-

rurgien, og hvordan den regionale kapacitet kan udnyttes bedre inden for specialet.

Taskforcen arbejder med flere spor, hvoraf et af dem handler om at der arbejdes på

forslag til udveksling af aktivitet mellem de ortopædkirurgiske afdelinger, for at

kunne opnå mere rationel og robust drift for en række operationer, hvor der på nogle

matrikler udføres relativt få operationer.

I Region Syddanmark har der blandet andet inden for det neurologiske område været

iværksat et større og tydeligere samarbejde med speciallægepraksis

–

særligt inden for

sygdomsområderne epilepsi, Parkinsons sygdom og hovedpineområdet. Denne udlæg-

ning har været en succes. Dette betyder, at faldet i ventetiden er så stort indenfor

Parkinsonområdet, at ventetiden nu er under 30 dage. Dette betyder, at afdelingen

udlægger flere patienter, der henvises på mistanke om epilepsi til speciallægepraksis.

Yderligere eksempler fra det ortopædkirurgiske område

Alle regioner arbejder med projekter i forhold til at nedbringe ventetiden inden for

ortopædkirurgien.

I Region Midtjylland er et konkret eksempel, hvor der samtidig arbejdes både med

transformationsdagsordenen og nedbringelsen af ventetider. Med udgangspunkt i

udvalgte fodlidelser, der typisk sjældent kræver operation, er der fokus på, at der al-

lerede hos egen læge udleveres information om lidelsen og vejledning vedrørende

træning/øvelser til patienten i stedet for at skulle vente på at blive set i ortopædki-

rurgisk regi.

Eventuel henvisning til ortopædkirurgisk vurdering afventer således ef-

fekten af den foreslåede behandling/træning i ca. tre måneder samt evt. forsøg på

vægttab, hvis dette er relevant. Samtidig hvis den Ortopædkirurgisk Klinik modta-

ger en henvisning, der ikke tydeligt giver indtryk af forsøg med genoptræning via

øvelser, fysioterapi eller anden behandling, vil Ortopædkirurgisk Klinik sende et

brev og en vejledning til patienten vedrørende relevant træning samt information

til henvisende praktiserende læge om, at patienten har fået brev med opfordring til

træning. I brevet til patienten oplyses desuden om, at vedkommende har et åbent

forløb på Ortopædkirurgisk Klinik i 4 måneder. Patienten kan herefter selv hen-

vende sig til afdelingen, hvis der er udført relevant træning med manglende effekt.

Patienten behøver således ikke en ny henvisning fra praktiserende læge.

I Region Nordjylland pågår en gennemgang af ortopædkirurgien, bl.a. med henblik

på at nedbringe ventetiden på området. Der er foretaget en analyse, som bl.a. har

haft fokus på det organisatoriske setup med henblik på stordriftsfordele og bedre

ressourceudnyttelse, men også om der er aktivitet der kan omlægges til dagkirurgi

SUU, Alm.del - 2023-24 - Bilag 286: Orientering om offentliggørelse af seneste notater fra Danske Regioner vedr. status på aftale om akutplan, fra indenrigs- og sundhedsministeren

eller konservativ behandling. Der har i forbindelse med analysearbejdet været et

fokus på, at der er set en nedgang i operationskapacitet- og aktiviteten efter covid-

19-epidemien og der er et betydeligt fokus på at bringe denne tilbage på tidligere

niveau.

I Region Hovedstadens taskforce for ortopædkirurgi har et af sporene fokus på

an-

vendelsen af fysisk træning forud for operation, da en stor del af de patienter, der bli-

ver henvist til vurdering, ikke har forsøgt fysisk træning før stillingtagen til opera-

tion. Derudover arbejdes der også med at patienterne selv i højere grad inddrages

beslutningen om, hvilke behandlingstilbud der passer til deres ønsker og livssituation.

Det kan fx være i form af, at patienter tilbydes træning eller andre forebyggende til-

tag for at undgå at blive opereret.

I Region Sjælland er man ved at udbrede erfaringerne i forhold til at tilbyde træning

forud for evt. ortopædkirurgisk operation. Forskning ved har vist, at 9 ud af 10 pati-

enter med slidgigt i knæet kan udsætte eller helt undvære en operation i knæet efter

træningsforløbet. Dette giver kortere ventetiden for de som har behov for at blive

opereret, og dem der har lige så god gavn af at træne kan komme i gang med træ-

ning. Erfaringerne fra dette er ved at blive udbredt til hele regionen.